Im Kardiologi - Uddannelsesudvalg 02. november 2022 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Kardiologi - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 02. november, 2022 kl. 14:00
- Mødested: Regionshospitalet Gødstrup. Lokale K174
Pkt. tekst
- 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
- 2. Opfølgning på referat fra seneste møde
- 3. Lægeprognose 2021-2045 - Sundhedsstyrelsen
- 4. Forskningstræning - Afrapportering
- 5. Uddannelsesprogrammer
- 6. TTE-simulationskursus for I-læger
- 7. Nyt fra afdelingerne
- 8. Nyt fra PKL
- 9. Nyt fra VUS
- 10. Eventuelt
- 11. Næste møde
- 12. Deltagere
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Bilag
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Lægeprognose 2021-2045 - Sundhedsstyrelsen
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orientering fra PKL til efterretning, og |
at | uddannelsesudvalget drøfter evt. aspekter af den nyeste lægeprognose, som vurderes relevante for specialet. |
Sagsfremstilling
PKL vil orientere kort om den nyeste udgave af Lægeprognosen 2021-2045, som blev udgivet i juni 2022.
Nogle af hovedkonklusionerne om det fremtidige udbud af læger og speciallæger er, at udbuddet af læger i arbejdsstyrken inklusiv orlov i grundscenariet vil stige med cirka 60 pct. fra 28.181 læger i 2021 til 45.486 læger i 2045 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,0 pct.
Herudover viser prognoserne, at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 16.808 i 2021 til 29.188 i 2045. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2045 forventes cirka 74 pct. flere speciallæger end i 2021 med en årlig gennemsnitlig stigning på 2,3 pct. Stigningen i antallet af læger og speciallæger er højere i den nye prognose sammenlignet med den tidligere (2018-2035), hvilket formentlig skyldes højere besættelsesgrad og øget dimensionering.
Ifølge Sundhedsstyrelsens foreløbige procesplan påbegyndes høringsproces blandt specialerne til september 2022 inden udarbejdelse af ny dimensioneringsplan (jf. vedhæftet præsentation, sidste side). Høringen forventes afsluttet i januar 2023. Udvalget bedes drøfte evt. opmærksomhedspunkter i forbindelse med kommende høringsperiode.
Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2021-2045 er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt en kort præsentation af lægeprognosen 2021-2045 samt den samlet lægeprognose for Kardiologi mellem 2021-2045. PKL vil gennemgå disse bilag.
Beslutning
Dorte Guldbrand Nielsen gennemgik de vedlagte PowerPoints og uddybede lægeprognosen overfor uddannelsesudvalget. Herunder udviklingen og mulige konsekvenser for specialet IM: Kardiologi. Hun italesatte blandt andet at Danmark er det OECD land, som uddanner flest læger samt at antallet af speciallæger i IM: Kardiologi forventes at blive fordoblet i 2045.
Uddannelsesudvalget drøftede efterfølgende perspektiverne på prognoserne og hvorvidt de er holdbar ift. den nuværende demografi samt alderen blandt speciallæger i Kardiologi. Det vurderes at være en udfordring, at antallet af speciallæger først fordobles i 2045. Det bør ifølge uddannelsesudvalget overvejes om antallet af uddannelseslæger i IM: kardiologi skal øges og derefter løbende tilpasse antallet af hoveduddannelsesstillinger til den egentlige udvikling. Flere og flere speciallægestillinger er vakante hvorfor der vurderes at være en mangel på speciallæger.
Afdelingerne opfordres til at præge dimensioneringsplanen via den nuværende høringsproces.
Bilag
4. Forskningstræning - Afrapportering
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget til fælles inspiration orienterer om igangværende forskningstræningsprojekter på de respektive afdelinger. |
Sagsfremstilling
Der ønskes en status over hvilke forskningstræningsprojekter, der aktuelt er i gang i specialet.
Hver afdeling orienterer om de igangværende projekter, som hoveduddannelseslægerne på deres afdeling arbejder med. Orienteringen er tænkt både som en inspiration og en reminder i forhold til hoveduddannelseslæger, der endnu ikke er kommet i gang.
Beslutning
Dorte Guldbrand Nielsen orienterede om baggrunden for dagsordenspunktet, som er et fast punkt på dagsordenen. Det blev italesat overfor enhederne, at de skal have fokus på opstart af forskningstræning indenfor de første 2 år af hoveduddannelsen. Forskningstræningen skal seneste være færdiggjort 6. måneder før endte hoveduddannelse.
Uddannelsesudvalget drøftede efterfølgende hvilke hoveduddannelseslæger, som skal påbegynde forskningstræning.
PKL orienterede om muligheden for at søge om dispensation for forskningstræning via Videreuddannelsessekretariatet. Vejledning og retningslinje kan tilgås via Videreuddannelsesregion-nord.dk. Hoveduddannelseslægerne er mere end velkommen til at kontakte Videreuddannelsessekretariatet eller PKL ift. rådgivning.
5. Uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter evt. ændringer i de nuværende uddannelsesprogrammer. |
Sagsfremstilling
Det forventes at enhederne reviderer deres uddannelsesprogrammer frem mod uddannelsesudvalgsmødet den 2. november 2022. Evt. spørgsmål til indhold mv. afklares på dagen.
Beslutning
Dorte Guldbrand Nielsen fremlagde en plan for opdateringen af de ældre uddannelsesprogrammer. Det blev blandt andet italesat, hvordan den kommende rapport om lægelig videreuddannelse kan få betydning for de nuværende forløbssammensætninger, hvorfor en større opdatering af uddannelsesprogrammerne udskydes. Enhederne bedes dog gennemgå og tilrette deres respektive uddannelsesprogrammer, hvis der er sket mindre ændringer.
Reviderede afdelingsbeskrivelser til uddannelsesprogrammerne skal sendes til PKL hurtigst muligt. Der er frist ved UGUP den 16. november 2022.
Information ift. UGUP samt skabelon kan tilgås via https://www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat-klinisk-lektor/uddannelsesprogrammer/
6. TTE-simulationskursus for I-læger
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
PKL har indhentet midler til, at opstarte et TTE simulationskursus for I-læger. PKL uddyber nærmere herom den 2. november 2022.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog overordnet positivt imod forslaget om TEE-simulation for I-læger. Ifølge PKL vil I-lægerne opnå kompetencer, som de kan benytte i deres videre uddannelsesforløb indenfor IM: Kardiologi. Der var dog ikke enighed omkring formatet af en sådan kursusgang samt det egentlige behov blandt I-lægerne. Introduktionsuddannelsen er 12 måneder, hvorfor det kan være svært at tilføje ekstra uddannelsesindhold i den travle hverdag. Ekstra uddannelsesindhold vil evt. fjerne fokus fra allerede fastsat uddannelsesindhold.
Det blev drøftet, om der kan udbydes en mere decentral kursusgang end det format, som PKL havde tiltænkt (Nord sim – Aalborg og Midt Sim – Aarhus). Ifølge Nord eller Midt Sim er det dog ikke muligt med en decentral kursusgang, hvorfor uddannelsesudvalget drøftede ideen om et E-learning koncept. Konceptet skal gøre det muligt for I-lægerne at stifte større kendskab med ekkokardiografi (TTE) under introduktionsuddannelsen. Hvis den enkelte I-læge viser interesse og evner, skal vedkommende tilbydes simulation via Nord og Midt Sim. E-læringsplatformen er derved adgangsgivende.
Det er aftalt, at I-lægerne inviteres til et informationsmøde, hvor konceptet kan drøftes og rammesættes. Herunder I-lægernes interesse for et sådan koncept samt hvordan det i så fald kan stables på benene. PKL går i dialog med interesserede aktører
7. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
RH Gødstrup
- Intet nyt
Aarhus UH
- Den nye organisering af afd. har stadig stor indflydelse på driften og uddannelse. Ellers ingen nyheder.
RH Horsens
- De nye ledelsesroller skaber visse udfordringer på afdelingen.
RH Randers
- Intet nyt
HE Midt, Silkeborg
- Afd. arbejder mod at tilbyde yngre læger mere selvstændighed. F.eks. via tiltag som HE Midt, Viborg har indført.
Aalborg UH
- Det går generelt rigtig godt på afdelingen. De har mange dygtige, positive og engagerede uddannelsessøgende. Der har været inspektorbesøg, hvorfor man afventer rapporten fra besøget.
HE Midt, Viborg
- Afd. har haft inspektorbesøg og afventer rapport. Arbejder mod at give uddannelseslægerne mulighed for at specialisere sig mere. Der er implementeret en sweeper, som er en rådgivende funktion ift. de yngre læger i den daglige drift. Giver mulighed for at de yngre læger kan varetage opgaver, som normalt varetages af speciallæger. Der er indført 3-timers kompetencemøder, hvor de yngre læger får godkendt kompetencer på tværs af intern medicinske specialer.
8. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Den postgraduate klinisk lektor fremlægger væsentlige nyheder.
Beslutning
Dorte Guldbrand Nielsen orienterede om at hun i samarbejde med UAO Susanne Aagaard Sørensen, AUH har afholdt en sammenkomst for HU-læger fra hele videreuddannelsesregionen ansat i 2022. Uddannelseslægerne blev præsenteret for uddannelsesindhold, vigtig information mv. Arrangementet var en succes og fik ros blandt uddannelseslægerne.
9. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Midler til sprogundervisning til udenlandsk uddannede læger (april 2022)
I Region Midtjylland er det muligt at søge om 10.000 kr. til medfinansiering af et sprogforløb for uddannelseslæger. Afdelingen skal selv betale det resterende beløb. Det er en betingelse, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt og at enhedens uddannelseskoordinerende overlæge har godkendt forløbet. Afdelingen vælger selv udbyder. Ved interesse for ordningen kan man kontakte Maja Bertz eller Kasper Hedegaard Clausen i VUS og høre nærmere.
Der findes ikke et lignende tilbud med centrale midler i Region Nordjylland, men der er muligheder for medfinansiering til lignende forløb på de enkelte enheder.
Specialevalgsdag 2022 (april 2022)
Sæt kryds i kalenderen den 17. november 2022 (eftermiddag), hvor Region Midtjylland holder den tilbagevendende specialevalgsdag.
Dagen foregår på Aarhus Universitetshospital. Og vanen tro vil der være mulighed for at høre oplæg om specialevalg og efterfølgende besøge specialernes stande. Videreuddannelsessekretariatet har sendt information ud til specialernes PKL'er og de specialespecifikke uddannelsesudvalg.
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
10. Eventuelt
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Beslutning
Uddannelsesudvalget ønsker at drøfte følgende på næste møde.
- Drøftelse om hvorvidt uddannelsesudvalgsmøderne skal gå på runde mellem afdelingerne eller altid afholdes i Aarhus på OPA 15.
- Drøftelse om overdragelse mellem afdelinger. Ønske om et større fokus.
11. Næste møde
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Den 10. maj 2023 kl. 14-16 Aalborg Universitetshospital.
Beslutning
Næste møde afholdes den 20. april 2023 kl. 14-16 i Aarhus.
12. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Anne Pauline Schroeder (HE Midt)
- Karen Kaae Dodt (RH Horsens). Virtuelt
- Katja Fiedler Holm (UAO, Aalborg Universitetshospital)
- Jeppe Grøndahl Rasmussen (UAO, Aalborg Universitetshospital)
- Søren Warberg Becker (RH Silkeborg)
- Dorte Guldbrand (PKL, Aarhus Universitetshospital)
- Christian Møller Pedersen (UAO, RH Gødstrup)
- Sussanne Aagaard, (UAO, Aarhus Universitetshospital). Virtuelt
- Johannes Katate Wilhjelm (HE Midt) Virtuelt
- Kristian Groth (RH Randers)
- Rune Knudsen. VUS
Afbud:
- Bjarke Johannesen Bruun (UAO, RH Randers).
- Gitte Nielsen (UAO, RH Nordjylland)
- Bo Løfgren (Overlæge, RH Randers)