Klinisk Fysiologi Og Nuklearmedicin - Uddannelsesudvalg 15. august 2019 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 15. august, 2019 kl. 10:00
- Mødested: Regionshospitalet Viborg
Pkt. tekst
- 1. Deltagere
- 2. Velkomst ved PKL og godkendelse af dagsorden
- 3. Referat fra 15. august 2018 - til orientering
- 4. Bordet rundt - orientering fra afdelingerne
- 5. Håndtering af uhensigtsmæssige forløb
- 6. Lægefaglige indstillinger (HU og I)
- 7. Dimensionering af uddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord
- 8. Nyt fra VUS
- 9. Eventuelt
- 10. Næste møde
1. Deltagere
Sagsfremstilling
Dagsorden udsendt til:
Christian Høyer, formand, PKL
Charlotte Elberling Almasi,uddannelsesansvarlig overlæge, Aalborg Universitetshospital
Jan Abrahamsen, ledende overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Midt
Anne Arveschoug, uddannelsesansvarlig overlæge, Aarhus Universitetshospital
Ata Haraldsen, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital
Jesper Mortensen, uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenheden Vest
Jeannette Demant Andersen, yngre læge
Bertil Selde Krogh, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Maria Langschwager, Videreuddannelsessekretariatet
Beslutning
Deltagere:
Christian Høyer, formand, PKL
Henrik Christian Bertelsen, ledende overlæge
Charlotte Elberling Almasi, uddannelsesansvarlig overlæge, Aalborg Universitetshospital
Jan Abrahamsen, ledende overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenhed Midt
Anne Arveschoug, uddannelsesansvarlig overlæge, Aarhus Universitetshospital
Jeannette Demant Andersen, yngre læge
Bertil Selde Krogh, Videreuddannelsessekretariatet (referent)
Maria Langschwager, Videreuddannelsessekretariatet
Afbud fra:
Jesper Mortensen, uddannelsesansvarlig overlæge, Hospitalsenheden Vest
2. Velkomst ved PKL og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordnen godkendes. |
Beslutning
PKL Christian Høyer bød velkommen til mødet og der var en kort præsentation af mødedeltagerne.
Dagsordenen blev godkendt.
3. Referat fra 15. august 2018 - til orientering
Det indstilles,
at | udvalget tager referatet til efterretning. |
Beslutning
Referatet blev taget til efterretning.
Bilag
4. Bordet rundt - orientering fra afdelingerne
Det indstilles,
at | afdelingerne orienterer om uddannelsesmæssige tiltag og evt. problemstillinger, inklusiv evt. igangværende forskningstræningsprojekter. |
Beslutning
Jan Abrahamsen, Hospitalsenhed Midt orienterede om, at der er ansat én i en introstilling til oktober, så pr. 1. oktober vil der være 3 uddannelsessøgende læger i afdelingen. Der påtænkes opslag af afdelingslægestillingtil start 1. december. Afdelingen er lige nu ved at flytte i nye lokaler, i forbindelse med den større ombygning der bliver gennemført på Regionshospitalet Viborg. Endelig blev der orienteret om, at man havde ansat en kollega tidligere ansat i Randers i en stilling med seniorordning på afdelingen.
Henrik Christian Bertelsen, Aalborg Universitetshospital orienterede om, at Charlotte Elberling Almasi er ny UAO. Ellers vil der i afdelingen starte en ny introlæge til 1. august, og der er en mere i opslag til 1. oktober. Der er tre hoveduddannelseslæger (i en kort periode 4) og altså forhåbentlig 2 i introstillinger. Der er ikke planlagt opslag af stillinger på speciallægeniveau.
Anne Arveschoug, Aarhus Universitetshospital orienterede om, at de har 3 hoveduddannelseslæger og 3 introlæger. Der var 6 ansøgere til den sidste introstilling. Når der var flere ansøgere end stillinger, har man forsøgt at rådgive til at søge ved de andre enheder. Der er mange, der tager en ph.d. efter introstillingen, og der er mange, der laver forskning under deres hoveduddannelsesforløb, så deres samlede uddannelsestid bliver noget længere. Der er lavet en langsigtet plan for generationsskifte på afdelingen, ligesom der arbejdes aktivt med at sikre, at lægerne supplerer hinanden med forskellige subspecialiseringer. Dette med henblik på at kunne opretholde forskellige funktioner på højeste niveau. Der har generelt været en snak på universitetshospitalet om at vægte erfaring fra andre regionshospitaler højt i en fremtidig rekruttering. Dette med henblik på at sikre erfaringen ikke kun er fra et universitetshospital. Endelig har der været rigtig gode og fine erfaringer med at have overleveringssamtaler mellem første og sidste ansættelsessted, når hoveduddannelseslægerne skifte.
5. Håndtering af uhensigtsmæssige forløb
Det indstilles,
at | udvalget følger op på beslutning fra sidste møde om at arbejde med overdragelsessamtaler. |
Sagsfremstilling
På seneste møde i udvalget blev det besluttet at arbejde med overdragelsessamtaler. Der lægges på mødet op til en drøftelse af erfaringerne hermed.
Beslutning
PKL Christian Høyer indledte punktet med at understrege, at langt de fleste uddannelsesforløb kører uden problemer. Der har dog også været nogle forløb, der er blevet afsluttet på grund af forskellige uhensigtsmæssigheder. At måtte opstige et uddannelsesforløb er ikke noget, der sker nemt eller på grund af mindre uoverensstemmelser. Det er dog afgørende at fange uhensigtsmæssige forløb så tidligt som muligt, dels af hensyn til at kunne understøttet at forløbet forhåbentligt bliver bedre, og dels af hensyn til ikke at skabe et billede hos uddannelseslægen eller andre om, at der ingen udfordringer er.
Christian Høyer henviste til det notat om uhensigtsmæssige forløb, der ligger på VUS Nords hjemmeside. Notatet er rigtig godt som støtteværktøj og giver et godt overblik over processen omkring et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb. Notatet vedlægges referatet, og kan findes via dette link: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/det-regionale-rad/retningslinjer-og-notater/
Anne Arveschoug orienterede om, at man på AUH har fået etableret en praksis, hvor der laves faste opfølgningssamtaler med alle uddannelseslæger. Samtlige speciallæger deltager i en drøftelse af de enkelte læringsforløb, hvorefter der gives feedback til den uddannelsessøgende læge. Hvis læger i hoveduddannelsesstillinger har en vejlederfunktioner overfor en introduktionslæge, deltager de også i den overordnede drøftelse. Der har været rigtig gode tilbagemeldinger på denne praksis, da den sikrer en fast opfølgning og feedback. De uddannelsessøgende læger i afdelingen finder det også hensigtsmæssigt, da fokus er på læring, alle bliver sikret feedback og der er åbenhed om processen.
Henrik Christian Bertelsen orienterede om, at de har organiseret en lignende proces på Aalborg Universitetshospital med faste evalueringer af de uddannelsessøgendes læringsforløb og med faste opfølgningssamtaler. Henrik Christian Bertelsen henledte opmærksomheden på, at der altid skal være en særlig opmærksomhed ved ansættelsestidspunktet og at det altid er svært, hvis der ikke er en fælles erkendelse af eventuelle udfordringer.
Der var en drøftelse af, hvor tidligt i et uddannelsesforløb, der kunne identificeres et uhensigtsmæssigt forløb, ligesom det blev drøftet, om man kunne arbejde med at alle ansøgere skulle give to referencer.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at tage fat i eventuelle udfordringer så tidligt som muligt, at det er vigtigt at sikre skriftlighed undervejs i et uhensigtsmæssigt forløb samt at det er meget hjælpsomt at inddrage hospitalets uddannelseskoordinerende overlæger ved uhensigtsmæssige forløb.
De afdelinger, der har arbejdet med overdragelsessamtalerne har haft rigtig gode erfaringer hermed. Samtalerne holdes med deltagelse af uddannelsessøgende læge, første afdelings hovedvejleder og hovedvejleder ved sidste afdeling. Der arbejdes ikke med overdragelsessamtaler til den kliniske ansættelse (der udgør 6 måneder). Der har været prøvet lidt forskellige former herunder videomøder og almindelige møder, hvor alle parter er tilstede samme sted. Begge dele har fungeret rigtig fint, der var dog en opmærksomhed på i udvalget, at hvis der er udfordringer, skal det tilstræbes, at man kan mødes det samme sted.
Der var enighed om, at der skal være en opmærksomhed på, at overdragelsessamtalen handler om uddannelsesforløbet (ikke emner vedr. personsager) og at uddannelseslægen er informeret om, hvad man som afgivende afdeling vil sige. Christian Høyer orienterede om, at der har været arbejdet med at lave en tjekliste, der kunne bruges til at styre samtalerne og sikre, at relevante emner blev vendt.
Det blev drøftet, om det skulle være den uddannelsessøgende læge selv, der skulle sikre at overdragelsessamtalen blev afholdt. Der blev givet et eksempel fra det samfundsmedicinske speciale, hvor det er den uddannelsessøgende læge, der har ansvaret for at indkalde til en sådan samtale.
Der var enighed om, at overdragelsessamtalen skulle lægge sidst i første ansættelse (før de seks måneders klinisk ansættelse).
Der var enighed om, at hvis en uddannelsessøgende ikke har opnået sine kompetencer, så skal der ske en forlængelse af uddannelsesforløbet ved den afdeling, hvor kompetencerne skulle være opnået.
Endelig var der enighed om, at det giver rigtig god mening at fastholde overdragelsessamtalerne. Christian Høyer finpudser tjeklisten til at understøtte samtalerne og formidler denne til afdelingerne.
Bilag
6. Lægefaglige indstillinger (HU og I)
Det indstilles,
at | udvalget gennemgår de nuværende lægefaglige indstillinger med henblik på at afklare, om der skal ske en revidering. |
Sagsfremstilling
Der lægges op til, at udvalget gennemgår de lægefaglige indstillinger for henholdsvis HU og I stillinger med henblik på at afklare, om de skal revideres.
I forlængelse af drøftelserne på mødet i august 2018 punkt 5. "Plan for opslag af hoveduddannelsesforløb 2019-2020" lægges der op til en fortsat drøftelse af de fremtidige hoveduddannelsesforløb, med henblik på at fastlægge den fremtidige struktur.
Beslutning
PKL Christian Høyer indledte punktet med at orienterer om, at uddannelsesudvalget ca. hver tredje år skal se på de lægefaglige indstillinger med henblik på at sikre, at de til stadighed passer med virkeligheden. I forbindelse med dette vil det være en relevant drøftelse i udvalget, om den nuværende struktur for hoveduddannelserne (2½ år ved én afdeling + 6 måneders i klinisk afdeling + 1 år ved anden afdeling) stadig er den mest hensigtsmæssige. Overordnet set er det uddannelsesmæssigt en styrke, at der er god tid i første afdeling til at komme omkring de forskellige kompetencer og læringsmål. Det kan overordnet set dog også være en svaghed, at uddannelsesforløbene bliver for forskellige, når der er så lang tid på én afdeling i starten. Der kunne som alternativ til den nuværende struktur arbejdes med en model, hvor alle forløb får 2 år på et universitetshospital, 6 måneder i en klinisk afdeling og 1½ år på et regionshospital. De to år på et universitetshospital og 1½ år på et regionshospital kunne lægges i begge ender af et uddannelsesforløb. Denne model ville kunne give de samme lægeressourcer (antal uddannelseslæger) på de involverede afdelinger som nu. Den ændrede model ville kræve, at det også fremadrettet skulle være muligt, at have nogle uddannelsesforløb med første og sidste ansættelsessted på de to universitetshospitaler.
Henrik Christian Bertelsen tilkendegav, at det var vigtigt for Region Nordjylland, at fastholde attraktive forløb i Aalborg. Attraktive forløb dækker både over det kvalitetsmæssige i uddannelsesforløbet og over det faktum, at de uddannelsessøgende kan have meget tid (første ansættelse og den kliniske ansættelse) ved samme enhed. Der er stadig udfordringer med at tiltrække tilstrækkeligt med læger både til uddannelsesstillinger og til speciallægestillinger. Aalborg Universitetshospital dækker hele regionen, og har derfor også alle funktioner. Aalborg Universitetshospital og Region Nordjylland finder det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at beholde den nuværende struktur.
Anne Arveschoug tilkendegav, at en ændring havde været drøftet i overlægegruppen i afdelingen. Umiddelbart fandt man her, at den nuværende struktur var god, dette begrundet særligt i den mulighed for progression og sammenhæng et længere forløb i starten af hoveduddannelsesstillingen giver mulighed for. Det blev understreget, at universitetshospitalerne også har de samme funktioner, som der findes på regionshospitalerne, men at der selvfølgelig var nogle variationer i, hvor forskellige opgaver og procedurer blev udført afdelinger og funktioner imellem.
Jan Abrahamsen tilkendegav, at Hospitalsenhed Midt gerne ser, at alle hoveduddannelseslæger i specialet får 1½ år på et regionshospital og dermed også 2 år på et universitetshospital.
Bertil Selde Krogh tilkendegav, at det overordnede ønske om at alle hoveduddannelsesforløb skal have minimum 18 måneder på et regionshospital bunder i et ønske fra regionerne og hospitalsledelserne om dels at søge at alle får erfaring fra funktionerne ved et regionshospital og dels at søge at sikre lægedækning på regionshospitalerne ved at uddannelserne ikke "klumper sig sammen om universitetshospitalerne".
Der var en drøftelse af, at alle læger - også efter godkendt speciallægeanerkendelse - skal lære og udvikle sig, der hvor man nu finder arbejde. Dette kunne både tale for at uddannelsesforløbene skulle gøres mere ens (mere ens kandidater efter endt hoveduddannelsesforløb) og for at fastholde de eksisterende forløb (der vil alligevel altid skulle være et mere individuelt læringsforløb i ansættelse som speciallæge efter endt hoveduddannelse).
PKL Christian Høyer konkluderede, at de lægefaglige indstillinger i sig selv ikke umiddelbart kaldte på en revidering, samt at er der pt. ikke enighed om at ændre strukturen. Christian nævnte, at den nuværende struktur ikke kan genfindes umiddelbart i andre specialer ligesom hoveduddannelserne i Videreuddannelsesregion Øst har tre hovedafdelinger. I forbindelse med at der kommer en dimensioneringsplan vil det være naturligt, at genoptage drøftelsen af strukturen og Christian opfordrede derfor udvalget til at drøfte de forskellige scenarier ude i afdelingerne. Christian udarbejdet en alternativ plan, der kan bruges til denne drøftelse. I 2020 fastholdes den nuværende struktur og de nuværende lægefaglige indstillinger.
Bilag
7. Dimensionering af uddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord
Det indstilles,
at | dimensioneringen af uddannelsesstillinger i specialet drøftes. |
Sagsfremstilling
På mødet den 7. februar 2018 blev dimensionering af uddannelsesstillinger i specialet i Videreuddannelsesregion Nord drøftet.
I april måned 2019 kom den nye lægeprognose fra Sundhedsstyrelsen, hvor udbuddet af læger og speciallæger belyses.
Lægeprognose 2018-2040 - Udbuddet af læger og speciallæger kan ses via dette link: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/laegeprognose-2018-2040
På baggrund af lægeprognosen lægges der op til en drøftelse af dimensioneringen af uddannelsesstillinger.
Beslutning
Den fremtidige dimensionering af uddannelsesstillinger blev kort drøftet. Der var fra uddannelsesudvalgets side en opmærksomhed på, at der er en skæv fordeling af læger og speciallæger i Danmark. Særlig set fra Region Nord synes der ikke at være plads til at reducere forløb eller stillinger.
8. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Twopagers - Generelle kurser (juni 2018)
Der er udarbejdet en række twopagers med informationer om de generelle kurser.
Twopagerne indeholder:
- en beskrivelse af formålet med kurset
- en beskrivelse af kursets forløb
- en opfordring til deltagerens forberedelse inden kurset
Twopagerne er udarbejdet for at forberede kursusdeltagerne bedre på kurset samt en opfordring til opfølgende aktiviteter efter kursusafholdelsen.
Twopagerne vedlægges dagsordenen og vil ligeledes kunne findes på VUS-hjemmesiden på
- www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse/obligatoriske-kurser-introduktionsuddannelsen/
- www.videreuddannelsen-nord.dk/klinisk-basisuddannelse/obligatoriske-kurser-kbu/
(se følge 5 Bilag: Vejledningskursus, SOL 3, Læringskursus, Kommunikation for basislæger og Akut
Besatte og ubesatte uddannelsesforløb (juni 2018)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord (Se bilag: Indberetning af uddannelsesstillinger 2018). Tallene for 2018 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Den nationale oversigt er ligeledes vedlagt (se bilag: opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2017) (afventer nationale tal for 2018). De kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Videreuddannelsessekretariatet forventer en øget besættelse af introduktionsstillinger i løbet af 2018 og lav søgning til hoveduddannelsesforløb indtil 2020.
Sammenhængende uddannelsesforløb (april 2019)
Videreuddannelsesregion Nord har af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet som et femårigt pilotprojekt, fået dispensation til at tilbyde kommende KBU læger sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi, Almen medicin og Psykiatri, i Region Nordjylland. De sammenhængende forløb består af KBU og introstilling samt KBU, introstilling og hoveduddannelsesforløb.
I de to seneste runder(2. halvår 2018 og 1. halvår 2019) er der i alt besat 8 sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland fordelt på de tre specialer.
Psykiatri og neurologi har også fået dispensation til at opslå sammenhængende introstilling og hoveduddannelsesforløb, hvor både Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i et eller flere af forløbene. De to specialer har fået besat henholdsvis ét sammenhængende forløb hver i 1. halvår 2019. Fra 1. halvår 2020 har Region Midtjylland fået dispensation til i en femårig periode at opslå op til 4 sammenhængende uddannelsesforløb om året bestående af KBU, Introstilling og hoveduddannelsesforløb. Forløbene vil være forankret i den vestlige del af Region Midtjylland.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (9. november 2018)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2018, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb). Der er sket følgende ændringer:
Nye KBU tal (opdateret 12. juni 2019)
- Opdaterede tal omkring KBU-trækning. Udvikling i antal KBU-læger på landsplan fra 2015-2 og frem skulle inden for de kommende år bidrage til at afhjælpe de nuværende udfordringer omkring ubesatte I- og H-forløb i Nordjylland og Midtjylland.
Runde | Nationalt* | VUR Nord** | Region Midtjylland** | Region Nordjylland** |
1. halvår 2013 | 399 | 125 | 84 | 41 |
2. halvår 2013 | 385 | 118 | 82 | 36 |
1. halvår 2014 | 353 | 117 | 77 | 40 |
2. halvår 2014 | 335 | 109 | 75 | 34 |
1. halvår 2015 | 437 | 135 | 93 | 42 |
2. halvår 2015 | 533 | 162 | 111 | 51 |
1. halvår 2016 | 536 | 169 | 116 | 53 |
2. halvår 2016 | 641 | 208 | 140 | 68 |
1. halvår 2017 | 589 | 188 | 127 | 61 |
2. halvår 2017 | 634 | 208 | 138 | 70 |
1. halvår 2018 | 618 | 201 | 134 | 67 |
2. halvår 2018 | 734 | 241 | 163 | 78 |
1. halvår 2019 | 604 | 203 | 133 | 70 |
2. halvår 2019 | 639 | 212 | 146 | 66 |
*Antal tilmeldte til KBU |
|
|
| |
**Faktisk antal besatte forløb |
|
|
Baggrundsnotat (Oktober 2018)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret maj 2018 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat" og "bilag til baggrundsnotat").
Sprogundervisning for udenlandsk uddannede læger (februar 2019)
Region Midtjylland tilbyder sprogundervisning til udenlandske læger under uddannelse, hvis det vurderes, at lægen ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber via de kommunale tilbud. Det er afdelingslederne som skal ansøge om sprogundervisning og de skal være indstillet på at frigøre lægen til at følge undervisningen. Der henvises til følgende hjemmeside for yderligere information:
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/udenlandske-lager/
http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/udenlandske-lager/sprogundervisning/
Region Nordjylland her tilbyder Aalborg UH, Regionshospitalet Nordjylland og Psykiatrien forskellige tiltag i forhold til at fremme sprogniveauet ved udenlandsk uddannede læge. Såfremt man har brug for at benytte tilbuddet kan hospitalets respektive UKO være behjælpelig med at henvise til relevante personer på hospitalerne.
Ny kontorchef/sekretariatschef (November 2018)
Mads Skipper tiltrådte 3. januar 2019 stillingen som kontor og sekretariatschef i Koncern HR Sundhedsuddannelser
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
10. Næste møde
Det indstilles,
at | udvalget fastlægger tid og sted for næste møde. |
Beslutning
Der planlægges med et møde i februar 2020. Særlig opmærksomhed på hvilke opslag der skal være i 2020.