Det Regionale Råd For Lægers Videreuddannelse. 04. september 2024 (Referat)
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer
Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
til
mødet i
den 4. september 2024 kl. 14:00
i mødelokale 4, Indgang F, Skovlyvej 17, Regionshospitalet Randers
1. Godkendelse af dagsorden (2 min. kl. 14.00 - 14.02)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender dagsordenen. |
Sagsfremstilling
Dagsordenen er vedlagt som bilag.
Mødet afholdes i mødelokale 4, Indgang F, Skovlyvej 17, Regionshospitalet Randers. Der kan fx parkeres i nærliggende parkeringshus imod betaling.
Beslutning
Sekretariatschef Mads Skipper varetog funktionen som mødeleder.
Der blev budt velkommen, også særligt til dagens gæster.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat (3 min. kl. 14.02 - 14.05)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender referatet. |
Sagsfremstilling
Der er indkommet skriftlige bemærkninger, som der er taget højde for i vedlagte referat fra seneste møde i DRRLV d. 29. maj 2024.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Bilag
3. Revisionen af den lægelige videreuddannelse (25 min. kl. 14.05-14.30)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning, og |
at | Rådet giver egne anbefalinger til den kommende implementering af anbefalingerne til fremtidens speciallægeuddannelse. |
Sagsfremstilling
Den endelige rapport tilknyttet revisionen af den lægelige videreuddannelse blev offentliggjort d. 23. maj 2024, indeholdende en række anbefalinger til fremtidens videreuddannelse. På seneste møde d. 19. juni 2024 i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse orienterede Sundhedsstyrelsens om rapportens indhold og fremlagde de initiativer og aftaler, som skal sikre implementeringen af rapportens anbefalinger på kort og langt sigt.
Formålet med dagsordenspunktet på Det Nationale Råd var videndeling og inspiration relateret til igangværende og kommende tiltag samt rådgivning af Sundhedsstyrelsen og regionerne om forhold, der har strategisk betydning for anbefalingerne på sigt ud fra det igangværende arbejde med målbeskrivelser for speciallægeuddannelsen. Der var et særligt fokus på implementeringen af rapportens anbefalinger (oversigt vedhæftet som bilag).
Der orienteres først om hovedlinjerne fra mødet i Det Nationale Råd med fokus på den kommende implementeringsfase af anbefalingerne.
DRRLV har herefter mulighed for at drøfte egne råd og anbefalinger koblet til emnet. Videreuddannelsessekretariatet vil herefter arbejde videre med anbefalingerne i regi af en PKL-UKO-VUS temadag i Videreuddannelsesregion Nord.
Beslutning
Der blev redegjort for dagsordenspunktets formål med at give en status på processen i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (DNRLV) og fra dialogen med Sundhedsstyrelsen (SST). SST har udgivet en implementeringsplan over arbejdet med de nationale målbeskrivelser og specialebeskrivelser, hvor der påregnes, at tre specialer først opstartes i arbejdet med specialebeskrivelser som et pilotprojekt. På mødet i DNRLV blev den fremlagte implementeringsplan og hastigheden heraf drøftet. Herefter blev der efterlyst en samlet procesplan for implementeringsperioden. På mødet blev der spurgt ind til specialebeskrivelser, hvor der endnu ikke foreligger en konkret plan for arbejdet. Det blev vurderet vigtigt at inddrage regionerne i de skabeloner, som specialebeskrivelserne skal udarbejdes efter.
De tre videreuddannelsesregioner har derudover påbegyndt implementeringen af kompetenceudvikling via en arbejdsgruppe på tværs af regionerne. På indeværende DRRLV møde blev det derudover italesat som relevant at undersøge, om videreuddannelsesregionerne kan implementere andre anbefalinger på egen initiativ. Dette kan evt. være via et fortsat fokus på at gennemgå kompetencevurdering, lægeroller, digitaliseringen i et uddannelsesspor, opdatering af kurser og forskningstræning el.lign. Der bør fortsat være et fokus på en relevant rækkefølge af igangsættelse af initiativer, så dobbeltarbejde undgås.
Derudover blev den kommende omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin drøftet under dagsordenspunktet. Der blev givet en opsummering af indholdet af dialogmøde d. 10. juni 2024 i Sundhedsstyrelsen vedr. emnet. I andre mødefora er vigtigheden af kompetencernes indhold samt kundskabsniveau (før/efter hospitalsophold) også blevet drøftet.
Derudover blev andre elementer af implementeringsprocessen for omlægningen drøftet og det blev bemærket, at disse kan medtages på næste møde i DNRLV.
4. Lægelig videreuddannelse ved Regionshospitalet Randers (90 min. kl. 14.30 - 16.00)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager præsentationer mv. til orientering. |
Sagsfremstilling
Regionshospitalet Randers står for at formidle udvalgte aspekter af den lægelige videreuddannelse tilknyttet hospitalet.
1. Præsentation af programmet v/Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge (kl. 14.30-14.35)
Regionshospitalet lægger stor vægt på uddannelse. Inspektorbesøgene tages som en grundig gennemgang af den givne uddannelse meget seriøse. Afdelingerne forbereder sig og bruger besøgene til at tune uddannelsesområdet. Ønsket er at bidrage til bedre uddannelse gennem viden og forståelse bl.a. gennem Ph.d.-studiet ’stuegang på en medicinsk sengeafsnit’. Evt. udfordringer indenfor uddannelsen tages også seriøst, hvorfor der er etableret et godt og meget givtigt samarbejde med HR juristen.
2. Lægelig videreuddannelse på en monoafdeling v/ Jeppe Bruun-Torjusen, UALO Røntgen og Skanning (kl. 14.35-15.00)
Med udgangspunkt i inspektorrapporten fra 2023: Præsentation af tilrettelæggelsen af lægelig uddannelse på et monoafsnit – med fokus på ledelsesdelen
3. Lægelig videreuddannelse på en stor medicinsk uddannelsesafdeling med mange subspecialer v/ UALO Jens Bak og Bjarke Bruun (kl. 15.00-15.30)
Med udgangspunkt i inspektorrapporten fra 2023: Præsentation af tilrettelæggelsen af lægelig uddannelse på en stor afdeling med omkring 40 uddannelseslæger inden for mange subspecialer – med fokus på ledelsesdelen
4. Forskning i uddannelse – stuegang på en medicinsk afdeling v/ Ph.d.-studerende Lene Holst Andersen (kl. 15.30-15.45)
Der er afsat 10 min. til oplæg og 5 min. til spørgsmål
5. Workshop ’Personalejura’ v/ HR jurist Helle Dahl (kl. 15.45-16.00)
Der er afsat 10 min. til en kort præsentation af workshoppen og 5 min. til spørgsmål.
Herefter vil der være en kort afrunding af dagsordenspunktet.
Beslutning
1. Præsentation af programmet v/Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge
I introduktionen blev der lagt vægt på regionshospitalets samlede fokus på uddannelse samt overordnede uddannelsesdata. Hospitalet har haft fem inspektorbesøg i 2023. Der blev redegjort for, at rapporterne fra inspektorbesøgene bruges meget i det samlede og videre arbejde med uddannelse i afdelingerne.
2. Lægelig videreuddannelse på en monoafdeling v/ Jeppe Bruun-Torjusen, UALO Røntgen og Skanning
Der blev indledt med en præsentation af afdelingen, herunder redegørelse for afdelingens størrelse og produktion. Herefter blev seneste inspektørbesøg berørt som emne. Forberedelsen til besøget blev også betegnet som gavnlig til at lokalisere gode områder/forbedringsområder. I forbindelse hermed blev der også reflekteret over brugen af de syv lægeroller og hvordan de sættes i spil i forbindelse med uddannelse og inspektorbesøg i afdelingen.
Der blev redegjort for afdelingens brug af årsskema, som indeholder planen for fagligt arbejde og kompetenceopnåelse igennem hele året for intro-læger. Denne bruges også til forventningsafstemning. Derudover bruger afdelingen meget 1:1 supervision hvilket giver et godt indblik i den enkelte uddannelseslæges niveau.
Afdelingen fokuserer bl.a. generelt på følgende:
- Give uddannelseslægerne frie rammer til at afprøve egne kompetencer og grænser, også i vagt situationer. Det er en prioritering at have uddannelseslæger forrest i vagten (med bagvagt på tilkald), da der er erfaringer for, at det giver en rigtig god bredde på mange af lægerollerne.
- Fleksibilitet fra begge sider, både uddannelseslæger og speciallæger.
- Kerneopgaven i at uddanne gode læger, som efter endt uddannelse kan løse de opgaver, som der er behov for.
- Samarbejde med Kirurgi med undervisning af uddannelseslæger fra begge afdelinger.
3. Lægelig videreuddannelse på en stor medicinsk uddannelsesafdeling med mange subspecialer v/ UALO Jens Bak og Bjarke Bruun
Oplægget startede med en præsentation af oplægsholdere og medicinsk afdeling, også med vægt på det foreløbige arbejde med uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UHU) og trivsel. Afdelingen har uddannelseslæger indenfor mange forskellige specialer.
Dagen for inspektorbesøget blev beskrevet. Derudover blev afdelingens ambition for uddannelse beskrevet, herunder skabelsen af et godt uddannelsesmiljø med trivsel og høj psykologisk sikkerhed. Afdelingens strategier for at nå ambitionerne igennem de seneste otte år blev også beskrevet (dias i bilag). Det prioriteres bl.a. at uddannelseslægerne får en god start i afdelingen, både fagligt og socialt. Det blev derudover fortalt, at afdelingen lægger meget vægt på ordentlighed og dette fremhæves også ved start i afdelingen.
Afdelingen arbejder også i øjeblikket med:
- Et stort fokus på kompetencevurderingen og optimering heraf.
- Faculty development og psykologisk tryghed/sikkerhed
- Stigende personaleansvar for UALO inkl. UHU og håndteringen heraf.
- Et fokus på at spotte talenterne til videreuddannelse indenfor de intern medicinske specialer (stor rekrutteringspulje).
- Holde implementerede uddannelsestiltag i fortsat drift
Det blev slutteligt foreslået, at DRRLV på et senere tidspunkt drøfter konneksen imellem uddannelses- og personaleledelse for UAO/UALO.
4. Forskning i uddannelse – stuegang på en medicinsk afdeling v/ Ph.d.-studerende Lene Holst Andersen
Oplægget blev startet med en præsentation af Ph.d. projektet, samt baggrunden herfor. Derudover blev projektets agenda og foreløbige resultater præsenteret. Patienternes perspektiv på den gode stuegangskommunikation blev medtaget i projektet, herunder de forskellige aspekter af patientinddragelse og formålet hermed.
Derudover blev Ph.d. studiets opbygning gennemgået. Studiet har også resulteret i et generisk støtteredskab til at sikre den gode kommunikation på stuegangen. Igennem studiedesignet blev der gennemført en undersøgelse med en gruppe læger, som fik støtteredskabet og en kontrolgruppe, hvor patienterne igennem spørgeskema skulle evaluere lægens kommunikation under stuegang. Der blev også redegjort for de foreløbige erfaringerne med brugen af støtteredskabet.
5. Workshop ’Personalejura’ v/ HR jurist Helle Dahl
Indledningsvist var der en kort præsentation af personalejuristens funktion på hospitalet. Der blev redegjort for, at der regelmæssigt afholdes lokale personalejuridiske workshops for hospitalets cheflæger og UALO'er. Deltagerne har mulighed for at indsende specifikke spørgsmål på forhånd, som workshoppen så tager udgangspunkt i. Målet med workshoppen er at få lokaliseret relevante personalesager i afdelingerne og hjælpe de enkelte medarbejdere.
Det blev fortalt, at workshoppen afholdes halvårligt i en uformel ramme. Målet er at understøtte en åben dialog samt skabe øget tryghed til at varetage sagerne i de enkelte afdelinger. Kombinationen med regulært ansættelsesforhold samt uddannelsesaftale kan gøre personalesager med uddannelseslæger mere komplekse. Workshopperne opleves som havende positive effekter bl.a. hurtig inddragelse af personalejuristen samt videndeling og læring på tværs af afdelingerne.
Bilag
6. Sundhedsstyrelsens uddannelsespriser 2023 (45 min. kl. 16.15 - 17.00)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | præsentationerne tages til efterretning og evt. drøftes efterfølgende. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har på årsmødet for inspektorordningen d. 17. april 2024 uddelt de to årlige uddannelsespriser til Videreuddannelsesregion Nord.
Årets uddannelsesafdeling: Kirurgisk fællesafdeling, RH Randers
Prisen blev uddelt til afdelingen, fordi afdelingen har et stort fokus på uddannelse af kommende speciallæger. Inspektorerne var på deres besøg blevet imponerede over en forbilledlig uddannelseskultur, der bygger på fællesskabsfølelse og gennemsyrer hele afdelingen. Blandt andet blev fokus på oplæring i rollen som leder og et tværfagligt syn på uddannelse fremhævet i forbindelse med prisuddelingen.
På mødet deltager følgende fra afdelingen for at præsentere hovedpunkterne i afdelingens arbejde med uddannelse:
- Anne-Sofie Kannerup, cheflæge
- Marlene Julia Sørensen, uddannelsesansvarlig ledende overlæge
- Susanne Hass, uddannelseskoordinerende yngre læge
Selve oplægget er berammet til 20 minutter.
Højdespringerprisen: Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, RH Gødstrup
Prisen blev givet, fordi afdelingen har gennemgået en imponerende udvikling siden sidste inspektorbesøg i juni 2022. Afdelingen har gjort en stor indsats i arbejdet med uddannelse og trivsel. Der er blandt andet indført et grundigt introduktionsprogram og arbejdet med struktureret arbejdstilrettelæggelse og fokus på uddannelse i forbindelse med stuegangsfunktion.
Cheflæge og uddannelsesansvarlig ledende overlæge Morten Leif Munding Stilund vil præsentere afdelingens vej frem til højdespringerprisen.
Selve oplægget er berammet til 20 minutter.
Beslutning
Årets uddannelsesafdeling: Kirurgisk fællesafdeling, RH Randers
Der blev redegjort for afdelingens seneste inspektorrapport med højst mulige karakter og afdelingens fælles strategi og kultur for uddannelse, hvor uddannelse er en fælles opgave for alle i afdelingens daglige liv/drift. Derudover er der fokus på videndeling på tværs af afdelinger i hospitalet og på tværs af landet.
Det blev fortalt, at afdelingens grundholdning er, at uddannelse handler rigtigt meget om kultur og at alle har et ledelsesansvar på alle niveauer for at varetage uddannelsen. Der er bl.a. et stort fokus på, at læring også sker via videndeling om fejl/uhensigtsmæssigheder. Der arbejdes med sammenhæng omkring de tre integrerede elementer: Uddannelse/drift/forskning, også for at sikre god uddannelse ved stabilitet på alle tre parametre.
Derudover blev der redegjort for et fokus på tværfaglig uddannelse samt konceptet Sofapar med fokus på følgende elementer: Samarbejde, Overblik, Forventningsafstemning, Arbejdsplan, Prioritering, Arbejdsmiljø og Rammesætning (dias i bilag).
Højdespringerprisen: Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, RH Gødstrup
Oplægget blev indledt med baggrunden for prisen: Et inspektorrapport i 2022, som viste flere uddannelsesmæssige, strukturmæssige og kulturmæssige udfordringer. Der blev herefter indført en ny struktur på uddannelsesteamet og et tættere samarbejde med skemalægger og UALO.
Derudover blev der særligt arbejdet med følgende:
- Et struktureret fokus på kompetencevurderingen
- Indførsel af en kompetencetavle i afdelingen med overblik over de forskellige uddannelseslæger (på alle tre niveauer).
- Krav om daglig supervision og case mm. Der arbejdes til stadighed med at balancere dette med klinikken.
- Opdatering af uddannelsesprogrammer, som opleves som en grundpille for at modtage struktureret uddannelse på afdelingen.
Det blev derudover nævnt, at der er indført ændringer i, hvordan kompetencerne skal vurderes (også som skema i kittelformat) og der er kommet øget fokus på det tværfaglige område fx via simulationstræning (to scenarier én gang om måneden). Der er indført funktionsbeskrivelse til alle ambulatorier for at tydeliggøre rolle, funktion og arbejdsopgave samt rul i ambulatorier, så de i højere grad struktureres efter uddannelsesbehov.
7. Skriftlig redegørelse fra PKL vedr. inspektorrapport fra Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens- Kardiologi (15 min. kl. 17.00 - 17.15)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Emnet blev rejst på seneste møde i DRRLV, hvorfor punktet indledes med en kort status over bevægelsen på området siden sidst.
Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens fik i forbindelse med et inspektorbesøg i august måned 2023 vurderet arbejdstilrettelæggelsen og supervisionsmulighederne for de kardiologiske hoveduddannelseslæger som utilstrækkelig. Som følge heraf har afdelingen udarbejdet en handleplan, som tager hånd om de omtalte problemstillinger. Handleplanen er efterfølgende godkendt af Sundhedsstyrelsen, men med krav om en skriftlig status på implementeringen af løsningstiltag i februar 2025.
I forbindelse med ovenstående modtog Videreuddannelsessekretariatet en skriftlig bekymringshenvendelse fra de kardiologiske hoveduddannelseslæger ved Regionshospitalet Horsens i marts måned 2024. Videreuddannelsessekretariatet, herunder den postgraduate kliniske lektor, har set med stor alvor på bekymringshenvendelsen fra de kardiologiske hoveduddannelseslæger ved Regionshospitalet Horsens. Den postgraduate kliniske lektor har som følge heraf været i dialog med både de kardiologiske hoveduddannelseslæger samt afdelingsledelsen ved Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens. Dialogen har blandt andet affødt et afdelingsbesøg fra den postgraduate kliniske lektor i maj måned 2024 samt et opfølgningsmøde mellem Videreuddannelsessekretariatet (Den postgraduate kliniske lektor, sekretariatschefen og sagsbehandler) og Regionshospitalet Horsens (Uddannelseskoordinerende overlæge, cheflæge og uddannelsesansvarlig overlæge ved medicinsk afdeling) i juni måned 2024. Inspektorrapporten er desuden blevet drøftet ved Det Regionale Råd for Læger Videreuddannelse i maj måned 2024. Afdelingen har i forbindelse med afdelingsbesøget i maj måned 2024 orienteret om de løbende tiltag, som er blevet implementeret for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen og supervisionsmulighederne for de kardiologiske hoveduddannelseslæger. Tiltagene har blandt andet givet de kardiologiske hoveduddannelseslæger:
1. Bedre adgang til supervision ved en kardiologisk speciallæge. Både ved stuegang- og ambulatoriefunktioner.
2. Færre administrative opgaver. De tilbageværende administrative opgaver er blevet bedre skemalagt.
3. Færre patienter i ambulatoriefunktionen.
4. Mindre vagtbelastning. De er ikke længere inkluderet i speciallægernes vagtplan.
Dertil har afdelingen valgt at påbegynde et arbejde med en ny strategi/vision for kardiologien ved Regionshospitalet Horsens. Det sker i et forsøg på at styrke rekrutteringsgrundlaget for Kardiologien. Det strategisk arbejde sker med opbakning fra Hospitalsledelsen.
Faglig vurdering
Videreuddannelsessekretariatet, herunder den postgraduate kliniske lektor ser positivt på de implementerede tiltag og anerkender, at afdelingen inden for de nuværende organisatoriske- og faglige rammer, har forsøgt at forbedre problemstillingerne for de kardiologiske hoveduddannelseslæger. Den postgraduate kliniske lektor er dog stadig fagligt bekymret for den kardiologiske hoveduddannelse ved Regionshospitalet Horsens. Antallet af fastansatte speciallæger i kardiologi gør det vanskeligt at tilbyde sufficient hoveduddannelse - Der er pr. 28. juni 2024 fastansatte 2,7 speciallæger i kardiologi til et optageområde på 250.000 borgere. Den postgraduate kliniske lektor bekymring er derfor centret omkring det manglende fokus på common trunk på baggrund af allokering af uddannelseslægerne til kardiologi samt de begrænsede muligheder for supervision ved kardiologiske speciallæger.
Indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller, at den postgraduate kliniske lektor genbesøger afdelingen i efteråret 2024, således der kan vurderes status på de benævnte problemstillinger inden for kardiologien ved Regionshospitalet Horsens.
PKL i kardiologi Jens Mogensen deltager under dagsordenspunktet.
Beslutning
Der blev redegjort for historikken for dagsordenspunktet, hvor emnet også blev fremhævet som et særskilt opmærksomhedspunkt i den seneste inspektorrapport. Det blev fremført, at der generelt stadigt eksisterer en bekymring for bemandingen af kardiologiske speciallæger ift. uddannelse af de kardiologiske hoveduddannelseslæger i både kardiologiske samt intern medicinske 'common trunk' kompetencer.
PKL redegjorde for seneste besøg på afdelingen og påpegede den konstruktive tilgang til udfordringerne. Den begrænsede speciallægebemanding vurderes at have stor indvirkning på hoveduddannelseslægernes forløb, så gennemgangen fra PKL indeholdt også en vedvarende bekymring på området.
Medicinsk afdeling, RH Horsens redegjorde for bedring på området, især vedr. arbejdstilrettelæggelse og supervision. Mange speciallæger i intern medicin kan give supervision til 'common trunk' kompetencerne og der er lagt en langsigtet strategi for rekruttering af speciallæger i kardiologi. Der er indført bloktilknytning siden seneste inspektorrapport.
Repræsentanter fra de uddannelsessøgende læger bemærkede, at der for nyligt er indkommet et bekymringsbrev og det blev fremført, at emnet bør behandles igen på næste DRRLV møde inkl. en fornyet status.
Afdelingen bemærkede, at bekymringsbrevet er udarbejdet i marts 2024 og der er sket progression på området siden da. Siden marts er allokeret en speciallæge alene til supervision. Afdelingen efterspurgte mulighed for at indsende en opdateret status.
Afdelingen blev af formanden derudover bedt om at indsende en beskrivelse af indførte tiltag til Videreuddannelsessekretariatet (VUS). Beskrivelsen bør også indeholde en redegørelse for, at der er de nødvendige speciallæger i intern medicin (til at supervisere) og at hoveduddannelseslægerne placeres relevant i afdelingen/programmet for at lære de aktuelle 'common trunk' kompetencer.
Der blev stillet et forslag om at gennemgå hoveduddannelseslægernes arbejdsskema bagudrettet og fremadrettet tre måneder for at se på, hvilke funktioner som de har været igennem/skal igennem. Her bør medtages et blik på, hvorvidt de sikres tilstrækkelige muligheder for supervision og kompetenceopnåelse.
DRRLV støttede op om et genbesøg på afdelingen ved PKL til efteråret 2024 samt at emnet behandles på næste DRRLV møde til december 2024. Dermed blev dagsordenspunktets indstilling godkendt.
8. Lægefaglige indstillinger (5 min. kl. 17.15 - 17.20)
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender alle lægefaglige indstillinger samlet. |
Sagsfremstilling
Lægefaglige indstillinger behandles som én samlet godkendelse på rådsmøderne, medmindre der er anledning fx dissens til at drøfte enkelte indstillinger mere indgående.
Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte specifikke indstillinger, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt.
Beslutning
Der blev opklaret et par konkrete spørgsmål vedr. de lægefaglige indstillinger omhandlende KBU inden godkendelsen heraf.
9. Arbejdsmedicin introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
Den lægefaglige indstilling trænger efter ni år til en lettere sproglig og administrativ opdatering.
Den lægefaglige indstilling har været til kommentering i uddannelsesudvalget, som er enig i de sproglige rettelser.
Fordelingen af introduktionsstillinger bibeholdes og opdateringen har dermed ikke konsekvenser for fordelingen af årsværk eller medfinansieringen (for Region Midtjyllands vedkommende). Den lægefaglige indstilling har derfor alene været udsendt til orientering ved de relevante hospitalsenheder i august 2024.
PKL deltager ikke under punktet.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
10. Arbejdsmedicin hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
Der har igennem længere tid været udfordringer med rekruttering til specialet. Især søgningen til de nordjyske hoveduddannelsesforløb har igennem flere år været meget begrænset. Derfor ønskes det i en midlertidig periode at ombytte hovedparten af ansættelserne udenfor specialet dvs. de kliniske sideuddannelser fra Region Nordjylland til Region Midtjylland (delansættelse ved Lungemedicin, Aalborg UH undtaget) i ét enkelt forløb.
Den lægefaglige indstilling har været drøftet i det specialespecifikke uddannelsesudvalg, hvor der er enighed om den midlertidige ændring.
Med den nye lægefaglige indstilling fordeler årsværkene mellem de to driftsregioner sig som vist herunder med 58,33 % til Region Midtjylland og 29,17 % til Region Nordjylland i forsøgsperioden. Derudover kommer ansættelse efter aftale, som udgør 12,50 %. Dette er en ændring fra den tidligere fordeling på 56,25 % til Region Midtjylland og 31,25 % til Region Nordjylland. Den procentvise andel til ansættelse efter aftale er uforandret.
Efter den midlertidige periode stabiliseres den procentvise fordeling imellem driftsregionerne dog tilbage til den oprindelige på 56,25 % til Region Midtjylland og 31,25 % til Region Nordjylland.
Derudover tilføjes tre ny forløbstyper, hvor Regionspsykiatrien i Midt, Randers og Horsens indgår som delansættelse frem for Afdelingen for Angst og Depression, Aarhus UH Psykiatrien, såfremt der i fremtiden viser sig behov for ad hoc ombytninger imellem de to psykiatriske afdelinger. Disse forløb medtages derfor ikke i den faste opslagskadence.
Endeligt er den lægefaglige indstilling tilrettet med afdelingsnavne osv. bl.a. som følge af fusionen imellem medicinsk afdeling og Diagnostisk Center, Hospitalshed Midt.
De involverede hospitalsenheder har fået ændringerne i høring i august 2024. Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med høringen.
PKL deltager ikke under punktet.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
11. Dermato-venerologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
I dermato- venerologi tilskriver dimensioneringsplanen, at der årligt skal opslås fire hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord.
Det fjerde forløb har hidtil ikke været taget i brug, da det har været reserveret til et forløb med udgangspunkt på Aalborg Universitetshospital.
I 2022 begyndte de første introduktionslæger i Aalborg og nu er Aalborg Universitetshospital også klar til at indgå i hoveduddannelsen.
Den nye lægefaglige indstilling indeholder derfor både to nye forløbstyper og en ny fordeling af årsværk.
Den lægefaglige indstilling har været i høring i perioden 1. juli til 16. august 2024. Der er ikke modtaget dissens.
PKL Anne Braae Olesen deltager ikke i mødet.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
12. Intern Medicin Geriatri hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
I specialet Intern Medicin: Geriatri skal der ifølge den gældende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen opslås 8 hoveduddannelsesforløb årligt i Videreuddannelsesregion Nord.
Postgraduat klinisk lektor i Intern medicin: Geriatri, Stig Andersen indstiller en ændring af årsværk i hoveduddannelsen i IM:Geriatri. Specialets lægefaglige indstilling revideres da Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg og Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg fusionerer og bliver til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt. Ændringen skyldes afrunding af decimaler ved udregningen af årsværk til Medicinsk Diagnostisk Center. Ændringen betyder, at Medicinsk Diagnostisk Center fremadrettet får det gennemsnitlige antal hoveduddannelsesårsværk, som oprindelig var tiltænkt.
Med den nye lægefaglige indstilling ændres der ikke på fordelingen af årsværk mellem de to driftsregioner. Fordelingen er således fortsat 33 % til Region Nordjylland og 67 % til Region Midtjylland.
Den lægefaglige indstilling sendes i høring ved den berørte hospitalsenhed med svarfrist den 16. august 2024. Eventuelle indsigelser vil blive fremlagt på rådsmødet.
Den lægefaglige indstilling er vedhæftet som bilag.
PKL Stig Andersen deltager ikke i punktet.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
13. KBU - godkendelse af lægefaglig indstilling, Psykiatrien Region Midtjylland
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelt, at delforløb i psykiatrien indføres som første delansættelse i den kliniske basisuddannelse (KBU) for en andel af KBU-forløbene.
Placering af delforløbet i psykiatri
Meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen ændrer ikke på, at alle KBU-læger fortsat skal have forløb i almen praksis som anden del af jeres KBU. Ifølge bekendtgørelsen for KBU skal ansættelsen i psykiatrien derfor som udgangspunkt ligge i første del af KBU som en sygehusansættelse. Sundhedsstyrelsen har givet dispensation fra kravet i bekendtgørelsen, så det er muligt at oprette forløb, der har første delansættelse i almen medicin og anden delansættelse i psykiatri. Dispensationen er tidsbegrænset til 2028.
Vedhæftede lægefaglige indstilling er udarbejdet af uddannelseskoordinerende ledende overlæge Zywia Anna Brouer efter drøftelse med Hospitalsledelsen samt afdelingsledelsen på tværs af hospitalet. Der er ikke ansat en PKL inden for KBU i VUR Nord.
Der vil blive udarbejdet uddannelsesprogrammer for de nye forløbstyper, så disse er godkendt i UGUP inden ansættelse af KBU-læger.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
14. KBU - godkendelse af lægefaglig indstilling, Psykiatrien, Region Nordjylland
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet godkender den lægefaglige indstilling. |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelt, at delforløb i psykiatrien indføres som første delansættelse i den kliniske basisuddannelse (KBU) for en andel af KBU-forløbene.
Placering af delforløbet i psykiatri
Meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen ændrer ikke på, at alle KBU-læger fortsat skal have forløb i almen praksis som anden del af jeres KBU. Ifølge bekendtgørelsen for KBU skal ansættelsen i psykiatrien derfor som udgangspunkt ligge i første del af KBU som en sygehusansættelse. Sundhedsstyrelsen har givet dispensation fra kravet i bekendtgørelsen, så det er muligt at oprette forløb, der har første delansættelse i almen medicin og anden delansættelse i psykiatri. Dispensationen er tidsbegrænset til 2028.
Vedhæftede lægefaglige indstilling for Psykiatrien i Region Nordjylland er udarbejdet af uddannelseskoordinerende overlæge Hanna Järnum Lilholt efter drøftelse med Hospitalsledelsen samt afdelingsledelsen på tværs af hospitalet. Der er ikke ansat en PKL inden for KBU i VUR Nord.
Der vil blive udarbejdet uddannelsesprogrammer for de nye forløbstyper, så disse er godkendt i UGUP inden ansættelse af KBU-læger.
Beslutning
Den lægefaglige indstilling blev godkendt.
Bilag
15. Orientering: Lægefaglige indstillinger med tilknytning til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt - Godkendelse af lægefaglig indstilling
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Som følge af fusionen mellem Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg og Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg er det nødvendigt med en administrativ ændring i nedenstående lægefaglige indstillinger, således de er opdateret med et korrekt afdelingsnavn - Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt.
Hoveduddannelse
- Intern medicin: Endokrinologi
- Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi
- Intern medicin: Hæmatologi
- Intern medicin: Infektionsmedicin
- Intern medicin: Kardiologi
- Intern medicin: Lungemedicin
- Intern medicin: Nefrologi
- Intern medicin: Reumatologi
- Almen medicin
Introduktionsuddannelse
- Intern Medicin
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelsen blev ved mødet den 29. maj 2024 orienteret om en status på fusionen. Herunder vurdering af uddannelseskapacitet ved den nye afdeling - Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt. De lægefaglige indstillinger har ikke været sendt i høring, da der ikke er ændret ved hospitalernes medfinansiering. De respektive specialespecifikke uddannelsesudvalg samt involverede hospitalsledelser er orienteret om den administrative navneændring.
De lægefaglige indstillinger er vedhæftet.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
- Lægefaglig indstilling - Kardiologi 2024 nyeste
- Lægefaglig indstilling - Lungemedicin 2024
- Lægefaglig indstilling for intro - Intern medicin, 2024
- Lægefaglig indstilling - Infektionsmedicin 2024. Nyeste
- Lægefaglig indstilling - Gastroenterologi og hepatologi 2024
- Lægefaglig indstilling - Endokrinologi 2024
- Lægefagling indstilling Nefrologi 2024
- LFI HU IM reumatologi 2024
16. Orientering: PKL
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Søren Rasmus Palmelund Krag er ny PKL i patologisk anatomi og cytologi fra den 1. juli 2024. Søren har sin kliniske ansættelse ved Aarhus Universitetshospital.
Mikkel Lønborg Friis er genansat som PKL i simulation og færdighedstræning fra den 1. juli 2024. Mikkel er til dagligt ansat ved Aalborg Universitetshospital.
Mads Leth er ny PKL i psykiatri fra 1. september 2024. Mads har sin kliniske ansættelse ved afdeling for retspsykiatri, Psykiatrien, Region Midtjylland.
PKL-stillingen i reumatologi har været i opslag med ansøgningsfrist 3. juli 2024.
PKL i lungemedicin Ulla Møller Weinreich har opsat sin stilling. Stillingen er i opslag.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Derudover blev det nævnt, at Annette Schlemmer siden frigivelse af dagsordenen er blevet genansat som PKL i Intern medicin: Reumatologi.
17. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
UGUP (Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer) har haft møde den 21. juni 2024, hvor der var indsendt 24 uddannelsesprogrammer til vurdering. Alle uddannelsesprogrammerne blev godkendt eller betinget godkendt. Det bemærkes, at en stor andel (19) af de godkendte programmer er på baggrund af, at det nye Medicinsk Diagnostisk Center, HE Midt har gjort en stor indsats for at få opdateret deres uddannelsesprogrammer i de specialer, som afdelingen indgår i.
Planlagte møder samt afleveringsfrist i 2024:
Mødedato | Afleveringsfrist til VUS |
4. oktober 2024 | 4. september 2024 |
13. december 2024 | 13. november 2024 |
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
18. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.
Siden seneste møde i DRRLV er der blevet godkendt følgende I-stillinger ud over maksimum:
Speciale | Afdeling | Hospital | Periode |
Psykiatri, 2 stillinger (pga. kortvarigt overlap) | Regionspsykiatrien Randers | Psykiatrien, Region Midtjylland | 02.04.2024 - 08.07.2024 04.04.2024 - 08.07.2024 |
Psykiatri, 2 stillinger | Afdeling for psykoser | Psykiatrien, Region Midtjylland | 15.05.2024 - 15.05.2025 01.06.2024 - 01.06.2025 |
Ortopædkirurgi, 1 stilling | Ortopædkirurgi | Hospitalsenhed Midt | 01.06.2024 - 30.05.2025 |
Karkirurgi, 1 stilling | Karkirurgi | Hospitalsenhed Midt | 01.09.2024 - 31.08.2025 |
Urologi, 1 stilling | Urinvejskirurgi | Aarhus Universitetshospital | 01.09.2024 - 31.08.2025 |
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
19. Orientering: Inspektorrapporter
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.
1. Geriatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital fra rutinebesøg d. 17. januar 2024 - seks temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende ti temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.
2. Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital fra opfølgende besøg d. 12. januar 2024 - ni temaer vurderes som 'særdeles god', seks temaer vurderes som 'tilstrækkelig' og ét tema (Medicinsk ekspert) vurderes som 'utilstrækkelig'.
Inspektorrapporten behandles ikke særskilt som negativ, da der ikke anbefales opfølgende besøg.
3. Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Randers fra rutinebesøg d. 9. februar 2024 - 12 temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende fire temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.
1. Geriatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital
Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Geriatrisk-Afdeling/Inspektorrapport-170124/SST-kommentarer-170124.ashx
2. Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Aalborg-Universitetshospital/Socialmedicinsk/Inspektorrapport-120124/SST-kommentarer-120124.ashx
3. Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Randers
Sundhedsstyrelsens bemærkninger kan findes her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Regionshospitalet-Randers/Ortopaedkirurgisk-afdeling-O/Inspektorrapport-090224/SST-kommentarer-090224.ashx
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
20. Orientering: Opfølgning på inspektorrapport og handleplan for ØNH på Aalborg Universitetshospital
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Rådet kvitterede for handleplanen og det igangværende arbejde. Dertil blev aftalen, at afdelingen skulle indsende en skriftlig status efter ét år.
Status fra afdelingen er vedlagt.
I tilbagemeldingen fokuseres der på alle seks indsatsområder, som var en del af handleplanen. Herunder
- Uddannelsesplan
- Medicinsk ekspert
- Undervisning
- Konferencer
- Arbejdstilrettelæggelse
- Læringsmiljø
I tilbagemeldingen konkluderer afdelingen bl.a. følgende
"Sammenfattende har den øgede fokus på uddannelse medført, at uddannelsen er blevet løftet i afdelingen. Ud fra de løbende evalueringer kan vi se, at temaerne uddannelsesplaner, medicinsk ekspert, undervisning, arbejdstilrettelæggelse og læringsmiljø alle er flyttet fra problematisk til tilstrækkelig. På basis af den sidste evaluering fra juni 24 er det kun konferencens læringsværdi, som flertallet stadig scorer med behov for forbedring, og der er vi i gang med en god proces."
PKL i ØNH Louise Devantier har læst tilbagemeldingen og bemærker, at det ser ud til at der pågår et godt stykke arbejde for at forbedre uddannelsesforholdene på afdelingen.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
21. Orientering: Nye udpegninger i Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
I Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (UUU) repræsenteres de enkelte kurser via deres respektive kursusledelser.
På UAO/UALO forløbet har UKO Anja Kirstein og PKL Bjarke Bruun Johannesen overtaget kursusledelsen fra UKO Gitte Valsted Eriksen og PKL Anne Braae Olesen. Herudover har UKO Marianne Kleis Møller overtaget kursusledelsen for vejlederkurset for speciallæger fra UKO Anja Kirstein.
Marianne Kleis Møller træder derfor ind i UUU som lægefaglige kursusleder på vejlederkurset for speciallæger.
Bjarke Bruun Johannesen har hidtil siddet i UUU som en af de 4-5 lægefaglige repræsentanter, mens Anja Kirstein har siddet som lægefaglig kursusleder på vejlederkurset for speciallæger. De skifter til pladserne som lægefaglige kursusledere for UAO/UALO forløbet.
Gitte Valsted Eriksen og Anne Braae Olesen træder begge ud af UUU.
Der udpeges, for nuværende, ikke et nyt lægefagligt medlem til at overtage Bjarkes plads. Det skyldes, at der i forvejen var udpeget seks lægefaglige medlemmer, mens der i følge kommissoriet kun skal være 4-5.
UUU består fremadrettet af følgende medlemmer:
Konstitueret Formand: Joachim Frølund (PKL i almen medicin)
Uddannelsesfaglige kursusledere:
- Vejlederkursus for speciallæger: Uddannelseskonsulent Rikke Willemoes, Center for kompetenceudvikling i Region Midtjylland
- Kursus for UAO'er: Uddannelseskonsulent Anne Beltoft, Læring, ledelse og uddannelse i Region Nordjylland
Lægefaglige kursusledere:
- Vejlederkursus for speciallæger: UKO Marianne Kleis Møller, AUH
- Kursus for UAO'er: UKO Anja Kirstein, Aalborg UH og PKL Bjarke Bruun Johannesen, RH Randers
- Udviklingsforløb UKYL/DYNAMU: UKO Berit Toftegaard, RH Horsens
- Tutorkurser i Region Midtjylland: Praktiserende læge og PKL Signe Brøndt
- Tutorlægekurser i Region Nordjylland: Speciallæge i almen medicin og AMU Joachim Nørmark, praktiserende læge
4-5 lægefaglige medlemmer
- Overlæge Thomas Greve, Kl. mikrobiologi, AUH
- UAO Constanze Merkel, Gyn.obs, RH Nordjylland
- UKYL Linda Nielsen, Psykiatrien RM
- Uddannelseslæge Michael Moesmann Madsen, Psykiatrien RM
- UAO Anders Birkebæk-Jørgensen, Akutmedicin, RH Gødstrup
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
22. Orientering: Mødedatoer i DRRLV 2025
Videreuddannelsessekretariatet indstiller,
at | Rådet tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Videreuddannelsessekretariatet foreslår følgende datoer for møder i 2025:
Dato | Sted |
Onsdag d. 12. marts 2025 | afklares senere |
Onsdag d. 4. juni 2025 | afklares senere |
Onsdag d. 17. september 2025 | afklares senere |
Onsdag d. 10. december 2025 | afklares senere |
I 2025 arbejdes der videre med forsøgsordningen fra 2024, hvor hvert andet DRRLV møde afholdes lokalt på hospitalsenhederne, som præsenterer lokale uddannelsestiltag og -forhold for rådet. Der efterspørges derfor lokationer til møderne i marts og september 2025. Det er videreuddannelsessekretariatets forslag, at marts mødet 2025 evt. afholdes på Aalborg UH, da de forrige møder er afholdt på hospitaler i Region Midtjylland.
Mødedatoerne for 2025 udsendes også via outlook kalenderen.
Når mødedatoerne for det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggøres, holdes disse op imod mødedatoerne for DRRLV for at undgå sammenfald af datoer.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
23. Eventuelt (10 min. kl. 17.20 - 17.30)
Beslutning
Fra de uddannelsessøgende lægers side blev der efterlyst en anden tilgang til inspektorbesøg for i højere udstrækning at inddrage uddannelseslægernes perspektiver i processen/inspektorbesøget. Der blev ønsket en drøftelse af hele inspektorordningen for bedre at sikre inddragelse af uddannelseslægerne under inspektorbesøget og i forbindelse med sagsbehandlingen/høringen af rapporten. Denne inddragelse kan evt. videreføres i behandlingen af kritiske inspektorrapporter i DRRLV, hvor de uddannelsessøgende læger gerne ser en større inddragelse af uddannelseslægerne og deres synspunkter. Det blev derfor ønsket at behandle inspektorrapporter generelt som en fremtidig temadrøftelse i DRRLV.
Mødet blev afsluttet med et formelt ’farvel og tak for stor og værdifuld indsats’ til Gurli Lauridsen (overgået til anden funktion) og Vibeke Ersbak (pensioneret fra UKO-stilling, fortsat ansat som konsulent). Siden seneste møde i DRRLV er Ditte Hughes også gået på pension.
24. Deltagere
Sagsfremstilling
Rådsmedlemmer:
Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (mødeleder)
Berit Bjerre Handberg, vicedirektør, Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland
Gurli Lauridsen, uddannelseschef, Mennesker og Organisation, den regionale administration, Region Nordjylland
Gitte Valsted Eriksen, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland
Sofie Lodahl Gjessing, reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland
Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling
Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland
Susanne Scheppan, uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland, Indstillet af Lægeforeningen
Danjal Hofgaard Hestoy, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland
Kasper Pryds, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland
Trine Louise Dahl, reservelæge, Regionshospitalet Gødstrup, uddannelsessøgende læge, Region Midtjylland, indstillet af Lægeforeningen
Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Gødstrup Uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland
Suppleanter:
Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Horsens, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland - deltager virtuelt fra kl. 16.05
Annette Schlemmer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland
Zywia Brouer, uddannelseskoordinerende ledende overlæge, Psykiatrien, Region Midtjylland
Hanna Järnum Lilholt, uddannelseskoordinerende overlæge, Psykiatrien, Region Nordjylland
Rikke Tolstrup, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland
Gæster
Morten Leif Munding Stilund, uddannelsesansvarlig ledende overlæge og cheflæge, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup - deltager virtuelt
Anne-Sofie Kannerup, cheflæge, Kirurgisk fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
Susanne Hass, uddannelseskoordinerende yngre læge, Kirurgisk fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
Jens Mogensen, PKL i Intern medicin: Kardiologi
Fra VUS
Mads Skipper, sekretariatschef
Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og chefkonsulent - deltager virtuelt
Rune Kramer Knudsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig
Anja Bangsgaard Lyngs, sagsbehandler og hoveduddannelseslæge i samfundsmedicin
Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig (referent)
Afbud:
Gitte Anna Madsen, Lægeforeningen, Region Midtjylland
Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland
Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet
Jakob Paludan, Lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland
Sigurd Beier Sloth, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland
Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland
Joachim Nørmark, praktiserende læge, Lægerne Kennedy Arkaden, almen praksis, Region Nordjylland
Lars Winter Burmester, kons. lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland
Ikke mødt:
Torkil Lawaetz, Lægeforeningen, Region Midtjylland
Vibe Lyng Lindgren, Lægeforeningen, Region Nordjylland
Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Lægernes Hus - Ikast og Brande, almen praksis, Region Midtjylland
Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland
Jette Kolding Kristensen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet