Klinisk Onkologi - Uddannelsesudvalg 22. januar 2020 (Dagsorden)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Klinisk Onkologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 22. januar, 2020 kl. 09:00
- Mødested: OPA 15, lokale 16
Pkt. tekst
3. Nyt fra PKL
Sagsfremstilling
Maria orienterer udvalget om, hvad der er blevet arbejdet med i 2019
4. Nyt fra afdelingerne
Sagsfremstilling
Orientering om uddannelsesmæssige problemstillinger og uddannelsestiltag kan bl.a. omhandle arbejdet med brugen af kompetencevurderingsmetoder.
5. forskningstræning
Sagsfremstilling
Er der nogle læger i gang med forslnignstræningen på de enkelte afdelinger?
6. Inspektorbesøg
Sagsfremstilling
Aalborg har haft inspektorbesøg den 20 juni 2019. Rapporten kan læses i sin helhed her:
Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:
"Rutinebesøg efter fire år på en onkologisk afdeling, der varetager uddannelse for seks læger i introduktionsstilling og 14 læger i hoveduddannelse.
Ved selvevalueringen deltog ca. halvdelen af uddannelseslægerne samt godt halvdelen af speciallægerne på afdelingen. Ved inspektorbesøget deltog alle relevante parter herunder uddannelseslæger, speciallæger, øvrigt personale fra afdelingen, samt repræsentanter fra sygehusledelsen.
Indsatsområderne som blev aftalt ved sidste inspektorbesøg er i det store hele opfyldt.
Afdelingen vurderer alle punkter ”tilstrækkelige” undtagen ”forskning”, som vurderes ”utilstrækkelig”. Inspektorerne vurderer tre punkter ”særdeles gode”, 10 punkter ”tilstrækkelige” og tre punkter ”utilstrækkelige”. De utilstrækkelige punkter er hhv. forskning, arbejdstilrettelæggelsen og introduktion til afdelingen. De punkter som fremhæves som ”særdeles gode” er uddannelsesprogram og uddannelsesplan samt det generelle læringsmiljø på afdelingen.
Overordnet vurderes afdelingen at have et godt uddannelsesmiljø, og der beskrives mange positive tiltag fra den nye ledende overlæge og nye uddannelsesansvarlig overlæge.
Afdelingen holder bl.a. som noget nyt rundbordsevalueringer efter ønske fra de yngre læger. Her evalueres alle uddannelseslæger ved speciallægemøder og får herefter feedback fra vejleder.
Den dårlige scoring i ”arbejdstilrettelæggelse” skyldes primært, at afdelingen har haft dårlig bemanding på forvagter. Således har især I-lægerne haft en del overarbejde, som skulle afspadseres, og de har dermed meget få arbejdstimer i dagtiden, dette er gået ud over uddannelsen. Der er dog en forventning om, at dette pres på afdelingen vil være ændret fra efteråret, da alle stillinger er besat, og afspadseringen forventes afviklet."
Der er planlagt inspektorbesøg i Aarhus i 2020.
7. Evaluer.dk
Sagsfremstilling
Maja holder et oplæg om evaluer.dk, og viser, hvordan det kan bruges som planlægningsværktøj for UAO og PKL
8. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.
Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.
Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:
- alle yngre læger, der har gennemført KBU
- læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010
Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.
Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.
I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (september 2019)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, andet halvår 2019 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, sept. 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)
Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.
I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.
Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har almen medicin i Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, Introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2019)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2019, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2019). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Mikrobiologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kardiologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Pædiatri |
Nye KBU tal (opdateret oktober 2019)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 204 | 134 | 61 |
*Antal tilmeldte til KBU |
|
|
| |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland |
|
|
Baggrundsnotat (november 2019)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").