Im Lungesygdomme - Uddannelsesudvalg 06. juni 2023 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Lungesygdomme - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 06. juni, 2023 kl. 12:30
- Mødested: Regionshuset Viborg. Lokale C4
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Inspektorrapport - Medicinsk afdeling, HE Midt, Viborg
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning samt drøfter konklusionerne på inspektorrapporten. |
Sagsfremstilling
HE Midt, Viborg præsenterer konklusionerne fra inspektorrapporten.
Inspektorerne havde disse kommentarer:
Det drejer sig om et rutinebesøg. Seneste besøg var i november 2016. Ved besøget i 2016 var indsatsområderne: mere tid til UAO, akademiskmløft af morgenkonferencen, fokus på rekruttering, fokus på uddannelse af kardiologiske hoveduddannelseslæger i 5 år.
Afdelingen uddanner KBU læger (8), introlæger (12) hoveduddannelseslæger (17) fra internmedicinske specialer (11) såvel som almen praksis (6). Afdelingen har 38 speciallæger. Det fremgår ikke hvor mange læger der har vejlederkursus, men 2 står på venteliste til kursus og 10 har kursus ældre end 10 år.
Af selvevalueringen fremgår at 39 fra medicinsk afdeling har deltaget i udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten, mens 10 fra hjertemedicinsk afdeling har deltaget. Sundhedsstyrelsen bemærker at det ikke fremgår hvilket uddannelsesniveau deltagerne i selvevalueringsrapporten har. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der deltager læger fra alle vagtlag for det mest nuancerede billede af afdelingens uddannelsesmuligheder.
Afdelingen såvel som inspektorerne score på temascoringen alene ”tilstrækkelig” og ”særdeles god”. Afdelingen score temaet ”introduktion til afdelingen” ”særdeles god” mens inspektorerne score dette tema ”tilstrækkelig”. Afdelingen score temaerne ”leder/administrator” og ”arbejdstilrettelæggelse” ”tilstrækkelig”, mens inspektorerne score disse temaer ”særdeles god”. Øvrige temaer er der overensstemmelse
mellem inspektorerne og afdelingen med 6 temaer der scores ”tilstrækkelig” og 7 temaer der scores ”særdeles god”.
Ved inspektorbesøget deltog sygehus/centerledelse, 20 speciallæger, 15 uddannelseslæger og 2 sekretærer. Inspektorerne beskriver en velfungerende afdeling hvor uddannelseslæger såvel som speciallæger udtrykker tilfredshed med tilrettelæggelse af uddannelsesforløb. Afdelingen har flere uddannelsesmæssige tiltag som fungerer godt i forhold til at sikre supervision og
kompetenceudvikling. Afdelingen har en uddannelsessekretær som blandt andet er med til at sikre at der afholdes vejledersamtaler.
I forbindelse med besøget opstilles følgende indsatsområder aftalt mellem inspektorerne og afdelingen.
· Fokus på introduktion til akutafdelingen
· Fokus på at fastholde hoveduddannelseslæger i almen praksis i ambulatorier og stuegang, samt fastlagt uddannelsesdage
· Fokus på at synliggøre afdelingens forskningsområder
· Fokus på introduktion til sengeafsnit/ambulatorier ved sygeplejersker
· Fastholdelse af igangværende initiativer som superviseret stuegang og kompetence evaluering.
Inspektorerne opstiller en række indsatsområder, som Sundhedsstyrelsen er enige i og som vi finder vil optimere afdelingens uddannelsespotentiale. Ovenstående indsatser skal ses som et trin til at løfte uddannelsesmiljøet endnu højere. Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg om 4 år eller snarest muligt derefter.
Beslutning
Inspektorrapporten blev gennemgået ved det forrige uddannelsesudvalgsmøde, hvorfor punktet udgik
Bilag
4. Revisionen af den lægelige videreuddannelse
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Revisionen af den lægelige videreuddannelse nærmer sig sin afslutning. VUS forventer, at implementeringsarbejdet påbegyndes ultimo 2023.
Den postgraduat klinisk lektor vil præsentere relevant indhold fra rapporten, som vil få betydning for den fremtidige lungemedicinske speciallægeuddannelse.
Beslutning
Videreuddannelsessekretariatet orienterede om, at der endnu ikke forelægger en endelig rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den overordnede ramme og retning for revisionen den lægelige videreuddannelse er fortsat alsidighed, fleksibilitet og faglighed. Den postgraduat klinisk lektor og Videreuddannelsessekretariatet præsenterede de anbefalinger, der ifølge et tidligere rapport udkast vil få betydning for specialet. Særligt nedenstående anbefalinger findes relevante.
- Nye nationale specialebeskrivelser
- Nye målbeskrivelser der styrker fælles uddannelsesindhold
- Modernisering af funktionsmodellen i Intern Medicin
- Systematisk kompetencevurdering i alle videreuddannelsesforløb
Videreuddannelsessekretariatet påmindede om, at de endelige anbefalinger ikke er fremlagt endnu, hvorfor det er vigtigt at have in mente, at der kan forekomme ændringer.
5. Siden sidst fra afdelingerne
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Aarhus UH
- De nuværende uddannelsesinitiativer skal fortsætte.
- Der er påbegyndt et simulationsprojekt blandt uddannelseslæger. Med tilknytning til bronkoskopistue.
- Afd. er opnormeret med en speciallæge.
Gødstrup
- Afd. mangler en ledende overlæge i lungemedicin.
- Afd. har pt. mange dygtige HU-læger i lungemedicin.
- afd. har afskaffet blå cancerskemaer i driften.
RH Randers
- Afd. har netop haft inspektorbesøg. Der har været positive tilbagemeldinger.
- Afd. har indført fælles kompetencevurdering for HU-læger i Intern medicin.
RH Horsens
- Afd. har fokus på at sikre kontinuitet blandt uddannelseslægerne.
- Afd. er stadig underbemandet ift. HU og speciallæger.
- Inspektorbesøget blev aflyst, men der er planlagt et genbesøg i 2023.
RH Nordjylland
- Afd. har indført fælles kompetencevurdering.
- Afd. er fortsat underlagt kardiologisk afd. ift. sengepladser. Ingen afklaring i sigte.
HE Midt, Silkeborg
- Afd. har haft inspektorbesøg. Viser blandt andet at afd. sagtens kan opnormeres ift. HU-læger.
- Afd. fortsætter med de nuværende uddannelsesinitiativer. Herunder fælles kompetencevurdering.
- Afd. har fokus på bedre tilrettelæggelse af amb. spor for uddannelseslæger.
HE Midt, Viborg
- Afd. fortsætter med de nuværende uddannelsesinitiativer. Herunder fælles kompetencevurdering samt øget superviseret stuegang.
- Afd. har pt. to UAO'er og to UKYL'er.
- Afd. oplever stor interesse blandt I-læger.
- Afd. har gode tilbud ift. bronkoskopi samt pleuradræn.
- Afd. har formaliseret simulationstræning.
Aalborg UH
- Afd. har formaliseret superviseret stuegang.
- Afd. er påvirket af et større babyboom blandt uddannelseslægerne. Er udfordret ift. planlægning af amb. spor.
- Afd. oplever at uddannelseslægerne er dybt motiveret.
6. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Specialevalgsdag 2023 (april 2023)
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i Region Nordjylland (maria.jul@rn.dk)
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Opslagskadencen for specialet kan ikke vedhæftes, da Excel-filer ikke kan tilgås i Firstagenda. VUS sender ud via mail i stedet.
Bilag
7. Næste møde
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget fastsætter en dato. |
Sagsfremstilling
Fastsættes i forbindelse med uddannelsesudvalgsmødet
Beslutning
Den 16. januar 2024. kl. 12.00-15.00.
8. Eventuelt
VUS indstiller,
at | uddannelsesudvalget drøfter evt. dagsordenspunkter. |
Beslutning
Ingen punkter til eventuelt.
9. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Jens Bak, RH Randers
- Tina Nørregaard Gissel, HE Midt, Viborg
- Ayfer Topcu, RH Horsens
- Karin D. Assing, Aalborg UH
- Nina Voldby, Aarhus UH
- Bente Grønlund, RH Nordjylland
- Charlotte Hyldgaard, HE Midt, Silkeborg
- Pia Gjørup, RH Gødstrup
- Ole Sandahl, yngre læge, Aarhus UH
- Julie Niklassen, yngre læge, Aarhus UH
Afbud: