Im Geriatri - Uddannelsesudvalg 01. december 2023 (Referat)
Om uddannelsesudvalget
Det specialespecifikke uddannelsesudvalg drøfter på sine møder spørgsmål om specialets lægelige videreuddannelse.
Udvalget arbejder på at sikre og udvikle en ensartet, høj kvalitet i speciallægeuddannelsen på alle uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra de afdelinger, der indgår i speciallægeuddannelsen.
I udvalget finder du altid:
- PKL (formand)
- Uddannelsesansvarlig overlæge fra alle afdelinger
- Repræsentation fra uddannelsessøgende i videreuddannelsesregionen
- Videreuddannelsessekretariatets AC-fuldmægtig, der sekretariatsbetjener specialet.
Dagsordener og referater
- Udvalg: IM Geriatri - uddannelsesudvalg
- Mødedato: 01. december, 2023 kl. 12:00
- Mødested: Regionshospitalet Randers, konference 1
Pkt. tekst
1. Godkendelse af dagsorden
Det indstilles,
at | udvalget godkender dagsordenen |
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
Deltagere:
Anne Birgitte Langsted, Regionshospitalet Gødstrup
Joanna Secher-Johnsen, Hospitalsenhed Midt, Viborg
Seham Shahla, Regionshospitalet Randers
Stig Andersen, Aalborg Universitetshospital
Marianne Ørum, Aarhus Universitetshospital
Bettina Havekrog, Regionshospital Nordjylland
Heidi Helverskov, Regionshospitalet Horsens
Lotte Kirring, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg
Astrid Heath, hoveduddannelseslæge.
Ausra Cleemann, Aalborg Universitetshospital
2. Nyt fra PKL
Det indstilles,
at | udvalget tager orienteringen til efterretning |
at | udvalget drøfter, hvordan den nye viden eventuelt kan sættes i spil i afdelingerne |
Sagsfremstilling
Stig orienterer om læring fra Medicinsk Uddannelseskonference 2023.
Beslutning
Stig orienterede om MUK 2023, der ifølge ham en rigtig god og anbefalelsesværdig uddannelseskonference med mange relevante diskussioner, oplæg og sessioner.
Stig blev særligt optaget af følgende tre emner:
- kunsten at være fejlbarlig. "Vores værdier hænger vi ikke i garderoben - dem tager vi med på arbejde".
- diskussion af kompetencevurdering. Formalisering af kompetencevurderingsmetoder for geriatriske hoveduddannelseslæger bliver et tema på et kommende uddannelsesudvalgsmøde.
- forskellen mellem feedback og debriefing.
3. Evaluering af vurderingssystem til ansøgninger
Det indstilles,
at | udvalget evaluerer på det nye vurderingssystem på baggrund af ansættelsesrunden 1. halvår 2024 |
Sagsfremstilling
Uddannelsesudvalget har i samarbejde med ansættelsesudvalget arbejdet på et nyt vurderingssystem, der skal gøre det lettere at differentiere ansøgerne og samtidig sikre dem en ensartet vurdering. Før samtalerne laves en CV-vurdering og efter samtalerne bedømmes ansøgerne på deres formidlingsevner og drive (potentiale eller x-faktor om man vil).
Beslutning
Marianne og Astrid orienterede om forslaget til nyt CV-vurderingssystem, der trækker på erfaringen fra pædiatri og almen medicin.
Tidsforbruget for vurdering af 4 ansøgere har været ca. 20 minutter i alt.
Udvalget gennemgik vægtningen af og pointgivningen for de forskellige fem parametre: klinisk erfaring, forskning, undervisning, kursus og karriere.
Marianne tilpasser CV-vurderingssystemet på baggrund af udvalgets bemærkninger.
Det blev aftalt, at det lægges op som officiel bedømmelsesmetode for specialet, når uddannelsesudvalget har godkendt på mail.
4. Status på uddannelsesprogrammer
Det indstilles,
at | udvalget aftaler en proces for udarbejdelse og godkendelse af de resterende uddannelsesprogrammer |
Sagsfremstilling
I forbindelse med at alle forløbstyper er ændret (pånær forløbstypen Regionshospitalet Horsens - Aarhus Universitetshospital) har afdelingerne arbejdet med at udarbejde nye uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne skal senest være godkendt, når de første uddannelseslæger tiltræder i de nye forløbstyper 1. marts 2024.
Status er at følgende:
Regionshospitalet Randers - Aalborg (betinget godkendt af UGUP, afventer bemærkninger fra afdelingerne)
Regionshospital Nordjylland - Aalborg Universitetshospital (godkendt)
Regionshospitalet Randers - AUH (betinget godkendt af UGUP, afventer bemærkninger fra afdelingerne)
Regionshospitalet Gødstrup - AUH (mangler Gødstrup-del)
Hospitalsenhed Midt (primært forankring i Viborg) - AUH (har fået dispensation til at afvente Regionrådets behandling af spareforslaget vedr. Regionshospitalet Silkeborg)
Hospitalsenhed Midt (primær forankring i Silkeborg) - AUH (har fået dispensation til at afvente Regionrådets behandling af spareforslaget vedr. Regionshospitalet Silkeborg)
Beslutning
Det blev aftalt, at afdelingerne arbejder videre med at færdiggøre uddannelsesprogrammerne.
AUH har efterfølgende tilrettet deres del på baggrund af bemærkninger fra UGUP. Regionshospitalet Gødstrup har sendt deres del til godkendelse i UGUP.
Hospitalsenhed Midt, Silkeborg og Viborg afventer Regionrådets behandling af spareforslaget vedr. Regionshospitalet Silkeborg.
Nye forløbstyper (fra 12-24-24 til 24-24-12)
Heidi orientere om, at der i Horsens ikke er fremdrift i at få ændret den nuværende forløbstyper, selvom der for så vidt er opbakning fra geriatrien.
Horsens er det eneste hospital, der har 6 måneders ansættelse i akutafdelingen i hoveduddannelsen i geriatri, og Horsens-Aarhus forløbet er det eneste forløb, der fortsat er stykket sammen af ét år på regionshospital, to år på universitetshospital og to år på regionshospital.
Det blev aftalt, at Stig gerne kommer på PKL-besøg på afdelingen med henblik på at drøfte fordelene ved at ændre forløbstypen, så den stemmer overens med de øvrige forløbstyper i specialet.
Stig og Heidi aftaler en dato for besøget.
5. Rundvisning på Regionshospitalet Randers
Sagsfremstilling
Seham viser rundt i de geriatriske uddannelsesrammer på Regionshospitalet Randers.
Beslutning
Seham viste rundt i de geriatriske uddannelsesrammer på Regionshospitalet Randers.
Det blev tilkendegivet, at indblikket i de fysiske rammer giver en god forståelse for den enkelte afdelings uddannelsesmuligheder.
6. Fordeling af tid mellem communtrunk og eget speciale i 2. år på regionshospital
Sagsfremstilling
Bettina Havekrog fra Regionshospitalet Hjørring har foreslået, at udvalget drøfter, hvordan afdelingerne i praksis fordeler tiden mellem communtrunk og eget speciale i 2. år på regionshospital.
Beslutning
udvalget erfaringsudvekslede kort om fordeling af tiden mellem communtrunk og geriatri.
Det blev besluttet, at punktet dagsordenssættes igen ved næste møde.
7. Næste møde
Det indstilles,
at | udvalget fastsætter en dato for næste uddannelsesudvalgsmøde |
at | udvalget drøfter, om der allerede nu er emner til dagsordenen |
Beslutning
Næste møde bliver 15. maj 2024.
Emner til kommende møder:
- fordeling af tiden mellem communtrunk og eget speciale i 2. år på regionshospital.
- formalisering af kompetencevurderingsmetoder
8. Eventuelt
Beslutning
”Lad os tale om døden”
PKL gav en kort introduktion til inspiration i samtalen om døden baseret på noveller og digte samlet i bogen ”Lindrende ord – lad os tale om døden”.
PKL kom til at love at sende et eksemplar af bogen til udvalgets medlemmer.