Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Her finder du dagsordener og referater for møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer

Dagsordener og referater fra møder i Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer offentliggøres ikke.
Hvilke uddannelsesprogrammer, der er blevet godkendt af udvalget fremgår af dagordnen til møderne i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
den 2. marts 2022 kl. 14:00
i Lokale B4 (1. sal), Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

 


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00 - 14.05)
2 Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05 - 14.10)
3 Temadrøftelse: Uddannelse af uddannere (1 time kl. 14.10 - 15.10)
4 Pause (15 min. kl. 15.10 - 15.25)
5 Oplæg om lægelig videreuddannelse i Grønland (20 min, kl. 15.25-15.45)
6 Status på revisionen af den lægelige videreuddannelse (15 min, kl. 15.45-16.00)
7 Kvalitetsmonitorering i 2022 og opsamling fra 2021 (15 min, kl. 16.00-16.15)
8 Geriatri hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
9 Nefrologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
10 Reumatologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
11 Klinisk onkologi introduktionsuddannelse- godkendelse af lægefaglig indstilling
12 Endokrinologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
13 Urologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
14 Intern medicin Introduktionsuddannelsen - godkendelse af lægefaglig indstilling
15 Klinisk farmakologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
16 Klinisk farmakologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling
17 Orientering: Inspektorrapporter
18 Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum
19 Orientering: PKL
20 Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP
21 Orientering: Årsrapport DRRLV 2021
22 Orientering: Ny vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse
23 Orientering: Fra Hospitalsenheden Vest til Regionshospitalet Gødstrup
24 Eventuelt (5 min, 17.00-17.05)
25 Deltagere
Sagnr.: 1-01-72-1-17

1. Godkendelse af dagsorden (5 min. kl. 14.00 - 14.05)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Beslutning

Rådets medlemmer og gæster præsenterede sig. Rådet godkendte dagsordenen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

2. Godkendelse af referat (5 min. kl. 14.05 - 14.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender referatet.

Sagsfremstilling

Referatet fra seneste møde i DRRLV er vedlagt som bilag.


Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger til referatet.

Beslutning

Rådet godkendte referatet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

3. Temadrøftelse: Uddannelse af uddannere (1 time kl. 14.10 - 15.10)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet drøfter status og udvikling af uddannelse af uddannere i Videreuddannelsesregion Nord og mulige initiativer på området.

Sagsfremstilling

For at kunne bidrage til uddannelsen af kommende speciallæger er det afgørende, at de, der varetager rollen som uddannere, er tilstrækkeligt klædt på til funktionen. Det gælder ikke mindst de uddannelsesansvarlige overlæger (UAO'er), der har en vigtig rolle som leder af den lægelige videreuddannelse i afdelingen. Derfor er der i Videreuddannelsesregion Nord udviklet et kursus målrettet UAO'er, der bl.a. giver viden om medicinsk kompetenceudvikling, herunder metoder til at vurdere kompetencer, kommunikation inkl. metoder til feedback og coaching samt evaluering og kvalitetssikring af uddannelse.


Med temaet får Rådet lejlighed til at drøfte status på og mulige initiativer og udvikling inden for uddannelsen af uddannere med et fokus på UAO'er. Der er planlagt følgende oplæg:


Status på uddannelse af uddannere i Videreuddannelsesregion Nord og perspektiver på området fremover

Oplægsholder:

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, lægefaglig kursusleder for UAO-kurset samt medlem af Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende (UUU)


Nyt efteruddannelse til UAO'er i Videreuddannelsesregion Syd, herunder baggrund for format og indhold

Oplægsholdere:

Tine Boesen, sekretariatschef, speciallæge i samfundsmedicin, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Syd

Helle Guldager Aaskovsen, specialkonsulent, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Syd


Rådet vil efter oplæggene drøfte temaet.


Beslutning

Nogle af hovedbudskaberne fra Gittes oplæg var bl.a.:

  • Efteruddannelsestilbuddet anvendes bredt blandt specialerne og på enhederne i Videreuddannelsesregion Nord.
  • De erhververede kompetencer fra kurset bliver anerkendt af ledelsen, og evalueringerne fra kursusdeltagere viser positive tilbagemeldinger.
  • Kurset giver viden om pædagogik, faktuel viden om bl.a. uddannelsesprogrammer og understøtter UOA'ernes evne til at skabe forandringer i uddannelse.
  • UAO'erne oplever, at der kan være udfordringer i at etablere sig i rollen som UAO og det relationelle til øvrige aktører på uddannelsesområdet. Funktionsbeskrivelsen for UAO blev godkendt af Rådet i 2004, og det kan være relevant at overveje, om denne fortsat er tidssvarende.
  • Det er væsentligt at involvere de ledende overlæger i UAO'ers kompetenceudvikling og ledelsesposition, og de ledende overlæger deltager derfor i modul 3.


Kursusbeskrivelsen af Videreuddannelsesregion Nords tilbud er vedhæftet som bilag.


Fra Videreuddannelsesregion Syds præsentation blev der bl.a. givet følgende budskaber:

  • Ved etableringen af den nye efteruddannelse til UAO var de lægefaglige direktører enige om, at der skulle udvikles noget nyt, specifikt og anderledes.
  • Indholdet af uddannelsen bygger bl.a. på kvantitative og kvalitative undersøgelser for at målrette kurset til UAO'ernes behov.
  • Uddannelsen består af fire moduler, der bl.a. omfatter pædagogik og læring, uddannelsesinnovation samt uddannelsesledelse, personligt lederskab og organisationsforståelse.
  • Underviserne er bl.a. designere, psykologer og personer med baggrund i statskundskab, der bidrager med relevante værktøjer til og perspektiver på at tænke lægelige videreuddannelse.
  • Der arbejdes fortsat på det sidste modul om fagpersonlige samtaler, der bl.a. skal give kendskab til forskellige typer af relevante fagpersonlige samtaler i den lægelige videreuddannelse – både med uddannelsesbriller på og i interkollegiale relationer. Formålet er også få skabt en fælles diskurs om uddannelse i regionen.


Præsentationerne fra de to oplæg er vedlagt som bilag.


Fra den fælles temadrøftelse kom der bl.a. disse bemærkninger:

  • Der var spørgsmål til, hvordan der følges op på efteruddannelsen for at understøtte implementering og fortsat inspiration blandt deltagerne. Til det blev der svaret, at der kan oprettes faglige netværk for deltagerne efter kurset. Desuden kan opfølgningen ske hos de uddannelseskoordinerende overlæger eller PKL'er.
  • Der var en opfordring til at indtænke andre faggrupper og yngre læger, herunder den uddannelseskoordinerende læge, i kursustilbuddet.
  • Der blev udtrykt ønske om en fælles forståelse af rollen af UAO på tværs af regionerne. Hertil blev bemærket, at forventningerne til rollen afhænger af, om man spørger den ledende overlæge, uddannelseslæger eller andre speciallæger i afdelingen.
  • Rådet godkendte i 2004 en funktionsbeskrivelse af UAO, og det kan være værd at overveje, om funktionsbeskrivelsen stadig er tidssvarende.


Sekretariatet oplyste, at Rådets bemærkninger vil blive inddraget i Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivendes arbejde. Det blev bemærket, at der desuden arbejdes med kompetenceudvikling af uddannelsesgivere i almen praksis. Hertil blev bemærket, at resultaterne fra det landsdækkende spørgeskema målrettet uddannelsesgivere i forbindelse med revision af den lægelige videreuddannelse også er relevant i denne sammenhæng.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

4. Pause (15 min. kl. 15.10 - 15.25)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-22

5. Oplæg om lægelig videreuddannelse i Grønland (20 min, kl. 15.25-15.45)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager oplægget til efterretning.

Sagsfremstilling

Cheflæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen Berit Bjerre Handberg vil i oplægget orientere om den lægelige videreuddannelse i Grønland og muligheder for fremtiden. Oplægget vil desuden berøre erfaringer med rekruttering af læger.


Beslutning

Den lægelige videreuddannelse i Grønland foregår primært på de fire regionssygehuse og landshospitalet i Nuuk. Det er muligt at gennemføre KBU-forløb i Grønland og introduktionsuddannelse i bl.a. almen medicin, intern medicin og ortopædkirurgi. Hele hoveduddannelsen i almen medicin kan foregå i Grønland, mens dele af hoveduddannelse i kirurgi, intern medicin og gynækologi og obstetrik kan ske i Grønland.


Sammenlignet med Danmark er der færre ressourcer, både hvad angår økonomi og medarbejderressourcer. Det er samtidigt vanskeligt at rekruttere medarbejdere, og en del af ansættelserne er korte. Det betyder, at der må foretages væsentligt prioriteringer i det grønlandske sundhedsvæsen, og at bestemte højtspecialiserede behandlinger og en række lægemidler ikke tilbydes. Det grønlandske sundhedsvæsen er derfor trænet i at løse opgaver med få hænder og i at være fleksibel i opgaveløsningen for at skabe sammenhæng i behandlingerne trods få ressourcer. Den lægelig videreuddannelse I Grønland kan give et bredt generalistperspektiv, selvstændighed og beslutningsdygtighed.


Rådet tog oplægget til efterretning.


Præsentationen er vedhæftet som bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-137-20

6. Status på revisionen af den lægelige videreuddannelse (15 min, kl. 15.45-16.00)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Processen omkring revisionen af den lægelige videreuddannelser følger indtil videre den reviderede tidsplan.


Siden sidste møde i DRRLV har der været afholdt møder i arbejdsgrupperne 1, 3 og 4.


Arbejdsgruppe 3 (Dimensionering) holdt møde den 13. december 2021 med fokus på behovet for speciallæger.

Arbejdsgruppe 4 (Governance) holdt møde den 3. februar 2022 med fokus på styrker og svagheder ved den nuværende styringsmodel.

Arbejdsgruppe 1 (Indhold) holdt møde den 10. februar 2022 med fokus på fælles uddannelsesindhold (kriterier for identifikation og etablering af beslægtede specialer og model for revision af målbeskrivelser), kompetenceniveauer i den lægelige videreuddannelse samt overgang fra medicinstudierne til videreuddannelsen (KBU).


Baggrundgrupperne har været aktiveret forud for alle tre møder.


Revisionen var ligeledes dagsordensat i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelsen den 15. december 2021 med en status for processen.


Den 3. marts 2022 er er der møde i arbejdsgruppe 2 (Specialestruktur) med fokus på fagområdestruktur.


Repræsentanterne fra arbejdsgrupperne orienterer fra møderne, der har været afholdt i december og februar.

Desuden orienteres der er om dagsordenen for mødet i arbejdsgruppe 3. Baggrundgruppe 3 mødes den 23. februar med henblik på forberedelse af repræsentanterne fra VUR Nord.


Til punktet er vedlagt leverance og tidsplan fra Sundhedsstyrelsen og referatet fra mødet i arbejdsgruppe 3 den 13. december 2021. Desuden er der vedlagt referatet fra mødet i arbejdsgruppe 1 den 10. november 2021.

Referater fra de to øvrige møder eftersendes når de modtages. Det samme gør dagsordenen for mødet i arbejdsgruppe 2 den 3. marts 2022.


Overblik over arbejdsgrupper og repræsentanter fra Videreuddannelsesregion Nord


Arbejdsgruppe 1 - Indhold og omfang af opbygning af LVU samt lægeroller

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers/formand for det Regionale Råd Nord, Lone Winther Jensen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt


Ledende lektor, Aalborg Universitet, uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, Susanne Nøhr på vegne af Danske Regioner


Arbejdsgruppe 2 - Specialestruktur

Lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen

Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt


Arbejdsgruppe 3 - Modeller for dimensionering af videreuddannelsen

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens, Nils Falk Bjerregaard

Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland, Søren Hjortshøj


Arbejdsgruppe 4 - Videreuddannelsens Governance

Lægefaglig direktør, Psykiatrien Region Nordjylland, Tina Gram Larsen

Sekretariatschef, Videreuddannelsesregion Nord, Mads Skipper

Beslutning

Repræsentanterne orienterede om de afholdte møder:


Arbejdsgruppe 1:

Der er i specialerne åbenhed for, at der arbejdes for fælles uddannelsesindhold på tværs af specialer. Der er umiddelbart opbakning til, at KBU'en bevares i sin nuværende form, da det vurderes, at universiteterne ikke er rustede til at uddanne til ret til selvstændigt virke. Hertil blev det bemærket, at der ifølge en opgørelse foretaget i Region Syddanmark (OUH) har ca. en tredjedel af KBU-lægerne særlige ordninger, herunder eksempelsvis deltid under forløbet. Videreuddannelsessekretariatet vil undersøge nærmere, hvad der indgår i opgørelsen.


Det har desuden være drøftet, hvorvidt ret til selvstændigt virke efter gennemførelse af KBU skal fastholdes. Det er forventningen, at KBU-lægerne via eventuelle bekendtgørelser vil være stillet på samme måde som i dag, hvis ret til selvstændigt virke bortfalder.


Arbejdsgruppe 2:

Der er lagt op til, at arbejdsgruppen den 3. marts skal drøfte fagområder og ekspertuddannelser. En ændring af organiseringen kan betyde, at Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse får et ansvar for styring af området. Herudover vil kriterier for specialer, herunder hvornår der bør oprettes et nyt speciale, blive drøftet.


Arbejdsgruppe 3:

Der har været drøftet forskellige dimensioneringsmodeller, hvilket omfatter modeller med hhv. central eller decentral styring. Der var i arbejdsgruppen enighed om en mellemmodel med en regional dimensionering inden for en national ramme. Der har i arbejdsgruppen været diskussioner om deltids betydning for dimensionering, men der er ikke en endelig afklaring. Der er en ambition om, at flere stillinger skal være klassificerede som uddannelsesstillinger. Ordningen med fleksforløb forventes at fortsætte.


Arbejdsgruppe 4:

Arbejdsgange for udenlandsk uddannede læger har været drøftet, herunder om evalueringsansættelser skulle dimensioneres for at garantere et vis antal. Der er i arbejdsgruppen dog en bekymring for, at dette ville kunne påvirke fleksibiliteten for hospitalerne og bl.a. antallet af mulige KBU-forløb.


Arbejdsgruppen bakker op om inspektorordningen, men det har været drøftet, om der i ordningen kunne være et bredere fokus på kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse, hvor regionerne også har en væsentlig rolle.


Der var fra Rådet et ønske om, at det i dagsordner for baggrundsgrupperne er tydeligere, hvad der præcist skal diskuteres. Hertil blev bemærket, at der for sekretariatet er for kort tid mellem modtagelse af Sundhedsstyrelsens dagsorden til mødet i baggrundsgruppen til en dybere bearbejdning af materialet. Der er herudover en forventning om, at Sundhedsstyrelsens dagsorden er retningsgivende for, hvad der drøftes i arbejdsgrupperne. Repræsentanterne i de nationale arbejdsgrupper tilkendegav, at møderne i baggrundsgrupperne og materialet herfra ruster dem til at repræsentere Videreuddannelsesregion Nord i revisionsarbejdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-22

7. Kvalitetsmonitorering i 2022 og opsamling fra 2021 (15 min, kl. 16.00-16.15)

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager afrapporteringen vedrørende PUF 2021 til efterretning
at Rådet tager orienteringen om den samlede afrapportering til efterretning
at Rådet godkender, at der for 2022 ikke aftales et særligt fokus i kvalitetsmonitoreringsmodellen
at Rådet godkender, at de ledende lektorer i løbet af 2022 gennemgår kvalitetsmonitoreringsmodellen, med det formål at præsentere en opdateret version til behandling i Rådet

Sagsfremstilling


Afrapportering fra 2021

Sidste led i kvalitetsmonitoreringen for 2021 vedrører den Pædagogisk Udviklende Funktion, herunder forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik.


I kvalitetsmonitoreringsmodellen er opsat følgende målsætninger og strandarder for området.


Peer Review artikler:

Antallet af publicerede artikler vedr. medicinsk uddannelse lever op til CESU’s målsætning pr. årsværk.

1. 2,84 (PKL årsværk) x 2,5 pr år. = 7 artikler

2. 2020 er alle PKL’er opdateret i PURE.

Abstracts og posters optaget på nationale og internationale konferencer og årsmøder.

PUF er som minimum repræsenteret 10 gange årligt ved nationale og internationale konferencer i form af abstracts og/eller posters og/eller research papers og dertil hørende oplæg.

Ph.d. –forsvaret og i gang:

Ph.d. studerende er en integreret del af hverdagen i PUF og er en central del af den forskning, der foregår i medicinsk uddannelse.

Der forsvares en Ph.d. inden for medicinsk uddannelse hvert 3. år i Videreuddannelsesregion Nord

Forskningsprojekter: Altid igangværende
forskningsprojekter i PUF og en andel af disse med deltagelse af PKL’er og uddannelseslæger.

Gennemsnitligt skal der være 10 igangværende forskningsprojekter. I 75 % af alle igangværende projekter er PKL’er involveret og i 25 % er involveret uddannelseslæger.

Høj grad af videreformidling fra PKL til uddannelsesudvalg på baggrund af kompetenceudvikling af PKL'er

Alle PKL’er skal årligt have haft minimum ét pædagogisk tema drøftet i uddannelsesudvalget. Dette kan være fra Temadage, PUF seminar, Deltagelse i øvrige nationale og internationale aktiviteter (konferencer eller kurser – eks AMEE, DSMU mv).


Der skal som minimum afholdes ét uddannelsesudvalgsmøde i hvert speciale årligt.


Afrapporteringen vedrørende forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik fremlægges mundtligt ved Ledende lektor Flemming Randsbæk på mødet. Der forventes desuden, at der eftersendes et bilag med en kort opsummering af indholdet i afrapporteringen forud for mødet. Afrapporteringen tager udgangspunkt data indsamlet via PKL'erne ift. deres forsknings- og udviklingsaktivitet i 2021. Grundet organisationsændringer og formen på den indsamlet data gives der et kvalitativt (ikke kvantitativt) overblik over den igangværende forskning og udvikling inden for PUF.


Hvad angår afrapportering vedrørende afholdelse af og indhold i møder i de specialespecifikke uddannelsesudvalg, følger herunder en kort skriftlig afrapportering.


I 2021 er der i Videreuddannelsesregion Nord afholdt 59 møder i de specialespecifikke uddannelsesudvalg. 35 ud af de 39 specialer har som minimum afholdt ét møde i 2021. For de fleste specialers vedkomne afholdes der mellem et og to uddannelsesudvalgsmøder. Møderne varer typisk mellem 2 og 4 timer. Generelt er der et godt fremmøde til møderne i de specialespecifikke uddannelsesudvalg.


Referaterne fra møderne er alle tilgængelige på videreuddannelsessekretariatet hjemmeside. Referaterne viser, at 32 ud af de 35 specialer som minimum har dagsordensat og drøftet ét emne inden for medicinsk pædagogik. Heri indgår drøftelser om bl.a. kompetenceopnåelse, kompetencekort, overlevering mellem delansættelser, transfer, fokuseret ophold, forskningstræning, simulation og færdighedstræning, vejledermøder, uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og nye uddannelsestiltag. For de øvrige specialer har der i 2021 været andre relevante punkter på dagsordenen såsom ny lægefaglig indstilling.


Overordnet set har de mest dagsordensatte og drøftede punkter i 2021 været; Nyt fra afdelingerne (49), Nyt fra PKL (22), Uddannelsesprogrammer (18), Nye lægefaglige indstillinger (16) og Overlevering (14).

Herudover bør det bemærkes, at der på alle møder også er dagsordensat et punkt "Nyt fra VUS". Dette er et standardpunkt, som VUS har med på alle uddannelsesudvalgsmøder.


Den fulde oversigt over dagsordensatte og kategoriserede emner i de specialespecifikke uddannelsesudvalg er vedlagt som bilag.


Overblik over den samlet afrapportering fra 2021

I forbindelse med evalueringen af kvalitetsmonitoreringsmodellen den 4. marts 2021 besluttede Rådet, at VUS hvert år udarbejder et notat, der samler og opsummerer resultaterne fra det forgangne år.

Notatet distribueres til Rådet, PKL-kredsen, UKO-kredsen og offentliggøres på VUS' hjemmeside.


Notatet, der samler og opsummerer resultaterne fra 2021 eftersendes snarrest muligt.

Efter mødet den 2. marts 2022 indarbejdes også resultaterne fra PUF-afrapporteringen.


Særligt fokus i 2022

På mødet den 4. marts 2021 besluttede Rådet desuden, at Rådet hvert år i december skulle drøfte behovet for et særligt fokus i det kommende år. Eftersom sidste led i kvalitetsmonitoreringen for 2021 præsenteres på dette møde, er dette element flyttet med.


VUS og de ledende lektorer foreslår imidlertid, at der ikke fastsættes et særligt fokus for kvalitetsmonitoreringen for 2022. Dette skyldes det igangværende arbejde med revisionen af den lægelige videreuddannelse, hvilket forventes at optage både Rådet og sekretariatet i 2022.


Til gengæld foreslår VUS og de to ledende lektorer, at de ledende lektorer i løbet af 2022 gennemgår kvalitetsmonitoreringsmodellen med det formål at komme med et forslag til en opdateret model til Rådet. En sådan gennemgang vil både give de ledende lektorer mulighed for, at sætte deres præg på modellen og mulighed for at de underliggende udvalg og styregrupper får revideret målsætninger og standarder, således modellen også fremadrettet opleves som værende menings- og værdifuld.

Beslutning

Flemming Randsbæk og Trine Kirkegaard Petersen præsenterede punktet. 2021 har været præget af ny organisering for PUF-ledelsen og ny- og genansættelse af PKL'ere. Aktiviteterne og omfanget af forskning lever op til kriterierne i modellen for kvalitetsmonitorering.


De fleste specialespecifikke uddannelsesudvalg har i 2021 holdt møder og drøftet emner inden for medicinsk pædagogik, herunder videndeling mellem afdelingerne og overlevering mellem delansættelser.


Rådet tilsluttede sig indstillingerne om, at der for 2022 ikke er et særligt fokus i kvalitetsmonitoreringen, og at de ledende lektorer i løbet af 2022 gennemgår kvalitetsmonitoreringsmodellen med det formål at præsentere en opdateret version til behandling i Rådet.


Præsentationen er vedhæftet som bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-244-18

8. Geriatri hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i geriatri


Sagsfremstilling

Specialets lægefaglige indstilling revideres, da medicinsk afdeling, Viborg og medicinsk afdeling, Silkeborg inkluderes i den geriatriske del af hoveduddannelsen. Samtidig tilsiger dimensioneringsplanen for 2022-2023, at specialet fra 2023 stiger fra 7 til 8 hoveduddannelsesstillinger.


Årsværkene er fordelt med 33 % til Region Nordjylland og 67 % til Region Midtjylland. Den nuværende lægefaglige indstilling fordeler årsværkene med 29 % til Region Nordjylland og 71 % til Region Midtjylland.


PKL, Stig Andersen og det specialespecifikke uddannelsesudvalg bakker op om indstillingen.
PKL deltager ikke under punktet.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt DRRLV.

Beslutning

Regionshospitalet Horsens har indgivet en bemærkning og foreslået en ændring i fordeling af hoveduddannelsesårsværk, således at hoveduddannelsesårsværk fordeles ligeligt mellem de fire medicinske afdelinger, der indgår i den geriatriske hoveduddannelsen i Region Midtjylland. Videreuddannelsessekretariatet har været i dialog med Regionshospitalet Horsens, og der er nået til enighed om den vedlagte lægefaglige indstillingen.

Rådet tog bemærkning fra Regionshospitalet Horsens til efterretning og godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-249-18

9. Nefrologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i nefrologi

Sagsfremstilling

Den lægefaglig indstilling revideres, da dimensioneringsplan 2022-2023 tilsiger, at specialet fra 2023 opdimensioneres fra 3 hoveduddannelsesstillinger til 4 hoveduddannelsesstillinger. Årsværkene er fordelt med 30 % til Region Nordjylland og 70 % til Region Midtjylland. Den nuværende lægefaglige indstilling fordeler årsværkene med samme procentsats.


PKL, Anette Bagger og det specialespecifikke uddannelsesudvalg bakker op om indstillingen.
PKL deltager ikke under punktet.

Den lægefaglige indstilling er sendt i høring. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt DRRLV.


Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-250-18

10. Reumatologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i reumatologi


Sagsfremstilling

Den lægefaglige indstilling revideres, da Regionshospitalet Randers, Medicinsk afdeling; Hospitalsenheden Vest, Medicinsk afdeling Holstebro og Regionshospitalet Horsens, Medicinsk afdeling inkluderes i den reumatologiske del af hoveduddannelsen.


Årsværkene er fordelt med 1/3 i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland.


Da der ikke kunne opnås enighed om fordelingen af årsværk i Region Midtjylland i det specialespecifikke uddannelsesudvalg, har den vedhæftede lægefaglige indstilling været forelagt Klinikforum i Region Midtjylland, der har godkendt denne. Godkendelsen i Klinikforum træder i stedet for høring af hospitalsledelserne via hovedpostkasserne.


PKL i reumatologi Annette Schlemmer bakker op om den nye lægefaglige indstilling.

PKL deltager under punktet.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring i Region Nordjylland. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt DRRLV.



Beslutning

Videreuddannelsessekretariatet orienterede om en ændring i den lægefaglige indstilling. Ændringen består i, at det nuværende antal hoveduddannelsesårsværk for Regionshospitalet Gødstrup, Medicinsk afdeling fejlagtigt var angivet til 1. Det tal er jf. den gældende lægefaglige indstilling 1,63.

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-265-18

11. Klinisk onkologi introduktionsuddannelse- godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender indstillingen

Sagsfremstilling

Dimensioneringsplanen for 2022-2023 fastlægger dimensioneringen for introduktionsuddannelsen i klinisk onkologi til minimum 20 og maksimum 40 introduktionsstillinger årligt. Dette er en øgning fra 35 til 40 introduktionsstillinger inden for maksimum.


Det specialespecifikke uddannelsesudvalg har sammen med specialets PKL, Maria Kandi, valgt at indstille vedlagte forslag til en ny lægefaglig indstilling.


Med den nye lægefaglig indstilling placeres 32,5 % af maksimumsdimensioneringen i Region Nordjylland mod tidligere 31 %.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring ved de berørte hospitalsenheder. Aarhus Universitetshospital har meldt tilbage, at de kan godkende indstillingen. Såfremt der modtages indsigelser fra de to øvrige hospitaler medtages disse på mødet i Det Regionale Råd.


PKL deltager ikke på mødet.


Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-242-18

12. Endokrinologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen i endokrinologi

Sagsfremstilling

Det specialespecifikke uddannelsesudvalg har revurderet den lægefaglige indstilling fra 2013 og finder ikke anledning til at ændre på de godkendte forløbstyper eller fordelingen af hoveduddannelsesårsværk mellem hospitalsenheder og driftsregioner.


Årsværkene er fordelt med en tilstræbelse af 1/3 i Region Nordjylland og 2/3 del i Region Midtjylland. Den nøjagtige fordeling er 27 % i Region Nordjylland og 73 % i Region Midtjylland.

Regionshospitalet Nordjylland er blevet hørt om flytningen af årsværk fra Medicinsk Område til Kardiologisk-Endokrinologisk afdeling.


PKL, Bjarke Johannessen Bruun bakker op om indstillingen.
PKL deltager ikke under punktet.




Beslutning

Der blev informeret om, at der er foretaget en mindre rettelse i den lægefaglige indstilling. Ændringen vedrører en intern fordeling på Regionshospital Nordjylland. Det blev bemærket, at der er et ønske om længere forløb på regionshospitaler, herunder også akutafdelinger som del af hoveduddannelsen. Der var en opfordring til at undersøge de generelle kompetencer inden for de intern medicinske specialer.


Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-269-18

13. Urologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i urologi

Sagsfremstilling

Videreuddannelsessekretariatet har opdaget, at der er sket en fejl i forbindelse med de seneste lægefaglige indstillinger (LFI) for introduktionsuddannelsen i urologi. I den nuværende og de foregående lægefaglige indstillinger er der fordelt minimum 10 og maksimum 16 introduktionsstillinger. Dimensioneringsplanen foreskriver dog, at der skal være 17,5 introduktionsstillinger og ikke 16 som maksimum. Minimumstallet er fortsat korrekt.


Uddannelsesudvalget og PKL har drøftet en opdateret fordeling af maksimum af introduktionsstillinger og bakker op om at øgningen på 1,5 stillinger fordeles med 1/3 til Region Nordjylland og 2/3 til Region Midtjylland.


Overordnet set er 30 % af minimumsdimensioneringen placeret i Region Nordjylland, mens de resterende 70 % er placeret i Region Midtjylland. Maksimumsdimensioneringen fordeler

sig med 31 % i Region Nordjylland og 69 % i Region Midtjylland. Dette fastholder den hidtidige fordeling mellem driftsregionerne.


I forbindelse med høringen er der modtaget et forslag fra Region Nordjylland om en ændret forløbstype mellem Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, hvor introduktionslæger er ansat alle 12 måneder i Aalborg, mens der planlægges et to måneders fokuseret ophold på Regionshospital Nordjylland. Efter dialog mellem de to ledende overlæger, UAO'erne, PKL og VUS er forslaget frafaldet, da en sådan løsning ikke er mulig med de gældende uddannelsesregler. Der er dermed ikke indgive dissens mod den lægefaglige indstilling.


Den lægefaglige indstilling Rådets behandler er derfor identisk med indstillingen, der har været i høring i perioden 6. januar - 21. januar 2022.





Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-146-20

14. Intern medicin Introduktionsuddannelsen - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen i Intern Medicin

Sagsfremstilling

Som følge af Sundhedsstyrelsens nye dimensioneringsplan 2022-2023 er der sket en opdimensionering af uddannelsesstillingerne ved introduktionsuddannelsen i Intern Medicin. Minimumsdimensioneringen af introduktionsstillinger stiger fra 132,5 til 142,5 mens maksimumsdimensioneringen af introduktionsstillinger stiger fra 212 til 228. Opdimensioneringen træder i kraft i den 1. januar 2023


De postgraduate kliniske lektorer i Intern Medicin indstiller, på baggrund af drøftelser på deres fællesmøde den 16. december 2021, den vedhæftede lægefaglige indstilling.


Region Nordjylland er i den lægefaglig indstilling tildelt 33,7 procent af stillingerne inden for minimum, mens Region Midtjylland er tildelt 66,3 procent stillingerne inden for minimum. Region Nordjylland er tildelt 33,3 procent af stillingerne inden for maksimum, mens Region Midtjylland er tildelt 66,7 procent af stillingerne inden for maksimum. Denne fordeling stemmer overens med fordelingsnøglen, som er vedtaget i driftsregionerne med en 1/3 af stillingerne i Region Nordjylland og 2/3 i Region Midtjylland.


Videreuddannelsessekretariatet vil ved næste revision af den lægefaglig indstilling for introduktionsuddannelsen i Intern Medicin, arbejde for en større lighed i fordelingen af stillingerne internt i Region Midtjylland i forhold til enhedernes optageområde.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring med svarfrist den 10. februar 2022. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt DRRLV.


Den lægefaglige indstilling er vedhæftet som bilag.

Beslutning

Rådet godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-262-18

15. Klinisk farmakologi introduktionsuddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

PKL i klinisk farmakologi, Torben Laursen, har vurderet, at Aalborg Universitetshospital har tilstrækkelig uddannelseskapacitet som selvstændig uddannelsesafdeling. Derfor indstiller PKL og uddannelsesudvalget vedlagte lægefaglige indstilling for introduktionsuddannelsen, hvor der er forløb på Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.


Ifølge den gældende dimensioneringsplan for 2022-2023 fra Sundhedsstyrelsen skal der opslås minimum 4 og maksimum 5 introduktionsstillinger i specialet i Videreuddannelsesregion Nord


Region Nordjylland er i den lægefaglig indstilling tildelt 25 procent af stillingerne inden for minimum, mens Region Midtjylland er tildelt 75 procent stillingerne inden for minimum. Region Nordjylland er tildelt 40 procent af stillingerne inden for maksimum, mens Region Midtjylland er tildelt 60 procent af stillingerne inden for maksimum.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring med svarfrist den 24. februar 2022. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt Rådet.


PKL, Torben Laursen, deltager i mødet.




Beslutning

Aarhus Universitetshospital har indsendt følgende bemærkning:


"Generelt bør der i specialeselskabet arbejdes for en øget dimensionering som konsekvens et stigende behov for speciallæger i specialet på baggrund af et stigende antal opgaver.


I forbindelse med den aktuelle reduktion i antallet af introduktionsstillinger gøres der opmærksom på, at det vil gøre afdelingens mulighed for rekruttering, som kun lige balancerer med ca. 1 ansøger ved hvert HU-opslag, endnu mere vanskelig. Dermed reduceres muligheden potentielt for at sikre den nødvendige øgning af bemandingen."


Rådet tog bemærkningen til efterretning og godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-262-18

16. Klinisk farmakologi hoveduddannelse - godkendelse af lægefaglig indstilling

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet godkender den lægefaglige indstilling.

Sagsfremstilling

PKL i klinisk farmakologi, Torben Laursen, har vurderet, at Aalborg Universitetshospital har tilstrækkelig uddannelseskapacitet som selvstændig uddannelsesafdeling. Derfor indstiller PKL og uddannelsesudvalget vedlagte lægefaglige indstilling for hoveduddannelsen, hvor Aalborg Universitetshospital er selvstændig uddannelsesafdeling


Ifølge den gældende dimensioneringsplan for 2022-2023 fra Sundhedsstyrelsen skal der årligt opslås to hoveduddannelsesstillinger i specialet i Videreuddannelsesregion Nord


I den lægefaglige indstilling er to af de fire år præciseret med bestemt ansættelsessted, mens de kliniske ophold ikke er nærmere definerede. Med det præciserede uddannelsesindhold er hoveduddannelsesårsværkene ligeligt fordelt mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.


Den lægefaglige indstilling er sendt i høring med svarfrist den 24. februar 2022. Eventuelle bemærkninger eller dissenser vil blive forelagt Rådet.


PKL, Torben Laursen, deltager i mødet.


Beslutning

Aarhus Universitetshospital har indsendt følgende bemærkning:


"Generelt bør der i specialeselskabet arbejdes for en øget dimensionering som konsekvens et stigende behov for speciallæger i specialet på baggrund af et stigende antal opgaver.


I forbindelse med den aktuelle reduktion i antallet af introduktionsstillinger gøres der opmærksom på, at det vil gøre afdelingens mulighed for rekruttering, som kun lige balancerer med ca. 1 ansøger ved hvert HU-opslag, endnu mere vanskelig. Dermed reduceres muligheden potentielt for at sikre den nødvendige øgning af bemandingen."


Rådet tog bemærkningen til efterretning og godkendte den lægefaglige indstilling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

17. Orientering: Inspektorrapporter

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.


Videreuddannelsessekretariatet har fået tilsendt følgende inspektorrapporter siden seneste møde i DRRLV:


1. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital - ti ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", og seks ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god".

2. Operation & Intensiv, Hospitalsenhed Midt, Viborg - ti ud af 16 temaer vurderes som "særdeles god", og seks ud 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig".

3. Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt - elleve ud af 16 temaer vurderes som "tilstrækkelig", tre vurderes som "særdeles god" og ét tema som "utilstrækkelig".

4. Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital - ni ud af elleve temaer vurderes "særdeles god", mens syv temaer vurderes som "tilstrækkelig".

5. Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospital Horsens - 13 temaer vurderes som "særdeles god", mens tre temaer vurderes som "tilstrækkelig"

6. Lungemedicinsk afdeling (6 vest), Aalborg Universitetshospital - elleve temaer vurderes som "tilstrækkelig", og fem temaer vurderes som "særdeles god".

7. Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital - otte temaer vurderes som "tilstrækkelig", og otte temaer vurderes som "særdeles god".

8. Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital - fem temaer vurderes som "tilstrækkelig", og 11 temaer vurderes som "særdeles god".

9. Reumatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - alle 16 temaer vurderes som "særdeles god"

10. Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital - 12 temaer vurderes som "tilstrækkelig", to temaer vurderes som "utilstrækkelig", og to temaer vurderes som "særdeles god".

11. Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital - otte temaer vurderes som "tilstrækkelig", og otte temaer vurderes som "særdeles god".

12. Afdelingen for hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital - 13 temaer vurderes som "særdeles god", og tre temaer vurderes som "tilstrækkelig".

13. Neurologi, Aarhus Universitetshospital - ni temaer vurderes som "særdeles god", og tre temaer vurderes som "tilstrækkelig".



1. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-080621.ashx


2. Operation & Intensiv, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-281021.ashx


3. Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-061221.ashx


4. Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes som bilag


5. Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospital Horsens

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes som bilag


6. Lungemedicinsk afdeling (6 vest), Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-131021.ashx


7. Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes som bilag


8. Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes som bilag


9. Reumatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-231121.ashx


10. Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-051121.ashx


11. Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-011221.ashx


12. Afdelingen for hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-241121.ashx


13. Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Sundhedsstyrelsens bemærkninger findes her:

SST-kommentarer-101121.ashx



Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-7-15

18. Orientering: Midlertidige introduktionsstillinger ud over maksimum

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse den 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal i-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.


Siden seneste møde i DRRLV er der godkendt to midlertidige udvidelser på en I-stillinger i akutmedicin udover maksimumsdimensioneringen i perioden:

Den 1. januar 2022 - 31. december 2022

Den 1. februar 2022 - 31. januar 2023


Siden seneste møde i DRRLV er der godkendt tre midlertidige udvidelser på en I-stillinger i infektionsmedicin udover maksimumsdimensioneringen i perioden:

Den 1. januar 2022 - 31. december 2022


Siden seneste møde i DRRLV er der godkendt tre midlertidige udvidelser på en I-stillinger i klinisk onkologi udover maksimumsdimensioneringen i perioden:

Den 1. marts 2022 - 28. februar 2023


Siden seneste møde i DRRLV er der godkendt én midlertidig udvidelse på en I-stillinger i neurologi udover maksimumsdimensioneringen i perioden:

Den 1. november 2022 - 30. april 2023


Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.

Rådet savnede, at opgørelsen indeholder information om på hvilke afdelinger, der er sket midlertidige udvidelser.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-41-14

19. Orientering: PKL

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nyansatte PKL'er


- Hanne Arildsen er ny PKL i infektionsmedicin fra den 1. januar 2022. Hanne arbejder til dagligt ved infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital


- Camilla Molich Hoff er ny PKL i klinisk fysiologi og nuklearmedicin fra den 1. februar 2022. Camilla arbejder til dagligt ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital


Det to nye PKL'er ønskes tillykke med stillingen.


Genansatte PKL'er


Følgende PKL'er er blevet genansat i deres PKL-stilling:


Anne Braae Olesen, dermatologi fra den 1. januar 2022

Marianne Cathrine Rohde, retsmedicin fra den 1. januar 2022

Lars Stig Andersen, geriatri fra den 1. januar 2022

Svend Erik Østgaard, ortopædkirurgi fra den 1. februar 2022


Tillykke med genansættelsen til de fire PKL'er.


Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-29-14

20. Orientering: Behandling af uddannelsesprogrammer i UGUP

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer (UGUP) har afholdt møde den 3. december 2021, hvor der var blevet indsendt 23 uddannelsesprogrammer samt to praksisbeskrivelser i dermatologi til vurdering.


Alle 23 uddannelsesprogrammer blev godkendt eller betinget godkendt. En af de to praksisbeskrivelser i dermatologi blev afvist, da beskrivelsen ikke efterlevede den gældende skabelon


Nedenfor ses de planlagte UGUP møder for 2022:

- 25. marts 2022

- 3. juni 2022

- 19. august 2022

- 28. oktober 2022

- 16. december 2022


Afleveringsfrist for indstilling af uddannelsesprogrammer til godkendelse er en måned før mødedato.


Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-21

21. Orientering: Årsrapport DRRLV 2021

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Vedlagt til Rådets orientering er en kort årsrapport over uddannelsesemner, behandlet i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) i løbet af 2021. Rapporten skal forstås som en opsamling på dagsordenspunkterne behandlet i DRRLV (VUR Nord) i løbet af de fire møder i 2021.


I rapporten er fremhævet de dagsordenspunkter, hvor Videreuddannelsessekretariatets har vurderet, at der igennem Rådets drøftelser på de enkelte møder er sket en mere generel anbefaling, holdning, hensigt eller tilkendegivelse tilknyttet den lægelige videreuddannelse i VUR Nord.


Rapporten har ikke til hensigt at opsummere eller konkludere på de uddannelsesrelevante emner eller tematikker behandlet i løbet af 2021, men skal udelukkende tjene som en overskuelig og tilgængelig oversigt over de mere generelle og eventuelt overførbare hensigter, holdninger, anbefalinger og/eller tilkendegivelser.

Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-22

22. Orientering: Ny vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har pr. 20. december 2021 opdateret deres vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse.


Der er foretaget følgende ændringer:

A. "Uddannelsessøgende læge" er gennemgående udskiftet med "uddannelseslæge"

B. I afsnit 4 er det tilføjet et "Godkendt" foran "logbog" i beskrivelse af dokumentation, der skal foreligge ifm. ansøgning om autorisation og/eller speciallægeanerkendelse.

C. I afsnit 4 er følgende sætning tilføjet "Ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor også oplysninger om dokumentationskrav og ansøgningsprocedure kan findes."

D. I afsnit 5.2.3 er følgende formulering fjernet "Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, der har forestået det hoveduddannelsesforløb, der ikke har kunnet godkendes, orienterer de to øvrige Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse herom." Dette medfører, at de tre videreuddannelsesregioner ikke længere må orientere hinanden i tilfælde, hvor uddannelsesforløb opsiges som følge af manglende kompetenceopnåelse. Dette betyder at videreuddannelsessekretariatet har en skærpet opmærksomhed på referencer.


Vejledningen er vedhæftet, men kan også findes her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/10024

Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-22

23. Orientering: Fra Hospitalsenheden Vest til Regionshospitalet Gødstrup

Videreuddannelsessekretariatet indstiller,

at Rådet tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

I løbet af februar og marts 2022 flytter Hospitalesenheden Vest til Gødstrup. Dermed skifter Hospitalsenheden navn til Regionshospitalet Gødstrup.

Videreuddannelsessekretariatet foretager i den anledning administrative ændringer i de lægefaglige indstillinger, således hospitalet fremadrettet også fremgår med rette navn.


I det omfang flytningen betyder ændringer i fordelingen af uddannelsesstillinger, gennemføres den vanlige beslutningsproces, hvor indstillingerne behandles og godkendes af Rådet.


Videreuddannelsessekretariatet og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse ønsker tillykke med flytningen.

Beslutning

Rådet tog orienteringen til efterretning.  

Det blev bemærket, at der aktuelt er stor mangel på sygeplejersker på Gødstrup, og at det risikerer at påvirke uddannelsen. Der blev fra Regionshospital Gødstrup bemærket, at der gennem flytningen har været fokus på den lægelige videreuddannelse. De beskrevne udfordringer vil blive taget op i Klinikforum i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

24. Eventuelt (5 min, 17.00-17.05)

Beslutning

Der blev orienteret om Tine Klitgaards netop afsluttede ph.d. om den første tid som nyuddannet læge. Ph.d.-en udgår fra Enhed for Postgraduat Uddannelse, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Afhandlingen “Newly Graduated Doctors’ first months of work. An ethnographic and participatory research study towards change” kan ved interesse rekvireres ved kontakt til tine.klitgaard@rn.dk.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-1-17

25. Deltagere

Sagsfremstilling

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers (formand)

Jonas Bruun Kjærsgaard, reservelæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Christine Kroer Nielsen, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Anne Zahrtmann Møller, reservelæge, Hospitalsenhed Midt, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Kasper Pryds, reservelæge, Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig, direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Flemming Randsbæk, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Ditte Hughes, vicedirektør, suppleant for den regionale administration, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Sofie Lodahl Gjessing, reservelæge, Almen Praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Lise Wogensen Bach, prodekan, Health - sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Claus Thomsen, lægefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Anette Schlemmer, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Lisbeth Uhrskov Sørensen, Overlæge, Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Susanne Nøhr, ledende lektor og uddannelseskoordinerende overlæge, Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Jette Kolding Kristensen, viceinstitutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Lisbet Hørslev Pedersen, uddannelseskonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland


Gæster

Ina Houmann Jensen, næstformand i Yngre Læger i Region Nordjylland, på vegne af Lægeforeningen i Region Nordjylland

Gitte Anna Madsen, formand, Lægeforeningen, Region Midtjylland

Torkil Lawaetz, suppleant, på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Torben Laursen, PKL, Klinisk farmakologi

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Berit Bjerre Handberg, cheflæge, Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Tine Boesen Larsen, sekretariatschef, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Syd

Helle Guldager Aaskovsen, specialkonsulent, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Syd


Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler og specialkonsulent

Camilla Holmgaard Madsen, praktikant

Rune Kramer Knudsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig

Sanne Steenfeldt Tipsmark, sagsbehandler og AC-fuldmægtig

Anne Krog Skovbo, sagsbehandler og professionsbachelor

Casper Larsen, sagsbehandler og AC-fuldmægtig (referent)


Afbud
Britt Lindegaard,
på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Inger Brødsgaard, ledende overlæge, Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland
Morten Kjølbye, suppleant,
hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland
Anja Kirstein, uddannelseskoordinerende overlæge,
uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland


Tilbage til toppen