Im Lungesygdomme - Uddannelsesudvalg 21. maj 2024 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Lungesygdomme - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 21. maj, 2024 kl. 09:00
- Mødested: Regionshuset Viborg, lokale F12
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Vidensbank - Medicinsk uddannelse
- 4. Specialebeskrivelse - IM: Lungemedicin
- 5. Status på fusion mellem SIlkeborg og Viborg, HE Midt
- 6. Godkendelse af lægefaglig indstilling
- 7. Inspektorrapport - RH Horsens
- 8. Siden sidst fra afdelingerne
- 9. Nyt fra VUS
- 10. Næste møde
- 11. Eventuelt
- 12. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
VUS indstiller,
uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Vidensbank - Medicinsk uddannelse
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter evt. ideer til vidensbanken. |
Sagsfremstilling
Den postgraduate kliniske lektor uddyber punktet.
Beslutning
Den postgraduate kliniske lektor spurgte uddannelsesudvalget, om de ser et behov for bedre vidensdeling af læringsværktøjer/metoder inden for medicinsk videreuddannelse med henblik på rekruttering til specialet. Se evt. slides. Den postgraduate kliniske lektor informerede om, at der allerede findes et idé katalog via DLS. Se vedhæftede fil.
Bemærkninger fra uddannelsesudvalget:
- Ifølge uddannelsesudvalget skal der være en klar plan og formål med en vidensbank. Herunder hvordan den skal komme "ud at leve" i afdelingerne.
- For nuværende ser uddannelsesudvalget ikke et behov for en vidensbank. Der er i stedet et ønske om, at den postgraduate kliniske lektor tager på rundtur mellem afdelingerne.
Den postgraduate kliniske lektor tog bemærkningerne til efterretning. Hun vil gå i dialog med afdelingerne om et besøg i efteråret 2024.
Bilag
4. Specialebeskrivelse - IM: Lungemedicin
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter relevante spørgsmål. |
Sagsfremstilling
Den postgraduate kliniske lektor vil uddybe punktet.
Beslutning
Den postgraduate kliniske lektor orienterede om, at sidste halvdel af specialeplanen endnu ikke er færdoggjort. Arbejdet med sidste halvdel af specialeplanen er bundet op på rapporten om fremtidens lægelige videreuddannelse, som endnu ikke er offentliggjort. Det forventes, at DLS igangsætter arbejdet med sidste halvdel af specialeplanen i slutningen af 2024, når rapporten er offentliggjort. Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
5. Status på fusion mellem SIlkeborg og Viborg, HE Midt
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
UAO Tina Nørregaard Gissel orienterer om seneste nyt vedr. fusionen mellem Diagnostisk Center, Silkeborg og Medicinsk afdeling, Viborg.
Beslutning
Tina Nørregaard Gissel orienterede om, at afdelingsledelsen ved DC, Silkeborg og Medicinsk afdeling, Viborg fusionerede d. 01.02.2024. Det forventes, at de sidste sengepladser fra DC, Silkeborg flyttes til den nye afdeling, Medicinsik Diagnostisk Center, Viborg fra 2. halvår 2024. De nuværende uddannelseslæger og afdelingslæger/overlæger overgår til den nye afdeling pr. 01.09.2024. Enkelte afdelingslæger/overlæger har allerede funktion i Viborg.
I forbindelse med etableringen af Medicinsk Diagnostisk Center, Viborg etableres der en selvstændig underafdeling for geriatri og multisygdomme. De to nuværende sengeafsnit i Viborg fortsætter, men skal udvides, således de kan rumme alle sengepladser. Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
6. Godkendelse af lægefaglig indstilling
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Diagnostisk Center, RH Silkeborg og Medicinsk Afdeling, RH Viborg fusionerer til Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) pr. 1. september 2024. I den anledning har Videreuddannelsessekretariatet den 22. april 2024 afholdt møde med den uddannelseskoordinerende overlæge ved HE Midt samt afdelingsledelsen ved den nye afdeling. Mødet havde til formål at afklare de fremtidige uddannelsesforhold ved MDC for de specialer, der for nuværende har uddannelsesforløb ved Diagnostisk Center, RH Silkeborg og/eller Medicinsk afdeling, RH Viborg.
På baggrund af den aktuelle og fremtidige uddannelseskapacitet og patientgrundlag vurderer HE Midt, at MDC fortsat kan løfte uddannelsesopgaven for de uddannelsesforløb, der normalt ville være placeret ved Diagnostisk Center, RH Silkeborg og/eller Medicinsk afdeling, RH Viborg. Der lægges derfor ikke op til ændringer i den nuværende fordeling af hoveduddannelsesårsværk i Lungemedicin. Der afholdes ikke en høring, eftersom der ikke foretages ændringer i fordelingen af hoveduddannelsesårsværk. Det forventes, at den nuværende fordeling af hoveduddannelsesårsværk skal drøftes i forbindelse med den kommende revisions af den lægelige videreuddannelse.
Den postgraduate kliniske lektor og Videreuddannelsessekretariatet har på baggrund af ovenstående opdateret den lægefaglige indstilling. Uddannelsesudvalget bedes orientere sig i den opdaterede lægefaglige indstilling. Evt. bemærkninger til den opdaterede lægefaglig indstilling kan stilles ved uddannelsesudvalgsmødet. Den opdaterede lægefaglig indstilling er vedhæftet som bilag.
Beslutning
Videreuddannelsessekretariatet orienterede om baggrunden for den nye lægefaglig indstilling. Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning og havde ingen bemærkninger.
Bilag
7. Inspektorrapport - RH Horsens
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Gitte Anna vil fremlægge konklusionerne fra inspektorrapporten.
Inspektorrapporten er vedlagt som bilag.
Inspektorerne havde følgende bemærkninger:
"Inspektorrapporten fra besøget
findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside –
Vi har tilføjet disse kommentarer:
Sundhedsstyrelsen har den 28. februar modtaget en handleplan fra medicinsk afdeling i Horsens. Her har man adresseret de problemstillinger der i inspektorrapporten fra besøget i august 2023 blev beskrevet omkring introduktionen og arbejdstilrettelæggelsen særligt for HU læger.
I handleplanen beskriver afdelingen konkrete tiltag i forhold til de 3 indsatsområder der blev aftalt på besøgsdagen.
I forhold til indsatsområde 1. har man nedsat en arbejdsgruppe der skal analysere Hu lægernes funktioner arbejdsopgaver og tidsforbrug mhp. udarbejdelse af et nyt 3 måneders rul for HU lægerne, der prioriterer kontinuitet og tilknytning samt fastholdelse af Specialespecifikke funktioner. Det nye rul forventes implementeret september 2024.
I forhold til indsatsområde 2-3 har man kigget på arbejdstilrettelæggelsen for de kardiologiske HU læger og i dialog mellem HU lægerne og afdelingsledelsen udarbejdet forskellige bud på forbedringer af uddannelsestilbuddet. Dette sikrer bedre supervision og at de kardiologiske HU læger ikke står alene med specialiserede funktioner eller ikke har nok tid til opgaver.
Sundhedsstyrelsen vil gerne takke afdelingen for den grundige handleplan, som vi mener er med til at rette op på de få bekymrende punkter i afdelingens ellers gode uddannelse. Sundhedsstyrelsen vil for at støtte afdelingen i det videre arbejde, bede om en skriftlig status på hvordan det går med implementeringen ved udgangen af februar 2025.
I forventning om at ovenstående tiltag kan være med til at løse afdelingens udfordringer i forhold til HU lægerne, som blev fundet bekymrende ved inspektorbesøget vil sundhedsstyrelsen planlægge næste inspektorbesøg i afdelingen som et rutinebesøg i efteråret 2027.
Vores samlede kommentarer er:
Det drejer sig om et rutinebesøg på medicinsk afdeling Regionshospitalet i Horsens. Sidste inspektorbesøg var i efteråret 2016.
Der er tale om en stor medicinsk afdeling der har de internmedicinske specialer: Endokrinologi, gastroenterologi & hepatologi, geriatri, kardiologi, lungesygdomme og reumatologi.
Afdelingen har hovedfunktion indenfor alle specialerne. Der er uddannelseslæger fra alle ovenstående specialer samt almen medicin og akutmedicin. Afdelingen har uddannelseslæger i KBU, introduktionsstillinger samt hoveduddannelse. Der er ifølge selvevalueringen 4 læger i KBU forløb, 18 læger i introduktionsforløb og 16 læger i HU forløb.
Et relevant udsnit af afdelingens læger fra alle vagtlag har deltaget i udarbejdelsen af selvevalueringen. Afdelingens temascoring er overvejende positiv med 5 temaer i tilstrækkelig (introduktion, medicinsk ekspert, akademiker, forskning og konferencernes læringsværdi) og scorer de resterende som særdeles god.
Inspektorerne er overvejende enige i denne scoring de ændrer dog på 4 temaer akademiker og læring og kompetencevurdering fra tilstrækkelig til særdeles god. Mens de ifølge prosateksten scorer sundhedsfremmer som tilstrækkelig mod særdeles god hos afdelingen, dette er dog ikke blevet rettet i scoringsskemaet. Endelig scorer inspektorerne arbejdstilrettelæggelsen som utilstrækkelig mod afdelingens særdeles god. Alle ændringer er der systematisk redegjort for i teksten i rapporten.
Ved besøget var der en flot deltagelse fra 31 speciallæger og 38 uddannelseslæger herudover deltog en repræsentant for sygehus/centerledelse.
Inspektorerne beskriver en meget stor og aktiv afdeling med mange specialer hvilket er både positivt og negativt i forhold til uddannelsen. De finder at afdelingen har et kæmpe læringspotentiale der dog ikke udnyttes fuldt pga. travlhed og en uhensigtsmæssig organisering.
Inspektorerne roser dog også afdelingen for at der både er blevet gjort og kontinuerligt arbejdes for at bedre uddannelsesforholdene på afdelingen. Afdelingens akademiske tilgang roses, idet der lægges vægt på veltilrettelagte konferencer og drøftelser af patientcases og kontinuerlig undervisning.
Uddannelseslægerne beskriver at de godt kan føle sig lidt fortabte i den store afdeling og megen travlhed. For KBU og introlægerne har man løst dette organisatorisk ved en fast tilknytning som gør opholdene mere overskuelige, et lignende tiltag er dog ikke implementeret for HU lægerne.
HU lægerne beskriver en ikke fyldestgørende introduktion, da de under deres ansættelse skal dække så mange funktioner i forskellige specialer lige fra starten at det er svært at blive introduceret ordentligt til alle deres arbejdsfunktioner. Alle uddannelseslæger inkl. HU lægerne giver udtryk for at det er hårdt at starte på afdelingen.
Inspektorerne beskriver en afdeling der har formået at lave en overordnet god arbejdstilrettelæggelse for KBU og intro læger så de tilknyttes et subspeciale som der så kan fokuseres på og dermed fremme læring og tryghed. Desværre er det samme ikke tilfældet for afdelingens HU læger hvor særligt lægerne i den kardiologiske gruppe vurderes at have en arbejdsplan der ligger over deres uddannelsesniveau da de fra første år af hoveduddannelsen forventes at udføre opgaver på speciallægeniveau og indgå i bagvagtslaget, samtidig med supervisionen er mangelfuld. Det beskrives utrygt og de yngre læger er berørte af dette.
Inspektorerne beskriver de er direkte bekymrede for trivslen blandt HU lægerne i kardiologiske forløb. Ovenstående er årsag til at inspektorerne scorer arbejdstilrettelæggelsen som utilstrækkelig.
Inspektorerne foreslår at man fokuserer mere på den brede medicinske oplæring som afdelingen kan tilbyde initialt i hoveduddannelsen og så en større fokus på kardiologien senere i HU forløbet.
Tidligere indsatsområder fra seneste besøg i 2016 er overordnet opfyldt fraset det første der handlede om kontinuitet i uddannelsen. Inspektorerne vurderer dette er opfyldt for KBU og introlæger, mens det fortsat ikke er opfyldt for HU læger og i særdeleshed ikke for de kardiologiske HU læger. Hvilket afspejles i nedenstående indsatsområder.
Under besøget er afdelingen og inspektorerne blevet enige om følgende indsatsområder:
- Arbejdstilrettelæggelse for alle HU læger.
- Arbejdstilrettelæggelse for kardiologiske HU læger.
- Optimering af HU i kardiologi.
Alle indsatsområder er udførligt beskrevet med konkrete forslag til forbedringer som kan være med til at opfylde indsatsen. Sundhedsstyrelsen er enige i de valgte indsatsområder som vi finder vil optimere afdelingens gode uddannelsespotentiale.
Inspektorerne har lagt op til et opfølgende besøg efter 12 måneder. Sundhedsstyrelsen deler inspektorernes bekymring for afdelingens hoveduddannelseslæger herunder de kardiologiske uddannelseslæger. Det er dog umiddelbart det eneste punkt der er bekymrende og der er tale om en afdeling der har gør en væsentlig indsats for uddannelsen af andre yngre læger.
Sundhedsstyrelsen vil derfor bede afdelingen udarbejde en konkret handleplan for hvordan man vil ændre organiseringen af HU lægernes opgaver og arbejdstilrettelæggelse, så den bliver mere hensigtsmæssig og bidrager til et styrket og trygt uddannelsesmiljø også for disse læger. Denne skal være sundhedsstyrelsen i hænde senest ved udgangen af februar 2024, herefter tages stilling til den videre opfølgning fra Sundhedsstyrelsens side.
Afdelingen opfordres til at man inddrager den relevante PKL mhp. støtte til at styrke afdelingens HU forløb.
Til trods for ovenstående skal der lyde en ros til afdelingen for at formå at løfte rigtig mange lægers uddannelse og tilbyde mange gode initiativer som undervisning, konferencer mm systematisk.
Sundhedsstyrelsen har den 28. februar modtaget en handleplan fra medicinsk afdeling i Horsens. Her har man adresseret de problemstillinger der i inspektorrapporten fra besøget i august 2023 blev beskrevet omkring introduktionen og arbejdstilrettelæggelsen særligt for HU læger.
I handleplanen beskriver afdelingen konkrete tiltag i forhold til de 3 indsatsområder der blev aftalt på besøgsdagen.
I forhold til indsatsområde 1. har man nedsat en arbejdsgruppe der skal analysere Hu lægernes funktioner arbejdsopgaver og tidsforbrug mhp. udarbejdelse af et nyt 3 måneders rul for HU lægerne, der prioriterer kontinuitet og tilknytning samt fastholdelse af Specialespecifikke funktioner. Det nye rul forventes implementeret september 2024.
I forhold til indsatsområde 2-3 har man kigget på arbejdstilrettelæggelsen for de kardiologiske HU læger og i dialog mellem HU lægerne og afdelingsledelsen udarbejdet forskellige bud på forbedringer af uddannelsestilbuddet. Dette sikrer bedre supervision og at de kardiologiske HU læger ikke står alene med specialiserede funktioner eller ikke har nok tid til opgaver.
Sundhedsstyrelsen vil gerne takke afdelingen for den grundige handleplan, som vi mener er med til at rette op på de få bekymrende punkter i afdelingens ellers gode uddannelse. Sundhedsstyrelsen vil for at støtte afdelingen i det videre arbejde, bede om en skriftlig status på hvordan det går med implementeringen ved udgangen af februar 2025.
I forventning om at ovenstående tiltag kan være med til at løse afdelingens udfordringer i forhold til HU lægerne, som blev fundet bekymrende ved inspektorbesøget vil sundhedsstyrelsen planlægge næste inspektorbesøg i afdelingen som et rutinebesøg i efteråret 2027.
Ovenstående er sendt til afdelingen, sygehusledelsen, sygehusregionen, videreuddannelsesregionen, det videnskabelige selskab og Følgegruppen for Inspektorordningen.”
Beslutning
Gitte Anna præsenterede slides. Præsentationen havde et særligt fokus på udfordringerne ved Kardiologien i afdelingen. Se vedhæftet slides. Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
8. Siden sidst fra afdelingerne
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Viborg
- Afdelingen har ansat en ny speciallæge i lungemedicin.
- Afdelingen er optaget af fusionen med DC, Silkeborg.
Aarhus
- Afdelingen har ændret i deres stuegangsstruktur. Det er etableret to teams, hvor det ene er mere erfarende end det andet. Strukturen vil forhåbentligt mindske presset ved de mindre erfarende yngre læger.
Randers
- Afdelingen er fortsat i gang med implementering af ny stuegangsstruktur, som tidligere har været sat i bero pga. Corona og personalemangel
Aalborg
- Rotation i uddannelsesteamet. Pt. en vakant UAO stilling.
- UAO har indført løbende trivselssamtaler med de yngre læger.
Hjørring
- Lungeafsnittet er genåbnet efter en midlertidigt nedlukning pga. personalemangel.
- Afdelingen har haft inspektorbesøg vinteren 2024.
Gødstrup
- Afdelingen har fået ny cheflæge. Derudover er der kommet en ny afdelingssygeplejerske i lungeafsnittet.
- Der afholdes ugentligt statusmøder med personalet i lungeafsnittet.
9. Nyt fra VUS
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Genopslag og fleksforløb
Sundhedsstyrelsen har i en mail fra 30. januar 2024 præciseret, at et ubesat uddannelsesforløb kan genopslås frem til startdatoen for den efterfølgende ordinære ansættelsesrundes forløb. Det betyder, at genopslag kun kan ske fra ubesatte forløb fra den forrige ansættelsesrunde, dvs. eksempelvis fra ansættelsesrunden 2024-1 til 2024-2.
Ubesatte forløb, der ikke bliver opslået eller besat ved næstkommende ansættelsesrunde tilføjes i stedet flekspuljen og kan anvendes til at lave fleksforløb.
Fleksforløb er hoveduddannelsesforløb, der er ubesatte i ét speciale, der omdannes til hoveduddannelsesforløb i et andet speciale.
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anvendelse af fleksforløb
- Til fleksforløb kan kun anvendes forløbssammensætninger, der i forvejen er godkendte i den lægefaglige indstilling
- Et fleksforløb skal skriftligt godkendes ved de involverede hospitalsledelser.
- Der medfølger ikke medfinansiering eller andre yderligere centrale lønmidler.
- Et speciale kan anvende fleksforløb, hvis der fra den seneste ansættelsesrunde ikke er nogen ubesatte forløb i specialet.
Kontakt din specialeansvarlig i VUS i god tid inden næste ansættelsesrunde, hvis der er ønske om at anvende et fleksforløb.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (Maj 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2024 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2024). Tallene for 1. halvår 2024 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
10. Næste møde
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
D. 10. december 2024 i Regionshuset Viborg kl. 09.00-15.00.
11. Eventuelt
Beslutning
Bytte HU-forløb
Horsens spurgte ind til processen med overflytning af uddannelsesforlæb, da de tidligere har modtaget henvendelser fra yngre læger. Videreuddannelsessekretariatet orienterede om den formelle proces.
Den postgraduate kliniske lektor italesatte, at hun fremadrettet gerne vil være cc på korrespondancer vedr. overflytninger af uddannelsesforløb.
PKL-UKO landsseminar 2024
Den postgraduate kliniske lektor orienterede om landsseminaret for PKL-UKO-VUS d. 16 og 17 maj 2024. Seminariet havde særligt fokus på at drøfte PKL-funktionsbeskrivelsen.
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Ulla Møller Weinrich, PKL, Aalborg UH.
- Lene Sønderskov Dahl, RH Randers.
- Tina Nørregaard Gissel, HE Midt, Viborg.
- Gitte Anne Madsen, RH Horsens.
- Karin D. Assing, Aalborg UH.
- Nina Voldby, Aarhus UH.
- Bente Grønlund, RH Nordjylland.
- Pia Gjørup, RH Gødstrup.
- Rikke Tolstrup, Specialeudpeget YL.
- Janne Møller, Specialeudpeget repræsentant.
- Ole Sandahl, yngre læge, Aarhus UH
Afbud:
- Jens Bak, RH Randers.
- Julie Niklassen, yngre læge, Aarhus UH