Im Kardiologi - Uddannelsesudvalg 20. april 2023 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Kardiologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 20. april, 2023 kl. 14:00
- Mødested: Olufs Palmes Alle 15, Regionshuset Aarhus
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Fast placering af uddannelsesudvalgsmøder
- 4. Overdragelse mellem afdelinger
- 5. Opfølgning på drøftelse fra sidst - Simulation af TTE
- 6. Inspektorrapport - Aalborg UH
- 7. Inspektorrapport - Hjertesygdomme, HE Midt, Viborg
- 8. Specialevalgsdag 2023
- 9. Nyt fra afdelingerne
- 10. Nyt fra VUS
- 11. Næste møde
- 12. Eventuelt
- 13. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Fast placering af uddannelsesudvalgsmøder
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter og beslutter om uddannelsesudvalgsmøderne skal afholdes fast i Regionshuset Aarhus. |
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget bedes drøfte om uddannelsesudvalgsmøderne skal gå på runde mellem afdelingerne eller om de skal afholdes fast i Regionshuset Aarhus.
Beslutning
Det blev besluttet at uddannelsesudvalgsmøderne fremover skal gå på skift mellem Aarhus UH og Aalborg UH. Uddannelsesudvalget vil løbende evaluere på mødeindretningen.
Afdelingerne bedes fremsende oplysninger på deres UKYL'er, hvis de gerne ser, at de skal deltage i uddannelsesudvalgsmøderne.
4. Overdragelse mellem afdelinger
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter den nuværende praksis for overdragelse af HU-læger mellem afdelingerne. |
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget bedes drøfte den nuværende praksis for overdragelse af HU-læger mellem afdelingerne. Herunder hvordan den nuværende praksis kan håndhæves bedre.
Beslutning
Aarhus UH ser gerne at det intern overdragelsesark, som blev udarbejdet for flere år siden, benyttes i højere grad af afdelingerne. Det er den afgivende afdeling, som skal primus motor på overdragelsen af en uddannelseslæge. Den afgivende afdeling skal således udarbejde og fremsende et overdragelsesark til den modtagende afdeling.
Overdragelsesarket kan fremadrettet findes via specialets side på Videreuddannelsen-nord.dk.
Overdragelsesarket er vedlagt som bilag.
Bilag
5. Opfølgning på drøftelse fra sidst - Simulation af TTE
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget følger op på den tidligere drøftelse om TTE simulationstræning for I-læger. |
Sagsfremstilling
Hvad er status på projektet??
Beslutning
MidtSim har informeret videreuddannelsessekretariatet om, at der findes en forskningspulje på 233.000kr. MidtSim har tilbudt at deltage ved næste uddannelsesudvalgsmøde, så det kan afklares hvorvidt og i så fald hvordan midlerne skal benyttes.
Udvalget havde flere spørgsmål til rammerne for et evt. E-læringstilbud i ekkokardiografi. Udvalget var enige om, at et evt. E-læringstilbud skal målrettes I-lægerne. Særligt de brede medicinske afdelinger ser et behov for et E-læringstilbud, da de i et mindre omfang end de selvstændige afdelinger kan tilbyde ekkokardiografisk oplæring til I-lægerne.
Bo Løfgren informerede om, at der allerede findes flere E-læringstilbud samt at der snart udbydes en dansk platform med fokus på ekkokardiografi.
Afslutningsvist var uddannelsesudvalget enige om, at Ejvind Andersen fra MidtSim skal inviteres til næste uddannelsesudvalgsmøde den 2. november 2023 kl. 14-16 på Aalborg Universitetshospital. Det sker med henblik på en afklaring af hvordan midlerne skal benyttes samt en drøftelse af muligheden for et intern E-læringstilbud i VUR Nord.
6. Inspektorrapport - Aalborg UH
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Afdelingen præsenterer hovedkonklusioner fra rapporten.
Beslutning
Inspektorerne italesatte følgende indsatsområder:
- Fokus på at skabe bedre dialog mellem forskningsinteresserede uddannelseslæger og den forskningsansvarlige overlæge.
- Den organisatoriske opbygning af morgenkonferencerne.
De punkter arbejdes der på.
Bilag
7. Inspektorrapport - Hjertesygdomme, HE Midt, Viborg
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Afdelingen præsenterer hovedkonklusioner fra rapporten.
Beslutning
Inspektorrapporten dækker både kardiologisk- og medicinsk afdeling ved HE Midt, Viborg.
Eksempler på positive tilbagemeldinger:
- God lydhørhed over for uddannelseslægerne.
- Gode initiativer ift. supervision.
- Kompetencevurderingen er tilrettelagt på en god måde.
Eksempler på indsatsområder:
- Introduktionen til akutafdelingen.
- HU og AP-lægerne ved medicinsk afdeling skal have fast spor i amb.
- Synliggøre den aktive forskning i afdelingerne.
- Fokus på at fastholde de igangværende initiativer.
Bilag
8. Specialevalgsdag 2023
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget taget orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger.
Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital.
I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
Region Nordjylland vil udsende et program senere på året.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Videreuddannelsessekretariatet giver besked, når Region Nordjylland har fremsendt en formel invitation. Aalborg UH repræsenterer specialet ved specialevalgsdagen i 2023.
9. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
RH Nordjylland
- Alle HU-stillinger er besat, hvilket er positiv ift. historikken.
- Uddannelseslægerne er fremadrettet tilknyttet en speciallæge, som de kan kontakte ved tvivl spørgsmål.
- Lungemedicinsk afdeling er lukket, hvorfor de lungemedicinske sengepladser er lagt under kardiologisk- og endokrinologiske afdeling. Det anses som et midlertidigt tiltag, men har sat afdelingen under pres.
Aalborg UH
- Afdelingen har fået lov til at tage akut kardiologiske patienter ud fra akutmodtagelsen. Organisatoriske fungerer det bedre for afdelingen.
- Der er pt. en god håndfuld I-læger på afdelingen.
- Uddannelsesmæssigt er afdelingen godt kørende.
HE Midt, Viborg
- Ingen tilføjelser.
HE Midt, Silkeborg
- Afdelingen har inspektorbesøg den 20. april 2023.
- Uddannelseslægerne er fremadrettet en del af SammeDagsUdredning på DC. Antallet af patienter er øget med cirka 50 procent. Øget fokus på introduktion og trivsel under opgaveløsningen.
- Der arbejdes på et stuegangsprojekt for de kardiologiske sengepladser. Praksis skal være ens mellem de to forskellige sengeafsnit.
- Afdelingen finder det svært at tilrettelægge EKKO oplæring, da det er et mindre speciale i DC og ikke har faste kardiologiske I-læger tilknyttet.
RH Randers
- Pt. fire HU-læger, hvor to er på barsel. Derudover er der to I-læger, som udelukkende ser kardiologiske patienter.
- Afdelingen har inspektorbesøg den 20. april 2023.
- Der fælles kompetencevurdering for alle uddannelseslæger. Afdelingen har indført invers feedback, dialogmøder mv.
- Afdelingen har lige afholdt kursus i 3D ekko for de kardiologiske uddannelseslæger.
- Der arbejdes på en mere struktureret middagskonference, som skal afsluttes med et kort oplæg på 10 min af en uddannelseslæge. Her vil lægen gennemgå en patient case.
Aarhus UH
- Afdelingen er stadig udfordret af omstrukturering, men der søsættes løbende nye uddannelsestiltag. Der afholdes snarest en temadag for uddannelsesteamet( UAO+ UKYL'er).
RH Horsens
- Afdelingen skal have inspektorbesøg den 10. maj 2023.
- Der laves fast kompetencevurdering af uddannelseslægerne.
- Afdelingen er ved at implementere onboarding app(Guide), så introduktionen af uddannelseslægerne højnes.
RH Gødstrup
- Afventer inspektorbesøg, hvorfor orienteringerne fra de andre enheder findes særligt interessant.
- Der er en god stemning blandt personalet.
10. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
MUK 2023 (December 2022)
I Videreuddannelsesregion Nord er vi igen gået gang med at arrangere den store danske fælles medicinsk uddannelseskonference om lægeuddannelsen (MUK2023) for alle aktører i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. MUK2023 afholdes d. 24.-26. september 2023 i Aarhus.
Der er tilmeldingsfrist d. 31.03.2023 via www.rm.plan2learn.dk, hvor man skal søge på "MUK2023"
Formålet med MUK2023 er at inspirere til videreudvikling og nytænkning af den lægelige uddannelse fra studie over videreuddannelse til efteruddannelse.
Konferencens overordnede tema er: ”Hvordan skaber vi lægers uddannelse i fremtiden - sammen?” Invitation til MUK2023 er vedhæftet som bilag.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
11. Næste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget fastsætter en dato. |
Sagsfremstilling
Den 2. november 2023 kl. 14.00-16.00.
Beslutning
Næste uddannelsesudvalgsmøde afholdes på Aalborg UH den 2. november 2023 kl. 14-16. Videreuddannelsessekretariatet fremsender en kalenderinvitation.
12. Eventuelt
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Revisionen af de lægelige videreuddannelse.
Beslutning
Videreuddannelsessekretariatet orienterede om, at rapporten endnu ikke er sendt i høring. Forventes at blive sendt i høring i maj 2023. Implementeringen af anbefalinger mv. forventes at påbegynde i slutningen af 2023. Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning, men finder det ikke muligt, at implementeringen igangsættes i slutningen af 2023, da specialeplanerne endnu ikke er færdige.
13. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Anne Pauline Schroeder (HE Midt).
- Karen Kaae Dodt (RH Horsens)
- Katja Fiedler Holm (UAO, Aalborg Universitetshospital)
- Søren Warberg Becker (RH Silkeborg)
- Christian Møller Pedersen (UAO, RH Gødstrup)
- Sussanne Aagaard, (UAO, Aarhus Universitetshospital)
- Bo Løfgren (Overlæge, RH Randers)
- Johannes Katate Wilhjelm (HE Midt). Virtuelt
- Henrik Vadmann (Overlæge, RH Nordjylland)
- Kasper Pryds (UKYL, Aarhus Universitetshospital)
Afbud:
- Bjarke Johannesen Bruun (UAO, RH Randers)
- Dorte Guldbrand (PKL, Aarhus Universitetshospital)
- Jeppe Grøndahl Rasmussen (UAO, Aalborg Universitetshospital)