Im Infektionsmedicin - Uddannelsesudvalg 17. maj 2023 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Infektionsmedicin - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 17. maj, 2023 kl. 14:00
- Mødested: Regionshuset Aarhus
Pkt. tekst
1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Der gøres opmærksom på, at mødet afholdes med fysisk deltagelse.
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgning på referat fra seneste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Referatet fra det seneste møde i uddannelsesudvalget er vedlagt som bilag.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Inspektorbesøg ved Infektionsmedicinsk afdeling, AUH
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning samt drøfter konklusionerne på inspektorrapporten. |
Sagsfremstilling
Aarhus UH præsenterer konklusionerne fra inspektorrapporten.
"Infektionsmedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital havde den 13. juni 2022 inspektorbesøg. Se bilag for samlet inspektorrapport. Hanne Arildsen fremlægger konklusionerne på rapporten.
Inspektorerne havde følgende bemærkninger:
Det drejer sig om et rutinebesøg på infektionsmedicinsk afdeling Aarhus Universitetshospital. Det er en højt specialiseret afdeling der dækker alle aspekter indenfor infektionsmedicin. Sidste inspektorbesøg var i 2013. Afdelingen har uddannelseslæger i KBU stillinger, introduktion og hoveduddannelse i intern medicin, infektionsmedicin og sideuddannelse af HU læger i dermatologi. Der er 2 KBU læger, 4 introduktionslæger, 6 læger i hoveduddannelse og en HU læge i dermatologi.
Selvevalueringen er udarbejdet i fællesskab af en stor del af afdelingens læger hvor alle lag er repræsenteret og uddannelseslægerne er meget velrepræsenteret.
Afdelingens tema scoring er overvejende tilstrækkelig 6 temaer, eller særdeles god 9 temaer, et enkelt tema introduktion til afdelingen har afdelingen scoret til utilstrækkelig.
Inspektorerne er overvejende enige undtaget at de har scoret introduktionen tilstrækkelig hvilket begrundes i rapporten.
I besøget deltog alle uddannelseslæger med undtagelse af KBU lægerne. Ud over dette repræsentanter for sygehus/centerledelse, 5 speciallæger, og repræsentanter for andre relevante personalegrupper.
Inspektorerne beskriver i deres rapport en velfungerende afdeling hvor uddannelse har høj prioritet og hvor der er åbenhed for nye ideer. Der er en høj faglighed og tilgængelig og god supervision. Uddannelseslægerne er glade for at være i afdelingen, arbejdsmiljøet er godt både blandt læger og tværfagligt.
Det skal bemærkes at Inspektorerne roser afdelingen for igennem mange år at være lykkedes med at opretholde et virkelig godt og trygt uddannelses- og læringsmiljø som roses af uddannelseslægerne og afspejles i deres evalueringer.
Der er enkelte mindre opmærksomhedspunkter, som adresseres i indsatsområderne.
Afdelingen og inspektorerne har aftalt følgende indsatsområder:
- Arbejdsplanlægning
- Stuegangs supervisor ”minister” funktionsbeskrivelse.
- Re- introduktion til HU læger der vender tilbage til afdelingen.
Alle tre områder er beskrevet i rapporten og der gives konkrete forslag til indsatser på områderne.
Sundhedsstyrelsen er enige i de opstillede indsatsområder som vi finder vil optimere en allerede rigtig god afdelings uddannelsespotentiale.
Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutinebesøg i sommeren 2026 eller snarest muligt derefter."
Beslutning
Aarhus UH orienterede om, at inspektorerne ikke havde de store bemærkninger til afdelingen i forbindelse med inspektorrapporten. Uddannelsesudvalget var enige om, at de havde fået præsenteret inspektorrapporten tidligere på året, hvorfor det blev en kort orientering fra Aarhus UH.
RH Randers og RH Gødstrup orienterede om, at de netop har haft inspektorbesøg, hvorfor de vil fremlægge konklusionerne på inspektorrapporterne ved næste uddannelsesudvalgsmøde.
Bilag
4. Ændring af lægefaglig indstilling
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget drøfter og indstiller en ændring af den lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Infektionsmedicin. |
Sagsfremstilling
Udover udkastet til en ny fordeling af hoveduddannelsesårsværk er der også udarbejdet en ny opslagskadence. Se vedhæftede fil.
Uddannelsesudvalget bedes på baggrund af ovenstående drøfte og kvalificere den fremtidige fordeling af hoveduddannelsesårsværk samt opslagskadence.
Beslutning
Uddannelsesudvalget bakkede op om, at HE Midt, Viborg inkorporeres i det nuværende format. Ledelsesrepræsentanterne havde ingen indsigelser til den nye fordeling af hoveduddannelsesårsværk. Der var enighed om, at fordelingen af hoveduddannelsesårsværk løbende skal monitoreres og justeres, så den følger efterspørgslen blandt uddannelseslægerne. Det er afgørende at alle uddannelsesstillinger besættes. HE Midt, Viborg har allerede været i dialog med interesserede I-læger til det nye uddannelsesforløb.
RH Gødstrup, RH Randers, Aarhus UH samt HE Midt, Viborg bedes orientere deres cheflæger om planerne samt indhente accept til den nye fordeling af hoveduddannelsesårsværk. Accepterne skal fremsendes til Rune Knudsen inden d. 1. juli 2023. Det forventes at den nye lægefaglige indstilling skal godkendes i efteråret 2023.
Aarhus UH bedes gå i dialog med HE Midt, Viborg ift. udarbejdelse af et uddannelsesprogram. Det skal fremsendes til VUS inden d. 15. november 2023.
Såfremt afdelingerne har ændringer til den vedhæftede opslagskadence, skal de sendes til VUS inden d. 1. juli 2023.
Bilag
5. Nyt fra afdelingerne
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
Hver afdeling orienterer om uddannelsesmæssige problemstillinger og nye uddannelsestiltag fra afdelingen.
Beslutning
· Pr. 1/9 opstartes 4 måneders HU-blokke i fase III, således at HU-lægerne i den sidste halvdel af speciallægeuddannelsen på skift har fokus på de store infektionsmedicinske fagområder.
· Afd. er udfordret ift. økonomi. Dækker mange områder/vagter, hvorfor der skal prioriteres.
· Afd. har fået ny cheflæge, som starter d. 1. juni.
RH Gødstrup
· Afd. skal have ny cheflæge. Er i gang med proces ift. rekruttering.
· Afd. skal spare 10 procent af sine udgifter i forbindelse med en sparerunde efter udflytningen til Gødstrup.
· Afd. skal fremover dække de fleste vagter i akutmodtagelsen. Akutten forbliver en selvstændig afd., men besættes primært af læger fra medicinsk afd.
RH Randers
· Afd. afventer inspektorrapport.
· Afd. ser gerne at der kommer flere HU-læger på afd.
· Afd. har pt. 18 I-læger og et par HU-læger. Stemningen vurderes at være god.
Aalborg UH
· Afd. har manglet HU-læger, som er i deres fase 3. Det vurderes dog, at der fremadrettet er flere HU-læger med fase 3 på afd.
· Afd. er udfordret af fællesvagterne i akutmodtagelsen. Der er ingen løsning i sigte.
6. Nyt fra VUS
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretning. |
Sagsfremstilling
NYT FRA VUS
Baggrundsnotat (September 2022)
Region Midtjylland har udarbejdet notatet "Baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst". Notatet er opdateret september 2022 og er gældende for Region Midtjylland (se følgende to bilag: "Baggrundsnotat - 2022" og "Bilag til baggrundsnotat - 2022").
Besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb for Videreuddannelsesregion Nord for andet halvår 2022 og hele 2022 inkl. fleksforløb (Se bilag: Indberetning H-stillinger 2. halvår 2022 + 2022 samlet VUR Nord). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Opslåede og besatte introduktionsstillinger (Oktober 2022)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte introduktionsstillinger for Videreuddannelsesregion Nord for 2022 (Se bilag: Indberetning af introduktionsstillinger 2022). Tallene for 2022 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk.
Fleksibilitet i antal i-stillinger (Oktober 2022)
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger (se bilag: Administrationsnotat fleksibilitet i antal i-stillinger). Notatet beskriver mulighederne for, hvorvidt afdelinger kan få flere introduktionsstillinger end det maksimum de er angivet til i den lægefaglige indstilling.
På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2022, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimumsdimensionering (se bilag: Specialer fordelt efter søgning til hoveduddannelsesforløb 2022). Der er sket følgende ændringer:
Ændringer i pejlemærker | Specialer |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Kl. Genetik |
Fra pejlemærke 2 (lav søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning) | Oftalmologi |
Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning) | Kl. Mikrobiologi |
Specialevalgsdag 2023 (april 2023)
I samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord afholder Region Nordjylland i år specialevalgsdag for medicinstuderende og yngre læger. Specialevalgsdagen afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 15.15 – 18.30 på Aalborg Universitetshospital. I må allerede nu meget gerne sætte kryds i kalenderen.
PKL'er og UKO'er vil i den nærmeste fremtid modtage link til tilmelding samt program for dagen.
Hvis der er spørgsmål, kan I kontakte Maria Jul i Region Nordjylland (maria.jul@rn.dk)
Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger (April 2023)
Indberetning til Sundhedsstyrelsen om opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord for 1. halvår 2023 inkl. fleksforløb (Se bilag: Opslåede og besatte hoveduddannelsesstillinger - 1. halvår 2023). Tallene for 1. halvår 2023 i Videreuddannelsesregion Nord kan findes på www.videreuddannelsen-nord.dk. Tallene kan bl.a. bruges som et redskab til karrierevejledning af uddannelsessøgende.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Personaleredegørelsen for 2022 i Region Midtjylland er vedlagt som bilag. Ligeledes er administrationsnotat om besatte og ubesatte hoveduddannelsesforløb fra Sundhedsstyrelsen(Adm. uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse).
Bilag
7. Næste møde
Det indstilles,
at | uddannelsesudvalget fastsætter en dato. |
Sagsfremstilling
Den 28. november 2023 i Regionshuset Aarhus
Beslutning
Den 29. november på Aalborg UH. kl. 14-16. VUS og PKL koordinerer ift. ansættelsesrunde og uddannelsesudvalgsmøde.
8. Eventuelt
Det indstilles,
at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Revisionen af den lægelige videreuddannelse
- Revisionen af den lægelige videreuddannelse nærmer sig sin afslutning. VUS forventer at implementeringsarbejdet påbegyndes ultimo 2023. Rune uddyber punktet.
Hoveduddannelsesforløb ved Aalborg UH, Thisted
- Den postgraduat klinisk lektor uddyber punktet.
Beslutning
Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
9. Deltagere
Sagsfremstilling
Tilstede:
- Lotte Ebdrup (Overlæge, RH Randers).
- Hanne Arildsen (UAO & PKL, AUH)
- Lars Skov Dalgaard (UAO, HE Vest).
- Gitte Petersen (UAO, AAUH)
- Frauke Rudolf (UKYL, AUH). Virtuelt
- Rune Knudsen (AC-fuldmægtig, VUS)
- Rajesh Mohey (Overlæge, HE Midt, Viborg)
Afbud:
- Shakil Shakar (Overlæge, RH Nordjylland).
- Nina Rise (UKYL, AAUH)
- Karina Frahm (Specialerepræsentant).
- Jacob Bodilsen (UAO, AAUH)