Om uddannelsesudvalget

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.

Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.

Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.

I udvalget finder du altid: 

  • PKL (formand) 
  • Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger 
  • Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen 
  • Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.

Dagsordener og referater

Se alle
  • Udvalg: Klinisk Biokemi - uddannelsesudvalg
  • Mødedato: 10. marts, 2023 kl. 11:00
  • Mødested: Lokale 1, Olof Palmes Alle 15, Regionshuset Aarhus

 


Sagnr.: 1-30-72-261-18

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Sagsfremstilling

Samlet dagsorden kan findes i bilag

Beslutning

Dagsordenen godkendes uden bemærkninger. Tina melder et punkt ind under punktet Eventuelt.

Sagnr.: 1-30-72-261-18

2. Opfølgning på referat fra seneste møde

Sagsfremstilling

Der blev ved det seneste uddannelsesudvalgsmøde i klinisk biokemi den 4. november 2022 spurgt ind til, om det er muligt at lave oversigter over HU-lægerne i specialet i forhold til hvor og hvornår, de er ansat i løbet af deres uddannelsesforløb.


For nuværende er det ikke muligt for UAO'er at lave oversigt over tidligere, nuværende og kommende HU-læger, som det var muligt i det tidligere system (evaluer.dk). Der arbejdes dog på at lave en funktion, der gør det muligt. Det vides endnu ikke, hvornår denne funktion bliver tilgængelig. Bemærk at UAO'en kun vil kunne se HU-lægerne, der er tilknyttet UAO'ens egen afdeling.


PKL i specialet kan for nuværende hente et regneark i det nye system (uddannelseslæge.dk) og se oversigt over tidligere, nuværende og kommende HU-læger på de forskellige afdelinger.


Referat fra seneste uddannelsesudvalgsmøde kan ses i bilag.


Beslutning

Det er nu muligt for UAO'er at lave en oversigt over tidligere, nuværende og kommende HU-læger, der er tilknyttet UAO'ens egen afdeling i Uddannelseslæge.dk.


PKL i specialet kan se en oversigt over tidligere, nuværende og kommende HU-læger på de forskellige afdelinger i Videreuddannelsesregionen, men denne funktion er stadig behæftet med fejl, som der arbejdes på at udbedre.


Oplever man aktuelle udfordringer i Uddannelseslæge.dk, henvises der altid til at kontakte supportteamet for Videreuddannelsesregion Nord på telefon: +45 78 41 08 00 eller på email: vus@stab.rm.dk / uddannelseslaege@rm.dk


Tina viderebringer info vedr. FirstAgenda: Her skal man være opmærksom på hvilken mail-adresse man er tilknyttet med, da kan være derfor man evt.
opleve problemer med adgangen.

Sagnr.: 1-30-72-261-18

3. Nyt fra afdelingerne

Sagsfremstilling

Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.

Beslutning

AUH:
  • Hovedvejleder funktion: På afdelingen har man fokus på hovedvejleder funktionen. Man har tidligere udsendt et spørgeskema blandt vejledere, og her viste det sig, at flere oplevede at have mistet selvtilliden ifm. vejledning. Man er derfor i gang med at udvide "Grønsættebog for hovedvejledere", hvor alt information til vejlederen står samlet. Især er der pt. fokus på tips til karrierevejledning og phd-forløb.
  • Feedback: Uddannelseslægerne modtager feedback 4 x årligt, men der gives inverse feedback x 1 årligt. På udvalgte tirsdage gives feedback på yngre læge undervisning.
  • Progression: Der laves en plan for hver uddannelseslæge ift. deres personlige progression, så der er en plan for de 2½ år på AUH. Det er speciallægerne i hver sektion og hovedvejlederne, som sørger for at lave denne plan i samarbejde med uddannelseslægen.  
  • Work-life-balance: På afdelingen har man været nødsaget til at udarbejde en retningslinje for deltid, da de pt. oplever, at mange ønsker deltid. Retningslinjen tilsiger, at der ikke er mulighed for deltid i en I-stilling. I HU-stillingen er der maximun mulighed for 1 dag på deltid/uge – svarende til en 80 % ansættelse. Man har været nødt til at udarbejde denne retningslinje, da et stort antal medarbejdere på deltid ikke giver sufficient uddannelse for hverken den enkelte eller gruppen af yngre læger. Deltid ifm. forskning er en anden sag, og behandles derfor anderledes. Punktet afføder en generel drøftelse af, hvad hver afdeling oplever ift. deltid. Gødstrup har også oplevet udfordringer med deltidsproblematikken, og den generelle holdning i udvalget er, at det kan være svært at se progression for HU-læger, som er på deltid. Man aftaler i udvalget, at man fremadrettet vil beholde en fokus på emnet, og punktet sættes på dagordenen til næste gang
  • Kursusdeltagelse: AUH oplever, at det kan være svært at får uddannelseslægerne til at videregive læring fra kurser, når de kommer fra et sådan, og det vil derfor fortsat have fokus på fremadrettet.
 
Gødstrup:
  • Afdelingen pt. har ingen HU-læge. Kasper, som var deres seneste HU-læge, er blevet ansat ved Novo Nordisk. Inden Kasper afsluttede sin uddannelse bragte han en undring, som drøftes på udvalgsmødet. Undringen bestod i, hvorfor der ikke foreligger en plan for kommende færdiguddannede speciallæger ift. at opnå det kompetencer, som man ved kræves for at kunne besætte de stillinger, der bliver slået op. Udvalget aftaler at tage punktet med til specialerådet.
  • Gødstrup modtager en ny uddannelseslæge i marts, og beretter desuden, at afdelingen har lært meget af at have en HU-læge for første gang. Det har medvirket til en udvikling af afdelingens speciallæger
 
Viborg:
  • Afdelingen modtager deres næste hoveddannelseslæge i 2025.
  • Afdelingen er desuden udviklet et idekatalog til forskningstræning.
 
Aalborg:
 
  • Stine (UKYL) har, som idemager, igangsat en række forskellige tiltag på afdelingen, herunder:
    • Afholdelse af udviklingsmøder med speciallægerne i afdelingen.
    • Afholdelse af ugentlige møder mellem UAO og uddannelseslægerne på afdelingen. Der er ingen dagsorden, men i stedet en mulighed for at vende løst og fast, drift o.l. Man har afsat en time til hver gang, men det tager ikke altid så lang tid. Det er en mulighed for at mødes fysisk og erfaringsudveksle.
 
 
Horsens: ikke repræsenteret på mødet.
Sagnr.: 1-30-72-261-18

4. Nyt fra PKL

Sagsfremstilling

PKL orienterer om nyt.

Beslutning

Ifm. RMUK's ophør har Tina samlet nogle generiske samtalekort, som kan bruges til udviklingssamtaler. Tina deler med Jurgita og Nete til inspiration. Aalborg har deres eget system ift. udviklingssamtaler.


Sagnr.: 1-30-72-203-22

5. Pædagogisk forskning på tværs af hospitalsenhederne

Det indstilles,

at uddannelsesudvalget drøfter mulige pædagogiske forskningsemner

Sagsfremstilling

Tina Parkner vil gerne høre, om der er nogle af afdelingerne inden for specialet på de øvrige hospitalsenheder i Videreuddannelsesregion Nord, der ville være interesseret i at indgå i pædagogisk forskning i specialet.


Tina vil også gerne lægge op til en drøftelse om mulige pædagogiske forskningsemner (fx invers feedback).


Tina vil uddybe dette punkt til mødet.

Beslutning

Udvalget drøfter ideén og følgende punkter udspringer af drøftelsen:


  • Det drøftes, om det kan gøres mere konkret, men til en start er det en afvejning af, om der er interesse for det.
  • Flere er interesserede i at danne en gruppe – hver afdeling kan f.eks. byde ind med én eller to personer, som vil være med.
  • Der kan medbringes eventuelle emner til næste gang.
  • Det kan f.eks. placeres som sidste punkt på dagsordene til uddannelsesmøderne, hvor UKYL'er også har mulighed for at deltage.
  • Der er forslag om en lille workshop, hvor der kan drøftes uddannelsesemner, som man kan lave fælles f.eks. worklife-balace /invers feedback/progression i uddannelse.
  • Er der en ide til emner, kan det f.eks. skrives sammen til et forskningsprojekt.
  • Kan der komme en oplægsholder og holde oplæg om pædagogisk forskning? Er der f.eks. noget viden/forskning om det gode uddannelsesforløb, som kan bruges?
  • Hvordan ser HU ud i resten af DK – kunne man undersøge det?


Drøftelsen afføder ikke nogle konkrete planer, men udvalget aftaler, at man vil vende ideen på næste uddannelsesudvalgsmøde. Her kan hver især overveje, om man vil deltage, og med hvem samt hvilke emner, der kunne være relevante.

Sagnr.: 1-30-72-203-22

6. Status på uddannelsesprogrammer

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet har modtaget uddannelsesprogrammer fra alle afdelinger på nær Regionshospitalet Gødstrup, som har meddelt, at de arbejder på sagen.


Videreuddannelsessekretariatet har overordnet set modtaget mange uddannelsesprogrammer fra forskellige specialer de seneste måneder, og der har derfor været behov for at oprette ekstra møde i udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer for at behandle så mange af programmerne som muligt. Derudover har der også være behov for at skubbe uddannelseprogrammer i nogle specialer til senere planlagte møder.


Gældende for uddannelsesprogrammerne i klinisk biokemi er, at de dermed først bliver vurderet til juni 2023.


Beslutning

Gødstrup har indleveret deres uddannelsesprogram og den er sat i proces.

Sagnr.: 1-31-77-504-22

7. Nyt fra VUS

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

NYT FRA VUS


Baggrundsnotat (September 2022)

Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").


Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.

Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)

Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.

Fleksibilitet i antal i-stillinger (Oktober 2022)

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.


På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:


Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Kl. Genetik

Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Oftalmologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Kl. Mikrobiologi


MUK 2023 (December 2022)

I Videreuddannelsesregion Nord er vi igen gået gang med at arrangere den store danske fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2023) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. MUK2023 afholdes d. 24.-26. september 2023 i Aarhus.

Tilmelding åbner den 1. februar 2023 via www.rm.plan2learn.dk, hvor man skal søge på "MUK2023"

Formålet med MUK2023 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse.

Konferencens overordnede tema er: ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?” Invitation til MUK2023 er vedhæftet som bilag.



Beslutning

Udvalget tager orienteringen til efteretning.

Sagnr.: 1-30-72-261-18

8. Næste møde

Det indstilles,

at der aftales en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde og eventuelt emner til dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.


Beslutning

Dato: D. 22. september kl. ca. 12-15. i umiddelbar forlængelse af ansættelsessamtalerne

Sted: Regionshuset i Aarhus, Olof Palmes Allé 15, lokale 16.


Såfremt der ikke er tid til at afvikle uddannelsesudvalgsmøde d. 22. september, afholdes uddannelsesudvalgsmødet i stedet virtuelt d. 17. nov. kl. 10-12.


Emner for mødet er:


  • Status på worklife-balance og efterspørgsel på deltid.
  • Pædgogisk forskning – udvalget overvejer det evt. næste skridt.
  • MUK 2023 – vidensdeling. Jurgita og Nete vil holde et oplæg om MUK 2023 på næste møde (hvis virtuelt – ellers på mødet i 2024).
  • Lægefaglig indstilling – det skal ses på, hvorvidt der er noget, der skal justeres ift. de kliniske ophold.
Sagnr.: 1-30-72-261-18

9. Eventuelt

Beslutning

Tina har modtaget en forespørgsel på kliniktiden og hvorvidt det dokument, som viser hvilke specialer man kan få et forløb i, er opdateret korrekt. På mødet afklares det, at de korrekte afdelinger er nævnt i dokumentet. Det besluttes dog, at man på næste møde vil se på den lægefaglige indstilling og vurdere om de rette afdelinger er nævnt, eller om der er behov for en opjustering.

Sagnr.: 1-30-72-203-22

10. Deltagere

Beslutning

Deltagere:


Tina Parkner, PKL og UAO, Aarhus Universitetshospital

Nete Hornung, UAO, Regionshospitalet Gødstrup

Jurgita Janukonyté, UAO, Hospitalsenheden Midt

Søren Risom Kristensen, UAO, Aalborg Universitetshospital

Stine Linding Andersen, UAO, Aalborg Universitetshospital

Jesper Standberg, UKYL Aalborg Universitetshospital (virtuelt)

Helle Østergaard, Videreuddannelsessekretariatet (referent)


Afbud:

Else Marie Vestergaard, UAO, Regionshospitalet Horsens

Rie Harboe Nygaard, UKYL, Aarhus Universitetshospital