Neurologi - Uddannelsesudvalg 09. januar 2018 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Neurologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 09. januar, 2018 kl. 12:00
- Mødested: Hospitalsenhed Vest, Lægårdsvej 12, 7500 Holstebro, mødelokale 1 – indgang U
Pkt. tekst
- 1. Godkendelse af dagsorden
- 2. Gennemgang og godkendelse af sidste referat
- 3. Status for uddannelsesprogrammer
- 4. Lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen
- 5. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen
- 6. Oversigt over inspektorbesøg
- 7. Nyt fra afdelingerne
- 8. Nyt fra VUS
- 9. Fremtidige møder
- 10. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt (se bilag 1).
Deltagere
- Erik Hvid Danielsen (PKL, formand, Neurologisk afd. Aarhus)
- Boris Modrau (UAO, Neurologisk afd. Aalborg)
- Elias Zakharia (UAO, Neurologisk afd., HE Midt)
- Marika Poulsen (UAO, Neurologisk afd., Aarhus)
- Anne Juhl (UAO, Neurofysiologisk afd., Aalborg)
- Søren Kjær (UAO, Neurologisk afd., HE Vest)
- Birger Johnsen (UAO, Neurofysiologisk afd., Aarhus)
- Rasmus Elgaard Petersen (Ref., VUS)
Bilag
2. Gennemgang og godkendelse af sidste referat
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet er vedlagt (se bilag 1).
Bilag
3. Status for uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter status for uddannelsesprogrammerne. |
Sagsfremstilling
Erik vil gennemgå status for uddannelsesprogrammerne, og den videre plan mod færdiggørelse af programmerne skal fastlægges.
4. Lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget bliver enige om et udkast til en ny lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen. |
Sagsfremstilling
Der er behov for ny lægefaglig indstilling i neurologien for introduktionsuddannelsen. Den nuværende lægefaglige indstilling er vedlagt (se bilag 1).
I dimensioneringsplanen for 2018-2020 er neurologien i Videreuddannelsesregion Nord blevet opdimensioneret fra minimum 13,5 og maksimum 22,5 introduktionsstillinger til minimum 18 og maksimum 27 introduktionsstillinger. Den fremtidige fordeling af introduktionsstillingerne mellem afdelingerne skal derfor drøftes og aftales.
Seneste udkast til en ny lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen er vedlagt (se bilag 2).
Bilag
5. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter et udkast til en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen. |
Sagsfremstilling
Der er behov for ny lægefaglig indstilling i neurologien for hoveduddannelsen. Den nuværende lægefaglige indstilling er vedlagt (se bilag 1).
På sidste møde blev det aftalt, at nuværende og nyligt afsluttede hoveduddannelseslæger skulle høres om deres vurdering af hoveduddannelsesforløbet, herunder hvilke ønsker de kunne have til en ændring af hoveduddannelsesforløbene.
På baggrund af ovenstående skal en ny lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen drøftes.
Bilag
6. Oversigt over inspektorbesøg
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter rapporten og det kommende inspektorbesøg ved HE Vest i 2018. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i løbet af 2017 en oversigt for hvert speciale og sendte den til de respektive specialeselskaber (se bilag 1 for neurologiens oversigt).
Oversigtens formål var at give specialeselskaberne indsigt i hvilke afdelinger der har haft besøg siden 2013, samt at vise hvilke afdelinger, som frem mod 2020 kan forvente et inspektorbesøg.
Bilag
7. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter uddannelsessituationen på afdelingerne, med det formål at dele erfaringer og læring ift. uddannelse. |
Sagsfremstilling
Der kan f.eks. drøftes følgende:
- Status på afdelingerne?
- Hvordan går det med rekruttering?
- Områder der arbejdes på at forbedre?
- Andre (nye) tiltag på afdelingerne?
Evalueringer (fra evaluer.dk) for de neurologiske afdelingerne i 2017 er vedlagt (se bilag 1).
Bilag
8. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
- Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte I- og H-forløb (Se bilag 1). Tallene kan også findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. De kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
- Opdaterede tal for KBU-runden 2. halvår 2017. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 1. halvår 2015 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | RM** | RN** |
1. halvår 2013 | 398 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 384 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 358 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 351 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 440 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 534 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 635 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 612 | 201 | 134 | 67 |
* Sundhedsstyrelsens dimensionering
** Faktiske antal besatte forløb
Bilag
9. Fremtidige møder
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget fastlægger dato for næste møde. |
Sagsfremstilling
Jf. referat fra mødet 12. januar 2016 skal næste møde i uddannelsesudvalget foregå i Viborg.