Klinisk Fysiologi Og Nuklearmedicin - Uddannelsesudvalg 25. august 2021 (Dagsorden)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 25. august, 2021 kl. 10:00
- Mødested: Fysiologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Nyt fra afdelingerne
- 4. Nyt fra PKL
- 5. Inspektorbesøg
- 6. Nye lægefaglig indstillinger
- 7. Status for udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer
- 8. Monitorering af kompetenceprogression
- 9. Nyt fra VUS
- 10. Næste møde
- 11. Eventuelt
- 12. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Sagsfremstilling
PKL byder velkommen og dagsordenen godkendes.
Der er som bilag til dette punkt vedlagt en PDF udgave af dagsordnen.
Beslutning
PKL Christian Høyer bød velkommen.
Dagsorden blev gennemgået og godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | der følges op på referatet fra sidste møde den 10. marts 2021 |
Sagsfremstilling
Referat fra 10. marts 2021 er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referat fra sidste møde blev gennemgået. Opfølgningspunkter er med på denne dagsorden som selvstændige punkter.
Bilag
3. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | orienteringerne tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Fra Hospitalsenhed Vest blev der orienteret om, at der lige nu er forholdsvis få uddannelseslæger. Nyeste udmelding i forhold til udflytning til nyt hospital er, at flytteprocessen er sat på pause, da der er nogle byggekritiske sager, der skal være på plads. Forventet udflytning er først i 2022. Der blev orienteret om, at der var god og kvalificeret søgning til seneste opslag af en I-stilling. Der var en generel opfordring til alle om at "reklamere" for opslag på andre matrikler.
Fra Aarhus Universitetshospital blev der ligeledes oplyst om, at der er god søgning til opslag af I-stillinger. Der er i øvrigt et godt uddannelsesmiljø med 3 HU læger og 3 I læger.
Aalborg Universitetshospital orienterede om, at der for øjeblikket er fem uddannelseslæger – 3 HU og 2 I læger. Den ny udflytning begynder at fylde noget planlægningsmæssigt, og der arbejdes hårdt for, at uddannelse ikke kommer for voldsomt under pres i forhold til behandlingsdelen. Der bliver helt naturligt noget tilpasning, når de nye lokaler skal tages i brug.
Fra Hospitalsenhed Midt blev der orienteret om, at der er 5 uddannelseslæger heraf 3 introlæger. Der har været lidt udfordringer med indkøring af et nyt system, hvilket har givet lidt ekstra pres i afdelingen. Der arbejdes struktureret med at have tid til uddannelse eksempelvis med at have daglige tider til spørgsmål mm. og faste ugentlige konferencer med oplæg.
Der var en generel drøftelse af, at enhederne oplever, at nogle uddannelseslægerne ikke søger HU forløb, hvis de føler, der er andre ansøgere, der er bedre kvalificerede. Alle kvalificerede opfordres til at søge stillingerne og ikke på den måde frasortere sig selv på et uoplyst grundlag.
4. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
PKL orienterer om nyt på uddannelsesområdet siden sidste møde.
Der orienteres om, at den nuværende PKL ansættelse udløber foråret 2022.
Beslutning
PKL orienterede om, at der kun har været et erstatningsforløb for et kursus som følge af Covid-19 restriktionerne, men at der ellers har været muligt at finde lokale løsninger, på de udfordringer der har været.
På grund af den korte dimensioneringsplan er 2021 at betragte som et selvstændigt år i forhold til opslag af stillinger. Der har været fremrykket et forløb ("lånt") et forløb fra 2022, således at der har været 4 forløb i 2021. I den kommende dimensioneringsperiode 2022 og 2023 forventes nedstående opslag tentativt, hvor førstnævnte bliver med opslag til 1. marts 2000. Hvis der er ønsker til flere stillinger eller til anden opslagskadance til forårsrunden 2022, skal der gives besked til VUS senest 1. november 2021.
5. Inspektorbesøg
Det indstilles,
at | afdelingen orienterer om resultaterne i inspektorrapporten og erfaringerne fra besøget |
at | temaer og resultater drøftes i en bredere læringskontekst i specialet |
Sagsfremstilling
Den 23. januar 2020 var der rutinebesøg på Nuklearmedicinsk Afdeling, Regionshospitaler Herning, Hospitalsenheden Vest og der er nu modtaget en inspektorrapport.
På mødet i uddannelsesudvalget lægges der op til, at afdelingen selv orienterer om inspektorbesøget, og at temaer og resultater drøftes i bredere læringskontekst i specialet.
Vedlagt er mail fra Sundhedsstyrelsen og inspektorrapporten.
Inspektorrapporten formidles til Det Regionale Råde for Lægers Videreuddannelse på førstkommende møde den 23. september 2021.
Beslutning
Udvalget tager orienteringen til efterretning. Der har tidligere været en drøftelse af besøget i udvalget.
Aarhus Universitetshospital orienterede om, at de forventer et ordinært inspektorbesøg i januar 2022. Aalborg Universitetshospital og Hospitalsenhed Vest står ligeledes overfor ordinære inpsektorbesøg i det næste års tid.
Bilag
6. Nye lægefaglig indstillinger
Det indstilles,
at | input til og strukturen for nye opdaterede lægefaglige indstillinger drøftes. |
Sagsfremstilling
Der er nu fastlagt en ny dimensioneringsplan, som gælder for 2022 og 2023. Den nye dimensioneringsplan kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside via dette link: www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Dimensioneringsplan-2022-2023_-Speciallaegeuddannelsen
For Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er der ikke ændringer i hverken antal hoveduddannelsesforløb eller i introratioen.
Videreuddannelsessekretariatet henstiller til, at de enkelte specialer revidere deres lægefaglige indstillinger hvert tredje år. Begge de nuværende lægefaglige indstillinger er vedlagt som bilag. Den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb er fra 2015, og den lægefaglige indstilling for introduktionsstillinger er fra 2016.
Der lægges op til en drøftelse af input til og strukturerne for en ny lægefaglig indstilling for henholds Hovedudannelsesforløb og for Introduktionsforløb.
Lægefaglig Indstilling Hoveduddannelsesforløb
Som tidligere drøftet, hvor alle enheder er blevet bedt om afdelingsvis at drøfte, om vi skal flytte rundt på rækkefølgen, som foreslået fra Aarhus. Dvs. om de 30 mdr. på primærstedet skal opdeles så eksempelvis et Aarhus – Herning forløb kan være:
AUH(18 mdr.) – HEV(12 mdr.) – klinik(6 mdr.) – AUH(12 mdr.) eller
AUH(18 mdr.) – klinik(6 mdr.) – HEV(12 mdr.)– AUH(12 mdr.).
Der har ikke tidligere været de store indsigelser i forhold til at bibeholde den nuværende relative kursistfordeling mellem uddannelsesstederne.
I mailkorrespondancen forud for mødet er der indkommet følgende bemærkninger
HEV: Vi har også på vores lægemøde snakket om forslaget vedr. ændring af uddannelsesforløbet. Set fra vores perspektiv kan der være både fordele og ulemper ved at foretage en ændring. Det vil være individuelt, hvad der passer den enkelte HU-læge bedst og det er derfor nok ikke muligt at opnå en samlet indstilling. Men, giver det ikke alligevel bedst mening, at sende forslaget i høring blandt uddannelseslægerne?
Aalborg: Vi har også diskuteret betydningen af en eventuel opdeling af de 30 mdrs. primære ophold – med 18 mdr. i stedet for de 30. Det har vi ingen indvendinger i mod. De yngre læger kan godt lide tanken om at slutte der, hvor de mest sandsynligt skal søge deres slutstilling. (Min egen anke var at forskningsprojekter måske blev afbrudt i op til 1 år. Men det ser dem, jeg har spurgt i afdelingen ikke er et problem (nogen gange en fordel, hvis der skal planlægges et ph.d. projekt)). Summa summarum kan vi fint tilslutte os AaUH(18 mdr.) – klinik(6 mdr.) – Viborg/Aarhus (12 mdr.) – AaUH(12 mdr.).
Aarhus: Vi har ved vores speciallægemøde drøftet dit forslag om ændret HU-forløb med deraf flere skift ml afdelinger til følge. Tænker at det er rigtig vigtigt at få de yngre læger under uddannelses input til dette pkt., og jeg håber at du som PKL vil hører hvad vores kommende speciallæge kollegaer har at sige om ændret forløb. Vi kunne godt, i vores flok, lide forslaget: AUH(18 mdr.) – klinik(6 mdr.) – HEV(12 mdr.)– AUH(12 mdr.). Her har YL nemlig 18+6 mdr. på samme hospital, så det kan vi fint tilslutte os.
Lægefaglig indstilling Introduktionsstillinger
Der har i udvalget tidligere været en drøftelse af, om den lægefaglige indstilling fortsat afspejler enhedernes ønsker til fordeling. Det blev aftalt, at afvente en ny dimensioneringsplan for at se, om antallet af introduktionsstillinger blev udvidet. Dette er ikke sket, og der lægges på mødet derfor op til en drøftelse af, om den nuværende lægefaglige indstilling skal ændres/revideres.
Beslutning
Indledning
PKL indledte punktet med at redgøre for den nye dimensioneringsplan. Den nye dimensioneringsplan har samme antal HU og introstillinger som den nuværende, hvorfor der ikke de kommen de år skal udvides i antal uddannelsesstillinger. PKL har konkret spurgt Videreuddannelsessekretariatet, om det fortsat er muligt at have et HU forløb med to universitetshospitaler som uddannelsessted. Dette er blevet bekræftet på baggrund af den vurdering, at Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland også varetager opgaver svarerende til regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Lægefaglig indstilling Hoveduddannelsesforløb
Det har tidligere i uddannelsesudvalget været drøftet, om hoveduddannelsesforløbene skulle ændres, således at der var tre afdelinger fra specialet i alle forløb (modsat nu to). Dette var der ikke opbakning til fra alle.
I den nye lægefaglige indstilling er der lagt op til, at den "lange" ansættelse i første blok deles op, så den afdeling, hvor hoveduddannelsesforløbet starter, også har den sidste ansættelsesblok. Det blev fremført, at afdelingen – der har start og slutansættelsen – i den nye sammensætning, mere naturligt har ansvaret for at følge op på kompetenceopnåelsen for hele forløbet. Der var enighed om, at dette er hensigtsmæssigt.
Alle afdelinger og de uddannelsessøgende læger i specialet er blevet bedt om at kommentere på det nye forslag. Der har været enkelte bemærkninger på, at der bliver flere "brud" i den nye struktur, men samlet set har der været bred opbakning fra såvel afdelinger som fra de uddannelsessøgende læger.
I forhold til de kliniske ansættelser var der enighed om, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis de for alle forløbssammensætningerne er "kliniske ansættelser efter aftale" (så der ikke er sat hospital eller bestemt afdeling på). Den kliniske ansættelse skal dog fortsat være i en intern medicinsk afdeling.
Der igangsættes nu proces for godkendelse af den nye lægefaglige indstilling for hoveduddannelsesforløb. Der sigtes efter, at den kan godkendes på mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 2. december 2021, og der planlægges med, at de kommende opslag til besættelse i 2022 bliver efter denne nye lægefaglige indstilling.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at uddannelsesprogrammerne opdateres, så de modsvarer den nye lægefaglige indstilling. Dette blev også drøftet under det følgende punkt 7.
Lægefaglig indstilling Introduktionsforløb
For den lægefaglige indstilling for introduktionsstillinger gælder, at der tidligere har været en drøftelse af, hvorvidt fordelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital skulle ændres i forbindelse med en revidering. Aarhus Universitetshospital orienterede om, at det var aftalt mellem de to ledelser, at der flyttes én stilling i minimumsnormering fra Aarhus Universitetshospital og til Aalborg Universitetshospital. Der var konsensus om den nye lægefaglige indstilling i uddannelsesudvalget.
Videreuddannelsessekretariatet udarbejder en ny lægefaglig indstilling og igangsætter proces med henblik på godkendelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 2. december 2021.
Bilag
7. Status for udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | enhederne orientere om status på arbejdet med de nye uddannelsesprogrammer. |
Sagsfremstilling
Der gøres status for arbejdet med at skrive nye uddannelsesprogrammer jævnfør referat fra sidste møde.
Vedlagte uddannelsesprogram for introstillinger AUH er blevet godkendt, og kan således bruges som inspiration.
Beslutning
Uddannelsesprogrammer Introstillinger
Camilla Molich Hoff orienterede om processen med at udarbejde uddannelsesprogram for introstillinger ved Aarhus Universitetshospital.
Der var lidt gensidig drøftelse af, hvordan skemaerne bliver udfyldt, og hvordan uddannelsen bedst bliver beskrevet.
Det blev aftalt, at Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenhed Vest og Aalborg Universitetshospital med inspiration fra det godkendte program fra Aarhus får udarbejdet opdaterede uddannelsesprogrammer for deres respektive introstillinger.
Det blev aftalt, at de nye uddannelsesprogrammer for introstillingerne skal være sendt til godkendelse i Videreuddannelsessekretariatet senest den 1. november 2021.
Uddannelsesprogrammer Hoveduddannelsesstillinger
Uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsesstillingerne trænger også til en gennemskrivning og opdatering ind i de nye skabeloner. At der jævnfør foregående punkt endvidere arbejdes frem mod en ny lægefaglig indstilling aktualiserer blot behovet for at få revideret uddannelsesprogrammerne.
Camilla Molich Hoff tilbød at starte med at gennemskrive Aarhus delen af et Aarhus-Klinik-Aalborg-Aarhus forløb om komme med et udkast til fordeling af kompetencerne på de forskellige delansættelser. Når der er et udkast, som kan bruges, rundsendes til de øvrige enheder.
Der afsættes én time til at arbejde med uddannelsesprogrammerne forud for næste uddannelsesudvalgsmøde den 26. januar 2022. Her forventes det, at alle enheder som minimum har udkast klar forud for mødet, således at uddannelsesprogrammerne kan færdiggøres umiddelbart efter den 26. januar.
Det blev aftalt, at de nye uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsesstillingerne skal være sendt til godkendelse i Videreuddannelsessekretariatet senest 15. februar 2022. Uddannelsesprogrammerne skal være godkendt forud for starten af de kommende hoveduddannelsesforløb i foråret 2022.
Bilag
8. Monitorering af kompetenceprogression
Det indstilles,
at | emnet drøftes |
Sagsfremstilling
Charlotte Almasi, Aalborg Universitetshospital holder et kort oplæg, hvorefter der lægges op til en drøftelse af emnet
Beslutning
Charlotte Elberling Almasi holdt et kort oplæg, hvor forskellige modeller for monitorering af kompetenceprogression blev præsenteret. Der havde været forsøgt forskellige modeller, med forskellige kompleksitetsgrader. De overordnede konklusioner var, at det er vigtigt, at finde den rette balance mellem detaljeringsniveau og effekt. I ukomplicerede uddannelsesforløb virker standardmodellerne rigtig fint og den generelle progression i kompetenceudviklingen bliver fulgt og sikret. I forløb der tangerer eller er uhensigtsmæssige uddannelsesforløb vil der måske være større gavn af, at have mere nuancerede opfølgninger.
Der var en generel drøftelse i udvalget over emnet.
Der var enighed om, at det er godt at have værktøjer til hurtigt og enkelt at skabe overblik på kompetenceudvikling, og hvad der er i fokus for den enkelte uddannelseslæge.
Der var en opmærksomhed på, at der kan være forskelle på større og mindre afdelinger. Nogle steder virker det rigtig godt, at der på et centralt sted i afdelingen er en tavle med oversigter over, hvilke kompetencer den enkelte læge særligt fokuserer på lige nu.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at uddannelse ikke bliver noget, der foregår ved siden af afdelingens arbejde (fordi det står i et skema), men er eller bliver integreret i det daglige arbejde.
I forlængelse af drøftelsen, var der en opsamling på tidligere drøftelse af, strukturen og indholdet for fokuserede ophold. Der har tidligere været talt om, at udvalget fandt det hensigtsmæssigt, hvis uddannelseslæger får fokuserede ophold på anden afdeling indenfor specialet, hvis funktionerne for at opnå bestemte kompetencer ikke findes, der hvor lægen er i uddannelse.
Det blev aftalt, at Hospitalsenheden Midt laver et forslag til beskrivelse for fokuserede ophold, som kan drøftes på næste uddannelsesudvalgsmøde og være en del af de reviderede uddannelsesprogrammer.
9. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Specialevalgsdag 2021 (maj 2021)
Årets specialevalgsdag forventes at bliver afholdt den 14. oktober 2021 i Region Nordjylland. Region Nordjylland forventer at afholde en traditionel specialevalgsdag med fysisk tilstedeværelse og stande.
Specialerne opfordres til at påbegynde planlægning af specialets stand.
Når der er yderligere fra arrangørerne får I besked.
Ansættelse af to nye ledende kliniske lektorer for den postgraduate Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF) (april 2021)
Flemming Randsbæk er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aarhus Universitet fra den 1. februar 2021. Susanne Nøhr er ansat som ny ledende klinisk lektor ved Aalborg Universitet fra den 1. april 2021. Strukturen med to ledende kliniske lektorer er en del af et nyt samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. De ledende kliniske lektorers overordnede funktion er at sikre og udvikle kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Administrationsnotat vedr. længerevarende sygefravær på tværs af delansættelser (Nov 2020)
I Videreuddannelsesregion Nord er der godkendt et nyt administrationsnotat, der beskriver, hvordan sygefravær på tværs af delansættelser i hoveduddannelsen håndteres ift. hvor uddannelseslægen er ansat under fraværet.
Udgangspunktet for den fremtidige håndtering af sager, hvor en hoveduddannelseslæge har længevarende fravær på tværs af to delansættelser er, at uddannelseslægen har ansættelsessted, hvor denne forventes at fortsætte sin uddannelse efter fraværet. De nærmere forhold og rammer kan læses i notatet.
Notatet er godkendt både i Region Midtjylland og Region Nordjylland og gælder derfor i hele Videreuddannelsesregion Nord.
Notatet er særligt henvendt til HR og er derfor også udsendt til samtlige hospitalsenheder.
Funktionstidsbestemmelse (Opdateret marts 2021)
Danske Regioner og Yngre Læger har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2021 indgået aftale om, at funktionstidsbestemmelserne fremadrettet er gældende for alle læger, der søger hoveduddannelse. For læger, der er kandidater fra og med 1. august 2008 og senest den 30. april 2019 gælder, at det udelukkende er ansættelser fra og med den 1. april 2021, der indgår i funktionstiden.
Baggrund
I overenskomsten mellem YL og Regionerne (= overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge, efter KBU, højest må have været ansat i 24 måneder på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længerevarende sygdom, værnepligt eller ren forskningsansættelse medregnes ikke i funktionstiden. Deltidsansættelser medfører forholdsvis forlængelse af perioden.
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (november 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2020 og hele 2020 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, 2. halvår 2020 VUR Nord). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (december 2020)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2020 (Se bilag: Indberetning af I-stillinger). Tallene for 2020 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2020)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2020, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2020). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Dermato-venerologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Infektionsmedicin |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning) | Thoraxkirurgi |
Nye KBU tal (opdateret juni 2021)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 218 | 146 | 72 |
1. halvår 2020 | 613 | 193 | 133 | 60 |
2. halvår 2020 | 675 | 227 | 152 | 75 |
1. halvår 2021 | 534 | 180 | 120 | 57 |
2. halvår 2021 | 745 | 245 | 162 | 83 |
*Antal tilmeldte til KBU | |
**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland og Region Midtjylland |
Nyudvikling af Evaluer og Logbog (november 2020)
Leverandøren af systemerne www.evaluer.dk og www.logbog.net Dansk Telemedicin har meddelt, de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med regionerne om disse systemer.
Danske Regioner har på initiativ af Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse godkendt, at der skal findes en ny samlet it-løsning til erstatning for de to systemer, som i dag anvendes i den lægelige videreuddannelse i Danmark.
Driften af logbog.net og evaluer.dk fortsætter uforandret indtil ultimo 2022 og data fra systemerne overføres til den nye it-løsning.
Baggrundsnotat (december 2020)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret december 2020 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2020" og "bilag til baggrundsnotat 2020").
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
10. Næste møde
Det indstilles,
at | dato for næste møde og eventuelt temaer/emner fastlægges. |
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
Det blev foreslået, at der på næste møde var et tema på omkring flytning af afdelinger til nye lokaliteter. Flere af enhederne har netop gennemført eller står overfor at skulle gennemføre flytning af deres afdelinger til nye lokaliteter.
På næste møde vil der også blive samlet op på beskrivelse af fokuserede ophold (punkt 8 denne dagsorden) og status for udarbejdelse af uddannelsesprogrammer (punkt 7 denne dagsorden.
Næste møde blev aftalt til den 26. januar 2022 kl. 10.00 til 12.00. På samme dag er der fra kl. 9.00 til 10.00 opsamling og fælles skrivning på uddannelsesprogrammerne. Om eftermiddagen er der samtaler til HU-forløb.
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Christian Høyer, formand, PKL
Charlotte Elberling Almasi, uddannelsesansvarlig overlæge, Aalborg Universitetshospital
Jeannette Demant Andersen, yngre læge, Aalborg Universitetshospital
Jan Abrahamsen, ledende overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Midt
Gitte Lund Nielsen, uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Vest
Anne Arveschoug, uddannelsesansvarlig overlæge, Aarhus Universitetshospital
Camilla Molich Hoff, Yngre læge Aarhus Universitetshospital
Bertil Selde Krogh, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Casper Larsen, Videreuddannelsessekretariatet
Deltager via video:
Ata Haraldsen, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital
Afbud:
Henrik Christian Bertelsen, ledende overlæge, Aalborg Universitetshospital
Jesper Mortensen, ledende overlæge, Hospitalsenheden Vest
Simon Maretti Tornbjerg, yngre læge, Hospitalsenhed Vest