Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer

Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Abonnér
Referat
til
mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
den 8. december 2016 kl. 14:00
i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg, Konference 1


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af dagsorden
2 Godkendelse af referat
3 Temadrøftelse - Rådets fremadrettede arbejdsform (90 min. kl. 14.00 - 15.30)
4 Pause (15 min. kl. 15.30 - 15.45)
5 Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi (5 min. kl. 15.45 - 15.50)
6 Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Oftalmologi (5 min. kl. 15.50 - 15.55)
7 Administrationsnotat vedr. håndtering af forespørgsler om involvering af speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord (15 min. kl. 15.55 - 16.10)
8 Revidering af retningslinje for tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelse Nord (15 min. kl. 16.10 - 16.25)
9 Status for akutkirurgien i Thisted (10 min. kl. 16.25 - 16.35)
10 Orientering om 3-timersrapport 2015 fra Aalborg Universitetshospital (15 min. kl. 16.35 - 16.50)
11 Uddannelseskvaliteten på Ortopædkirurgisk Afdeling. Aalborg Universitetshospital (10 min. kl. 16.50 - 17.00)
12 Orientering om inspektorrapporter (5 min. kl. 17.00 - 17.05)
13 Orientering om nye skabeloner for uddannelsesprogrammer (5 min. kl. 17.05 - 17.10)
14 Orientering om status i Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (5 min. kl. 17.10 - 17.15)
15 Orientering om PKL (5 min. kl. 17.15 - 17.20)
16 Evaluering af den Pædagogisk Udviklende Funktion (5 min. kl. 17.20 - 17.25)
17 Orientering om indberetning af I og H forløb til Sundhedsstyrelsen (5 min. kl. 17.25 - 17.30)
18 Orientering om midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum (5 min. kl. 17.25 - 17.30)
19 Orientering om behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP (5 min. kl. 17.25 - 17.30)
20 Eventuelt
21 Deltagere
Sagnr.: 1-01-72-1-16

1. Godkendelse af dagsorden

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

 

Bemærk den længere varighed frem til kl. 19.30, hvilket skyldes at Videreuddannelsessekretariatet efter mødet er vært for en let julefrokost.

Beslutning

Formand Lone Winther Jensen (LWJ)  startede med at byde velkommen til Jacob Jacobsen, HR-chef, der er nyt medlem fra administrationen i Region Nordjylland.

 

Rådet godkendte herefter dagsordenen.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

2. Godkendelse af referat

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender referatet.

Sagsfremstilling

Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

 

I forhold til punkt 17, mødedatoer for Rådet i 2017, skal det bemærkes, at lokation for møderne henholdsvis d. 31. maj og d. 27. september er byttet. Dvs. at mødet i maj afholdes i Viborg, mens at mødet i september afholdes i Aarhus.

Beslutning

Rådet godkendte referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

3. Temadrøftelse - Rådets fremadrettede arbejdsform (90 min. kl. 14.00 - 15.30)

Sagsfremstilling

Temadrøftelsen vil denne gang omhandle Rådets arbejds- og mødeform, og vil tage udgangspunkt i en workshop. Til at styre workshoppen vil der være deltagelse af Annette Nedergaard, udviklingskonsulent i Region Nordjylland.

 

Program for temadrøftelsen

 

  1. Velkomst og indledning, herunder kort om ønsket og baggrunden for workshoppen, ved formand Lone Winther Jensen

 

Herefter proces, ved Annette Nedergaard

 

  1. Input op til mødet
  2. Formål (hen imod - væk fra) samt mål (at få mere energi og åben debat i DRRLV)
  3. SMART - mødekoncept i Region Nordjylland. Gennemgang af de fem elementer S M A R T i forhold til møderne i DRRLV, med bidrag fra deltagerne
  4. Øvelse 1 - det gode møde/det dårlige møde (summe + plenum)
  5. Øvelse 2 - hvad skal vi mere af, og hvordan? Hvad skal vi mindre af, og hvad skal fjernes?
  6. Opsamling med aftale om konkrete handlinger

Beslutning

LWJ indledede med at fortælle lidt om baggrunden for dagens temadrøftelse, herunder et ønske om en anden mødeform og en mere åben debat der i højere grad end i dag kan påvirke  uddannelsen.
 
Herefter bød LWJ velkommen til Annette Nedergaard, udviklingskonsulent i Region Nordjylland, der stod for at styre workshoppen. Annette sagde først lidt om forløbet frem til dagens workshop, hvorefter selve workshoppen gik i gang. Annettes oplæg er vedlagt (se bilag 1).
 
Første øvelse under workshoppen omhandlede hvad der karakteriserer det henholdsvis gode og dårlige møde. Medlemmerne blev bedt om at overveje dette, og derefter drøfte det med sidemanden. Blandt de nævnte eksempler var:
 
Det gode møde:
- Klart formål med mødet
- Deltagernes forskelligheder anvendes konstruktivt
- Plads til uenighed og debat
- Dagsordenen indeholder reelle spørgsmål der fordrer diskussion og mulighed for at ska-be forandringer
 
Det dårlige møde:
- For meget orientering
- Uklart formål med mødet
- Der snakkes myter og ikke fakta
- Der lyttes ikke aktivt til andre meninger og holdninger
 
Ved den anden øvelse blev medlemmerne inddelt i fire grupper, der hver især skulle drøfte en række udsagn, og derudfra beskrive hvorvidt den nuværende mødeform for Rådet har et problem eller en endnu uforløst mulighed, og hvilken handlinger der kan gøres med henblik på at skabe forbedring.
Blandt gruppernes eksempler var:
  
 
 

LWJ vil gerne takke alle medlemmerne af Rådet for god og aktiv deltagelse i workshop-pen, og den positive indstilling på dagen. Alle inputs er taget til efterretning og vil være med til at danne grundlag for de forandringer der skal hjælpe med at forbedre Rådets fremadrettede arbejde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

4. Pause (15 min. kl. 15.30 - 15.45)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-92-15

5. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi (5 min. kl. 15.45 - 15.50)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den nye lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i intern medicin: kardiologi.

Sagsfremstilling

Medicinsk afdeling på HE Vest bliver den 1. januar 2017 delt op i en afdeling for hjertesygdomme og en medicinsk afdeling. Hoveduddannelseslæger i intern medicin: kardiologi har indtil nu været ansat på medicinsk afdeling. Fra 1. januar 2017 får de ansættelse på den nye afdeling for hjertesygdomme. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse den lægefaglige indstilling (se bilag 1).

 

Den lægefaglige indstilling er udarbejdet af postgraduat klinisk lektor Dorte Guldbrand Nielsen og har været drøftet i det specialespecifikke uddannelsesudvalg for intern medicin: kardiologi.

 

Den lægefaglige indstilling er i høring ved de berørte parter og eventuelle indsigelser vil blive viderebragt på rådsmødet.

 

PKL Dorte Guldbrand Nielsen deltager ikke i mødet.

Beslutning

Berit Bjerre Handberg (BBH), sekretariatschef, gennemgik baggrunden for den lægefag-lige indstilling. De fælles intern medicinske kompetencer opnås via funktion på medicinsk afdeling og i vagten – og sikres via uddannelsesprogrammerne.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-120-15

6. Lægefaglig indstilling for hoveduddannelsen i Oftalmologi (5 min. kl. 15.50 - 15.55)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i Oftalmologi.

Sagsfremstilling

Da den senest godkendte lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i Oftalmologi er fra 2008, er fordelingen af uddannelsesforløb blevet drøftet i det videreuddannelsesregionale uddannelsesudvalg for Oftalmologi, og den lægefaglige indstilling er blevet flyttet over i den nyeste skabelon for lægefaglige indstillinger (se bilag 1).

 

Der er ikke blevet ændret i dimensioneringen for hoveduddannelsen i videreuddannelsesregionen, eller fordelingen af uddannelsesforløbene på de uddannelsesgivende afdelinger.

 

PKL Carl Uggerhøj Andersen deltager ikke i mødet.

Beslutning

BBH gennemgik baggrunden for den lægefaglige indstilling.

 

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Bilag

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

7. Administrationsnotat vedr. håndtering af forespørgsler om involvering af speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord (15 min. kl. 15.55 - 16.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter udkast til administrationsnotat med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling

På mødet i Rådet d. 15. september 2016 blev det besluttet, at Rådet skal have en principiel drøftelse af, hvornår det giver mening at involvere speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløb.

 

Hvis der er målbeskrevne kompetencer, der kun kan opnås i speciallægepraksis skal speciallægepraksis naturligvis involveres i hoveduddannelsesforløbene.

 

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet udkast til et administrationsnotat, der angiver rammerne for at indstille involvering af speciallægepraksis i et speciale til Rådet (se bilag 1).

 

Rådet bedes særligt forholde sig til følgende to aspekter i udkastet:

 

1. Hvorvidt Rådet er enigt i, at minimum 33 % af speciallægerne skal være i speciallægepraksis før involvering af speciallægepraksis kan overvejes

2. Hvorvidt Rådet er enigt i, at specialets PKL skal vurdere, at der er kompetencer der bedre eller mere hensigtsmæssigt kan opnås i speciallægepraksis, før involvering af speciallægepraksis kan overvejes

 

I forbindelse med udarbejdelsen af administrationsnotatet har Videreuddannelsessekretariatet undersøgt fordelingen mellem speciallæger i praksis og på hospitaler for de specialer, hvor involvering af speciallægepraksis i hoveduddannelsesforløb allerede er gældende.

 

Der er tale om følgende specialer:

 

• Dermatologi-venerologi

• Oftalmologi

• Oto-, rhino-, laryngologi

 

Fordelingen mellem speciallæger i praksis og på hospital i de ovennævnte specialer kan ses nedenfor i antal speciallæger og i procent:

 

Tabel 1: Tal vedr. speciallægepraksis er fra sundhed.dk og tal vedr. hospital er fra RN og RM via løndata

 

 

Beslutning

BBH gennemgik baggrunden for dagsordenspunktet. Videreuddannelsessekretariatet modtager jævnligt henvendelser vedrørende ønsker om, at speciallægepraksis kan blive inddraget speciallægeuddannelsen.

 

Rådet drøftede rammerne om involvering af speciallægepraksis i speciallægeuddannelsen, herunder udkastet til administrationsnotat.

 

Rådet havde et par ændringer til udkastet, bl.a. at det skal præciseres, at de 33 % henviser til antal speciallæger der arbejder i en speciallægepraksis i Videreuddannelsesregion Nord

 

Med ovenstående ændringer godkendte Rådet administrationsnotatet. Det endelige administrationsnotat vil være på dagsordenen til orientering ved næste møde i DRRLV.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-82-15

8. Revidering af retningslinje for tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelse Nord (15 min. kl. 16.10 - 16.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter udkast til revideret retningslinje for tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling

På baggrund af ny godkendt målbeskrivelse for KBU (se bilag 1), skal der udarbejdes en revideret retningslinje for tilrettelæggelse af KBU i Videreuddannelsesregion Nord (VUR Nord).

 

En revidering af den nuværende retningslinje har været til behandling ved Klinikforum i Region Midtjylland samt ved Koordinationsgruppen for lægelig videreuddannelse i Region Nordjylland (se bilag 2 for nuværende retningslinje). Yderligere har der været høring af hospitalsenhederne i VUR Nord per mail.

 

På baggrund af behandlingen i de politiske regioner samt høringen af hospitalsenhederne har Videreuddannelsessekretariatet udarbejdet et udkast til en revideret retningslinje for tilrettelæggelsen af KBU i VUR Nord (se bilag 3). I tillæg er der vedlagt en version af udkast til ny retningslinje, der viser alle ændringer der er indarbejdet i udkastet (se bilag 4).

 

De væsentligste ændringer i udkastet er:

 

  • Opdeling i akutte og kroniske delansættelser anvendes ikke længere
  • Flere forskellige specialer der kan inddrages i KBU-forløb

 

KBU-forløbene er overordnet fordelt af Sundhedsstyrelsen til hver af de tre videreuddannelsesregioner på baggrund af befolkningstal, hvorfor VUR Nord modtager 33 % af samtlige KBU-forløb for en given runde. Af de 33 % modtager Region Midtjylland 2/3 og Region Nordjylland 1/3.

 

For hver af de respektive regioner er der godkendt en overordnet lægefaglig indstilling for KBU, der er grundlag for fordeling af  KBU-forløbene på de enkelte hospitalsenheder (se bilag 5 og 6). Yderligere er der godkendt lægefaglige indstillinger for hvert af hospitalerne i VUR Nord, der angiver hvilke forskellige typer af KBU-forløb der kan anvendes på det givne hospital.

Ved hver KBU-valgrunde melder hvert hospital til Videreuddannelsessekretariatet hvilke KBU-forløb der skal være tilgængeligt for kommende KBU-læger at vælge.

Beslutning

BBH orienterede om baggrunden for punktet. Herunder blev det understreget, at der skal udarbejdes og godkendes nye uddannelsesprogrammer for samtlige KBU-forløb i løbet af foråret, sådan at de er klar til de KBU-læger der starter d. 1. august 2017.

 

Rådet drøftede udkastet til rammer og retningslinjer for tilrettelæggelse af KBU, og havde et par ændringer til udkastet. Med ændringerne godkendte Rådet udkastet. Det endelige notat vil være på dagsordenen til orientering ved næste møde i DRRLV.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-149-11

9. Status for akutkirurgien i Thisted (10 min. kl. 16.25 - 16.35)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er sket midlertidige ændringer i setuppet omkring den akutte kirurgi i Regionshospital Nordjylland, Thisted, da der er rekrutteringsudfordringer ift. speciallæger i kirurgi. De akutte kirurgiske patienter fra området bliver i stedet håndteret i Hjørring, Aalborg og Viborg.

 

Herved påvirkes hospitalets mulighed for at løse uddannelsesopgaven. Håndteringen af de aktuelt godkendte uddannelsesstillinger er beskrevet i bilaget 'Notat vedrørende uddannelsesstillinger til lægelig videreuddannelse på Regionshospital Nordjylland Thy Mors, Thisted'. Håndteringen er sket i dialog mellem hospitalet, administrationen i Region Nordjylland og Videreuddannelsessekretariat Nord indenfor rammerne af bilaget 'Administrationsnotat - Håndtering af fleksibilitet i antal i-stillinger i Videreuddannelsesregion Nord'.

 

På mødet vil Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge, komme med en status med fokus på uddannelsesområdet.

Beslutning

På mødet gennemgik Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge, status for akutkirurgien i Thisted, herunder den historiske kontekst, der har medført de ændringer der er foretaget.

 

I foråret vil politikerne i Region Nordjylland se på profilen for Regionshospitalet i Thisted, herunder hvorvidt hospitalet fremadrettet skal have akutkirurgisk funktion.

 

Rådet roste arbejdet og tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

10. Orientering om 3-timersrapport 2015 fra Aalborg Universitetshospital (15 min. kl. 16.35 - 16.50)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Aalborg Universitetshospital har frigivet rapport vedrørende 3-timersmødet i 2015, omhandlende kompetencevurdering (se bilag 1).

 

I rapporten kan der læses om de erfaringer og nye idéer, som de yngre læger samt deres kolleger og ledere på Aalborg Universitetshospital er kommet med i forhold til implementering af kompetencevurdering og feedback.

 

På mødet vil Susanne Nøhr holde et kort oplæg omkring rapporten.

 

Rapporten er vedlagt som bilag og kan yderligere læses via følgende link:

http://www.aalborguh.rn.dk/For-Sundhedsfaglige/Uddannelse-kurser-og-kompetenceudvikling/Laegers-Uddannelsesforum-(LUF)/3-timersmoeder/3-timersrapporten-2015/~/media/Hospitaler/AalborgUH/For%20sundhedsfaglige/Uddannelse,%20kurser%20og%20kompetenceudvikling/LUF/3-timersm%c3%b8der/2015/3-timersrapporten%202015.ashx

 

Beslutning

På mødet holdte Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge, oplæg omkring 3-timersrapporten fra Aalborg Universitetshospital. Susannes oplæg fra mødet er vedlagt (se bilag 2).

 

Rapporten har fokus på, hvordan de uddannelsessøgende læger oplever at kompetencevurdering og feedback understøtter deres uddannelse og deres evne til at løse arbejdsopgaver som læger.

 

Rådet roste arbejdet og tog rapporten til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-75-15

11. Uddannelseskvaliteten på Ortopædkirurgisk Afdeling. Aalborg Universitetshospital (10 min. kl. 16.50 - 17.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Rådet drøftede opfølgning på inspektorbesøg på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital på møde den 10. december 2015. Inspektorbesøget fandt sted 31. august 2015. Læringsmiljøet beskrives i inspektorrapporten som godt og trygt, men der vurderedes at være behov for forbedringer i forhold til "konferencernes læringsværdi", "arbejdstilrettelæggelse" samt "læring og kompetenceudvikling". Næste inspektorbesøg på afdelingen forventes at finde sted som rutinebesøg ultimo 2019.

 

På mødet i Rådet orienterede PKL Svend Erik Østgaard om de tiltag, der er iværksat på afdelingen og det blev besluttet, at Rådet skulle have yderligere en redegørelse vedr. afdelingens opfølgning på inspektorbesøget.

 

Ledende overlæge Christian Pedersen orienterer om afdelingens arbejde med uddannelseskvaliteten.

 

PKL Svend Erik Østgaard er forhindret i at deltage.

Beslutning

LWJ gennemgik baggrunden for orienteringen.

 

På mødet deltog følgende:

- Christian Pedersen, ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitets-hospital

- Luis Sigaard Ferreira, UKYL, ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

- Svend Erik Østgaard, PKL i ortopædkirurgi

 

Christian Pedersen gennemgik afdelingens handleplan, og hvilke ændringer der er sket på afdelingen som følge heraf. Handleplan er vedlagt referatet (se bilag 1). Der er især kommet et større fokus på kompetencevurdering og feedback.

 

Luis Sigaard Ferreira  berettede, at de uddannelsessøgende læger oplever en afdeling med større fokus på operationer og mindre fokus på skadestuearbejde. Derudover er der blevet større søgning og besættelse af uddannelsesstillingerne på afdelingen.

 

Rådet roste afdelingens arbejde, og fremhævede hvordan godt arbejde på uddannelsesområdet medfører gevinster ift. rekruttering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

12. Orientering om inspektorrapporter (5 min. kl. 17.00 - 17.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

 

 

Aalborg Universitetshospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling den 13. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et rutinebesøg på en klinisk mikrobiologisk afdeling, hvor der er koblet tre yngre læger i introduktionsforløb og tre yngre læger i hoveduddannelse i klinisk mikrobiologi. Afdelingen har et positivt uddannelsesmiljø.

 

Forrige besøg var i ultimo 2012, og der lagde inspektorerne vægt på, at oplæring i metode og tolkning i molekylærbiologi og at kontinuiteten i forbindelse med bloddyrkningsfund skulle forbedres. Begge indsatsområder er blevet forbedret, og vurderes som tilfredsstillende opfyldt.

 

Både yngre læger og speciallæger deltog i selvevalueringen, og ved det planlagte besøg var der deltagelse fra relevante grupper og fra hospitalsledelsen. Der var vedlagt dokumentation for individuelle uddannelsesplaner og introduktionsprogram for både intro- og hoveduddannelsesforløb samt andre relevante dokumenter.

 

Inspektorerne anførte 4 temaer som ”Tilfredsstillende” og 12 temaer som ”Særdeles god”.

Herved opgraderer de en række temaer i forhold til selvevalueringen. Eksempelvis blev ’Forskning’ opgraderet fra ”Behov for forbedringer” til ”Tilfredsstillende”. I kommentarerne skrives der, at afdelingen har et meget aktivt og produktivt forskningsmiljø og inddragelsen af yngre læger i forskningsaktiviteten er god.

 

Inspektorerne beskriver afdelingen som en stærk uddannelsesafdeling med et bemærkelsesværdigt godt samarbejde mellem yngre læger, speciallæger og andre faggrupper. Dette inkluderer en velfungerende supervision og læring.

Vi finder det særdeles godt, at afdelingen har et godt læringsmiljø for yngre læger.

Det kommer også til udtryk i temascoringen, hvor læringsmiljøet på afdelingen har scoret ”Særdeles god”. Derudover finder de uddannelsessøgende læger, at ledelsen er meget åben og lydhør og at de yngre læger inddrages i høj grad i administrative og ledelsesmæssige opgaver.

 

Inspektorerne opstiller tre indsatsområder for at forbedre uddannelsesafdelingens indsats. Disse indsatsområder omhandler opfølgning på vagt, hygiejne samt mere tid til kontorarbejde. Inspektorerne udtrykker, at der er en begrænset uddannelsesværdi i vagtarbejdet, idet de yngre læger har en fast fridag efter en døgnvagt. Dette giver en udfordring i at få systematisk feedback på faglige beslutninger. Den infektionshygiejniske enhed er fysisk adskilt fra den klinisk mikrobiologiske afdeling. Dette giver en udfordring i inddragelsen af yngre læger i hverdagsproblematikker indenfor hygiejne.

 

Generelt er inspektorerne meget positive overfor uddannelsesafdelingen.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg ultimo 2020.

 

 

Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen den 14. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et rutinebesøg på en onkologisk afdeling. Det er en stor afdeling med over 8.000 udskrevne patienter om året og 110.000 ambulante besøg om året. Der er koblet 16 yngre læger i introduktionsforløb og 18 yngre læger i hoveduddannelse. Afdelingen har et stort fokus på uddannelse fra hospitals- til afdelingsniveau.

 

Forrige besøg var i 2012, og der lagde inspektorerne i deres indsatsområder vægt på vejlederroller, uddannelse i stråleterapi, introduktionsprogrammet samt grønspættebøgerne. Det er efterfølgende blevet en permanent ordning, at H-læger fungerer som vejledere for I-læger, hvilket må siges at være meget positivt. Det vurderes dog, at antallet af H-læger der bruges som vejledere kan forøges. Fokusset på stråleterapi har betydet, at stråleterapi prioriteres meget højt. Det har medført, at de yngre læger mener, at de har landets bedste uddannelse i stråleterapi. Ved dette inspektorbesøg vurderede de yngre læger, at introduktionen ved gruppeskift generelt er tilfredsstillende. Med hensyn til indsatsområdet ift. grønspættebøgerne har afdelingen valgt at udskyde dette indsatsområde til efter den 1.10.2016, hvor afdelingens grupper omorganiseres. Det er positivt at se, at uddannelsesafdelingen har arbejdet med sine tidligere indsatsområder samt forbedret disse.

 

Det fremgår af inspektorrapporten, at besøget var yderst veltilrettelagt, og at samtlige lægekategorier, hospitalsledelsen og andre faggrupper var repræsenterede ved besøget. Det nævnes dog også, at selvevalueringen fremover primært bør udfyldes af de yngre læger. Der var vedlagt uddannelsesprogram, individuelle uddannelsesplaner samt andre relevante dokumenter forud for besøget.

 

Inspektorerne anfører 8 temaer som ”Tilfredsstillende” og 8 temaer som ”Særdeles god”. Herved opgraderer de en række temaer i forhold til selvevalueringen. Temaerne ’Uddannelsesprogram’ og ’Uddannelsesplan’ anses som særligt vigtige temaer, og disse blev anført som ”Særdeles god”.

 

Det fremgår af inspektorrapporten, at afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, som de yngre læger er tilfredse med samtidig med, at de er stolte af deres afdelings indsats. Særligt fremhæves afdelingens uddannelsesmiljø i stråleterapi. Den uddannelsesansvarlige overlæge er meget vellidt, og har gjort en stor indsats for at optimere læringsmiljøet på afdelingen. Afdelingen står overfor en snarlig udflytning til Skejby, og her er det vigtigt at afdelingen fastholder de uddannelsesmæssige værdier og den gode kultur i processen.

 

Inspektorerne opstiller fem indsatsområder for at optimere uddannelsesafdelingens indsats. Disse indsatsområder omhandler hovedvejlederfunktionen, vejlederfunktion, instrukser og administratorrollen, introduktion af delingen samt MDT og visitationer.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutinebesøg i medio 2020.

 

 

Regionshospital Nordjylland, Billeddiagnostisk Afsnit (Hjørring) den 20. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et førstegangsbesøg på en billeddiagnostisk afdeling. Afdelingen udfører almen radiologi ift. abdominal kirurgi indenfor en lang række specialer. Det er en mindre afdeling med én yngre læge i introduktionsstilling og to yngre læger i hoveduddannelse. Afdelingen har selv et stort fokus på forbedring af uddannelsen, hvilket er positivt for afdelingens fremadrettede uddannelsesarbejde.

 

Både yngre læger og speciallæger deltog i selvevalueringen, og ved det planlagte besøg var der deltagelse fra relevante faggrupper og fra hospitalsledelsen. Der var vedlagt uddannelsesprogram, eksempel på en individuel uddannelsesplan samt andre relevante dokumenter forud for besøget.

 

Inspektorerne anfører 8 temaer som ”Tilfredsstillende” og 8 temaer som ”Særdeles god”. Herved opgraderer de en række temaer i forhold til selvevalueringen.

 

Afdelingen beskrives som en velfungerende afdeling, der har et stort fokus på at forbedre uddannelsen af yngre læger. Denne beskrivelse bekræftes af selvevalueringen, hvor afdelingen viser, at de er bevidste om hvilke uddannelsesmæssige hængepunkter afdelingen har samtidig med, at de har idéer og løsningsforslag til hvordan disse hængepunkter kan forbedres.

 

Inspektorerne opstiller ingen indsatsområder, hvilket begrundes med at det er svært at identificere ikke allerede identificerede udfordringer. Derudover har afdelingen allerede lagt en omfattende plan for hvordan forbedring af uddannelsen af yngre læger skal foregå. Sundhedsstyrelsen ser meget positivt på, at afdelingen selv er bevidste og opmærksomme på udfordringer samt løsningsforslag.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg medio 2020.

 

 

Hospitalsenheden Horsens, Medicinsk Afdeling den 20. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et rutinebesøg på en afdeling, der har yngre læger i introduktionsuddannelse (8) samt hoveduddannelse (18) inden for adskillige specialer. 

 

Speciallæger og uddannelseslæger fra afdelingen har deltaget i udfyldelsen af selvevalueringen - det fremgår ikke, om afdelingsledelsen deltog. Af inspektorrapporten fremgår det, at der ved besøget var deltagelse af lægelig vicedirektør (1), koordinerende uddannelsesoverlæge (1), uddannelsesansvarlige overlæger (2), afdelingens speciallæger (10), uddannelseslæger (15) samt afdelingssygeplejersker.

 

Der er ikke helt overensstemmelse mellem temascoringerne i afdelingens selvevaluering og i inspektorrapporten, da der er forskelle på scoringerne i forhold til 6 temaer. Inspektorerne vurderer ét tema til ”Særdeles god” (’Introduktion til afdelingen’), ét tema med ”Behov for forbedring” (’Konferencens læringsværdi’) samt et tema til ”Utilstrækkeligt” (deltagelse i forskning).

Afdelingen angiver, at der er ”Behov for forbedring” vedrørende 3 temaer (’Uddannelsesplan’), (deltagelse i forskning) og (’Arbejdstilrettelæggelse’). Resterende temaer er vurderet ens af inspektorer og afdeling som ”Tilstrækkelig”.

 

Det er positivt, at inspektorerne scorer temaet ’Introduktion til afdelingen’ som ”Særdeles god”.

 

Det bemærkes, at temaet ’Forskning’ heller ikke ved inspektorbesøget i 2007 var et uddannelsesområde, som blev prioriteret. Tillige efterspørger uddannelseslægerne fortsat, at undervisningsmulighederne integreres mere i det daglige arbejde.

 

Afdelingen har et stort patientgrundlag og et fokus på produktion, mens den daglige supervision og undervisning af uddannelseslæger kan optimeres blandt andet gennem udnyttelse af konferencernes uddannelsesværdi samt ved at skabe mere kontinuitet i uddannelsesforløbene, hvorfor Sundhedsstyrelsen støtter op om de nævnte fire indsatsområder.

 

Samlet kan det konkluderes, at afdelingen har daglige undervisningsseancer og regelmæssige skemalagte vejledermøder, men kan optimere uddannelsesforholdene gennem ovennævnte tiltag.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg ultimo 2020.

 

 

Aarhus Universitetshospital, Øjenafdelingen den 23. august 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Der er tale om et rutinebesøg på en afdeling, der har yngre læger i introduktionsuddannelse (5) samt hoveduddannelse (13) inden for to specialer. 

 

Speciallæger og uddannelseslæger fra afdelingen har deltaget i udfyldelsen af selvevalueringen. Af inspektorrapporten fremgår det, at der ved besøget var deltagelse af sygehusledelse (3), afdelingens speciallæger (14) og uddannelseslæger (12) samt andre personalegrupper (4).

 

Der er overvejende overensstemmelse mellem temascoringerne i afdelingens selvevaluering og i inspektorrapporten. Inspektorerne vurderer 5 temaer som ”Særdeles god” og 11 temaer som ”Tilstrækkelig”. 

 

Afdelingen beskrives af inspektorerne som velfungerende med et stort engagement i uddannelsesmæssige forhold.

De yngre læger efterspørger flere skemalagte vejledersamtaler og inspektorerne anbefaler at dette indføres.

Sundhedsstyrelsen støtter op om dette samt øvrige indsatsområder. 

 

Samlet set konkluderes det, at afdelingen har et særdeles godt og trygt læringsmiljø.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg ultimo 2020.

 

 

Hospitalsenheden Horsens, Billeddiagnostisk Afdeling (Røntgen) den 13. oktober 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et førstegangsbesøg på Billeddiagnostisk Afdeling, der udfører radiologi indenfor en række specialer. Afdelingen udfører 95.000 undersøgelser om året, og har 3 yngre læger i introduktionsforløb samt 2 yngre læger i hoveduddannelsesforløb.

 

Både yngre læger og speciallæger deltog i selvevalueringen, og ved det planlagte besøg var der deltagelse fra 6 speciallæger, 5 yngre læger, 2 fra sygehusledelsen samt 1 fra anden relevant faggruppe. Der var vedlagt relevante dokumenter forud for besøget.

 

Inspektorerne anfører 13 temaer som ”Særdeles god”, 2 temaer som ”Tilfredsstillende” samt 1 tema som ”Behov for forbedring”. Herved opgraderer inspektorerne en række temaer i forhold til selvevalueringen. Det var temaet ’Forskning’, der blev scoret til ”Behov for forbedring”.

 

Afdelingen beskrives som inspirerende og imponerende med en entusiastisk ledelse og medarbejdere med fokus på uddannelse.

Der er fokus på, at introduktionslægerne hurtigt læres op i simple men væsentlige opgaver. Dette betyder, at introduktionslægerne hurtigt bliver værdifulde for afdelingen, hvilket er meget positivt. Afdelingen har iværksat en række initiativer, der medvirker til at de yngre læger opnår et niveau der ligger betydeligt højere end hvad målbeskrivelsen kræver.

 

Der er ikke fremført forslag til yderligere tiltag, der kan fremme uddannelsen på afdelingen.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutine besøg ultimo 2020.

 

 

Aarhus Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling R den 12. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et rutinebesøg på en hæmatologisk afdeling i Kræft- og Inflammationscentret på AUH, som varetager uddannelse i intern medicin, hæmatologi og onkologi. Det er en større afdeling, og afdelingen har tilknyttet 3 yngre læger i introduktionsforløb i intern medicin samt 6 yngre læger i hoveduddannelse i hæmatologi (5) og onkologi (1).

 

Tidligere besøg fandt sted i primo 2012, hvor der blev opstillet 4 indsatsområder for afdelingen, hvor det endnu ikke er alle indsatsområder, der er fuldt ud implementeret.

 

Både yngre læger og speciallæger deltog i selvevalueringen, og ved det planlagte besøg var der deltagelse fra 8 yngre læger, 19 speciallæger, 3 fra sygehusledelsen samt 5 fra andre relevante faggrupper. Der var vedlagt relevante dokumenter forud for besøget.

 

Inspektorerne anfører 8 temaer som ”Tilstrækkelig” samt 8 temaer som ”Særdeles god”. Herved opgraderer inspektorerne et enkelt tema i forhold til selvevalueringen. Det er temaet ’Uddannelsesplan’, der er blevet opgraderet til ”Særdeles god”. Hvert tema er uddybet i inspektorrapporten.

 

Afdelingen beskrives som en afdeling, der trods et stort arbejdspres yder en stor indsats for videreuddannelsen af yngre læger. Endvidere har afdelingen skabt et trygt læringsmiljø, hvilket er meget positivt for uddannelsen af yngre læger. Der differentieres i arbejdet for de yngre læger ud fra deres kompetenceniveau, således at de yngre læger oplever en progression i uddannelsesforløbet.

Inspektorrapporten giver et godt indtryk af en afdeling, der har struktureret uddannelsen af yngre læger, og har formået at skabe en afdeling og et forløb, der giver de yngre læger en stor læringsværdi.

 

Inspektorerne opstiller tre indsatsområder, der omhandler supervision, kommunikation samt den UAO’s tilknytning til ledergruppen. Indsatsområdet der skal forbedre supervisionen, er videreført fra forrige besøg.

 

Næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som rutinebesøg medio 2020.

 

 

Psykiatrien i Region Midtjylland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center den 20. september 2016

 

Rapporten har følgende kommentarer:

 

Besøget var et rutinebesøg på et Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, der sidst havde besøg i 2008. Afdelingen har 9 yngre læger i introduktionsforløb og 18 yngre læge i hoveduddannelse i psykiatri.

 

Både yngre læger og speciallæger deltog i selvevalueringen, og ved det planlagte besøg var der deltagelse fra 10 speciallæger, 10 yngre læger, 1 fra sygehusledelsen samt 5 fra andre relevante faggruppe.

 

Der er overvejende overensstemmelse mellem temascoringerne i afdelingens selvevaluering og i inspektorrapporten. Inspektorerne vurderer 1 tema, ’Forskning’ som ”Behov for forbedringer”, 14 temaer som ”Tilstrækkelig” og 1 tema som ”Særdeles god”.

 

Afdelingen prioriterer uddannelse, trods udfordringer med rekruttering og mange opgaver.

 

Dog opleves der mangler ift. tilrettelæggelse af læring af forskningskompetencer og inspektorerne anbefaler, at afdelingens forskningsenhed integreres bedre i afdelingens videreuddannelse. Endvidere anbefaler de, at de nyligt udarbejdede uddannelsesprogrammer integreres bedre i afdelingen.

Sundhedsstyrelsen støtter de fremsatte indsatsområder og tilhørende tidsrammer. 

 

Afdelingen klarer sig dog overordnet godt og næste inspektorbesøg kan forventes at finde sted som et rutinebesøg i ultimo 2020.

Beslutning

BBH orienterede.

 

Rådet roste de flotte inspektorrapporter, især for de billeddiagnostiske afdelinger i Horsens og Hjørring, og tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

13. Orientering om nye skabeloner for uddannelsesprogrammer (5 min. kl. 17.05 - 17.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) har det seneste år arbejdet på nye skabeloner for uddannelsesprogrammerne (se bilag 2 til 4).

 

UGUP har oplevet, at udarbejdelsen af gode uddannelsesprogrammer har været en stor udfordring for de uddannelsesansvarlige overlæger, såvel som for PKL'erne. På den baggrund har UGUP ønsket at udarbejde skabeloner, der gør krav og forventninger til uddannelsesprogrammerne mere klare. Samtidig har UGUP ønsket, at uddannelsesprogrammerne i højere grad opleves som praksisnære, relevante og brugbare for uddannelseslæger såvel som UAO'er og vejledere på uddannelsesafdelingerne.

 

For at kvalificere de nye skabeloner har UGUP inddraget PKL'er, UKO'er og de yngre læger.

 

Det centrale i de nye skabeloner er:

 

- at programmerne er delt op efter afdeling og ikke afsnit.

- at der lægges op til mindre prosa og flere links, som afdelingerne selv har ansvar for at opdatere. Eksempelvis afdelingsbeskrivelsen.

- at der gives mere frihed ift. udarbejdelse af en oversigt over, hvilke målbeskrevne kompetencer uddannelseslægerne skal opnå og hvor, hvornår og hvordan de skal opnås.

 

Til skabelonerne hører også en vejledning til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer (se bilag 1).

 

VUS planlægger desuden en mere proaktiv indsats i forbindelse med udarbejdelse af nye uddannelsesprogrammer. Dette i form af workshops på møder i de enkelte specialeres specialespecifikke uddannelsesudvalg. Formålet med indsatsen og workshops er at være på forkant med revision af programmer, og at flytte en stor del af tiden, de uddannelsesansvarlige overlæger bruger på uddannelsesprogrammer, til møderne, eftersom opgaven nemt kan overskygges af andre vigtige opgaver i hverdagen.

 

Bente Malling, ledende lektor, giver en orientering om processen og resultatet. 

Beslutning

Bente Malling, ledende lektor, orienterede om arbejdet med de nye skabeloner.

 

Rådet roste arbejdet og godkendte skabelonerne. Skabelonerne anvendes de næste to år, hvorefter de skal evalueres.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-259-15

14. Orientering om status i Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (5 min. kl. 17.10 - 17.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Rådet godkendte d. 10. december 2015 kommissoriet for Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (UUU). Med godkendelsen fulgte opfølgning efter 1 år.

 

UUU har i 2016 afholdt to møder. På møderne har udvalget beskæftiget sig med, hvilke kompetenceudviklingstilbud der allerede er etableret  for de uddannelsesgivende i Videreuddannelsesregion Nord. Som et led i kortlægningen har udvalget diskuteret, hvorvidt  der er behov for revision ift. indhold på tilbuddene, og hvor der umiddelbart er mangler ift. kompetenceudvikling af de uddannelsesgivende.

 

På denne baggrund har udvalget besluttet at arbejde med følgende temaer i 2017:

 

  • Styrkelse af temaerne kompetencevurdering og feedback på de eksisterende tilbud
  • Transfer, både som tema på tilbuddene og ift. udbytte for de uddannelsesgivende
  • Den røde tråd mellem udbudte kurser fra obligatoriske kurser i den kliniske basisuddannelse og til kurser udbudt til speciallæger
  • Kommunikation bl.a. ift.  teamtræning og teamledelse
  • Evaluering af kursusudbytte

 

Herudover har udvalget drøftet behovet for et videreuddannelsesregionalt kompetenceudviklingstilbud for Uddannelseskoordinerende Yngre Læger (UKYL). Udvalget påtænker, på den baggrund, at udarbejde et udkast til indhold i et sådant tilbud og forelægge dette til drøftelse i DRRLV. 

 

Kommissoriet for udvalget er vedhæftet.

 

Bente Malling, ledende lektor, deltager på mødet og vil kunne uddybe ved behov.

Beslutning

Bente Malling gennemgik UUUs arbejde det første år.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning og fastholder udvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

15. Orientering om PKL (5 min. kl. 17.15 - 17.20)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringerne til efterretning.

Sagsfremstilling

Følgende PKL'er er ansat/forlænget pr. 1. juli 2016

 

- Carl Uggerhøj, PKL i oftalmologi

- Erik Hvid Danielsen, PKL i neurologi

- Mogens Pfeiffer Jensen, PKL i intern medicin: reumatologi

- Morten Kjølbye, PKL i psykiatri

- Thomas Balslev, PKL i pædiatri

- Ilse Christiansen, PKL i intern medicin: hæmatologi

- Karen Lindorff-Larsen, PKL i færdigheds- og simulationstræning i Region Nordjylland

- Lone Sunde, PKL i klinisk genetik

- Peter Ramsing, PKL i børne- og ungdomspsykiatri

- Søren Prins, PKL i almen medicin i Region Midtjylland

- Roar Maagaard, PKL i almen medicin i Region Midtjylland

- Joachim Frølund Hansen, PKL i almen medicin i Region Midtjylland

- Helle Lykkeskov Nibro, PKL i anæstesiologi

- Torben Laursen, PKL i klinisk farmakologi

- Tine Damsgaard, PKL i plastikkirurgi

- Susanne Nøhr, PKL i medicinsk pædagogik  

- Thomas Jensen, PKL i tand-, mund- og kæbekirurgi

- Jens Frederik Dahlerup, PKL i gastroenterologi og hepatologi  

- Anita Sørensen, PKL i samfundsmedicin  

- Jens Peter Kroustrup, PKL i intern medicin: endokrinologi  


Følgende PKL er ansat pr. 1. oktober 2016

- Charlotte Green Carlsen, Akutområdet i Region Midtjylland

- Helga Angela Gulisano i neurokirurgi

- Ulla Møller Weinreich i intern medicin: lungesygdomme

 

Samlet oversigt over PKL kan findes på CESUs hjemmeside via følgende link: http://cesu.au.dk/postgraduatekliniskelektorer/ansattepklere/

 

Bente Malling, ledende lektor, orienterer i øvrigt om den igangværende ansættelsesproces.

Beslutning

BBH og Bente Malling orienterede. PKL ansættes nu i 5 år, mod 3 år tidligere.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

16. Evaluering af den Pædagogisk Udviklende Funktion (5 min. kl. 17.20 - 17.25)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef, orienterer kort om den kommende evaluering af den Pædagogisk Udviklende Funktion.

Beslutning

BBH orienterede. Evalueringen vil blive fremlagt Rådet når den færdig.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-15

17. Orientering om indberetning af I og H forløb til Sundhedsstyrelsen (5 min. kl. 17.25 - 17.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Videreuddannelsesregion Nord har indberettet besættelse af i- og h-forløb 2016 til Sundhedsstyrelsen (se bilag 1).

 

Der var 117 ubesatte hoveduddannelsesforløb ud af 372 opslåede forløb, hvilket svarer til 31,5 % ubesatte i 21 specialer. 55 af disse forløb ligger ud over dimensioneringen (f.eks. genopslag). Når der tages højde for antallet af genopslag inden for et givent speciale, og der kun ses på ubesatte forløb i forhold til dimensioneringsplan 2013-2017, er der 62 ubesatte forløb, hvilket svarer til 19,8 % ubesatte forløb (62/313,5).

Beslutning

BBH orienterede.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-15

18. Orientering om midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum (5 min. kl. 17.25 - 17.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

 

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal introduktionsstillinger (se bilag 1). På hvert rådsmøde gives en kort status for brugen af fleksibiliteten.

 

I 2016 er der oprettet 7 midlertidig introduktionsstillinger ud over maksimum. Aarhus Universitetshospital har fået 2 stilling i Hæmatologi ved afdeling R. Regionshospitalet Nordjylland har fået 5 fordelt med 2 stillinger i anæstesiologi ved Klinik Anæstesi, 2 stillinger i kirurgi ved Kirurgisk Område og 1 stilling i Radiologi ved Billeddiagnostisk Område.

 

På baggrund af søgning til hoveduddannelsen for 2016, er der lavet opdaterede pejlemærker for, hvornår en afdeling kan søge om i-stillinger der overskrider afdelingens maksimums dimensionering(se vedlagte 2).

 

Sammenlignet med sidste år, er der sket følgende ændringer:

 

Ændringer i pejlemærker

Specialer

Fra pejlemærke 1 (høj søgning) til pejlemærke 3 (middel søgning)

Thoraxkirurgi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 1 (høj søgning)

Kl. mikrobiologi

Fra pejlemærke 3 (middel søgning) til pejlemærke 2 (lav søgning)

Oftalmologi, Ortopædkirurgi og Pædiatri

 

Beslutning

BBH orienterede.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-29-14

19. Orientering om behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP (5 min. kl. 17.25 - 17.30)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP) behandlede 14. oktober 13 programmer (se bilag 1 for oversigt over de behandlede programmer). Heraf er 9 foreløbigt godkendt, 1 afvist og 3 godkendt.

 

På trods af, at kun ganske få programmer blev godkendt uden bemærkninger fik flere programmer stor ros med på vejen. Der var dog fortsat behov for mindre rettelser.

Programmet der blev afvist, blev primært afvist, da der var tvivl om, hvorvidt det beskrevne forløb levede op til den lægefaglige indstilling.

Beslutning

Bente Malling orienterede.

 

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

20. Eventuelt

Beslutning

Yngre Læger spurgte ind til rammerne for danske læger der uddanner sig til svensk akutlæger, med delansættelser på HE Vest.

 

Rådet drøftede situationen, og det blev konkluderet, at en skriftlig redegørelse for de problemer der påpeges og konkrete spørgsmål meget gerne må  sendes til Videreuddannelsessekretariatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-16

21. Deltagere

Sagsfremstilling

Deltagere:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, formand

Jacob Jacobsen, HR-chef, den regionale administration, Region Nordjylland

Dan Fanøe Nilsson, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Lisbeth Hørslev Pedersen, konsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland

Ditte Hughes, suppleant, afdelingschef, den regionale administration, Region Midtjylland

Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge, psykiatrien, Region Nordjylland

Gitte Eriksen, suppleant, uddannelseskoordinerende overlæge, hospitalsledelsen, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, centerchef, psykiatrien, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig vicedirektør, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

Flemming Knudsen, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Lene Mortensen, ledende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Marianne Kleis Møller, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Thea Heide Faaborg, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Therese Straarup, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Søren Pihlkjær Hjortshøj, institutleder på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Bente Malling, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Lise Høyer, praktiserende læge, lægeforeningen Midtjylland

 

Oplægsholdere/gæster:

Annette Nedergaard, udviklingskonsulent, Region Nordjylland

Christian Pedersen, ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Luis Sigaard Ferreira, UKYL, ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Svend Erik Østgaard, PKL i ortopædkirurgi, Aalborg Universitetshospital

 

Fra VUS:

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef

Rasmus Elgaard Petersen, referent

 

Afbud:

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør, hospitalsledelsen, Region Midtjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør. hospitalsledelsen, Region Midtjylland

Morten Noreng, lægefaglig direktør, hospitalsledelsen, Region Nordjylland

 

Ikke til stede:

Mette Høtlzermann, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Mikkel Seneca, 1. reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Claus Hedebo Bisgaard, reservelæge, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Tilbage til toppen