Im Reumatologi - Uddannelsesudvalg 05. juni 2024 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Reumatologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 05. juni, 2024 kl. 10:30
- Mødested: Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, lokale 1
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Nyt fra PKL
- 4. Status for fusion mellem Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg
- 5. Uddannelsesnyt fra afdelingerne
- 6. Status på forskningstræning
- 7. Nyt fra USU
- 8. Nyt fra VUS
- 9. Næste møde
- 10. Eventuelt
- 11. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Sagsfremstilling
Mødeleder: PKL Annette Schlemmer
Referat: Specialeansvarlig for IM: reumatologi i VUS Trine Kirkegaard
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | udvalget, ved behov, følger op på punkter fra sidste møde |
Sagsfremstilling
Referatet fra januar er vedlagt som bilag.
Beslutning
Der var ikke yderligere bemærkninger til referatet.
Bilag
3. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
PKL orienterer om senest nyt. Herunder
- Rekruttering jf brev fra DRS
- Forskningstræningsmodulet – status på HU-lægerne især for blok 1 og 2
Beslutning
PKL orienterede om ny spørgeramme for 360 for de yngste uddannelseslæger. Den implementeres løbende på de forskellige matrikler. Det koordineres via UKO’erne. Den nye spørge-ramme har mere fokus på relationsdannelse og kollegialitet.
STPS har udmeldt nye priser for ansøgning om autorisationer. Dertil ændres procedure for ansøgning for udenlandsk uddannet læger. Se mere på STPS hjemmeside.
Specialevalgsdag afholdes den 30. oktober på AUH. Jesper og Line fra HE Midt og RH Gødstrup går sammen om opgaven. Obs på at der også skal deltage uddannelseslæger.
Offentliggørelse af revisionsrapporten fra SST.
Den kan findes her: https://www.sst.dk/da/nyheder/2024/Fremtidens-speciallaeger-skal-rustes-til-en-ny-virkelighed
PKL dykkede ned i enkelte anbefalinger, herunder specialebeskrivelser, målbeskrivelser, specialespecifikke og generelle kurser. Forskningstræningen forventes desuden at blive mere fokuseret på anvendelse af forsknings- og kvalitetsarbejde. Dertil anbefales en mere systematisk brug og opfølgning på kompetencevurdering.
Herudover gennemgik PKL data ift. udviklingen i dimensionering, besættelse af stillinger og udviklingen i demografien blandt speciallæger.
Der er i udvalget en opmærksomhed på kommende generationsskifte blandt speciallægerne i IM: Reumatologi.
Udvalget drøftede i relation til revisionen, forventninger til udvikling i reumatologien i fremtiden, også koblet til den kommende udmelding fra sundhedsstrukturkommissionen.
4. Status for fusion mellem Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Diagnostisk Center i Silkeborg og Medicinsk Afdeling i Viborg fusionerer den 1. september 2024 til Medicinsk Diagnostisk Center, HE Midt
Konsekvenserne af dette blev drøftet på mødet i uddannelsesudvalget den 18. januar 2024.
På mødet på daværende tidspunkt fra konklusionen at udvalget bakkede op om at fastholde de 12 måneders kold reumatologi i Silkeborg også selvom der ikke kommer til at indgå vagt i ansættelsen.
For forløbet der går mellem Viborg og Silkeborg var der opbakning til følgende sammensætning
1. 18 mdr. MDC - tiden deles 50/50 mellem Viborg og Silkeborg (Intern medicin og reumatologi)
2. 12 mdr. MDC - Silkeborg (Kold reumatologi)
3. 18 mdr. AUH (Varm Reumatologi)
4. 12 mdr. MDC - tiden deles 50/50 mellem Viborg og Silkeborg (Intern medicin og reumatologi)
Den interne fordeling af kompetencer afklares internt på HE Midt, med inddragelse af PKL.
Siden sidste møde i uddannelsesudvalget har Videreuddannelsessekretariatet den 22. april 2024 afholdt møde med den uddannelseskoordinerende overlæge på HE Midt samt afdelingsledelsen ved Medicinsk Diagnostisk Center og Hjertesygdomme, RH Viborg. Mødet havde til formål at afklare de fremtidige uddannelsesforhold ved MDC og afdeling for Hjertesygdomme for de specialer, der for nuværende har uddannelsesforløb på enten Diagnostisk Center, RH Silkeborg eller Medicinsk afdeling, RH Viborg.
På baggrund af den aktuelle og fremtidige uddannelseskapacitet og patientgrundlag vurderer HE Midt, at MDC fortsat kan løfte uddannelsesopgaven for de uddannelsesforløb, der normalt ville være placeret ved Diagnostisk Center, RH Silkeborg og/eller Medicinsk afdeling, RH Viborg. Der lægges derfor ikke op til ændringer i den nuværende fordeling af hoveduddannelsesårsværk i reumatologi. Der afholdes ikke en høring, eftersom der ikke foretages ændringer i fordelingen af hoveduddannelsesårsværk.
Vedlagt punktet er et forslag til ny lægefaglig indstilling.
Indstillingen skal behandles og godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 4. september 2024.
Beslutning
UAO Jesper Nissen er enig i vurderingen fra UKO og HE Midt ift at kunne varetage den samme den af HU-uddannelsen som hidtil, herunder den kolde reumatologi for alle HU-forløb i specialet (12 måneder allokeret til den kolde reumatologi i Silkeborg). Der er i udvalget fuld opbakning til dette, herunder at der ikke er vagt undervejs i den reumatologiske del af tiden på HE Midt.
I LFI’en udspecificeres de 12 måneder, der alene foregår i Silkeborg (den kolde reumatologi). Opdateret udkast vedlagt.
Der er på HE Midt stort fokus på fusionen og den dertil hørende planlægning og tilrettelæggelse af den lægelige videreuddannelse.
Bilag
5. Uddannelsesnyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | afdelingerne videndeler vedr. deres respektive uddannelses-situation, -tiltag og -miljø |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
HE Midt
Som noget nyt skal alle AP-læger have tid i reumatologien.
Herudover er afdelingerne vendt under punkt 4.
RH Gødstrup
Planlægger med halvårligt fokus i undervisningen eksempelvis ultralyd.
I-lægerne får fremadrettet flere dage i reumatologien. Det opleves som værdifuldt for både uddannelseslæger og afdelingen. Det understøtter desuden rekrutteringen til hoveduddannelsen.
RH Randers
Fremadrettet deltager Jonas Svenningsen i uddannelsesudvalget. Peter fortsætter i ansættelsesudvalget.
Der arbejdes på en ny tilrettelæggelse af uddannelse og supervision for uddannelseslægerne i ambulatorierne.
AUH
Afdelingen forbereder inspektorbesøg i efteråret.
Afdelingen oplever at det giver god værdi at have to sideløbende introlæger. Det giver god synergi.
RH Horsens
Afdelingen er udfordret indenfor kardiologien og det har fyldt meget for hele afdelingen. Den øvrige uddannelser er til gengæld et rigtig godt sted og fungerer godt.
Afdelingen oplever, at mange introlæge har meget svært ved at træffe et endeligt valg ift. speciale. Mange er meget i tvivl og mange vil gerne have mere tid inden for de enkelte intern medicinske specialer inden de træffer et valg.
RH Nordjylland
Afdelingen har netop fået en HU-læge i reumatologi, hvilket afdelingen glæder sig til. Det er første HU-læge på den nye målbeskrivelse i afdelingen.
Aalborg UH
Afdelingen oplever, som de andre afdelinger, at have mange ansøgere til intro. Det er positivt, men svært at udvælge.
Tværgående
Afdelingerne delte rammer arbejdstilrettelæggelse for introlæger, herunder uddannelseslægernes programmer ift. forundersøgelser, akutte tider, kontroller osv.
6. Status på forskningstræning
Det indstilles,
at | udvalget gør status over uddannelseslægernes forskningstræning |
Sagsfremstilling
På mødet giver alle afdelinger status på HU-lægernes forskningstræning, herunder om der foreligger forskningstræningsaftaler og planer for alle uddannelseslæger.
Beslutning
Afdelingerne delte status for forskningstræning for deres uddannelseslæger og er opmærksom på de forløb, hvor der skal ageres og understøttes.
Opmærksomhed på, at der i Region Midtjylland er en idebank (ved Ellen). Region Nordjylland er også velkommen til at komme med input og anvende banken.
7. Nyt fra USU
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
USU orienterer om senest nyt.
Beslutning
Siden sidst er læsevejledningen til målbeskrivelsen opdateret og tilpasset. Udvalget roser produktet.
8. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (maj 2024)
Sundhedsstyrelsen har oplyste, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Genopslag og fleksforløb (april 2024)
Sundhedsstyrelsen har i en mail fra 30. januar 2024 præciseret, at et ubesat uddannelsesforløb kan genopslås frem til startdatoen for den efterfølgende ordinære ansættelsesrundes forløb. Det betyder, at genopslag kun kan ske fra ubesatte forløb fra den forrige ansættelsesrunde, dvs. eksempelvis fra ansættelsesrunden 2024-1 til 2024-2.
Ubesatte forløb, der ikke bliver opslået eller besat ved næstkommende ansættelsesrunde tilføjes i stedet flekspuljen og kan anvendes til at lave fleksforløb.
Fleksforløb er hoveduddannelsesforløb, der er ubesatte i ét speciale, der omdannes til hoveduddannelsesforløb i et andet speciale.
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anvendelse af fleksforløb
- Til fleksforløb kan kun anvendes forløbssammensætninger, der i forvejen er godkendte i den lægefaglige indstilling
- Et fleksforløb skal skriftligt godkendes ved de involverede hospitalsledelser.
- Der medfølger ikke medfinansiering eller andre yderligere centrale lønmidler.
- Et speciale kan anvende fleksforløb, hvis der fra den seneste ansættelsesrunde ikke er nogen ubesatte forløb i specialet.
Kontakt din specialeansvarlig i VUS i god tid inden næste ansættelsesrunde, hvis der er ønske om at anvende et fleksforløb.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2024 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2024). Tallene for 1. halvår 2024 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Som følge af de lave antal ansøgere og besatte HU-stillinger i 2024 drøftede udvalget udfordringerne med rekruttering, herunder hvordan man på afdelingerne arbejder med ansættelse af introlæger, og hvordan man tilrettelægger selve uddannelsen, herunder tid og funktion inden for reumatologien.
Bilag
9. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
10. Eventuelt
Beslutning
Medicinsk Afdeling i Hobro har interesse for at indgå i den intern medicinske uddannelse i reumatologi. Afdelingen har sengeafsnit og akutindtag. Der er på afdelingen i forvejen to reumatologer.
VUS oplyser, at der er flere elementer der skal tages i betragtning. 1. Vurderer udvalget og PKL at uddannelsesstedet kan give den nødvendige uddannelse. 2. Såfremt en yderligere afdeling skal indgå i hoveduddannelsen, skal der ændres i fordelingen af årsværk i hoveduddannelsen, mellem afdelingerne. 3. Et alternativ kan være, at man opretter en forløbstype, som ikke indgår i et fast rul, men som kan anvendes ifm. fleksforløb. Der er en lignende ordning i IM: endokrinologi i Thisted.
Udvalget er særligt opmærksomt på hvorvidt afdelingen kan levere de nødvendige akutte medicinske kompetencer.
Iris tager tilbagemeldingen med retur. Afdelingen velkommen til at løfte forslaget igen, når der foreligger mere konkrete forslag.
Annette oplyste, at stillingen som PKL kommer i opslag efteråret 2024. Annette forventer at ansøge stillingen, men opfordrer også andre til at søge. Annette forventer at forskning forventes fra PUF-ledelsen skal fylde mere i fremtiden blandt PKL’erne. Ansøgere skal lektorbedømmes.
11. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Afbud:
Beslutning
Deltagere:
Annette Schlemmer, PKL
Peter Mosborg Petersen, ledelsesrepræsentant, RH Randers
Christian Møller Sørensen, ledelsesrepræsentant, RH Horsens
Mads Nyhus Bendix Rasch, ledelsesrepræsentant, Aarhus UH
Line Heisterberg Larsen, ledelsesrepræsentant, Aalborg UH. Virtuelt
Lisbeth Lilbak, ledelsesrepræsentant, RH Nordjylland
Line Thordal Moll, ledelsesrepræsentant, RH Gødstrup
Jesper Blegvad-Nissen, ledelsesrepræsentant, HE Midt, Silkeborg
Iris Jacoksen, specialudpeget yngre læge.
Trine Kirkegaard Petersen, VUS