Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Mødet afholdes på SUND, Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aalborg Universitet i lokale 14.01.004 i koblingszonen.

Adresse: Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup

Der vil derudover være rundvisning i den nye hospitalsby, Aalborg Universitetshospital.

Der blev budt velkommen til mødet og rettet en tak til Aalborg UH for at arrangere og koordinere temadelen samt rundvisning.

Dagsordenen blev godkendt.

Referatet fra seneste møde d. 4. december 20224 er vedlagt som bilag.

Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger hertil.

Referatet blev godkendt.

På december mødet afrapporteres følgende temaer:

• Forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik
• Kompetenceudvikling og aktivitet blandt PKL'er i VUR Nord
• Struktur og formelle rammer.

Status for struktur og de formelle rammer opsummeres overordnet herunder. Status fordelt på specialer kan ses i vedlagte datanotat.

Afrapporteringen er baseret på den årlige specialegennemgang i Videreuddannelsessekretariatet og på sekretariatets oversigt over alle uddannelsesprogrammer.

Der afrapporteres ift. tre elementer:

• Lægefaglige indstillinger for forløbssammensætning og fordeling af årsværk
• Lægefaglige indstillinger for forskningstræning
• Uddannelsesprogrammer.

Lægefaglige indstillinger for forløbssammensætning og fordeling af årsværk

Alle lægefaglige indstillinger for fordeling og sammensætning af uddannelsesforløb er fuldt ud opdateret. For introduktionsuddannelsen gælder dog af 13 lægefaglige indstillinger er ældre end 3 år, mens det samme gælder for 10 af de lægefaglige indstillinger for hoveduddannelsen. Baggrunden for at de forsat vurderes som fuldt ud opdateret er, at de har været behandlet og er blevet bekræftet i de specialespecifikke uddannelsesudvalg inden for de sidste tre år.

Lægefaglige indstillinger for forskningstræning

Opdateringen af de lægefaglige indstillinger for forskningstræningen bevæger sig fortsat fremad. Siden sidste afrapportering er antallet af lægefaglige indstillinger, der er godkendt inden for de seneste tre år steget med 3. Der er dermed i dag 26 specialer, der har fuldt ud opdateret lægefaglige indstillinger for forskningstræningen, mens 13 specialer mangler at opdatere deres.

Uddannelsesprogrammer

Vi ser samme udvikling for uddannelsesprogrammerne. Her er andelen af specialet med enten helt opdateret eller delvist opdateret uddannelsesprogrammer steget ift. 2023.

For introduktionsuddannelsen er der 2 yderligere specialer, der har fuldt opdateret uddannelsesprogrammer, mens der er 5 yderligere specialet, der har delvist opdateret programmer. Der er dog fortsat 3 specialer hvis introduktionsuddannelsesprogrammer ikke er opdateret. For hoveduddannelsen gælder det, at 3 specialer mere end 2023 har fuldt ud opdateret uddannelsesprogrammer. Det betyder, at der fortsat er 6 specialer, der ikke har opdateret uddannelsesprogrammer. For KBU er uddannelsesprogrammerne på 3 ud af 8 hospitaler delvist opdateret, mens to hospitaler er fuldt ud opdateret.

Der er for uddannelsesprogrammerne ikke noget, der tyder på, at der er forskel på tværs af enhederne ift. andelen af opdateret uddannelsesprogrammer. For introduktionsprogrammerne såvel som hoveduddannelsesprogrammerne er det overordnet 35 % af programmerne der ikke er opdateret inden for de sidste 3 år. For introduktionsprogrammerne fordeler det sig over 18 specialer, mens det fordeler sig over 24 specialer for hoveduddannelsen.

Forskning, udvikling og PKL aktivitet i 2024

Status for forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik og status for PKL-korpset, præsenteres i den vedlagte årsrapport for den Pædagogisk Udviklende Funktion

På mødet præsenterer Ledende lektor Flemming Randsbæk data og status.

Nedenfor fremgår status for de specialespecifikke uddannelsesudvalg.

I 2024 er der i VUR Nord afholdt 64 møder i de specialespecifikke uddannelsesudvalg. Det er sket på tværs af 36 forskellige specialer. Herudover afholdes der i karkirurgi og thoraxkirurgi landsdækkende møder, der dækkes af VUR Syd. De indgår derfor ikke i data.

Kl. immunologi er dermed eneste speciale, der ikke har afholdt møde i 2024. Der var planlagt et møde, der dog blev aflyst.

På møderne er det fortsat emner som; lægefaglige indstillinger, inspektorordningen, uddannelsesprogrammer og forskningstræning, der går igen på tværs af specialer. Som noget nyt ser vi en stigende tendens til, at udvalgene dagsordenssætter punkter med fokus på visioner og refleksioner over den lægelige videreuddannelse og hvor en af uddannelsesafdelingerne præsenterer afdelingens uddannelse. Derudover har fusionen mellem Medicinsk Afdeling i Viborg og Diagnostisk Center i Silkeborg også været drøftet i en række udvalg.

Data for 2024 (faculty development og forskning) blev præsenteret i henhold til parametre for VUR Nords kvalitetsmonitoreringsmodel.

Det blev fortalt, at der har været gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt PKL korpset (svarprocent på 93 %) indeholdende 16 spørgsmål, hvoraf der er blevet udarbejdet en kvalitativ evaluering af svarene samt en kvantitativ gennemgang af tilgængelige data, jf. slides.

Hertil har der været en gennemgang af PKL’ernes besøg på uddannelsesafdelingerne, hvilket viste at en stor del af PKL korpset (86 procent) regelmæssigt besøger uddannelsesafdelingerne. Derudover blev der redegjort for årsagerne til manglende besøg fx tidspres.

Undersøgelsen har derudover inkluderet en gennemgang af PUF aktiviteter og forskning publiceret af PKL korpset i 2024. Hertil kom et fokus på opdaterede PURE profiler.

Det blev konkluderet, at der fortsat leves op til kvalitetsmonitoreringsmodellen i Videreuddannelsesregion Nord.

Det blev foreslået at udarbejde en komplet liste over publikationer/posters blandt PKL-korpset i VUR Nord.

Efter temadrøftelsen vedr. processen for inddragelse og behandling af inspektorrapporter i Videreuddannelsesregion Nord på seneste møde i DRRLV fremlægges de overordnede perspektiver, som udsprang af drøftelsen.

Det blev som afslutning på temadrøftelsen aftalt, at de overordnede perspektiver skulle samles og præsenteres på næste DRRLV møde under følgende hensigter/perspektiver:

• Hvad ser vi af tiltag og forslag?
• Hvor kan vi gøre noget konkret?
• Hvad er vores anbefalinger?
• Hvad skal vi evt. arbejde videre med?

På DRRLV mødet i december 2024 blev især følgende perspektiver fremhævet:

• Samspillet imellem drift, uddannelse og arbejdsmiljø som et særligt område, hvor DRRLV evt. kan gentænke sin rolle. Disse er gensidig afhængige af hinanden, derfor optræder de ofte sammen.
• Præsentation af kristiske inspektorrapporter i DRRLV kan understrege vigtigheden i at arbejde med handleplanen. Præsentationen kan være et middel til at understrege vigtigheden af inspektorbesøg.
• Inspektorbesøg kan bidrage til at tænke anderledes om uddannelse under svære rammer/nytænke uddannelse, men det kan også være svært at flytte en kultur fuldkomment.
• Sikring af relevant inddragelse af uddannelsessøgende og PKL og mulighederne herfor. Hvordan kan modtagere af uddannelse inddrages i højere grad?
• Arbejdstilrettelæggelse som faktor indenfor uddannelse. Utilstrækkelig arbejdstilrettelæggelse er ofte et gennemgående tema i inspektorrapporter - hvordan kan der komme fokus herpå?

VUS har udtrukket især følgende overordnede tematikker fra temadrøftelsen vedr. emnet:

• Opsamling og deling af viden vedr. inspektorbesøg og udarbejdelse af handleplan
• Proces og arbejdsgang relateret til præsentation af inspektorrapporter
• Overlappet imellem uddannelses- og arbejdsmiljø
• Sikring af inddragelse i forbindelse med inspektorbesøg samt udarbejdelse af inspektorrapporter og handleplaner

VUS har følgende konkrete forslag til ændringer/tilføjelser relateret til hver tematik og efterlyser rådets vurdering heraf samt evt. supplerende forslag:

Opsamling og deling af viden vedr. inspektorbesøg og udarbejdelse af handleplan

VUS foreslår, at der i forbindelse med afrapportering af kritiske inspektorrapporter uddrages udvalgte temaer/emner fra handleplan og/eller selve afrapporteringen, som vurderes generelle/overførbare og dermed brugbare til at inspirere andre efterfølgende afdelinger. Disse samles i et dokument og som notatet udbygges, kan det medsendes til afdelingen, når VUS efterspørger handleplan og afrapportering heraf i DRRLV.

Proces og arbejdsgang relateret til præsentation af inspektorrapporter

Det er en mulighed i højere grad at udbygge dagsordenspunkter til afrapportering af kritiske inspektorrapporter og derved forhåbentligt sikre yderligere drøftelse heraf. Dette kan fx være igennem:

• Afsætte mere tid til dagsordenspunktet efter en konkret vurdering fra gang til gang.
• Afsætte særskilt tid/rum til PKL’s vurdering
• Udarbejde et generisk dokument over standardspørgsmål og -emner som der kan afsættes 5 min. til som afslutning på drøftelsen. Dokumentet kan også sendes til afdelingerne på forhånd.

De inspektorrapporter, som ikke kategoriseres som kritiske, behandles fast i et skriftligt orienteringspunkt på DRRLV møderne. Det kan være en mulighed i højere udstrækning at knytte et par enkelte uddybende ord på disse rapporter, hvor det vurderes relevant og formålstjenesteligt. Her kan det evt. også markeres tydeligere, hvis rapporter vurderes ekstraordinært gode eller hvis afdelinger har løftet niveauet markant fra seneste rapport.

Der udsendes i forvejen brev til afdelingerne som kvittering for disse rapporter (efter DRRLV møderne).

Overlappet imellem uddannelses- og arbejdsmiljø

Som nævnt ovenstående drøftede DRRLV på seneste møde samspillet imellem drift, uddannelse og arbejdsmiljø samt hvordan disse er hinandens forudsætninger i den lægelige videreuddannelse, som netop er arbejdspladsbaseret og derfor koblet til driften. VUS foreslår, at temaet viderebehandles i en fremtidig temadrøftelse i DRRLV, hvor emnet behandles ud over tilknytningen til inspektorbesøg og -rapporter, men fx også sat i relation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdspladsbaseret læring, læring i teamfunktion og/eller rådets evt. generelle anbefalinger og rådgivning relateret til at sikre balancen imellem drift, uddannelse og arbejdsmiljø, set fra et uddannelsesmæssigt perspektiv.

Derudover kan det være et forslag at der arbejdes videre med optimering af arbejdstilrettelæggelse i uddannelsesmæssigt regi ved en PKL-UKO-VUS temadag, hvor der også kan videndeles gode erfaringer samt evt. udfordringer, måske både i den enkelte afdeling og generelt på tværs i regionen. Temadagen kan derudover have til hensigt generelt at styrke PKL’s rådgivende funktion i forbindelse med at inspirere/rådgive til gode løsninger relateret til uddannelse og arbejdstilrettelæggelse, herunder i forbindelse med inspektorbesøg/handleplaner.

Sikring af inddragelse i forbindelse med inspektorbesøg samt udarbejdelse af inspektorrapporter og handleplaner

Ved kritiske inspektorrapporter efterspørger VUS en handleplan samt deltagere til præsentationen af denne på DRRLV møde. VUS har i denne forbindelse mulighed for at indskærpe en generel opfordring til at inddrage UKYL eller andre uddannelsessøgende læger i afdelingen (når/hvis relevant) i udarbejdelsen af handleplan og evt. også ved præsentationen af denne i rådet. Det bliver allerede indskrevet, at hospitalet forventes at kontakte PKL, med henblik på at koordinere den videre proces frem mod opfølgningen i DRRLV, men dette kan evt. suppleres med en generel opfordring til at søge rådgivning ved PKL, evt. også efterfølgende.

Derudover foreslår VUS en intern og generel/overordnet gennemgang/servicetjek af den nuværende retningslinje for sagsgang for VUS' behandling af inspektorrapporter. Retningslinjen er vedhæftet til orientering.

DRRLV bedes indstille relevante tiltag/forslag, som der med fordel kan arbejdes videre med.

Der blev opsummeret fra temadrøftelsen ved seneste møde og redegjort for inddelingen i de fire tematikker i sagsfremstillingen. VUS har indsamlet input fra seneste møde og inddelt i ovenstående temaer hvilket har udmundet i de beskrevne forslag til fremtidige handlinger/ændringer. Her er der lagt vægt på ændringer, som kan håndteres i VUS. Der blev overordnet redegjort for disse konkrete forslag, jf. sagsfremstillingen.

Der blev i den efterfølgende drøftelse lagt vægt på fremtidig fokus på afdelingernes involvering af uddannelsessøgende læger ved udarbejdelsen af handleplaner, herunder, at DRRLV finder det centralt, at afdelingens uddannelsessøgende læger inddrages på relevant facon.

Der blev bakket op om at planlægge med fremtidige temadrøftelser som beskrevet i sagsfremstillingen. Der lød også en opfordring til at udfolde de fire tematikker yderligere.

Der lød en opfordring til, at UKO’erne generelt tager dialogen med afdelingerne omkring forventninger/proces inden inspektorbesøg samt efter udgivelse af rapport, herunder en stærk anbefaling til at inddrage specialets PKL hurtigt/effektivt i processen ift. evt. opfølgning. Dette kan med fordel skrives ind i UKO’ernes egen vejledning til proces. Det blev også vurderet som UKO’ernes område at klæde afdelingerne på til inspektorbesøget, inkl. at sikre relevant inddragelse afgive de uddannelsessøgendes perspektiv, herunder relevant taletid alene med inspektorerne.

Der blev rejst en opmærksomhed på vigtigheden i at sikre tilstrækkeligt antal inspektorer, der også gives mulighed for at afsætte tiden til at afvikle inspektorbesøgene. Udfordringen kan rejses i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

DRRLV godkendte, at der arbejdes videre med alle de beskrevne forslag.

Aalborg Universitetshospital står for at formidle udvalgte aspekter af den lægelige videreuddannelse tilknyttet hospitalet.

Kl. 15.00 – 15.45: Rundvisning i Hospitalsbyen v. projektleder Susanne Algren

Kl. 15.45 – 16.00: Pause

Kl. 16.00 – 16.30: Sammen uddanner vi morgendagens Læger v. Jette Kolding Kristensen, Stig Andersen, Trine Guldberg og Anja Kirstein

Der blev gennemført en rundvisning i udvalgte dele af det nye hospitalsbyggeri v. Susanne Algren og Karen Frederikke Hansen.

Efter mødet: Det blev pointeret, at hvis nogle af deltagerne ser værdi i yderligere rundvisninger, så står Susanne og Karen Frederikke til rådighed. Mette Dahl, VUS kan i så fald kontaktes med henblik på videregivelse af kontaktoplysninger.

Herefter fulgte en række oplæg med vægt på den fremtidige uddannelse af læger. Der blev først redegjort for antal medicinstuderende og uddannelseslæger på Aalborg UH (fem matrikler, 40 afdelinger). Oplæggene blev strukturerede omkring forsknings- og kvalitetsprojekter, medicinuddannelsen i Aalborg og hospitalet udenfor murerne.

Det blev bl.a. fremlagt, at der arbejdes med et særligt fokus på det akutte patientforløb, med fokus på både patient- og personalegrupper, herunder strukturen af den medicinske forvagt, hvilket har resulteret i en ny forvagts struktur. Akutrådet har derfor haft fokus på, hvordan introduktionen til forvagten sikres. Det blev derudover fortalt, at der er etableret forskellige uddannelsestiltag relateret til arbejdet med den akutte patient fx revision af KBU introduktionsdag, tryghed i akutmodtagelsen, CRASH kurser, jf. slide.

Der blev redegjort for medicinuddannelsen ved Aalborg Universitets overordnede mål med at gøre lægerne klar til KBU bl.a. ift. at arbejde patientcenteret. Her blev der redegjort for studiets fokus på problembaseret læring i en spiralbaseret model (med flow op igennem alle semestrene), jf. slide. Uddannelsen er opbygget med klinikophold i løbet af hvert semester, hvor der lægges vægt på en stor eksponering af klinik (med teoretisk undervisning om eftermiddagen) med fokus på mestring af journaloptagelse, patientkontakt og objektiv undersøgelse. Kliniske ophold er obligatoriske og skal bestås for, at det kliniske ophold kan godkendes.

Derudover blev der redegjort for det aktuelle fokus på det nære sundhedsvæsen. I Aalborg er der for nyligt opstartet geriatriske senge i det kommunale regi, hvor der er ude-gående funktion med bl.a. intro- og HU læger, også efter en erfaring om at patienterne ønsker at blive mest muligt i eget hjem/kommunale pladser. Der blev redegjort nærmere for den generelle geriatriske indsats og principperne herfor.

Som led i VUR Nords kvalitetsmodel har DRRLV aftalt, at der årligt laves en skriftlig opsamling, der opsumerer det forgange års kvalitetsmonitorering. Derudover skal træffer Rådet en gang om året beslutning om fokus i den lægelige videreuddannelse for det kommende år.

Herunder præsenteres Rådet derfor for forslag til fokus for 2025 og en orientering om den årlige opsummering.

Mulige fokusområder for DRRLV i 2025

VUS har følgende forslag til særligt fokus i 2025

1. Sundhedsreformens påvirkning af den lægelige videreuddannelse.
2. Behandling og brug af inspektorrapporter

Ad. 1 Sundhedsreformens påvirkning af den lægelige videreuddannelse

Sundhedsreformen indebærer ændringer i sundhedsvæsenet, der forventes at påvirke den lægelige videreuddannelse. Nogle elementer påvirker meget direkte, bl.a. flere speciallæger i psykiatri, B&U psykiatri, almen medicin og IM: geriatri og flere medicinstuderende uden for de store byer. Mens andre elementer må forventes at påvirke mere indirekte, herunder en ny organisering af somatikken og psykiatrien og nye måder at tænkte og levere lokale sundhedsindsatser.

Da sundhedsreformens endelige konsekvenser endnu er uklare, er det afgørende, at Rådet forholder sig proaktivt. Formålet med drøftelsen er at identificere områder, hvor reformen kan have betydning for den lægelige videreuddannelse, og hvor Rådet kan understøtte implementeringen med et uddannelsesmæssigt perspektiv.

Rådet kunne drøfte og arbejde med spørgsmål som:

• Hvilke elementer i reformen vurderer vi vil have størst betydning for den lægelige videreuddannelse? Hvilke uddannelsesområder skal vi være særligt opmærksomme på?
• Hvilke nye muligheder og udfordringer forudser vi ifm. reformen ift. den lægelige videreuddannelse? Hvordan sikrer vi en stærk faglighed og sammenhæng i uddannelsen trods organisatoriske ændringer?
• Hvordan kan sundhedsreformen samtænkes med revisionen af den lægelige videreuddannelse? Er der områder, hvor vi bør arbejde aktivt for at koordinere de to processer?
• Er der elementer af den nuværende lægelige videreuddannelse som bør gentænke? Hvordan påvirker ændringerne placeringen af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling?
• Hvilke parametre bør vi følge allerede nu for at forstå reformens konsekvenser for uddannelsen? Kan vi identificere tidlige indikatorer, fx uddannelseslægers evalueringer, der kan give indsigt i reformens effekt?

Ad 2. Behandling og brug af inspektorrapporter

Et andet mulig tema for 2025 er den fortsatte operationalisering af, hvordan behandlingen af og arbejdet med inspektorrapporter i VUR Nord kan og skal udvikles af hensyn til at optimere udbyttet af og læringen fra inspektorbesøg og rapporter – både på afdelingsniveau, hospitalniveau og på tværs.

De fire overordnet emner, der blev identificeret på sidste møde var

• Opsamling og deling af viden vedr. inspektorbesøg og udarbejdelse af handleplan
• Proces og arbejdsgang relateret til præsentation af inspektorrapporter
• Overlappet imellem uddannelses- og arbejdsmiljø
• Sikring af inddragelse i forbindelse med inspektorbesøg samt udarbejdelse af inspektorrapporter og handleplaner

Hvordan der konkret kan og skal arbejdes videre med dette afhænger bl.a. at dagens opfølgning på drøftelserne i Rådet i december 2024.

Herudover kommer inspektorrapporter til at indgå i hospitalernes fælles kvalitetsafrapportering til Rådet.

Overblik over den samlet afrapportering fra 2024

I forbindelse med evalueringen af kvalitetsmonitoreringsmodellen den 4. marts 2021 besluttede Rådet, at VUS hvert år udarbejder et notat, der samler og opsummerer resultaterne fra det forgangne år.

Eftersom de to sidste områder afrapporteres til Rådet på dagens møde er det foreløbige notat vedlagt.

Notatet opdateres umiddelbart efter mødet og distribueres til Rådet, PKL-kredsen, UKO-kredsen. Derudover offentliggøres det på VUS' hjemmeside efter rådsmødet.

Der blev redegjort for tankerne bag de beskrevne forslag til fokusområder i 2025 indenfor kvalitetsmonitorering:

• Ad. 1 Sundhedsreformens påvirkning af den lægelige videreuddannelse, med vægt på hvorvidt der kan findes indikatorer for at følge om uddannelseskvaliteten bibeholdes under implementeringen af sundhedsreformen.
• Ad. 2 Behandling og brug af inspektorrapporter, især ift. hvorvidt DRRLV i større udstrækning skal involveres i kvalitetsmonitoreringen tilknyttet inspektorrapporterne i VUR Nord.

DRRLV drøftede forskellige opmærksomhedsområder tilknyttet de to forskellige forslag til tematikker. Det blev foreslået at arbejde videre med Ad. 1 Sundhedsreformens påvirkning af den lægelige videreuddannelse, under forudsætning af, at der sker en yderligere konkretisering/evt. anden vinkling af emnet. Det blev også pointeret, at DRRLV må forventes løbende at behandle emner tilknyttet sundhedsreformen i anden sammenhæng.

Der blev især lagt vægt på følgende emner som relevante i det kommende arbejde med udvælgelse af et fokusområde:

• Digitale løsninger, digitale hjælperedskaber og AI som et voksende fremtidigt felt i forbindelse med uddannelse, læring og mødet med patienterne. Hvordan kan de relevante kompetencer bedst tilegnes i denne sammenhæng.
• Teknologi og digitalisering i sammenhold med øget nærhed til patienten blev også vurderet som meget relevante/centrale.
• Et voksende spænd i antallet af uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger - hvordan uddanner 'de få' bedst muligt 'de mange' i et fremtidigt perspektiv?
• Sikring af at uddannelseskvaliteten bibeholdes i den nye sundhedsstruktur og -organisering som implementeres på baggrund af sundhedsreformen. Heri lægger også et fokus på, at den lægelige videreuddannelse bør placeres, hvor behandlingen af patienterne/borgerne finder sted samt at udnytte uddannelsespotentialet helt ud i det nære sundhedsvæsen.

Det blev aftalt, at Videreuddannelsessekretariatet til næste møde i DRRLV præsenterer et oplæg til konkret operationalisering/indikatorer til nyt fokusområde i kvalitetsmonitoreringen, indeholdende følgende tre tematikker:

• Digitaliseringen i en uddannelsesmæssig sammenhæng
• Uddannelse af 'de få', forestået af 'de mange'
• Uddannelse i patienternes nærhed

Oplægget kan med fordel også indeholde et forslag til indledende proces (evt. inkl. risikoanalyse) til at indhente input til klarlægning af mulige indikatorer tilknyttet fokusområdet for kvalitetsmonitoreringen.

Sundhedsstyrelsen har den 5. februar 2025 sendt en ny vejledning for meritvurdering i den lægelige videreuddannelse i høring. De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er høringsparter.

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet et udkast til høringssvar på vegne af DRRLV i VUR Nord.

I høringssvaret indgår:

• bemærkninger til nye afsnit, med henblik på at undgå uklarheder og tvivl om fortolkning på et senere tidspunkt.

For eksempel skriver SST i den nye vejledning, at meritafgørelser skal være ledsaget af en anvisning af, hvordan manglende kompetencer kan opnås. Det kan forstås således, at alle meritafgørelser skal indeholde en komplet liste over alle målbeskrevne kompetencer og hvordan disse skal opnås. Forventningen er, at SST reelt mener, at der i meritafgørelser skal angives, hvordan afviste kompetencer kan opnås. Det ønskes derfor tydeliggjort.

• et forslag fra VUR Nord om en ny fleksibilitet for dansk uddannet speciallæger, der ønsker at uddanne sig i et yderligere speciale.

Forslaget skal give dansk uddannet speciallæger mulighed for selv at tilvejebringe den resterende speciallægeuddannelse, hvis de vurderes til at mangle 50 % eller mindre af den samlet uddannelsestid i et nyt speciale.

Forslaget vil sidestille dansk uddannet speciallæger med udenlandsk uddannet speciallæger, der allerede i dag har den mulighed. Derudover er forslaget i tråd med revisionsrapportens anbefaling vedr. merit og fleksibilitet. Forslaget beror desuden på gode erfaringer, med netop en sådan mulighed, ifm. oprettelsen af specialet akutmedicin.

• tekstnære bemærkninger, herunder korrekte henvisninger til punkter i vejledningen.

Oprindelig deadline for høringssvaret var den 4. marts.

VUR Nord har fået udsættelse til 7. marts, således høringssvaret kan behandles i DRRLV 5. marts.

Både udkast til høringssvar og ny vejledning er vedlagt.

Forslag til høringssvar blev fremlagt og der blev redegjort for hovedlinjerne heri.

Der var en drøftelse af hovedtrækkene tilknyttet mulighederne for at tilvejebringe egen uddannelse efter tildeling af merit samt mulighederne for at skifte speciale undervejs i den lægelige karriere.

Udkastet til høringssvaret blev godkendt med enkelte mindre rettelser, som VUS står for at indføre.

Omlægningen af hoveduddannelsen i almen medicin medfører, at hospitalsblokken skal reduceres fra 30 til 24 måneder. De 6 måneder skal placeres i almen praksis med forlængelse af den første delansættelse (fase 1). Se mere om status på omlægningen af hoveduddannelsen i almen medicin i orienteringspunktet herom.

Omlægningen vil i overgangsperioden kunne medføre, at enkelte hospitalsafdelinger i en periode ikke er planlagt til at have almen medicinske hoveduddannelseslæger ansat.

For at imødekomme denne udfordring, der kan have såvel uddannelses- og driftsmæssige konsekvenser, har Aarhus Universitetshospital foreslået, at der bliver mulighed for at ændre i rækkefølgen på de hoveduddannelsesforløb, der har ansættelsesstart den 1. november 2025 og som dermed fortsat er med 30 måneders hospitalsansættelse. Ved at ændre i rækkefølgen på ansættelserne i de almen medicinske hoveduddannelsesforløb kan regionerne således forsøge at tilgodese de afdelinger, der i forbindelse med omlægningen ellers vil have en længerevarende periode uden nye AP-læger.

Ændringen vedrører alene rækkefølgen på ansættelserne i hospitalsblokken, som består af 5-6 delansættelser. Varigheden af delansættelserne og kompetenceopnåelsen er uændret. De tre postgraduate kliniske lektorer i almen medicin i Region Midtjylland og den almen medicinske uddannelseskoordinator (AMU) i Region Nordjylland bakker op om den midlertidige løsning, som dermed midlertidigt vil afvige fra de to driftsregioners lægefaglige indstillinger for hoveduddannelsesforløb i almen medicin. AMUen i Region Nordjylland gør opmærksom på, at forløbene fortsat skal tilgodese, at AP-lægerne kan starte i hospitalsblok sammen, så der er mulighed for at danne netværk med hinanden.

Såfremt der er opbakning fra DRRLV, vil det være op til den enkelte hospitalsenhed og Psykiatrien, om de vil gøre brug af muligheden for at ændre i rækkefølgen. Den enkelte driftsregion fastlægger den videre proces, herunder svarfrist og ændring af de pågældende forløb.

Der blev redegjort for intentionen bag forslaget: At give den bedst mulige uddannelse til flest muligt. Dertil blev væsentligheden af fleksibilitet i hospitalsdelen pointeret.

Indstillingen blev godkendt.

Lægefaglige indstillinger behandles som én samlet godkendelse på rådsmøderne, medmindre der er anledning, fx dissens, til at drøfte enkelte indstillinger mere indgående.

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte specifikke indstillinger, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt.

På indeværende møde behandles følgende lægefaglige indstillinger:

• Nefrologi hoveduddannelse
• Klinisk genetik hoveduddannelse

Den eksisterende lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i nefrologi er godkendt i september 2024. I følge den gældende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen skal der opslås 4 hoveduddannelsesforløb årligt i Videreuddannelsesregion Nord.

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg i Nefrologi ønsker at tilføje en ny forløbstype (Thisted-Aalborg-Aarhus-Aalborg). Der ændres ikke i fordelingen af antal hoveduddannelsesårsværk, da forløbstypen ikke er en del af opslagskadencen. Forløbstypen kan benyttes ved, med de involverede afdelingers accept, at konvertere ubesatte forløb eller flex forløb til denne forløbstype. Dette er for at give større mulighed for fleksibilitet og potentielt kunne rekruttere bredere.

Medicinsk afdeling, Thisted Sygehus og Nyremedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital er begge en organisatorisk del af Aalborg Universitetshospital, men da Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital ligeledes indgår i den tilføjede forløbstype, kompromitteres 2-stedskravet ikke.

I den lægefaglige indstilling fordeler hoveduddannelsesårsværkene mellem de to driftsregioner sig fortsat således: 30 % af årsværkene er i Region Nordjylland, mens 70 % af hoveduddannelsesårsværkene er i Region Midtjylland.

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg har sammen med specialets PKL, Krista Dybtved Kjærgaard, drøftet den lægefaglige indstilling på et møde den 20. november og har valgt at indstille vedhæftet forslag til en ny lægefaglig indstilling.

Den lægefaglige indstilling for hoveduddannelse i nefrologi er sendt til orientering ved berørte hospitalsenheder. Eventuelle indsigelser vil blive fremlagt på rådsmødet.

Den lægefaglige indstilling er vedhæftet som bilag.
PKL deltager ikke under punktet.

Det lægefaglige indstilling blev godkendt.

Den lægefaglige indstilling (LFI) for hoveduddannelsesstillinger i klinisk genetik er sidst godkendt maj 2018. Ifølge gældende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen skal der opslås 2 hoveduddannelsesforløb årligt i klinisk genetik i Videreuddannelsesregion Nord.

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg i klinisk genetik ønsker at tilføje forløbstyper til den lægefaglige indstilling, men uden at ændre på fordelingen af årsværk mellem de indgående afdelinger. Dette for at øge kvaliteten i uddannelsesforløbene samt give større mulighed for fleksibilitet. Der er tilføjet syv nye forløbstyper til LFI’en.

Den lægefaglige indstilling er drøftet i det speciale specifikke uddannelsesudvalg på møde d. 18 september 2024 og endeligt godkendt pr mail d. 5. februar 2025.

Fordeling af årsværk

Der er ingen ændringer i fordelingen af årsværk.
I klinisk genetik indgår forløbstyper med ansættelse i Videreuddannelsesregion Syd (VURS).
Derudover er der 6 mdrs. ansættelse i side uddannelse. Denne ansættelse er enten åben, således uddannelseslægen selv kan bestemme ansættelsessted efter interesse eller den er fastsat på Børn og unge afd. AUH inden opslag.
Fordelingen af årsværk mellem de to klinisk genetiske afdelinger i RN og RM er henholdsvis 33% og 67%, når årsværk på den åbne ansættelse og Børn og unge afd. ikke inkluderes i beregningen.

Den Lægefaglige indstilling af udarbejdet af det specialespecifikke uddannelsesudvalg i samarbejde med den specialeansvarlige i Videreuddannelsesregion Nord, Sanne Hvidberg.

Den LFI er sendt til orientering til de involverede hospitalsledelser samt Børn og Unge afd. AUH d. 7. februar 2025.

PKL Lone Sunde deltager ikke i punktet.

Det lægefaglige indstilling blev godkendt.

Som følge af fusionen mellem de to radiologiske afdelinger, Hospitalsenhed Midt (lokaliseret ved Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg med én afdelingsledelse) er det nødvendigt med en administrativ ændring i nedenstående lægefaglige indstillinger, således de er opdateret med et korrekt afdelingsnavn - Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt.

Introduktionsuddannelsen foregår primære på matriklerne i Viborg og i Silkeborg. De første 7 måneder foregår i Viborg, efterfulgt af 4 måneder i Silkeborg og til slut 1 måned i Viborg. Vagtarbejdet foregår udelukkende på RH Viborg.

For hoveduddannelse foregår uddannelsestiden primært i Viborg ved forløbskombinationen Aalborg UH (18 mdr.) - Hospitalsenhed Midt (18 mdr.) - Aalborg UH (12 mdr.). En del af uddannelsen kan dog også foregå i Silkeborg, hvis det ønskes. For forløbskombinationen Aarhus UH (18 mdr.) - Hospitalsenhed Midt (18 mdr.) - Aarhus UH (12 mdr.) afvikles uddannelsestiden med 9 måneder i henholdsvist Viborg og Silkeborg.

Med de nye lægefaglige indstillinger ændres der ikke i fordelingen af årsværk, hvorved indstillingerne er uden økonomiske konsekvenser. Der har været udsendt orientering om de opdaterede indstillinger til hospitalsenhederne i december 2024. VUS har ikke modtaget bemærkninger til orienteringen.

De lægefaglige indstillinger er vedhæftet.

PKL i radiologi Arne Oliver Lücke deltager ikke i punktet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

På baggrund af opbakning til ændring af startdatoen for KBU-forløb i Region Midtjylland fra hhv. Kontaktforum og Klinikforum, orienteres Rådet hermed om, at startdatoerne for KBU-forløb ændres til den nedenstående grønne model med startdatoerne 1. marts, 1. maj, 1. september og 1. november.

Baggrund

Kontaktforum med relevante repræsentanter fra hospitalerne og Koncern HR Sundhedsuddannelser har løbende drøftet startdatoer for KBU-forløb i Region Midtjylland, senest på mødet d. 29. aug. 2024.

I dag starter KBU-forløbene som vist herunder:

Hospitalerne har ønsket at ændre ovenstående startdatoer, da der særligt opleves udfordringer med følgende startdatoer:

• den 1. august, da det falder sammen med ferie afvikling blandt uddannelsesgiverne. Det påvirker introduktionen til KBU-lægerne i august måned.
• den 1. februar, fordi KBU-lægerne ofte gerne vil afvikle ferie i slutningen af de seks måneder, hvilke falder sammen med slutningen af juli måned, hvilket kan give bemandingsproblemer i afdelingerne.

Ifølge bekendtgørelsen om lægers kliniske basisuddannelse §10 skal ansættelsestidspunktet for KBU planlægges sådan, at den kliniske basisuddannelse kan påbegyndes snarest muligt efter opnåelse af kandidatgrad og senest 3 mdr. regnet fra 1. februar og 1. august. Det giver en naturlig grænse for, hvor langt startdatoen kan rykkes.

Ændring

På baggrund af drøftelserne i Kontaktforum ændres startdatoerne for KBU-forløbene i Region Midtjylland, som vist herunder pr. 2026.

I den foreslåede model vil afdelingerne have samme flow, hvad angår antallet af samtidige KBU-læger som i den nuværende model. Forskellen er dog, at afdelingerne to gange om året, kommer til at modtage nye KBU-læger, når det seneste hold kun har to måneders erfaring mod de nuværende tre måneders erfaring.

Erfaringer fra Region Nordjylland

Region Nordjylland har tidligere flyttet deres startdatoer fra september/oktober og marts/april til september/november og marts/maj, hvormed der allerede er præcdens for de pågældende startdatoer i Videreuddannelsesregion Nord.

I Region Nordjylland resulterede ændringen i positive tilbagemeldinger. Erfaringen er, at det bidrager til færre frafald ved september optaget, for de kandidater, som går til reeksamen i august, idet de kan nå at få autorisationen, inden starten 1. september. Region Nordjylland har dermed ikke oplevet udfordringer med de ændrede startdatoer.

Kommentarer fra Yngre Læger

Yngre Læger, Region Midtjylland, har haft mulighed for at kommentere på ovenstående forslag, og herfra lød tilbagemeldingen, at man ved at udskyde startdatoen kunne risikere at tvinge nyuddannede læger ud i en (ekstra) måned på dagpenge eller evt. en korterevarende uklassificeret læge-stilling/vikariat og derved forsinke den lægelige videreuddannelse. Yngre Læger kan derfor ikke anbefale forslaget.

Aktuel opbakning

Kontaktforum bakker overordnet op om forslaget, men er opmærksomme på følgende i forbindelse med implementeringen af ændringen:

• Der vil være behov for passende tid til at implementere ændringerne i de kommende KBU-runder, muligvis med en gradvis overgang.
• De obligatoriske kurser skal tilpasses den nye model, så de harmonerer med de nye startdatoer. Dette betyder i praksis, at ændringen først kan implementeres i løbet af første halvår 2026

Klinikforum, Region Midtjylland har på mødet den 6. december 2024 vedtaget ændringen.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Baggrund:

Sundhedsstyrelsen (SST) har udmeldt, at der i hoveduddannelsen i almen medicin skal flyttes 6 måneder fra hospitalsdelen til almen praksis. Hospitalsdelen reduceres dermed fra 30 til 24 mdr., mens tiden i almen praksis øges fra 24 til 30 mdr. De 6 måneder placeres i fase 1, så fase 1 i alt bliver 12 måneder (1. år af hoveduddannelsen). Omlægningen skal træde i kraft i forbindelse med forløbene, der starter til den 1. februar 2026. Af bilag 1 fremgår rammen for sammensætning af hospitalsdelen fra SST.

Status fra de to driftsregioner:

Region Midtjylland (RM) holder den 17. februar 2025 møde med de postgraduate kliniske lektorer (PKL) i almen medicin i RM og de uddannelseskoordinerende overlæger fra hver hospitalsenhed og psykiatrien i RM for at aftale den videre proces for omlægningen. På mødet forventes det at nå til enighed om en procesplan for, hvordan hospitalsdelen skal sammensættes på hver hospitalsenhed, herunder, hvem der skal involveres i processen. Derudover skal der også fastlægges en proces for udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hvert type hoveduddannelsesforløb. Endvidere skal overgangen fra gammel til ny målbeskrivelse/ordning også drøftes, da der er en opmærksomhed på, at overgangen vil påvirke driften på hospitalsafdelingerne og i psykiatrien.

Normalt ville der komme nye AP-læger til en afdeling hver 3. måned (hvis alle AP-læger gennemførte deres forløb uden ændringer), men med overgangen til den nye forløbssammensætning vil de, der normalt skulle starte på hospitalsdelen til den 1. august 2026 først starte til den 1. februar 2027. Der bliver dermed et hul på 6 måneder, hvor AP-lægerne i stedet for er i almen praksis (fase 1). Tiltag til at afhjælpe hospitalsafdelingernes evt. bemandingsudfordringer i overgangsfasen beskrives nærmere i dagsordenspunkt vedr. midlertidig ændring af rækkefølgen på delansættelser i almen medicin inden omlægning af hoveduddannelsen indeværende dagsorden.

UKOerne har desuden delt deres opmærksomheder med Region Midtjylland og PKLer ved et opstartsmøde den 13. januar 2025 ift. omlægningen, herunder uddannelseskvalitet, introduktion til afdelingen, overlevering ml delansættelser, uddannelseskapacitet og drift m.m.

Der er lavet en procesplan for implementeringen af omlægningen.

Region Nordjylland (RN)

I Region Nordjylland er udgangspunktet, at hoveduddannelseslægerne kan tiltræde de nye almen medicinske forløb primo 2026.

Den 7. februar 2025 var der møde i den nordjyske ”Koordinationsgruppe for Lægelige uddannelse, dækning & rekruttering”, hvor den videre proces for omlægningen i almen medicin i Region Nordjylland blev drøftet. På mødet gav PKL en status ift. det nationale udviklingsarbejde. Derudover blev der aftalt en procesplan for Region Nordjylland. Herunder hvilke opgaver der skal udføres, hvem der skal involveres i processen, samt rækkefølge af opgaver og tidsplan herfor.

Det blev aftalt, at der snarest muligt skal afholdes møder med PKL og hospitalsenhederne ift. sammensætning af hospitalsdelen på hver hospitalsenhed. Når forløbstyperne er aftalt, skal der efterfølgende udarbejdes lægefaglig indstilling og uddannelsesprogrammer for hvert type hoveduddannelsesforløb. Disse skal godkendes i de respektive fora.

På mødet blev overgangen fra gammel til ny målbeskrivelse/ordning også drøftet. Hvis alle AP-læger følger deres oprindelige forløb, kommer der nye AP-læger til en afdeling hver 3. måned. Men i overgangen til den nye forløbssammensætning vil de AP-læger, der normalt skulle starte på hospitalsdelen, komme 6 måneder senere, fordi AP-lægerne i stedet for er i almen praksis (fase 1). Så der er en opmærksomhed på, at overgangen med dette ”6 måneders gap” vil påvirke driften på hospitalsafdelingerne.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Som følge af at Region Midtjylland i efteråret 2023 søgte Sundhedsstyrelsen om at forlænge ordningen med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU+Intro+Hoveduddannelse) i den vestlige del af Region Midtjylland frem til 2029, har Sundhedsstyrelsen anmodet om en evaluering af ordningen for perioden 2020-2024. Ordningen har til formål at rekruttere læger til de lægedækningstruede områder.

Evalueringen er vedlagt som bilag og har til formål at belyse udbyttet for både uddannelseslæger og uddannelsessteder, særligt i forhold til rekruttering til lægedækningstruede områder i den vestlige del af Region Midtjylland. Derudover indeholder evalueringen data på antal ansøgere, opslåede- og besatte stillinger for den pågældende periode. De kommuner, der indgår i de sammenhængende uddannelsesforløb, hvor almen praksis ansættelsen finder sted, er Struer, Lemvig og Holstebro. Hospitalsansættelserne i løbet af forløbet foregår på Regionshospitalet Gødstrup.

Evalueringen er sendt til Sundhedsstyrelsen den 27. januar 2025.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

1. Øre-, Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup fra rutinebesøg d. 5. september 2024 - otte temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og otte temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: SST-Kommentarer-050924.ashx

2. Urinvejskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup fra rutinebesøg d. 12. september 2024 - fem temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 11 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: SST-Kommentarer-120924.ashx

3. Hjertesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup fra rutinebesøg d, 27. november 2024 - ti temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende seks temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Goedstrup-Regionshospital/Kardiologi/Inspektorrapport-271124/SST-kommentarer-271124.ashx

4. Medicinsk afdeling og Akut, Thisted, Aalborg Universitetshospital fra besøg d. 18. september 2024 - ét tema vurderes som 'utilstrækkelig' (arbejdstilrette-læggelse), syv temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og otte temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: SST-kommentarer-180924.ashx

Afdelingen har ikke tidligere haft inspektorbesøg, men selv efterspurgt dette ved Sundhedsstyrelsen. Rapporten er ikke kategoriseret som kritisk, da der ikke anbefales opfølgende besøg. Afdelingen beskrives udover arbejdstilrette-læggelse som overordnet velfungerende i de skriftlige bemærkninger.

5. Hormon og Knoglesygdomme samt Steno Diabetes Center, Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 16. januar 2024 - to temaer vurderes som 'tilstrækkelig' (uddannelsesprogrammer og arbejdstilrette-læggelse) og de resterende 14 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: SST-kommentarer-160124.ashx

6. Neurologi, Hospitalsenhed Midt fra rutinebesøg d. 20. september 2024 - ti temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende seks temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/Neurologi/Inspektorrapport-200924/SST-kommentarer-200924.ashx

7. Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 30. september 2024 - to temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende 14 temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Kl-Biokemi/Inspektorrapport-300924/SST-kommentarer-300924.ashx

8. Klinisk Mikrobiologi. Aarhus Universitetshospital fra rutinebesøg d. 23. oktober 2024 - syv temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og de resterende ni temaer vurderes som 'særdeles god'.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aarhus-Universitetshospital/Klinisk-Mikrobiologisk-Afdeling/Inspektorrapport-231024/SST-kommentarer-231024.ashx

Orienteringen blev taget til efterretning.

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

Siden seneste møde i DRRLV er der blevet godkendt følgende I-stillinger ud over maksimum:

Status for godkendte I-stillinger ud over maksimum er for hele 2024 følgende:

Dermed er der blevet godkendt 15 I-stillinger ud over maksimum i 2024. I 2023 blev der samlet set godkendt 15 I-stillinger ud over maksimum.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Hoveduddannelse foregår som udgangspunkt på fuldtid, men såfremt der er enighed imellem alle relevante parter, kan der planlægges med deltid i en kortere eller længerevarende tidsperiode. VUS registrerer løbende antallet af HU-læger, som har en deltidsansættelse pga. forskning eller personlige årsager.

Nedenstående præsenteres udviklingen i deltid (antal personer) fordelt på baggrund (enten forskning og personlige årsager) for 2015-2024. Personlige årsager kan dække over mange forskellige begrundelser. F.eks. delvis tilbagevenden til arbejde efter barsel/sygdom eller deltid begrundet i ønsket om en anden work-life-balance.

Antal personer på deltid i 2024:

Udvikling i antal personer på deltid i 2015-2023:

Obs. Almen medicin i Region Nordjylland er delvist inkluderet i data mellem 2015-2023.

Mellem 2021 og 2022 er der sket en markant stigning i antallet af HU-læger på deltid, hovedsageligt begrundet i personlige årsager. Stigningen skyldes formentligt bedre registreringspraksis samt større efterspørgsel om deltid blandt HU-lægerne. HU-læger med to eller flere deltidsansættelser i det indeværende år fremgår kun én gang i oversigten. Ovenstående data om deltid skal sættes i relation til antallet af aktive hoveduddannelseslæger i Videreuddannelsesregion Nord. Pr. den 30.09.2024 var der 1758 aktive hoveduddannelseslæger i Videreuddannelsesregion Nord.

Data fra 2015-2020 er baseret på håndholdt registrering af deltidsansættelser overført til excel-ark af den enkelte VUS medarbejder, når vedkommende udarbejdede opdaterede uddannelses- og ansættelsesaftaler for HU-læger, hvor der aftales deltid med et eller flere ansættelsessteder. Fra 1. januar 2021 er der ændret registreringspraksis, hvor deltidsansættelser registreres igennem Videreuddannelsen.dk i forbindelse med udarbejdelse af nye aftaler.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ved seneste møde i Udvalget for Godkendelse af Uddannelsesprogrammer (UGUP), som blev afholdt den 13. december 2024, var der i alt otte uddannelsesprogrammer til vurdering. Fem ud af de otte programmer blev betinget godkendt, mens de resterende tre blev afvist.

De afviste programmer var i specialerne dermatologi, kirurgi og urologi. Alle tre programmer blev primært afvist grundet, at UGUP fandt kompetenceskemaerne utilstrækkelige. Programmerne i dermatologi og kirurgi er fortsat i proces med at blive tilrettet, så de kan blive godkendt. Programmet i urologi er blevet tilrettet og godkendt.

Næste møde i UGUP er den 21. marts 2025. Planlagte møder i UGUP i 2025 kan ses i oversigten nedenfor:

2025

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nyansat PKL

Marie Louise Bønnelykke Behrndtz er blevet ansat som ny PKL i plastikkirurgi fra den 1. februar 2025. Louise har sin kliniske ansættelse på Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital.

Genansættelse af PKL-stilling:

Chris Bath Søndergaard er blevet genansat som PKL i oftalmologi fra den 1. februar 2025. Chris har sin kliniske ansættelse på Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital.

Ubesatte PKL-stillinger

PKL-stillingerne i kardiologi og onkologi har været i opslag med ansøgningsfrist ved udgangen af januar 2025. Der planlægges med afholdt ansættelsessamtaler i marts 2025.

PKL-stillingen i Simulations- og færdighedstræning i Region Midtjylland er for nuværende ubesat.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Vedlagt til Rådets orientering er en kort årsrapport over uddannelsesemner, behandlet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) i løbet af 2024. Rapporten skal forstås som en opsamling på dagsordenspunkterne behandlet i DRRLV (VUR Nord) i løbet af de fire møder i 2024.

I rapporten er fremhævet de dagsordenspunkter, hvor Videreuddannelsessekretariatets har vurderet, at der igennem Rådets drøftelser på de enkelte møder er sket en mere generel anbefaling, holdning, hensigt eller tilkendegivelse tilknyttet den lægelige videreuddannelse i VUR Nord.

Rapporten har ikke til hensigt at opsummere eller konkludere på de uddannelsesrelevante emner eller tematikker behandlet i løbet af 2024, men skal udelukkende tjene som en overskuelig og tilgængelig oversigt over de mere generelle og eventuelt overførbare hensigter, holdninger, anbefalinger og/eller tilkendegivelser.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var ikke yderligere punkter til eventuelt.

Rådsmedlemmer:

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (mødeleder)

Mariane Therkelsen, direktør, Mennesker og Organisation, den regionale administration, Region Nordjylland

Lars Maagaard Andersen, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Gitte Valsted Eriksen, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Trine Louise Dahl, reservelæge, Regionshospitalet Gødstrup, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland, indstillet af Lægeforeningen

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet - deltog virtuelt

Joachim Nørmark, praktiserende læge, Lægerne Kennedy Arkaden, almen praksis, Region Nordjylland

Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Lægernes Hus - Ikast og Brande, almen praksis, Region Midtjylland

Jette Kolding Kristensen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Susanne Scheppan, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland, Indstillet af Lægeforeningen

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Steffen Helmer Eg Kristensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Suppleanter:

Trine Guldberg, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Hanna Järnum Lilholt, uddannelseskoordinerende overlæge, Psykiatrien, Region Nordjylland

Rikke Tolstrup, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Zywia Brouer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Psykiatrien, Region Midtjylland

Gæster:

Torkil Lawaetz, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Susanne Algren, Aalborg Universitetshospital

Stig Andersen, Aalborg Universitetshospital

Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og chefkonsulent

Helle Østergaard, sagsbehandler og AC-fuldmægtig

Rune Kramer Knudsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig

Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig (referent)

Afbud:

Sofie Lodahl Gjessing, reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, Vicedirektør, Sundhedsplanlægning, den regionale administration, Region Midtjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Sigurd Beier Sloth, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Vibe Lyng Lindgren, Lægeforeningen, Region Nordjylland

Nadia Thrane Riahi Hovgesen, reservelæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Jakob Paludan, Lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Danjal Hofgaard Hestoy, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Lisbet Hørslev Pedersen, Mennesker og Organisation, den regionale administration, Region Nordjylland

Ikke mødt:

Gitte Anna Madsen, Lægeforeningen, Region Midtjylland