Im Nefrologi - Uddannelsesudvalg 22. maj 2024 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Nefrologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 22. maj, 2024 kl. 09:00
- Mødested: Regionshuset Viborg, C1 parterre
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Nyt fra afdelingerne
- 4. Nyt fra PKL
- 5. Nyt fra VUS
- 6. Orientering om fusionen på HE Midt
- 7. Inspektorrapporter - siden sidst
- 8. Uddannelsesprogrammer status
- 9. Gennemgang af eksisterende lægefaglige indstilling for forskningstræning
- 10. Drøftelse: Robustheden hos de yngre læger
- 11. Næste møde
- 12. Eventuelt
- 13. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | dagsordenen godkendes |
Beslutning
Dagsordenen godkendes.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | udvalget følger op på punkter fra seneste møde i maj 2023 |
Sagsfremstilling
Referatet er vedlagt som pdf.
Beslutning
PKL informerer om at revisionsrapporten endnu ikke er offentliggjort. Update d. 29.5.24. Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort rapporten med anbefalinger til fremtidens lægelige videreuddannelse. Vedlagt som bilag.
Resten af punkterne fremgår af dette mødes dagsorden.
Bilag
3. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at | udvalget vidensdeler |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
AUH:
- Afdelingen havde inspektorbesøg i 2022, hvor den pegede på at ambulatoriesporet ikke fungerede. Derfor har man nu implementeret et HU-spor hver anden uge, og det kører fint. Det, der kunne mangle, er nu formaliseret supervision, men det arbejder man på.
- Der er også oprettet fælles kompetencevurdering for HU-lægerne, som er 3 timers møder, hvor den enkelte kompetence vurderes med en udvalgt speciallæge og UAO. Der er udvalgt mellem 5-6 emner til disse vurderinger, men det kræver at man har været ved afdelingen i længere tid, førend det giver mening. Uddannelseslægerne kan få feedback efterfølgende. Projektet er kommet godt fra start, men der skal små justeringer til, for at komme i mål.
Gødstrup:
- Der er pt. mange yngre læger i afdelingen.
- Der er forskellige uddannelsestiltag sat i gang på afdelingen, f.eks.
- case-baseret undervisning for alle yngre læger
- crash course
- 45 mins. undervisning hver torsdag inde i nefrologien
- Der forsøges ligeledes at etablere noget eftermiddagsundervisning
- Man er i gang med at indføre strukturændringer på afdelingen pr. 1. sep. bl.a. med en supervisor funktion, det kan dog betyde at supervisionen kan blive påvirket.
HEM:
- Ny afdeling pr. 1. sep., hvor fusioneringen starter. Det bliver en stor afdeling, og man er i gang med en omstruktureringsproces, men der er heldigvis mange dedikerede undervisningsfolk
- Ambulatorie: sidste år havde afd. mulighed for supervisionsspor, men pt. er der ikke nok hoveder til at
- Oprettelse af Nefrotelefon pr. 1.6. hvor man har delt funktion, hvor man både har ansvar for telefonen og en anden funktion – dette skal også gælde for 5. års HU-læger.
Aalborg UH:
- Der afholdes store undervisningsdage, hvor der dog ikke kompetencevurderes pt.
- Nattevagter er nu pr. 1.5.24 opdelt mellem to personer: Husvagter, som er ansvarlige for sengeafdelinger og forvagter som er ansvarlige for modtagelse. Der arbejdes på at vagtbemandingen følger antal indlagte.
- Første års HU-læger er frataget at gå bagvagt i akutafdelingen
4. Nyt fra PKL
Sagsfremstilling
PKL orienterer om evt. relevante punkter.
Beslutning
PKL informerede om flg. punkter:
- PKL havde netop deltaget i et nationalt seminar for PKL-UKO-gruppen, som har set på fremtidens kompetenceprofil for PKL’er ift. den kommende revision af speciallægeuddannelsen.
- I kraft af funktion som PKL, er hun blevet udvalgt til at indgå i specialeselskabets uddannelsesudvalg – og kommer derved til at bidrage til den nye målbeskrivelse, der kommer til at skulle udarbejdes ifm. den nye speciallægeuddannelse
- Krista gav en giver en kort intro til, hvordan man kan bruge hende som PKL, herunder PKL-besøg og ifm. forskningstræning.
- PKL vil gerne deltage i specialevalgsdagen
Herefter rejste PKL spørgsmålet til udvalget, om det kunne ses som en interessekonflikt, at hun fortsætter som formand i ansættelsesudvalget, mens hun nu også er PKL. Udvalget drøftede det, og der var ikke umiddelbart nogle bekymringer for dette, idet Krista indgår i ansættelsesudvalget som ledelsesrepræsentant for AUH, og udvalget bakker om beslutningen.
5. Nyt fra VUS
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Dimensioneringsplan 2024-2025 (august 2023)
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny dimensioneringsplan for 2024-2025 (vedhæftet som bilag). Antallet af hoveduddannelsesforløb øges på landsplan fra 1.090 forløb (2023) til 1.140 forløb i 2024-2025. Øgningen sker inden for 13 specialer, hvoraf der dog ikke sker øgning af dimensioneringen i gynækologi og obstetrik, klinisk genetik og intern medicin: geriatri i Videreuddannelsesregion. Derudover øges ratioen for introduktionsforløb for fem specialer. Uddannelsesudvalgene i specialer med ændret dimensionering arbejder på opdatering af de lægefaglige indstillinger.
Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (maj 2024)
Sundhedsstyrelsen har oplyste, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Specialevalgsdag 2024 (november 2023)
Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober 2024, hvor der afholdes Specialevalgsdag i personalekantinen på AUH.
Specialerne vil traditionen tro få mulighed for at have en stand.
De postgraduate kliniske lektorer vil efter sommerferien få mulighed for at tilmelde specialet og angive navnet på en kontaktperson.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2023 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2023). Tallene for 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal I-stillinger (Oktober 2023)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2023, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2023). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 3 (Middel søgning) til pejlemærke 2 (Lav søgning) | Anæstesiologi |
Fra pejlemærke 4 (lav søgning) til pejlemærke 4 (middel søgning) | Kardiologi |
Fra pejlemærke 2 (Lav søgning) til pejlemærke 3 (Middel søgning) | Retsmedicin |
Genopslag og fleksforløb (april 2024)
Sundhedsstyrelsen har i en mail fra 30. januar 2024 præciseret, at et ubesat uddannelsesforløb kan genopslås frem til startdatoen for den efterfølgende ordinære ansættelsesrundes forløb. Det betyder, at genopslag kun kan ske fra ubesatte forløb fra den forrige ansættelsesrunde, dvs. eksempelvis fra ansættelsesrunden 2024-1 til 2024-2.
Ubesatte forløb, der ikke bliver opslået eller besat ved næstkommende ansættelsesrunde tilføjes i stedet flekspuljen og kan anvendes til at lave fleksforløb.
Fleksforløb er hoveduddannelsesforløb, der er ubesatte i ét speciale, der omdannes til hoveduddannelsesforløb i et andet speciale.
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anvendelse af fleksforløb
- Til fleksforløb kan kun anvendes forløbssammensætninger, der i forvejen er godkendte i den lægefaglige indstilling
- Et fleksforløb skal skriftligt godkendes ved de involverede hospitalsledelser.
- Der medfølger ikke medfinansiering eller andre yderligere centrale lønmidler.
- Et speciale kan anvende fleksforløb, hvis der fra den seneste ansættelsesrunde ikke er nogen ubesatte forløb i specialet.
Kontakt din specialeansvarlig i VUS i god tid inden næste ansættelsesrunde, hvis der er ønske om at anvende et fleksforløb.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2024 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2024). Tallene for 1. halvår 2024 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Bilag
6. Orientering om fusionen på HE Midt
Det indstilles,
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Under punkter orienteres der om den administrative proces i forbindelse med at Diagnostisk Center, RH Silkeborg og Medicinsk Afdeling, RH Viborg fusionerer i løbet af 2024 til Medicinsk Diagnostisk Center (MDC).
Den nye lægefaglig indstilling for hoveduddannelse i IM: Nefrologi er vedhæftet, hvor Hospitalsenhed, Medicinsk Afdeling, Viborg er ændret til Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Beslutning
VUS informerer om den administrative proces i forbindelse med fusionen. Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag
7. Inspektorrapporter - siden sidst
Det indstilles,
at | udvalget vidensdeler fra det seneste inspektorbesøg |
Sagsfremstilling
Medicinsk afdeling Gødstrup havde tilbage i marts 2023 et inspektorbesøg, rapport samt kommentarer fra SST er vedhæftet.
Beslutning
Inspektorrapporten peger på tre indsatsområder, som afdelingen har påbegyndt arbejdet med:
1. Opnåelse af akutmedicinske kompetencer.
2. Struktureret kompetencevurdering med brug af kompetencevurderingskort
3. Fælles tilgang til supervision og feedback på tværs af specialerne i afdelingen.
Der er igangsat flere initiativer på nuværende tidspunkt, som skal afhjælpe udfordringer herunder formaliseret undervisning, som også nævnes under punkt 3 ”Nyt fra afdelinger”
Ang. punktet vedr. kompetencevurdering – så er det et punkt, som der endnu ikke er igangsat initiativer rettet mod.
Bilag
8. Uddannelsesprogrammer status
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter og beslutter en plan for revidering af uddannelsesprogrammet for Aalborg -Aarhus fra 2019. |
Sagsfremstilling
Uddannelsesprogrammer for både introduktions- og hoveduddannelse skal jf. kvalitetsmonitoreringsmodellen fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse opdateres hvert 3. år.
Det mangler en revidering af uddannelsesprogrammet Aalborg-Aarhus, og på mødet kan udvalget beslutte en plan for revideringen.
Beslutning
Petra vil sørge for at opdatere uddannelsesprogrammet.
Udvalget drøfter, at der kunne være et behov for at lave et nyt forløb, hvor Thisted indgår, som det første delforløb.
Aalborg oplever mange udfordringer ift. at kunne rekruttere I og HU-læger, og tanken er derfor at måske kunne et forløb, hvor Thisted indgår, være en del af løsningen. Petra går videre med ideen og tager fat i PKL og VUS efter sommeren ift. evt. videre proces.
PKL vil gå i dialog med UKO i Aalborg ift. udfordringerne på Nefrologisk afdeling.
9. Gennemgang af eksisterende lægefaglige indstilling for forskningstræning
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager stilling til, hvorvidt den lægefaglige indstilling for forskningstræning i Nefrologi stadig er retvisende |
Sagsfremstilling
Den eksisterende lægefaglige indstilling for forskningstræning i Nefrologi er godkendt tilbage i december 2021. LFI'er skal som hovedregel gennemses hvert 3. år i forhold til kvalitetssikring. Hvis PKL og uddannelsesudvalg vurderer, at der ikke skal ske ændringer i den lægefaglige indstilling, skal den ikke godkendes på ny af Styregruppen for forskningstræning. Gennemsynet af LFI'en skal blot føres til referat fra dagens møde i uddannelsesudvalget.
Beslutning
LFI for forskningstræning skal opdateres, og der skal bl.a. fjernes det speciale specifikke kursus samt opdateres links. VUS påbegynder arbejdet og videresender til PKL.
Bilag
10. Drøftelse: Robustheden hos de yngre læger
Sagsfremstilling
På seneste møde enedes udvalget om at sætte et punkt på dagsordenen omkring robustheden hos de yngre læger, og hvordan seniorerne kan understøtte dem bedre, når hverdagen ofte handler om drift.
Beslutning
Udvalget drøftede punktet, følgende synspunkter blev vendt i drøftelserne:
- Udfordringerne kan ses i transitionen og i kommunikationen med de yngre læger.
- Det kræves en bevidsthed om kulturen på afdelingen, og det skal italesættes hvordan man kommunikerer på afdelingen
- De yngre læger opleves at have et stort behov for anerkendelse og støtte
- Der er også sket noget ift. behovet for deltid
- Der er sket en ændring ift. hvordan den yngre generation tilgår uddannelse
- Transitionen er svær, fordi der mangler en pejling på, hvad der forventes. Det kan gælde både, hvis man har været på afdelingen før eller ej. Der kan ligge en implicit forventning.
- Overdragelsessamtaler måske kan disse ændres. De skal lægges tidligere (ca. 3 måneder før). Det er afdelingen, hvor lægen rejser fra, som skal sætte mødet op. Udfordringen ligger ved det forløb, som kommer fra Aalborg til AUH.
- Der kan igangsættes noget ift. onboarding – f.eks. nogle ekstra indsatser
- Motivation og anerkendelse er en vigtig ting for at kunne rumme i en afdeling
- Som vejleder og i kollega-gruppen, skal man turde tale om det, der er svært
- Det er ikke alle, der har lyst til at tage hånd om eventuelle udfordringer, når vi ser på kollegaerne på afdelingen
- Det er vigtigt, at forventningsafstemning ift. en f.eks. ønske om deltid.
- Mentor-ordning er igangsat.
Forslag til ændringer og plan for disse:
- Måske et HU-forum et par gange om året, f.eks. med et fagligt emne og derefter noget socialt. PKL går videre med dette.
Opdatering af plan for overleveringssamtaler. PKL går i gang med at se på dette.
11. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
Næste møde afholdes den 20. nov. 2024 i Regionshuset Viborg i forlængelse af ansættelsessamtalerne.
Forslag til emner: Opdatering på udfordringerne i Aalborg.
13. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
Krista Dybtved Kjærgaard (PKL)
Else Randers
Frank Holden Mose
Petra Rössel
Mette Thrane Øhrstrøm
Helle Østergaard, VUS