Im Lungesygdomme - Uddannelsesudvalg 10. januar 2018 (Dagsorden)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Lungesygdomme - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 10. januar, 2018 kl. 11:26
- Mødested: Ikke angivet
Pkt. tekst
2. Siden sidst fra afdelingerne
Sagsfremstilling
- Hvad går godt på afdelingen?
- Hvilke områder arbejder man p.t. med at forbedre?
Referat
RH Nordjylland
Der er flere speciallæger så man nu er vi på 4. Det betyder en reorganisering af især i ambulatoriefunktionen. Flere speciallæger giver bedre mulighed for supervision, så generelt kører uddannelsen fint.
Silkeborg
Der er 1 uddannelseslæge på afdelingen og en kommer snart tilbage. Der har tidligere været 4, så det kører lidt op og ned med antallet. Uddannelsesmiljøet fungerer fint
AUH
Alle stillinger er besat og der er et godt uddannelsesmiljø. Uddannelseslægerne super dygtige og flittige.
Randers
Uddannelsesmæssigt kører det rigtig fint. Lægerne er dygtige og flittige. Der er adgang til læring og der er en god tone på afdelingen, hvilket er godt for uddannelsesmiljøet.
De yngre læger får lov til en masse, hvilket er godt for deres læring
Horsens
Har pt. kun 1 hoveduddannelseslæge, 1 på vej retur fra barsel og en nyansat starter snart.
På afdelingen arbejder man med et lungemedicinsk kørekort, hvor lægerne kommer igennem de store områder. Derudover arbejder de 2 UAO'er kigger på et fælleskoncept for kompetencevurdering.
På rekrutteringsområdet forsøger man at guide og give opmærksomhed, hvilket fungerer positivt. Der er nogen på vej. Der er mange på afdelingen, hvilket gør, at der er mulighed for at sætte ting i gang, som har samlet støv på hylden. Det er positivt.
AaUH
Afdelingen har haft udfordringer og der er hele tiden en optimeringsproces i gang.
Fra årsskiftet er der 2 UAO'er, hvilket vil gøre tingene lettere. Her blev det anbefalet, at deltage i kursus for UAO'er, som fik meget ros.
Der er for nyligt ansat 4 nye afdelingslæger, hvilket også vil bidraget til afdelingens uddannelsesmiljø
Bente rejser kritik af de få vejlederkurser – kommer senere.
HEV
Har fået en ny leder som er lungemediciner.
Afdelingen er præget af der er 4 hoveduddannelseslæger efter en årrække uden. Det har givet et godt miljø og høj grad af aktivitet på afdelingen. Året har derfor været rigtig godt, men nu forsvinder uddannelseslægerne desværre igen, da de jo skal videre i deres forløb.
Viborg
Har pt. ingen hoveduddannelseslæge i lungemedicin, men der er en på vej tilbage fra Aalborg.
3. Uddannelsessituationen på lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital
Direktionen indstiller,
- At udvalget drøfter uddannelsessituationen på lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Sagsfremstilling
På baggrund af et ønske fra repræsentanterne for de uddannelsessøgende læger i Rådet, behandlede Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse på sit møde den 11. december et bekymringsbrev fra overlægerne på lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Af brevet fremgår det blandt andet:
"Der er nu så få lægeressourcer, at vi har meget svært ved at opretholde en uddannelse af Yngre Læger i en grad, så de kan opnå deres kompetencer under deres ophold hos os."
På baggrund af en gennemgang af de indsatsområder, der arbejdes med, tog Rådet orienteringen til efterretning, og aftalte, at den umiddelbare opfølgning skal ske i koordinationsforum i Region Nordjylland.
Referat
Karin Assing gav en orientering om sagen, der startede med et bekymringsbrev fra overlægerne på lungemedicinsk afdeling. Sagen har givet bølger og uro, men samlet set er konklusionen, at det har betyde fokus og at det nok er blevet lettere at finde løsninger.
Der er lavet konkrete planer for at rette op på situationen. Bl.a. er der tilført ekstra midler, der har givet mulighed for at rekruttere og for at tilknytte vikarhold.
Tiltagene har været positive for stemningen, som beskrives som OK. Problemet er dog ikke løst endnu og YL er stadig kritiske. PKL har gennem hele forløbet søgt dialog med YL i Region Nord, men det har været svært at få den etableret. Det vurderes at hovedkonflikten ikke er med de lungemedicinske YL, men mere med YL i Region Nord.
Konklusionen er dog: Det har været turbulent, der er tilført midler og igangsat tiltag og det vurderes, at problemerne nok skal blive løst.