Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 04. marts, 2020 kl. 12:00
  • Mødested: Regionshospitalet Viborg


Sagnr.: 1-30-72-263-18

1. Deltagere

Beslutning

Deltagere ved mødet:

Christian Høyer, formand, PKL

Charlotte Elberling Almasi, uddannelsesansvarlig overlæge, Aalborg Universitetshospital

Henrik Christian Bertelsen, ledende overlæge, Aalborg Universitetshospital

Jan Abrahamsen, ledende overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Midt

Simon Maretti Tornbjerg, yngre læge, Hospitalsenhed Vest

Gitte Lund Nielsen, uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Vest

Anne Arveschoug, uddannelsesansvarlig overlæge, Aarhus Universitetshospital
Ata Haraldsen, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

Jesper Mortensen, ledende overlæge, Hospitalsenheden Vest

Jeannette Demant Andersen, yngre læge, Aalborg Universitetshospital

Bertil Selde Krogh, Videreuddannelsessekretariatet (referent)

 

Sagnr.: 1-30-72-263-18

2. Velkomst ved PKL og godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Beslutning

PKL Christian Høyer bød velkommen og gennemgik kort dagsordenen som herefter blev godkendt.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

3. Referat fra 15. august 2019 - til orientering

Det indstilles,

at referatet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Referat fra 15. august 2019 er vedlagt.

 

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til referatet.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

4. Bordet rundt - orientering fra afdelingerne

Det indstilles,

at afdelingerne orienterer om uddannelsesmæssige tiltag og evt. problemstillinger.

Beslutning

Aalborg Universitetshospital er inde i en rigtig god periode med et godt uddannelsesmiljø. Der er 3 HU forløb og 2 I stillinger for nuværende.

 

Hospitalsenhed Vest har 1 intro og 2 HU forløb. Der arbejdes på at lave et Ph.d. forløb for én af HU lægerne.  

 

Aarhus Universitetshospital har for øjeblikket 3 læger i introstillinger og 2 HU forløb. Der kunne godt være plads til flere, da nogle forløb desværre er blevet afbrudt.

 

Regionshospitalet Viborg har 2 HU forløb og 2 i introstillinger. Man har taget de nye lokaler i forbindelse med et nybyggeri i brug.

 

Generelt ser det rigtig fornuftigt ud uddannelsesmæssigt, og der må forventes at være potentielle ansøgere klar til de kommende HU stillinger.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

5. Overdragelse i forbindelse med skift mellem afdelinger

Det indstilles,

at emnet drøftes

Sagsfremstilling

På seneste møde i udvalget blev det besluttet at arbejde med overdragelsessamtaler. Der lægges på mødet op til en drøftelse af erfaringerne hermed.

Beslutning

PKL Christian Høyer gennemgik en tjekliste, der kan bruges ved overdragelsessamtaler, når uddannelseslægerne skifter mellem de forskellige ansættelser.

 

På Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside er der et notat, der beskriver, hvilke oplysninger der må videreformidles, og hvilke oplysninger der ikke må videreformidles. Se dette link: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesudvalg/vejledning-om-deling-af-oplysninger-med-de-naste-afdelinger-i-et-uddannelsesforlob.pdf

 

Der var enighed om, at der var gode erfaringer med at afholde overdragelsessamtaler, og at dette skulle fastholdes.

 

Til referatet vedlægges Tjekliste ved overgange mellem afdelinger i Hoveduddannelsen i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin udarbejdet af PKL Christian Høyer.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

6. Kompetenceevaluering

Det indstilles,

at emnet drøftes.

Beslutning

PKL Christian Høyer lagde op til en drøftelse af, hvordan kompetencevurderingen foregår ude på afdelingerne. Der er helt naturligt forskellige kulturer, opgaver og metoder i de forskellige afdelinger, hvorfor der på mødet lægges op til en drøftelse af hvordan tre forskellige kompetencer vurderes.

 

De forskellige afdelinger beskrev kort, hvordan de for hver af de tre kompetencer fortager en vurdering af uddannelseslægens kompetenceniveau. Nogle afdelinger har beskrivelser liggende på deres drev, så uddannelseslægen kan læse op på, hvad der forventes og være proaktiv i forhold til at opsøge mulighederne for at arbejde med kompetenceområderne. For nogle kompetencer inddrages andre faggrupper eksempelvis bioanalytikere eller andre afdelinger eksempelvis nyreafdeling med henblik på at uddannelseslægen kan arbejde fokuseret med et specifikt kompetenceområde. Der benyttes forskellige metoder eksempelvis audit, tjekspørgsmål, undervisning af andre faggrupper.

 

Det blev drøftet, at det er mange kompetencer, man som uddannelseslæge i specialet skal igennem. Det kan i værste tilfælde givet et stærkt fokus på at opnå de enkelte kompetencer, frem for et fokus på den læring der sker i arbejdssituationen. Det blev også drøftet i hvilket omfang, der i de enkelte afdelinger arbejdes nok med udviklingen brugen af forskellige metoder. Det er en balance, mellem at bruge de metoder man kender, og bruge tid og kræfter på at implementere noget nyt. Hospitalsenhed Vest orienterede om, at man i forbindelse med inspektorbesøg, var blevet rådgivet om at nedfælde, hvilke evalueringsmetoder der bruges hvornår.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

7. Dimensionering af introstillinger i Videreuddannelsesregion Nord

Det indstilles,

at emnet drøftes.

Beslutning

Aalborg Universitetshospital indledte med at beskrive, hvordan der for nogle år siden var en nedjustering af det samlede antal I-stillinger i VUR Nord, hvor Aalborg Universitetshospital tilbød at stillingen kunne tages fra deres normering, under forudsætning af at man kunne opnormere igen hvis nødvendigt. Aalborg Universitetshospital har nu rejst dette ønske overfor de øvrige enheder.

 

Der var fra de andre enheders side en anderkendelse af Aalborg Universitetshospitals ønske, men der er ikke i uddannelsesudvalget en enighed om, hvilke aftaler der blev lavet eller hvor en I-stilling i givet fald skulle flyttes fra.

 

Bertil Selde Krogh fra Videreuddannelsessekretariatet orienterede om status for processen frem mod en kommende dimensioneringsplan for den lægelige videreuddannelse. Der var i specialet en opmærksomhed på, at det set fra specialets side vil være ønskeligt med en lidt højere ratio af I-stillinger.

 

Der var enighed om i udvalget at anbefale, at hvis der kommer en udvidelse af den nye samlede normering, bør Aalborg Universitetshospital som minimum stige med én I-stilling.

 

Aalborg Universitetshospital forbeholdt sig retten til at rejse problemstillingen igen, hvis der ikke kommer en udvidelse, eller hvis der opstår andre udfordringer.

 

En ændring vil i givet fald kræve, at der udarbejdes en ny lægefaglig indstilling.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

8. Formatet for ansættelsessamtalerne

Det indstilles,

at emnet drøftes

Beslutning

Uddannelseskoordinerende Overlæge Jens Peter Nielsen deltog under dette punkt med et kort oplæg om, hvordan der arbejdes med forskellige metoder ved ansættelsessamtalerne i de forskellige specialer. Jens Peter Nielsen orienterede blandt andet om pointsystem, praktiske opgaver og multi miniinterviews, der benyttes i forskellig grad og sammenhæng i pædiatri og almen medicin.

 

På baggrund af oplægget fra Jens Peter Nielsen var der en længere drøftelse af, hvilke metoder der med fordel kunne bringes i anvendelse indenfor specialet.

 

Der var enighed om, at det kunne være interessant at arbejde med, at ansøgeren medbringer en selvvalgt case, som ansøgeren så starter med at præsentere.

 

PKL Christian Høyer samler op på de forskellige input og kommer med et forslag til, hvordan det kan ske i praksis. Bertil Selde Krogh fra Videreuddannelsessekretariatet orienterede om, hvordan det i praksis foregår i andre specialer, og kan bidrage med information herom.

Sagnr.: 1-31-77-1-18

9. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Funktionstidsbestemmelse (August 2019)
I overenskomsten mellem YL og RLTN (=overenskomst med regionerne) er der en bestemmelse om funktionstid (§4 stk. 4 litra a). Bestemmelsen indebærer, at en læge højest må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Denne bestemmelse har ikke været gældende for læger, der var underlagt 6-årsfristen.

 

Med bortfald af 6-års-fristen pr. 1. maj 2019 blev også læger med gennemført KBU samt visse udenlandsk uddannede læger dog også omfattet af funktionstidsbestemmelserne. Disse grupper har ikke haft mulighed for at forberede sig på denne væsentlige ændring.

 

Danske Regioner og Yngre Læger har den 24. juni 2019 derfor indgået aftale om, at der til og med 31. marts 2021 dispenseres fra funktionstidsbestemmelserne for følgende to lægegrupper:

 

  • alle yngre læger, der har gennemført KBU
  • læger, der har opnået autorisation til selvstændigt virke på andet grundlag end KBU efter 1. april 2010

 

Disse to grupper kan frit søge opslåede hoveduddannelsesforløb i specialerne de har gennemført en introduktionsuddannelse i.

 

Funktionstidsbestemmelserne er uændret gældende for alle læger, der har gennemført turnusuddannelse.

 

I kan se aftalen her. https://www.videreuddannelsen-nord.dk/siteassets/aftale-om-dispensation-fra-maksimal-funktionsperiode-juni-2019.pdf  


Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (februar 2020)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord, samlet for 2019 (Se bilag: Indberetning HU-stillinger, dec. 2019 VUR Nord). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt for opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018 er ligeledes vedlagt (se bilag: Opslåede og besatte introduktionsstillinger i 2018). Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
 

Fleksibilitet i antal i-stillinger (november 2019)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2019, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2019). Der er sket følgende ændringer:

 

Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kl. Mikrobiologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Kardiologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Pædiatri

 

Nye KBU tal (opdateret oktober 2019)

  • Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.

 

Runde

Nationalt*

VUR Nord**

Region Midtjylland**

Region Nordjylland**

1. halvår 2013

399

125

84

41

2. halvår 2013

385

118

82

36

1. halvår 2014

353

117

77

40

2. halvår 2014

335

109

75

34

1. halvår 2015

437

135

93

42

2. halvår 2015

533

162

111

51

1. halvår 2016

536

169

116

53

2. halvår 2016

641

208

140

68

1. halvår 2017

589

188

127

61

2. halvår 2017

634

208

138

70

1. halvår 2018

618

201

134

67

2. halvår 2018

734

241

163

78

1. halvår 2019

604

203

133

70

2. halvår 2019

639

 218

146

72

1. halvår 2020

613

204

134

61

*Antal tilmeldte til KBU

 

 

 

**Faktisk antal besatte forløb inkl. sammenhængende forløb i Region Nordjylland

 

 

 

Baggrundsnotat (november 2019)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret november 2019 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat 2019" og "bilag til baggrundsnotat 2019").

Sagnr.: 1-30-72-263-18

10. Eventuelt

Beslutning

Der var ikke noget under dette punkt.

Sagnr.: 1-30-72-263-18

11. Næste møde

Det indstilles,

at dato for næste møde fastlægges.

Beslutning

Næste møde afholdes onsdag den 19. august 2020, samme dag som der er samtaler til de kommende HU forløb.