Kirurgi - Uddannelsesudvalg 25. januar 2021 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: Kirurgi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 25. januar, 2021 kl. 09:00
- Mødested: Videomøde
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsordenen godkendes.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Beslutning
Der er ikke opfølgningspunkter.
3. Corona-status på uddannelse og kurser
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget redegør for eventuelle udfordringer med at gennemføre uddannelse og kurser |
Beslutning
Forskningstræningskurset er forløbet som planlagt.
Nordjylland fortæller om flere aflyste kurser, der besværliggør kompetenceopnåelsen
AUH og Viborg er enige.
Aflysningerne af kurser har primært været for første- og andetårs hoveduddannelseslæger. Det prioriteres at fjerde- og femteårs kurserne gennemføres, for at sikre, at hoveduddannelseslægerne kan blive speciallæger til den planlagte tid.
Vejlederkursus og SOL-kurser kan udskydes til efter speciallægeuddannelsens ophør. Dette kræver dispensation fra VUS eller STPS.
De gynækologiske hoveduddannelseslæger plejer at være kursusfrie det halve år de er i kirurgien. Men gynækologerne har flere steder meddelt, at dette er umuligt i henhold til covid-nedlukning. Der må altså beregnes kursusdage for gynækologerne lige pt., men ikke på sigt.
Randers har generelt oplevet, at der har været brug for at afstemme forventninger med gynækologerne i forhold til ansættelsen i kirurgi. Randers har lavet et uddannelsesprogram sammen med gynækologerne med henblik på at udspecificere, hvad det er for opgaver gynækologerne skal, og ikke skal, lære på afdelingen.
Horsens er enig i, at gynækologerne har mange forventninger til operationstid under deres ophold. Horsens har også haft gavn af at afstemme forventninger med de hoveduddannelseslæger i gynækologi, der starter på afdelingen. Det tydeliggøres for de gynækologiske uddannelseslæger, at fokus er på hele den kirurgiske patient, og det vil være begrænset, hvor mange egentlige operative indgreb, de kommer til at lave.
Anders Husted opfordrer de uddannelsesansvarlige til at tage en snak med UAO'erne på de gynækologiske afdelinger, der sender hoveduddannelserne videre til kirurgi. På den måde kan man måske undgå, at forventningerne til kirurgien bliver urealistiske.
4. Nyt fra afdelingerne
Sagsfremstilling
Ved dette møde er der særligt fokus på universitetshospitalerne, som hver i sær holder et oplæg om deres uddannelse og de udfordringer de ønsker at drøfte med uddannelsesudvalget.
Beslutning
Det aftales, at den særlige gennemgang af uddannelsen på AUH og Aalborg UH udskydes til næste møde.
RH Nordjylland, Hjørring
I-kurser (fx hernie-kurser) har ikke kunne afvikles pga. covid-nedlukning. Den planlagte kirurgi har indtil videre været åben som vanligt.
Nina Wensel har selv arrangeret et lokalt laparoskopi-kursus på afdelingen.
Det er varslet, at der grundet corona-nedlukning, bliver nedskæringer i den elektive kirurgi, og det bekymrer Nina i forhold til uddannelsen. [AHM1]
Anders Husted spørger ind til planen for uddannelsen i Hjørring som blev lagt i 2020. Nina og Alessio Monti forklarer, er der er et godt grundlag for uddannelsen nu, og at der er tilfredshed fra uddannelseslægerne. Det er gået bedre med rekrutteringen.
Uddannelsesudvalget og PKL anerkender den flotte indsats for uddannelsen i Hjørring.[AHM2]
Aalborg UH
Der er fortsat dagkirurgi i Hobro og Thisted, så uddannelsen foregår uændret. Det akutte og subakutte fungerer som det plejer. Røntgen-konferencer gennemføres på zoom.
Der er en fast plan for hoveduddannelseslægerne. De skal starte på nedre team og så fortsætte på øvre team.
Afdelingen har et ønske om, at alle HU-forløb ensrettes, så uddannelseslægerne starter/slutter i Hjørring og Aalborg, og dermed altid har den midterste ansættelse i Aalborg.
Denne ensretning, er en del af ambitionen om at skabe endnu bedre uddannelsesforløb og derigennem bedre rekruttering til uddannelsen.
Der er stadig behov for, at uddannelse tænkes mere ind i arbejdsplanlægningen og de ledelsesmæssige beslutninger på afdelingen.
Aalborg opfordrer generelt til, at alle er nøjagtige når logbogen udfyldes. Det er et fælles ansvar og fælles nødvendighed, at logbogen er valid og opdateret.
RH Randers
Dagkirurgien er lukket ned. Der er subakutte og akutte operationer, så der bliver gennemført en del og der er fortsat uddannelsesmuligheder.
Der er bekymring fra I-lægerne om, hvorvidt de kan få deres kompetencer.
Det diskuteres generelt, hvordan I-lægerne skal komme godt igennem introduktionsuddannelsen under covid-nedlukningen. Anders opfordrer til at melde udfordringer ind til VUS/PKL, som vil hjælpe med at finde løsninger. Det er vigtigt, at de eksisterende standarder for godkendelse af introduktionsuddannelsen fastholdes.
AUH
Der er problemer med I-lægernes kompetenceopnåelse da dagkirurgi er lukket ned. Heldigvis blev der nået en del kompetencevurderinger i den åbning, der var hen over sommeren og man håber på en snarlig åbning, så I-lægerne kan færdiggøres. Man arbejder for at finde løsninger for hver enkelt uddannelseslæge.
Afdelingen at for nyligt aftalt at gennemføre undervisning, journal-club og case-gennemgang delvist via video.
Der kommer flere speciallæger tilbage fra akutafdelingen snart og det vil lette supervisionsopgaven.
Kurser, der er udskudt, er et problem, men generelt er den kliniske uddannelse fungerende.
RH Horsens
Afdelingen har været lukket hårdt ned og det har betydet meget for uddannelsen. Især introduktionsuddannelsen er ramt af nedlukningen. Der er ganske lidt herniekirurgi og gangske lidt galde-kirurgi. Under nedlukningen har man fokuseret på de øvrige lægeroller.
Undervisning mv. er opretholdt via video.
Hoveduddannelseslægerne har ikke haft helt så mange konsekvenser i deres uddannelse, da denne bedre kan tilpasses forholdene.
HE Vest, Herning
Der er delvist nedlukket i dagkirurgien, men der er dog lidt aktivitet der bliver udnyttet til uddannelse så vidt muligt. Heldigvis har fordelingen af I-lægernes over året gjort, at de der bliver færdige nu faktisk opnår deres kompetencer.
Afdelingen har af hensyn til uddannelsen valgt at udskyde det næste opslag af I-stilling, så de sikrer, at der er de rette uddannelsesmuligheder.
HE Midt, Viborg
Der er ikke problemer med, at I-lægerne skal få deres kompetencer. Der slutter en I-læge nu og derefter først til sommer.
Der har været en god kultur i forhold til, at del den kirurgi der har været åben fordeles mellem uddannelseslægerne under hensyntagen til deres uddannelsesbehov.
De uddannelseslæger, der mangler lidt på operationsfronten har været god til at melde sig.
Der er ikke videoskærme nok til at alle kan mødes til videokonference. Dette er et problem, som afdelingen håber bliver løst.
5. Nyt fra PKL
Det indstilles,
PKL orienterer
Beslutning
Kurser
Der foregår, i regi af DKS uddannelsesudvalg, en drøftelse af indholdet hoveuddannelseskurserne og om kursusrækken skal ændres. Der er et mål om, at der skal indgå mere e-læring.
Der inviteres til et forskningsprojekt om robotkirurgi for hoveduddannelseslæger. Anders Husted sender en invitation på mail.
Revidering af speciallægeuddannelsen
Sundhedsstyrelsen gennemfører en revidering af speciallægeuddannelsen, hvor hele uddannelsesopbygningen skal gennemgås og revideres. Det foregår i første omgang i fire arbejdsgrupper: 1. indhold af uddannelsen, 2. specialestuktur, 3. dimensionering og planlægning af uddannelsen, 4. administrering af uddannelsen
PKL'erne deltager i baggrundgrupper, der skal klæde repræsentanterne fra Videreuddannelsesregion Nord på til at deltage i arbejdsgrupperne.
6. Nyt fra VUS
Beslutning
Afdelingerne skal være opmærksomme på funktionstidsbestemmelsen, som er en aftale mellem Danske Regione rog lægeforeningen om, at yngre læger højest må være ansat 2 år på afdelinger, der indgår i den hoveduddannelse de søger/får.
7. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
næste møde inkl. overdragelsessamtaler og UKYLmøde er mandag d. 30. august kl. 9-15:30
9. Deltagere
Sagsfremstilling
Deltagere:
Anders Husted Madsen, PKL
Finn Lasse Kallehave, UAO, Aalborg UH
Anne Samsø Engberg, UAO, Aalborg UH
Nina Wensel, UAO, RH Nordjylland
Alessio Monti, UKYL, Hjørring
Poul-Erik Lundbech, UAO, HE Midt, Viborg
Malene Ørberg Dinesen, UKYL, HE Midt, Viborg (udtræder)
Sune UKYL, HE Midt, Viborg (ny)
Marlene Julia Sørensen, Uddannelsesansvarlig afdelingslæge, RH Randers
Susanne Haas, UKYL, RH Randers
Mehmet Öztoprak, UAO, HE Horsens
Søren Bach, UKYL, HE Horsens (afbud)
Charlotte Buchard Nørager, UAO, Aarhus Universitetshospital
Anders Krøll Knudsen, UKYL, Aarhus Universitetshospital
Flemming Vejby Møller, UAO, HE Vest, Herning
Peter Dalsgaard, UKYL, HE Vest, Herning
Karen Norberg, Videreuddannelsessekretariatet