Psykiatri - Uddannelsesudvalg 09. april 2024 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Psykiatri - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 09. april, 2024 kl. 13:00
- Mødested: Virtuelt
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Refleksioner fra delforløb på Afdeling for Funktionelle Lidelser
- 4. Nyt fra afdelingerne
- 5. Nyt fra PKL
- 6. Nyt fra VUS
- 7. SKO – struktureret klinisk observation- erfaringer fra Horsens
- 8. Fordeling af årsværk mellem afdelinger i Region Midtjylland for hoveduddannelse
- 9. Opsamling på overdragelse mellem delansættelser
- 10. Næste møde
- 11. Eventuelt
- 12. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som pdf.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Punkt til eventuelt: Vedr. mulighed for fritagelse for nattevagt i HU-forløb i psykiatri – henvendelse fra Videreuddannelsesregion Øst.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | der følges op på seneste referat |
Sagsfremstilling
Referatet fra seneste møde i september 2023 er vedhæftet.
Beslutning
Intet at bemærke.
Bilag
3. Refleksioner fra delforløb på Afdeling for Funktionelle Lidelser
Det indstilles,
at | udvalget tager oplægget til efterretning og drøfter Helles erfaringer |
Sagsfremstilling
Hoveduddannelseslæge Helle Frank Merewether har som den første hoveduddannelseslæge i Psykiatri i Videreuddannelsesregion Nord gennemført et delforløb på Afdeling for Funktionelle Lidelser. Helle deltager på dagens møde, hvor hun vil præsentere sine erfaringer og refleksioner fra opholdet ud fra et uddannelsesperspektiv.
Der er efterfølgende mulighed at udvalget drøfter og evaluerer på den fortsatte relevans af delforløbet og de opnåede kompetencer.
Beslutning
Helle gav et kort oplæg om hendes delforløb på Afdeling for Funktionelle Lidelser. Helle har haft et ophold, som er relevant for den psykiatriske hoveduddannelse. Arbejdet i Funktionelle Lidelser har været meget lig arbejdet i psykiatrien, og uddannelsesmæssigt har det været meget relevant og udbytterig. Arbejdsopgaver har indbefattet patientundervisning og psykoterapi, mens case load dog har været lavere. Dette har i stedet givet mulighed for fordybelse. Helles oplevelse har været, at det også fremadrettet giver mening, at nogle af de psykiatriske HU-læger kommer forbi Funktionelle Lidelser og at 6 måneder er passende ift. at opnå kompetencerne. Hun føler ikke, at hun med denne forløbssammensætning kommer til at mangle noget i hendes hoveduddannelse.
UAO på Afd. for Funktionelle Lidelser, Lise Gormsen, fortalte, at afdelingen også har haft en god oplevelse med at have en psykiater i et delforløb hos dem, og hun vurderer at det fortsat giver god mening, at flere psykiatere
stifter bekendtskab med at funktionelle lidelser.
Lise fortalte desuden generelt om uddannelsesmiljøet på afdelingen, som for tiden dog ikke inkluderer en HU i psykiatri, men Hu i samfundsmedicin samt yderligere tre andre yngre læger i uklassificeret stillinger. På afdelingen er der også yngre psykologer, medicinstuderende og forskningsstuderende.
På afdelingen er der gode muligheder at bedrive forskningsaktivitet og
Husk at der er muligt at kontakte helle for yngre læger, som evt. er interesseret i forløb ved FL.
PKL afslutter punktet med at fortælle, at med den kommende revision af speciallægeuddannelsen, som i høj grad lægger op til, at der skal være flere generalistkompetencer i speciallægeuddannelsen, så understøtter delforløb ved afd. for Funktionelle Lidelser dermed også dette. Derudover sendes en opfordring til at tage fat i Helle, hvis man har yngre læger, der er interesseret i at vide mere om forløbene ved Funktionelle Lidelser.
4. Nyt fra afdelingerne
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Almenpsykiatrisk afdeling Syd, Aalborg havde tilbage i januar 2023 et inspektorbesøg, men da afdelingens UAO'er endnu ikke har haft mulighed for at dele deres oplevelser fra inspektorbesøget, indgår dette, som et punkt under "Nyt fra afdelinger". Inspektorrapporten samt SST kommentarer er vedlagt som bilag.
Beslutning
Aalborg Syd:
UAO Ida Kattrup gav en kort tilbagemelding på inspektorbesøget, hvor fokus i høj grad var på manglende uddannelsesplaner fra primært AP-læger og at uddannelsesprogrammer skulle opdatere. Begge ting har man været i gang med at arbejde med , og for punktet vedr. de manglende uddannelsesplaner for AP-lægerne, har man udviklet et skema (se vedhæftede) , som hjælper dem med at se meningen med at udarbejde en plan.
Man har også påbegyndt udviklingen af en uddannelseshjemmeside, opkvalificering af vejledere mv. Afdelingen har netop sendt en rapport tilbage til inspektorordningen, men mangler en tilbagemelding.
Funktionelle Lidelser:
- Man er udfordret af besparelserne på AUH, og desværre betyder det, at der er endnu færre i afdelingen. Det har dog heldigvis ikke påvirket uddannelse og forskningen på afdelingen. Det kan dog betyde endnu længere ventetider
- UAO er selv i gang med specialistuddannelsen i psykoterapi, og kan blive en god ressource fremadrettet.
ADA:
- Man er godt i gang med undervisningen på afdelingen.
- Der er også gang i afprøvning af et projekt, som afholder undervisning i seksuelle afvigelser sammen med afd. R., hvor der arbejdes med cases. Man håber i den forbindelse at det kan være med til at optimere uddannelsen og på den måde få endnu mere undervisning ind på afdelingen.
AFP:
- Pt. har afdelingen mellem 22 og 24 uddannelseslæger, et stabilt hold af UKYL’er og et uddannelsesteam på 4-5 læger.
- UALO-stillingen kommer i opslag snarest.
- Man har haft møde med UKO, hvor man her fik fortalt om årshjulet.
- Man er godt i gang med div. uddannelsestiltag herunder 360 graders evaluering
- Afdelingen oplever dog visse udfordringer ifm. omstruktureringer – herunder bl.a. implementering af rehabiliteringssenge, og derved formentlig mere overbelægning samt at man mister demens afsnittet til ADA.
Horsens:
- Der er speciallæger på alle afsnit, men man afventer ny ledelse.
- Det har i en længere periode været svært at rekruttere i-læger, men man har lige pt. 3 som er i gang, og det er bestemt positivt.
Viborg:
- Man har fået ny UKYL på afdelingen.
- Man har gang i et nyt tiltag mhp. rekruttering og fastholdelse i specialet. Her udpeges en yngre læge, som er pipeline ansvarlig, det betyder at denne har fokus på, at de læger som kommer i stud.med. ophold, og dem som går i uklassificeret også bliver opfordret til at søge en karriere i psykiatrien fremadrettet.
- Har pt. i-læger ansat på minimum normerings niveau, men oplever dog at være udfordret af økonomien og har dermed ikke råd til pt. at ansætte udover min. dimensionering
- To speciallæger på afdelingen er netop er startet på specialuddannelsen i psykoterapi.
- Silkeborg hører formelt under Viborg, men har pt. kun en HU-læge, som snart skal videre. Man kunne derfor godt overveje, om det evt. kan indgå i uddannelsesprogrammerne at man skal til Silkeborg også.
Gødstrup:
- Pt. har man to i-læger og to hu- læger, 4 AP-læger
samt stud.med., som kommer over sommeren. - Der er opfølgende inspektorbesøg d. 12. juni 2024.
- Man har for nylig afholdt en temadag og det går fint med at få afholdt undervisning. Generelt er der siden sidste inspektorbesøg blevet arbejdet meget hårdt på at få uddannelsen i gang igen med mange nye tiltag, og dermed tilbage på skinner.
- Der er kommet en ny UAO: Michael Bo Pedersen.
Randers:
- Der er gang i mange spændende projekter, herunder udvikling af et projekt om psykologisk tryghed.
- Der er pt. mange i-læger ansat i afdelingen.
- Der er for nyligt blevet afholdt temadag, som var en god og spændende dag, hvor der arbejdet med mange vigtige ting. Bl.a. en uddannelsestavle (se bilag)
Retspsykiatrien:
- Oplever en ujævn kadence af uddannelseslæger, og derved også en stor udskiftning på UKYL siden, da de kun er der 6 måneder ad gangen.
- Man er i gang med at udvikle en hjemmeside samt det fortsatte arbejde med SKO
Brønderslev:
Ikke repræsenteret på dagens møde
Retspsykiatrien, Aalborg:
- Ny UAO på afdelingen, Lene Hoy Christensen, som var ved at
ved at finde på plads. - Afdelingen har pt. hu-læge og har netop haft et fokuseret ophold også.
Bilag
5. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter eventuelle relevante punkter |
Sagsfremstilling
PKL og UKO for Region Midtjylland Zywia Brouer og UKO for Region Nordjylland vil informere om følgende punkter:
- Omlægning af den almen medicinske hoveduddannelse, hvor 6 måneder flyttes fra hospitalsdelen til almen praksis fra 2026
- Status på implementering af psykiatri i KBU
- Vidensdeler fra PKL-UKO-VUS temadag
- Ny målbeskrivelse for Grunduddannelsen i Psykoterapi
Beslutning
PKL gav en status på følgende:
- Omlægning af den almen medicinske hoveduddannelse, hvor 6 måneder flyttes fra hospitalsdelen til almen praksis fra 2026. Der skal afkortes i hospitalsdelen, men man har dog bestemt at AP-lægerne forsat skal have 3-4 måneder i psykiatrien. Der er en længere proces inden man er klar til implementering, så det bliver spændende at se, hvordan det påvirker psykiatrien
- Implementering af psykiatri i KBU, hvor KBU skal tilbage i psykiatrien. Det var oprindelig planlagt til at være i del 1, men man søger om en dispensation for at kunne få dem på del 2, så man kan forvente at der kommer begge typer. Når det er fuldt ud implementeret, skal der være 10 % af KBU i psykiatrien. Man afventer noget afklaring ift. vagtarbejdet for KBU’erne og der skal også være fokus på fordelingen, og at der min. kommer 4 KBU-læger pr. år på en afdeling. Det betyder derfor også at det ikke er alle afdelinger, som kan få del af KBU’erne.
Man håber at det kan opstartes allerede i start i 2025
- Vidensdeling fra PKL-UKO-VUS temadag. Her var fokus på vejledning, og i den forbindelse vil PKL/VUS forsøge at invitere en af oplægsholderne til at holde en workshop på det kommende uddannelsesudvalgsmøde.
- Ny målbeskrivelse for Grunduddannelsen i Psykoterapi. Denne ligger på DPS’ hjemmeside, og er nu lettere at forstå. Der lyder en opfordring til at orientere jer i dokumenterne, hvor der er sket ændringer, og dermed sikre, at der ikke er nogen der kommer i klemme, når de skal søge om speciallægeanerkendelse, fordi de mangler noget.
6. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Specialevalgsdag 2024 (november 2023)
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.
Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.
De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Oktober 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2023 og hele 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2023). Tallene for 2. halvår 2023 og hele 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Fleksibilitet i antal I-stillinger (Oktober 2023)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2023, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2023). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 3 (Middel søgning) til pejlemærke 2 (Lav søgning) | Anæstesiologi |
Fra pejlemærke 4 (lav søgning) til pejlemærke 4 (middel søgning) | Kardiologi |
Fra pejlemærke 2 (Lav søgning) til pejlemærke 3 (Middel søgning) | Retsmedicin |
Bilag
7. SKO – struktureret klinisk observation- erfaringer fra Horsens
Det indstilles,
at | udvalget tager oplægget til efterretning og eventuelt drøfter Horsens' erfaringer med SKO |
Sagsfremstilling
På seneste møde delte UAO Thea Færch Grønfeldt, at afdelingen i Horsens havde igangsat arbejdet med at anvende klinisk struktureret supervision i forbindelse med kompetencevurdering (SKO – struktureret klinisk observation). Hun delte her det skema, som afdelingen anvender (skema plus vejledning vedlagt). På dagens møde vil Thea dele afdelingens erfaringer med at anvende kompetencevurderingsmetoden.
Beslutning
På mødet gav UALO, Thea Færch Grønfeldt et kort oplæg med fokus på de erfaringer, man har gjort sig i Horsens ved at bruge Struktureret Klinisk Observation (SKO) som kompetencevurderingsmetode i uddannelsen af deres yngre læger, som er noget de har arbejdet med igennem flere år, og specielt gennem det seneste år, om end de ikke er i mål endnu.
- God læringsmetode – giver mulighed for feedback ud fra samtalen.
- Overraskende er det ikke nødvendigvis pga. manglende speciallæger på afdelingen, men at det kan skyldes mange andre ting. Man har mødt flere barrierer, som man har forsøgt at arbejde med, f.eks.:
- Der er i høj grad tale om en kulturændring, da det er tidskrævende og der skal være nok, som ønsker at give supervisionen.
- Man oplever også, at det kan være en udfordring for uddannelseslægerne. Det hænger sammen med psykologisk sikkerhed, og selvom det ikke en eksamen, så kan det godt føles sådan for uddannelseslægerne.
- Strukturen betyder også noget – ambulatorie vs. sengeafdelinger. Der skal f.eks. laves aftaler til morgenkonferenceren, om hvem der er til rådighed i løbet af dagen.
- For ambulatorierne, kan man f.eks. lægge det i kalenderen, men det kan stadig være en udfordring
- Skemaer kan printes ud, så de er let tilgængelige.
- Der er tavler, så man kan sætte streger, når man har haft en SKO.
- Det italesættes på vejledermøder o.l.
Afdelingen har planer om at lave en SWOT-analyse i den kommende tid.
Efter Theas oplæg drøftede udvalget forskellige muligheder for at implementere SKO på alle afdelinger, om kompetencevurderingsmetode. Følgende synspunkter blev fremlagt:
- Kan man rykke sammen og lave noget sammen på tværs af afdelingerne. Det er en kompetencevurderingsmetode, som er lovpligtig, og det er derfor nødt til at være en metode, at alle anvender.
- Det er et fælles ansvar at få udviklet en kultur ift. SKO.
- UKYL netværksmøde –kan man sætte det på som en undervisningsgang med SKO fokus. Evt. kan man bruge Theas erfaringer?
- Aalborg har igangsat SKO på afdelingen, og nu er det efterhånden blevet en fast del af sengeafsnittene, men det stadig halter i ambulatorierne.
- Hvis nogen har udviklet noget ift. registrering enten fysisk eller online, opfordres man til at dele det med udvalget.
- Man kan få feedback via SKO fra flere forskellige faggrupper - det er blot læger som skal godkende kompetencerne i uddannelseslæge.dk. Man skal bare have fokus på oplæring og introduktion til de involverede.
Punktet sættes på igen på næste møde i uddannelsesudvalget.
Bilag
8. Fordeling af årsværk mellem afdelinger i Region Midtjylland for hoveduddannelse
Det indstilles,
at | udvalget drøfter forslaget om at flytte årsværk i hoveduddannelsen mellem to afdelinger |
Sagsfremstilling
Hoveduddannelse:
På opfordring fra UKO, Zywia Brouer, lægges der op til en drøftelse af, hvorvidt der bør flyttes ekstra årsværk til Randers, som pt. har 4 årsværk. Et forslag går på at flytte årsværk fra Gødstrup, som pt. har 7 årsværk.
Oversigt over antal hoveduddannelsesstillinger fordelt på ansættelsessteder i Region Midtjylland i nuværende dimensioneringsperiode:
Ansættelsessted | Nuværende antal hoveduddannelsesårsværk |
Funktionelle Lidelser, AUH | 1 |
Neurologi, AUH | 4 |
Neurologisk afd, Gødstrup | 3 |
Neurologisk Afd, HE Midt | 2 |
Afdeling for Depression og Angst, Psykiatrien RM | 14,75 |
Afdeling for Psykoser, Psykiatrien RM | 16,75 |
Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien RM | 4 |
Regionspsykiatrien Midt, Psykiatrien RM | 11,5 |
Regionspsykiatrien Gødstrup, Psykiatrien RM | 7 |
Regionspsykiatrien Randers, Psykiatrien RM | 4 |
Regionspsykiatrien Horsens, Psykiatrien RM | 8 |
Af rekrutteringshensyn valgte man i perioden 2021-2023 at omkonventere to af Gødstrups forløb til hhv. et Randers forløb og et Horsens forløb. Den midlertigdige ordning ophørte ved udgangen af 2023. Gødstrup har dog sideløbende og specielt de seneste to år haft svært ved at tiltrække og ansætte hoveduddannelseslæger i deres forløb (2023: 3 ubesatte forløb ud af 4 opslåede inkl. et genopslag og 2024: 3 ubesatte forløb ud af 3 opslåede forløb). Det kan derfor drøftes, hvorvidt man skal gøre den midlertidige ordning permanent for Randers forløbet. Dette med henblik på, at Randers i forvejen har færrest årsværk og i perioden 2021-2023 har kunne besætte det midlertidige forløb alle tre gange, hvor forløbet har været opslået. Det bemærkes desuden at Randers på nuværende tidspunkt besætter deres i-stillinger til maximum.
Det nuværende Gødstrup forløb, som har været omkonverteret til et Randers forløb i 2021-2023:
Neurologisk afd., Gødstrup | Regionspsykiatrien Gødstrup | Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien RM | Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien |
6 mdr. | 24 mdr. | 6 mdr. | 12 mdr. |
Det tidligere midlertidige Randers forløb, som nu ønskes permanent:
Neurologisk afd., Gødstrup | Regionspsykiatrien Randers | Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien RM | Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien |
6 mdr. | 24 mdr. | 6 mdr. | 12 mdr. |
Ændringen i årsværk for hhv. Gødstrup og Randers, hvis ovenstående forslag implementeres, vil betyde følgende ændring:
Ansættelsessted | Nuværende antal hoveduddannelsesårsværk | Fremtidig antal hoveduddannelsesårsværk |
Regionspsykiatrien Gødstrup, Psykiatrien RM | 7 | 5 |
Regionspsykiatrien Randers, Psykiatrien RM | 4 | 6 |
OBS: Forud for mødet bedes UAO/UALO drøfte udkastet lokalt med deres afdelingsledelse, så vi på mødet kan tage højde for ledelsesmandaterne.
Beslutning
Forud for mødet havde afdelingsledelsen fra Regionspsykiatrien Gødstrup og Regionspsykiatrien Randers forholdt sig til ovenstående, og de havde begge accepteret ændringerne.
Der indkom ikke andre kommentarer fra udvalget og VUS arbejder videre med den nye lægefaglige indstilling frem mod en endelig godkendelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Efter mødets afholdelse og en gennemgang af opslagskadencen for de psykiatriske hoveduddannelsesforløb har PKL i samarbejde med VUS vurderet, at det nye Randers forløb bør placeres i første halvår og derved vil komme til at erstatte følgende forløb:
Neurologisk afd., Gødstrup | Regionspsykiatrien Gødstrup | Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien RM | Afdeling for Angst og Depression, AUH Psykiatrien |
6 mdr. | 24 mdr. | 6 mdr. | 12 mdr. |
Derved vil det nye Randers forløb hedde:
Neurologisk afd., Gødstrup | Regionspsykiatrien Randers | Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien RM | Afdeling for Angst og Depression, AUH Psykiatrien |
6 mdr. | 24 mdr. | 6 mdr. | 12 mdr. |
Ændringen tager udgangspunkt i, hvor mange forløb hhv. Gødstrup og Randers indgår i, i de to halvår, for at fordele antallet af hoveduddannelseslæger ligeligt gennem året.
Bilag
9. Opsamling på overdragelse mellem delansættelser
Det indstilles,
at | udvalget følger op på eventuelle erfaringer med overlevering mellem delansættelser |
Sagsfremstilling
På seneste møde drøftede udvalget, hvorvidt overlevering mellem delansættelser kunne have potentiale i psykiatrien. Man aftalte at gå hjem og se på, hvorvidt det kunne afprøves, og så genbesøge punktet på dagens møde.
Beslutning
Region Nordjylland havde allerede en uformel, men mere eller mindre struktureret at overlevering mellem delansættelserne, som fungerer godt. Punktet sættes på til næste gang.
10. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
Næste møde: den 9. sep. 2024 fra 9-14 i Aarhus. Lokalitet følger.
Ønsker til temaer/punkter:
- SKO -opfølgning
- Opsamling på overdragelse mellem delansættelser
- Vejledning – workshop af Maria Louise Gamborg
- Rekruttering – vidensdeling mellem RN og RM
- Fælles fodslag ift. vagt osv.
11. Eventuelt
Beslutning
VUS har modtaget en forespørgsel fra Videreuddannelsesregion ØST vedr. mulighed for fritagelse for nattevagt i HU-forløb i psykiatri
Deltagerne i udvalget fortalte, at de kunne huske, at man har givet dispensation til én HU-læge, som af helbredsmæssige årsager ikke kunne gå i nattevagt under hele forløbet, men som ellers gik i aften og weekendvagt. Ellers er der mest tale om periodevis fritagelse fra nattevagter, hvis det er i forbindelse med en specifik årsag.
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Zywia Brouer, PKL og UKO for Region Midtjylland
Thea Færch Grønfeldt, UALO, Regionspsykiatrien Horsens
Trine Grue, UALO, Regionspsykiatrien Midt
Evelina Jurgelevic, UAO, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Ida Kattrup, UAO, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Peter Møller Andersen, UAO, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Lise Gormsen, UAO, Funktionelle Lidelser, AUH
Hanna Järnum Lilholt, UKO for Psykiatrien Region Nordjylland
Signe Riemer Friis, UKYL, Regionspsykiatrien Midt (Silkeborg)
Christian Noe, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Lene Hoy Christensen, UAO,
Retspsykiatrien, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Frederik Ahlers, UKYL, Afdeling for Depression og Angst
Mads Rask, UKYL, Regionspsykiatrien Gødstrup
Mille Knudsen, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Jenny Korsgaard Rahbek, UKYL, Regionspsykiatrien Midt
Lisbeth Uhrskov Sørensen, UALO, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien
Nadia Hoeg, UKYL, Regionspsykiatrien, Randers
Helle Østergaard, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Afbud:
Mille Knudsen, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Josif Naumovski, UAO, Almenpsykiatrien Nord, Brønderslev
Anezka Bizikova, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Martin Andreas Jarl, UKYL, Retspsykiatrisk afdeling, AUH Psykiatrien
Nanna Leach Glintborg, UKYL, Afdeling for Depression og Angst
Signe Kirk Dahl, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Lone Jensen, ledende overlæge, Ældrepsykiatrien, Almenpsykiatrisk afd. Nord, Brønderslev
Anders Lindelof, UALO Regionspsykiatrien Randers
Mads Leth, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Inge-Alice de Miranda, UAO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien
Mette Viller Thorgaard, UALO, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien
Michael Bo Pedersen, UALO , Regionspsykiatrien Gødstrup
Amir Sadeghilari, UKLY, Regionspsykiatrien Gødstrup
Daniel Rabjerg Barrit, UKYL, Regionspsykiatrien Horsens
Balasz Gustav Sari, UKYL Almenpsykiatrien Nord, Brønderslev
Sara Boelt Søgård Larsen, UKYL, Almenpsykiatrien Syd, Aalborg
Amy Petersen, UKYL, Almenpsykiatrisk afdeling Syd, Aalborg
Helle Mereweather, UKYL, Regionspsykiatrien Horsens
Markus Lind Østermark, UKYL, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Linda Nielsen, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Amalie Grooss, UKYL, Afdeling for Depression og Angst
Sissel Esbjerg Jakobsen, UKYL, Regionspsykiatrien Midt