Im Infektionsmedicin - Uddannelsesudvalg 21. november 2024 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Infektionsmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 21. november, 2024 kl. 09:00
- Mødested: Regionshospitalet Randers
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Visioner for specialet i fremtiden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning samt drøfter de fremtidige visioner for specialet. |
Sagsfremstilling
Dansk Selskab for Infektionsmedicin har i længere periode været i gang med et visionsarbejde med det formål at udvikle og styrke specialet.
DSI har tidligere set behov for udvikling/vedligeholdelse af viden/ekspertise inden for nedenstående områder:
- Svære invasive bakterielle
infektioner - Antibiotic stewardship (ABS)
- Sekundær immundefekt
- Epidemihåndtering
- Uddannelse
DSI ser gerne at medlemmerne bidrage ind i visionsarbejdet, så visionerne bliver bredest muligt funderet. Uddannelsesudvalget bedes derfor drøfte nedenstående spørgsmål.
1. Hvad synes I er det vigtigste for vores speciale inden for de kommende 10 år?
2. Hvem er vores vigtigste samarbejdspartner i fremtiden (nævn max 5, gerne i prioriteret
rækkefølge)?
3. Har I allerede lokale innovative projekter, som kunne bidrage til/inspirere udviklingen af
vores speciale (nævn gerne titler og kontaktpersoner for sådanne projekter)?
4. Hvordan kan Dansk Selskab for Infektionsmedicin bidrage til udviklingen af specialet
Intern Medicin: infektionsmedicin i Danmark?
Beslutning
Den postgraduate kliniske lektor orienterede om baggrund for dagsordenspunktet. Herunder at visionsarbejdet har pågået i flere år.
- Trine Hagen orienterede om arbejdet i den nuværende visionsgruppe inden for Antibiotic stewardship (ABS). Ifølge Trine er det gået fra at være en visionsgruppe til en arbejdsgruppe. Der er etableret samarbejde med mikrobiologisk selsskab. Derudover har gruppen deltaget i arbejde med SST om handleplan for AMR. Har gjort det klart for SST, at det er vigtigt, at gruppen bliver inkluderet i udarbejdelse af handleplaner, således det kvalificeres af fagprofessionelle. Italesatte hvor vigtigt det er, at der trækkes på ressourcer fra ledende eksperter fra udlandet i forbindelse med udarbejdelse af fremtidige handleplaner. Etableringen af Antibiotic stewardship (ABS) har netop gjort dette muligt.
- Uddannelsesudvalget drøftede efterfølgende om Antibiotic stewardship (ABS) skal indgå i hoveduddannelsen i stedet for kursus i trope medicin. Der er enighed om, at det kan være fint med flere alternativer, således uddannelseslægen selv kan tilrettelægge kursusblokken. Kurset i trope medicin kan evt. retænkes, så ledes det mest essentielle tillæres nationalt.
1. Hvad synes I er det vigtigste for vores speciale inden for de kommende 10 år?
- Styrke det tværfaglige samarbejde mellem sekundær- og primær sektoren. Vigtigt i forbindelse med den aldrende befolkning, men også ift. den generelle behandling med antibiotika i hjemmet.
- Styrke det tværfaglige samarbejde mellem specialerne. F.eks. med Geriatri, Kirurgi eller Lungemedicin. Hvordan kan vi optimere samarbejdet? F.eks. i forbindelse med behandling af patienter i den primær sektor eller under indlæggelse på andre afdelinger. Vigtigt med en definition af behandlingssnitfalder med andre specialer.
- Definere adgangskrav til behandling ved regionale sygehuse. Herunder krav til indlæggelse på en infektionsmedicinsk sengeplads.
2. Hvem er vores vigtigste samarbejdspartner i fremtiden (nævn max 5, gerne i prioriteret rækkefølge)?
- Mikrobiologi
- Geriatri
- Lungemedicin
- Alt kirugi
- Akutmedicin
3. Har I allerede lokale innovative projekter, som kunne bidrage til/inspirere udviklingen af vores speciale (nævn gerne titler og kontaktpersoner for sådanne projekter)?
4. Hvordan kan Dansk Selskab for Infektionsmedicin bidrage til udviklingen af specialet Intern Medicin: infektionsmedicin i Danmark?
- Arbejde mod mere tværfagligt samarbejde. F.eks. i forbindelse med udarbejdelse af guideline på sygdomsmanifestationer. Den nuværende guideline inden for lungebetændelse er et godt eksempel.
- Indlede en dialog med Sundhedsstyrelsen om hvorvidt specialet skal kigge mod den svenske model eller fortsætte den nuværende model.
- Påvirke Sundhedsstyrelsen, således der sker en opdimensionering af specialet. Der er et stort behov for infektionsmedicinere.
4. Orientering om godkendelse af lægefaglig indstilling
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i IM: Infektionsmedicin blev godkendt ved Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 4. september 2024. Der er tale om en administrativ opdatering på baggrund af fusionen mellem Mecicinsk afdeling, Viborg og Diagnostisk Center, Silkeborg.
Den gældende lægefaglige indstilling er vedlagt som bilag
Beslutning
Den postgraduate kliniske lektor ser gerne, at Videreuddannelsessekretariatet følger op på fordelingen af uddannelsestid mellem Viborg og Silkeborg for introduktionsuddannelseslæger ved HE Midt. Herunder overvejelserne bag den nuværende fordeling.
Bilag
5. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
Aarhus UH
- Afdelingen arbejder fortsat på at etablere uddannelsesblokke for uddannelseslægerne, således de får et mere fokuseret indblik i bestemte sygdomsmanifestationer.
RH Randers
- Afdelingen får tilknyttet et større antal hoveduddannelseslæger i foråret 2025.
- Den postgraduate kliniske lektor har netop været på besøg. Afdelingen fik stor ros for arbejdet med uddannelse.
RH Gødstrup
- Specialet er blevet mere selvstændigt funderet i afdelingen. Har fået allokeret sengepladser samt eget plejepersonale.
- Kristina Øbrink Hansen indtræder i uddannelsesudvalget, da hun er ansat som ny UAO efter Lars Skov Dalgaard.
- Bagvagslaget er pt. ramt af sygemeldinger, hvorfor driften er påvirket.
- Afdelingen er i gang med en ny sparerunde.
HE Midt
- Specialet fylder mere og mere i afdelingen. Der er allokeret 9 sengepladser til infektionsmedicinske patienter.
- Oplever en stor interesse blandt uddannelseslægerne.
Aalborg UH
- Afdelingen har implementeret en ny vagtstruktur. Består af en husvagt, der har ansvar for egen afdeling samt Hæmatologisk- og Onkologisk afdeling. Derudover er der allokeret en vagt til Akut modtagelsen. Vagtfunktionerne deles med Hæmatologisk og Onkologisk afdeling.
- Afdelingen er i proces med at kigge på opgaveporteføljen for hoveduddannelseslægerne. Der er behov for at udfordre dem mere kontinuerligt under uddannelsen.
Thisted
- Det går overordnet godt i afdelingen. Oplever en stor interesse til I-stillingerne. Har allerede besat fem I-stillinger for 2025.
- Afdelingen har haft inspektorbesøg. Modtog en overordnet positiv inspektorrapport. Fik lidt kritik ift. skemalægning, men afdelingen er i gang med opfølgning.
- Afdelingen forventer at besætte et nyt hoveduddannelsesforløb i Endokrinologi. De er desuden i dialog med Geriatri og Nefrolog om etablering af hoveduddannelsesforløb. Afdelingen har fortsat et stort ønske om at etablere et hoveduddannelsesforløb i Infektionsmedicin. Håber der snart findes finansiering ved Aalborg.
RH Nordjylland
- Afdelingen har fået ny cheflæge, som er ved at blive introduceret til afdelingen.
- Afdelingen har haft inspektorbesøg, hvor de modtog kritik af supervisionsmulighederne. Er i proces med at rette op på dette.
6. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Regionale kandidatbanker - Udenlandsk uddannede læger (Maj 2024)
Region Midtjylland har i foråret 2024 etableret en regional kandidatbank til udenlandsk uddannede læger. Dermed har både Region Midtjylland og Region Nordjylland etableret regionale kandidatbanker for udenlandsk uddannede læger. Formålet med de regionale kandidatbanker er at skabe en platform, hvor hospitalsenhederne efter behov kan tilgå ansøgninger fra udenlandsk uddannede læger. I kandidatbankerne kan de udenlandsk uddannede læger søge følgende ansættelser:
Evalueringsansættelser af 2x6 måneders varighed
Region Midtjylland
- KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
- Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
- Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk
Region Nordjylland
- KBU-lignende forløb for læger der er uddannet inden for EU, EØS og Norden, men som ikke har opnået autorisation og ret til selvstændigt virke i udlandet.
- Evalueringsansættelse af 2x6 måneder for læger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden.
- Link til den regionale kandidatbank - rn.dk/kbu-udenlandsk-uddannet-læge
Evalueringsansættelser af 1x6 måneders varighed
Region Midtjylland og Region Nordjylland
- Evalueringsansættelse af 6 måneder for speciallæger der er uddannet uden for EU, EØS og Norden, hvis speciale er anerkendt i Danmark og har en minimumvarighed svarende til den danske speciallægeuddannelse.
- Link til den regionale kandidatbank - Midtjob.dk
Der kan rettes henvendelse til VUS@stab.rm.dk (Region Midtjylland) og christoffer.knudsen@rn.dk (Region Nordjylland) ved spørgsmål om de regionale kandidatbanker.
Orientering om arbejdet med kommende dimensioneringsplan (maj 2024)
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forventes, at arbejdet med den kommende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen fra 2026 og frem igangsættes i efteråret 2024 og at en ny dimensioneringsplan offentliggøres marts 2025. Tidsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den kommende dimensioneringsplan udarbejdes på baggrund af gældende Lægeprognose 2021-2045.
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (November 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 2. halvår 2024 inkl. fleksforløb samt hele 2024 (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 2024). Tallene for 2. halvår 2024 + hele 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (November 2024)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2024 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger - 2024). Tallene for 2024 kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal I-stillinger (November 2024)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal I-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum, som de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen i 2024 udarbejdet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om I-stillinger, der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb - 2024). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Middel til lav | Retsmedicin |
Lav til middel | Intern Medicin: Infektions |
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
7. Næste møde
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Dato for næste møde, punkter på næste møde, tema og emner.
Beslutning
Den 6. maj 2025 i Regionshuset Aarhus.
8. Eventuelt
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Ingen punkter til eventuelt.
9. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Lotte Ebdrup (Overlæge, RH Randers)
- Hanne Arildsen (UAO & PKL, AUH)
- Jacob Bodilsen (UAO, AAUH)
- Shakil Shakar (Overlæge, RH Nordjylland).
- Rajesh Mohey (Overlæge, HE Midt, Viborg)
- Rune Knudsen (AC-fuldmægtig VUS)
- Trine Hagen Langfeldt (UAO, Aalborg UH, Thisted)
- Gitte Petersen (UAO, AAUH)
- Lars Skov Dalgaard (Overlæge, Rh Gødstrup)
- Karen Lise Dahl Kringel (UKYL, AAUH)
Afbud:
- Frauke Rudolf