Klinisk Fysiologi Og Nuklearmedicin - Uddannelsesudvalg 21. august 2023 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 21. august, 2023 kl. 09:00
- Mødested: Nuklearmedicinsk Konferencelokale på 9. sal, Aalborg UH Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes. |
Sagsfremstilling
Der bydes velkommen til mødet.
Dagsordenen er også vedhæftet som pdf-fil med henblik på udprint.
Mødeleder: PKL Camilla Molich Hoff
Referent: Mette Dahl Jacobsen
Beslutning
Der blev budt velkommen til mødet og især til nye medlemmer af udvalget.
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | referatet godkendes. |
Sagsfremstilling
Referatet fra seneste møde d. 23. januar 2023 er vedlagt som bilag.
Er der emner, som der bør følges op på fra seneste referat?
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning og relevante emner drøftes i plenum herefter til eventuel videndeling og inspiration. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Det foreslås at der i orienteringen også fokuseres på at fortælle om eventuelle uddannelsesmæssige tiltag, som forholdsvist let kan overføres til andre afdelinger.
Beslutning
Aalborg nævnte at:
- Afdelingen har haft inspektorbesøg siden seneste uddannelsesudvalgsmøde. Der blev foreslået et indsatsområde omkring evt. at være tydeligere i forventningsafstemning i introduktionen til kompetencevurderingen af nye uddannelseslæger.
- Der er kommet ny UKYL til og udarbejdet et inspirationskatalog over administrative og ledelsesmæssige opgaver for især introlæger fx tovholderfunktioner, så opgaverne er nemmere at gå til. Dette kan også blive en fordel i forbindelse med den nye 360 graders vurdering vedr. ledelse.
- Flere HU-læger er engagerede i forskning på nuværende tidspunkt.
Viborg fortalte at:
- Afdelingen har siden sidst oplevet en mindre god søgning til introstillinger end sædvanligt.
- Der har været mindre gode erfaringer med at opstarte to HU-læger i 3. delansættelse samtidigt.
Gødstrup redegjorde for:
- Afdelingens nuværende bemanding af uddannelseslæger og den fremtidige fordeling af uddannelseslæger.
- En interesse for at ombytte forløb til næste ansættelsesrunde.
Aarhus berettede om:
- Afdelingen oplever god bemanding af uddannelseslæger for tiden samt god søgning til introduktionsstillingerne.
- En evt. interesse for at søge et fremtidigt flexforløb i samarbejde med Gødstrup.
4. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | orienteringen om nyt siden sidst tages til efterretning og evt. drøftes i plenum. |
Sagsfremstilling
Camilla vil som PKL orientere om evt. relevante uddannelsesemner.
Der orienteres bl.a. om følgende:
- Offentligtgørelse af ny dimensioneringsplan for 2024-2025 (vedhæftet som bilag),
- Status på uddannelsesprogrammer
- Uddannelsesdag for HU-læger, på tværs af afdelinger (ansøgt om initiativ midler), se vedhæftet bilag.
Efterfølgende drøftes emnerne evt. i plenum, såfremt det vurderes relevant/gavnligt.
Beslutning
Der blev givet en kort status på uddannelsesprogrammer:
- Alle introprogrammer er nu godkendte
- HU-programmer er kommet tilbage fra UGUP med en betinget godkendelse. Camilla indfører de sidste rettelser og indsender programmerne til VUS, så de kan komme på hjemmesiden.
Dimensioneringsplanen 2024-2025 blev nævnt. Der er igen tale om en to-årig dimensioneringsperiode med uændret dimensionering i specialet. Der eksisterer en forventning om, at næste dimensioneringsplan bliver fem-årig.
Camilla redegjorde for 'Læringsdag' som koncept:
- Halvårlig dag for HU-lægerne hvor de kan mødes på skiftende matrikler (værtsafdeling sætter indholdet og indvolvering af andre faggrupper fx bioanalytikere). Dagen indeholder mål om faglig udveksling og introduktion til egne metoder fx ift. teknik/undersøgelser.
- Planen er, at HU-lægerne på denne måde kommer igennem alle fire hospitaler i løbet af deres HU-forløb.
- Der er søgt men ikke bevilliget centrale midler til konceptet.
Der var god opbakning til konceptet fra det resterende udvalg og det blev aftalt at igangsætte læringsdagen fra foråret 2024 uden tilførsel af midler, dvs. afdelingerne selv finder finansiering til bl.a. forplejning/transport/tjenestefri med løn. Aalborg starter ud som værtsafdeling til april/maj under hensyntagen til A-kurser. Der evalueres efter et par besøg og igen, når runden er afsluttet.
Inspektorbesøget ved Aalborg i marts 2023 blev behandlet nærmere:
- De gode bemærkninger fra inspektorerne vedr. læringsmiljø, hyppige undervisningsmuligheder for uddannelseslægerne samt feed back blev fremhævet.
- Afdelingen har bl.a. tidlig oplæring i PET, hvor Intro-læger fremviser aktivt på MDT konference. Der arbejdes med et kompetencekort udover det obligatoriske indeholdende forventninger til alt, hvad lægerne skal opnå i løbet af uddannelsesforløbet. Charlotte kan dele arket med udvalget.
Der lød en påmindelse om at inddrage SIM centrene ved relevante lejligheder fx ift. udlån.
Bilag
5. Kliniske ansættelser
Det indstilles,
at | kliniske ansættelser og rammerne herfor drøftes. |
Sagsfremstilling
Afdelinger til kliniske ansættelser:
Det blev på seneste møde i uddannelsesudvalget aftalt, at UAO'erne gennemgår samarbejdede afdelinger ved egne hospitalsenheder ift., hvor det opleves som fagligt meningsfyldt at anbefale klinisk ansættelse til HU-lægerne. De relevante afdelinger ved de enkelte hospitaler til kliniske ansættelser drøftes ift., hvad der giver mening efter flytninger, sammenlægninger, vagtfællesskaber mm lokalt.
Økonomi ved kliniske ansættelser ved ikke faste aftaler
Der er indkommet henvendelse fra en medicinsk afdeling, der oplever udfordringer forbundet med den forholdsvis løse organisering med kliniske ansættelser efter aftale pga. en presset økonomi på afdelingen. Afdelingen har derfor anmodet om, at der kan overvejes en mere fast struktur relateret til de kliniske ansættelser for nemmere at kunne forudse økonomien for den lønsum, som de kliniske afdelinger skal bidrage med.
Eventuelle muligheder for at indgå forhåndsaftaler på vegne af HU-lægerne med relevante afdelinger drøftes derfor også.
Er der andre opmærksomhedspunkter, som vi bør være på forkant med ift. afdelingernes økonomiske forhold?
Skabelon til uddannelsesplan til klinisk ansættelse
Kan vi hjælpe HU-lægerne med skabeloner til de kliniske ophold på de afdelinger, som vi laver aftaler med?
Beslutning
Historikken for punktet blev gennemgået.
Afdelingerne redegjorde for hvilke afdelinger, som de på nuværende tidspunkt har aftaler om klinisk ansættelse med:
- Aalborg: Onkologisk afd.
- Viborg: Medicinsk afd.
- Gødstrup: Onkologisk afd. og infektionsmedicinsk afd. (nyt tiltag)
- Aarhus: Onkologisk afd. samt opstartet dialog om evt. kommende aftaler med Hjertesygdomme, Hormon- og Knoglesygdomme samt Akutafdelingen.
Der lød et forslag om at udarbejde skabeloner til brug for de kliniske ansættelser. Camilla er tovholder.
Henvendelsen fra Medicinsk afdeling, Gødstrup, med ønske om en fastere struktur på de kliniske ansættelser, blev drøftet. Der er ikke indkommet henvendelser fra andre kliniske afdelinger. Der blev talt for at varsle de kliniske afdelinger i så god tid som muligt, så de bedre kan tage højde for den kommende økonomi og det blev vurderet muligt at give et års varsel og aftalt at tilstræbe dette. I Region Midtjylland medfølger den vanlige medfinansiering til de kliniske ansættelser. Såfremt dette ikke vurderes tilstrækkeligt på den lange bane, kan det overvejes at indarbejde en mere fast kadence med de kliniske afdelinger indarbejdet i opslagene.
Det blev endvidere aftalt at evaluere i plenum, hvis der mod forventning skulle opstå uhensigtsmæssige forløb på de kliniske afdelinger og evt. tage højde for, om afdelingerne i så tilfælde skal bibeholdes som klinisk sideuddannelse.
6. Fordeling af årsværk - hoveduddannelse
Det indstilles,
at | udvalget drøfter fremtidig fordeling af årsværk samt forløbskadence. |
Sagsfremstilling
På seneste møde i uddannelsesudvalget blev en opdateret lægefaglig indstilling for hoveduddannelse drøftet og vedtaget med enkelte rettelser. Med den opdaterede version blev rammerne for den kliniske ansættelse efter aftale udvidet for at åbne lidt mere op for supplerende specialer. Fastlæggelsen af speciale til klinisk ansættelse sker i samarbejde imellem uddannelseslægen, de relevante afdelingsledelser og UAO'er/UALO'er samt PKL i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin under hensyn til uddannelseskvaliteten i det samlede uddannelsesforløb.
I forbindelse med denne opdatering af den lægefaglige indstilling blev der ikke ændret i fordelingen af antal årsværk. Der blev således fastholdt en procentvis fordeling imellem driftsregionerne på 61,67 procent til Region Midtjylland og 25,83 procent til Region Nordjylland. Hertil kommer 12,50 procent til klinisk ansættelse efter aftale.
I forbindelse med høringen af den lægefaglige indstilling indkom der dissens fra Aalborg Universitetshospital (vedlagt som bilag) på baggrund af den eksisterende fordeling af årsværk imellem Region Nordjylland og Midtjylland. Det blev derfor aftalt imellem VUS og Aalborg Universitetshospital at:
- Den lægefaglige indstilling indstilles til godkendelse ved DRRLV under betingelse af, at fordelingen af årsværk drøftes i uddannelsesudvalget.
- Det vil også være i uddannelsesudvalget, at det skal afklares, hvilke enhed(er), der har mulighed for at afgive årsværk til Aalborg, såfremt afdelingen ved Aalborg Universitetshospital skal opdimensioneres i årsværk.
Hvis aftalen om fordeling af 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland skal overholdes helt stringent, skal 1/3 til Nordjylland være på 28,88 procent frem for de nuværende 25,87 procent (58,62 procent til Region Midtjylland frem for nuværende 61,67 procent), frataget de 12,50 procent til klinisk ansættelse.
Det samlede antal årsværk i Videreuddannelsesregion Nord er 12, hvoraf 3,1 årsværk er allokeret til Aalborg UH. Såfremt der øges til 3,4 årsværk vil fordelingen til Region Nordjylland være på 28,33 procent og 29,17 procent, såfremt der øges til 3,5 årsværk. En øgning til 3,5 vil derfor ramme tættest på 1/3 fordelingen til Region Nordjylland. Aalborg ønsker derfor en øgning til 3,5 årsværk.
Det er dog ikke sikkert, at en beregning af ny fordeling af årsværk vil kunne lande på præcist 3,5 årsværk til Aalborg. Det kan evt. vise sig over/under målet. Derfor er indeværende dagsordenspunkt en indledende sondering af, hvorvidt nogle af de midtjyske afdelinger har mulighed for/ønske om at afgive en mindre andel årsværk til Aalborg. Såfremt flere afdelinger har mulighed herfor, kan der evt. beregnes på den model, som rammer tættest på 3,5 årsværk til Aalborg. Det vil også blive nødvendigt at beregne en ny opslagskadence i forbindelse med ny fordeling af årsværk og det vil evt. kræve en meget lang effektueringsperiode, før ændringen kan mærkes i Aalborg.
Såfremt der udarbejdes en lægefaglig indstilling med ny fordeling af årsværk, skal der gennemføres en ny høring ved de involverede hospitaler samt godkendelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Finansieringsmodellen for uddannelsesstillinger i Region Midtjylland er vedhæftet. Der gøres opmærksom på, at medlemmerne af udvalget skal sikre ledelsesmæssig opbakning til ny lægefaglige indstilling, såfremt denne udarbejdes.
Beslutning
Årsværk og forløbskadence herunder fordeling af de fremtidige forløb planlagt frem til og med 2025 blev gennemgået. Afdelingernes fordeling af forløb i procenter blev gennemgået.
Det blev aftalt at fortsætte den planlagte fordeling/kadence til og med 2025 og så udarbejde en ny fast forløbskadence fra 2026 og frem med fokus på fordelingen på 1/3 årsværk til Region Nordjylland og 2/3 årsværk til Region Midtjylland, også fordi fordelingen er godt opfyldt i forbindelse med de planlagte forløb for 2024 og 2025. Aalborg redegjorde for overvejelser om at søge et flexforløb i samarbejde med Viborg i løbet 2024 eller 2025.
Mulighederne for større omstruktureringer i forløbssammensætningerne blev også drøftet. Argumenter for opstart i Viborg og Gødstrup med AUH som den anden delansættelse blev fremført. Der lød også argumenter for, at billedundersøgelser kommer til at fylde mere, også i kommende målbeskrivelser, hvilket er kompetencer som med fordel opnås ved AUH.
Der blev aftalt ændringer i forløbsrækkefølgen således at følgende forløb sendes i høring i de kommende ansættelsesrunder:
2024-1:
Viborg – ansættelse efter aftale – Aalborg – Viborg (fastholdes som planlagt)
Aalborg – ansættelse efter aftale – AUH – Aalborg (fastholdes som planlagt)
AUH – ansættelse efter aftale – Viborg – AUH (fremrykkes fra 2024-2)
Gødstrup – ansættelses efter aftale – AUH – Gødstrup (fremrykkes fra 2025-1)
2024-2:
Der planlægges med ansøgning om et flexforløb i kombinationen:
Aalborg – ansættelse efter aftale – Viborg – Aalborg
Hvis flexforløbet ikke kan bevilliges, vil der ikke være opslag i 2024-2
2025-1:
Aalborg – ansættelse efter aftale – Viborg – Aalborg (fastholdes som planlagt)
AUH – ansættelse efter aftale – Aalborg – AUH (fremrykkes fra 2025-2)
2025-2:
Ingen opslag
Gødstrup redegjorde også for overvejelser om at søge flexforløb i samarbejde med AUH i løbet af de kommende år.
Et forslag til ny fast forslagskadence fra 2026 og frem dagsordenssættes til næste uddannelsesudvalgsmøde i januar 2024. Det blev ikke drøftet, hvilke afdelinger, som skal afgive årsværk til Aalborg, så VUS indbygger et forslag hertil i opslagskadencen/dagsordenspunktet.
Bilag
7. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Mette vil orientere kort om nedenstående
NYT FRA VUS
Specialevalgsdag 2023 (april 2023)
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i RegionNordjylland (maria.jul@rn.dk)
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Der blev kort redegjort for orienteringen, som blev taget til efterretning i udvalget.
Bilag
8. Næste møde
Det indstilles,
at | dato for næste møde i uddannelsesudvalget aftales. |
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Der kan indmeldes evt. punkter, temaer og emner til næste møde i Uddannelsesudvalget. .
For et år siden blev det aftalt i uddannelsesudvalget at igangsætte en runde med afholdelse af uddannelsesudvalgsmøde på de forskellige hospitalsmatrikler som en måde at gå på "faglige besøg" i de respektive afdelinger. Udvalget bedes drøfte, hvilken afdeling som evt. kan afholde næste uddannelsesudvalgsmøde i kombination med næste ansættelsesudvalgsmøde primo/medio januar. Gødstrup kan være et oplagt forslag efter, at udvalget har mødtes i Viborg, Aarhus og Aalborg i 2022 og 2023.
Beslutning
Mandag d. 22. januar 2024 i Gødstrup blev faslagt som dato for næste møde i både uddannelses- og ansættelsesudvalg. Lokale osv. aftales imellem Mette og Simon.
10. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Anne Haarhr Mellergaard Eriksen
Anne Kirstine Arveschoug
Camilla Molich Hoff (mødeleder)
Charlotte Elberling Almasi
Jan Abrahamsen
Henrik Christian Bertelsen
Naja Enevold Olsen
Mette Dahl Jacobsen (referent)
Simon Maretti Tornbjerg
Afbud:
Jesper Mortensen
Adrienn Kovacsne
Anne Krog Skovbo
11. Rundvisning
Sagsfremstilling
Såfremt tiden tillader det, kan mødet afrundes med en rundvisning på afdelingen inden frokost og ansættelsesudvalgsmøde.
Beslutning
Der blev vist rundt på afdelingen inden frokost.