Dagsordenen er vedlagt som bilag.

Dagsordenspunkterne 12 til 20 er orienteringspunkter, der kun behandles på mødet, såfremt et medlem af Rådet ønsker dette. Såfremt et punkt ikke aktivt behandles på mødet, godkendes indstillingen per automatik.

Dagsordenen blev godkendt.

Der blev budt et særligt velkommen til nye medlemmer af DRRLV.

De skriftlige orienteringspunkter 12, 15 og 16 blev ønsket til mundtlig drøftelse.

• Dagsorden DRRLV d.2.3.2020.doc

Referatet er vedlagt som bilag.

Der er ikke indkommet skriftlige bemærkninger til referatet.

Referatet blev godkendt.

• referat DRRLV d.5.12.2019

Temadrøftelsen tager udgangspunkt i, hvordan Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse kan hjælpe med at fremme den gode trivsel/kultur til fordel for uddannelseskvaliteten i Videreuddannelsesregion Nord. Der tages i temadrøftelsen udgangspunkt i, at en forbedringsorienteret tilgang til arbejdsmiljø/læringsmiljø er af stor betydning, når det handler om at fremme den generelle trivsel for de uddannelsessøgende yngre læger.

Koncern HR, Udvikling fra Region Midtjylland står for faciliteringen af temadrøftelsen.

Temadrøftelsen er inddelt i tre dele: Oplæg og herefter gruppedrøftelser samt en opfølgning i plenum.

Der afsættes i alt 45 min. til oplæg, 30 min. til gruppedrøftelser og 15 min. til fælles opsummering herefter.

1. Oplæg: Generelt vedr. arbejdsmiljø og trivsel v/organisationskonsulent Sigrid Vest Arler, Koncern HR, udvikling

• Arbejdsmiljø - hvordan ser det ud i videreuddannelsesregion Nord?
• Hvad kendetegner de forskellige påvirkninger på arbejdsmiljø?
• Betydningen af arbejdsmiljø for trivsel og læring

2. oplæg: Læringsmiljø og trivsel v/underviser Lydia de Lasson

• Jobglæde og trivsel hos yngre læger
• Tilbud om gruppecoaching til uddannelsessøgende læger
• Transition fra teori til praksis og påvirkningen heraf på trivsel og læring
• Læringsmiljø og betydningen heraf.

3. oplæg: Perspektiver fra læger under uddannelse v/Introlæge Sofie Gjessing og Søren Helsø

• Hvad kendetegner det gode læringsmiljø og betydningen heraf for trivsel? For læring?
• Hvilke forbedringsmuligheder er det tilknyttet læringsmiljø?

Herefter gruppedrøftelser og opsamling i plenum. Drøftelserne skal gerne udmunde i nogle anbefalinger om, hvad den enkelte (leder, vejleder, uddannelseslæge) selv kan gøre for at styrke det gode læringsmiljø/trivsel.  

Rådmedlemmerne fordeles herefter i grupper til gruppedrøftelserne.

Mulige overordnede spørgsmål til behandling i grupperne:

• Hvad kan det gøres for at fremme den gode trivsel på afdelingerne i Videreuddannelsesregion Nord? Hvilke fokusområder kan der med fordel arbejdes videre med?
• Hvad kan DRRLV gøre?
• Hvad kan den lokale ledelse gør?
• Hvad kan uddannelseslægen selv, UAO og evt. vejleder gøre?

Herefter præsenterer hver gruppe egne drøftelser i plenum og der rundes af med en opsummering på mulige råd og generelle anbefalinger fra DRRLV til at fremme den gode trivsel.

1. Oplæg: Generelt vedr. arbejdsmiljø og trivsel v/organisationskonsulent Sigrid Vest Arler, Koncern HR, udvikling

Sigrid underviser blandt andet på SOL-kurserne og kan ud fra kursusopgaverne bl.a. se følgende i forhold til arbejdsmiljøets betydning for trivsel og læring: :

• Produktion – det kan være svært at få en rød tråd i læringen, når produktionen kører. For at lykkes med produktionen kan opgaverne føles ubalancerede. Der kan være en oplevelse af, at forvagtslaget får alle ad hoc opgaverne, som opstår og skal løses i øjeblikket.
• Koordination – det kan være svært at vide, hvad der er uddannelseslægens eget ansvar eksempelvis koordinering blandt sygeplejersker ift. ressourcer.
• Relationer  - misforståelser eller regulære konflikter kan skabe usikkerhed. En bekymring for at italesætte evt. problemer kan måske afspejle andre og større problemer på afdelingen. Det kan være svært at få en passende mængde gode råd. Uddannelseslægerne kan for eksempel opleve enten, at de gode råd er utilgængelige eller føle sig overloadede af gode råd. Dette kan skabe usikkerhed om, hvorvidt de lykkes med opgaven.

Ud fra tidligere undersøgelser og erfaringer kunne Sigrid italesætte følgende gode råd til at sikre trivsel:

• Tydeliggøre overfor uddannelseslægerne, hvad organisationen stiller som krav og forventninger for, at opgaveløsningen er lykkes.
• Overveje hvordan evt. frustrationer om ikke at lykkes med opgaven bedst kan imødekommes.
• Fastholde fokus på, hvad uddannelseslægerne skal lære for at varetage fremtidens lægeopgave evt. tænke på tværs ift. hvem der skal oplære uddannelseslægerne i hvad.
• Sikre tid og rum til læring, også for at styrke oplevelsen af at læringen ikke drukner i produktion. Det handler også om at arbejde med konstant at skabe og udvikle læringsmiljøer.

2. oplæg: Læringsmiljø og trivsel v/underviser Lydia de Lasson

Oplægget byggede på datakilder fra gruppecoaching og sørgeskemaundersøgelse blandt KBU-læger. Der blev under gruppecoachingen klarlagt det største behov for indsatser målrettet KBU og introlægerne.

De største udfordringer for trivslen (fremkommet under systematiske observationer og evaluering over tid):

• Proces med at erhverve og tilpasse sig den nye faglige identitet som læge og føle at man slår til heri.
• Frygt for at begå fejl. Uddannelseslægerne har stor bevidsthed af og ansvarsfølelse for, at deres beslutninger har betydning for patienternes liv og helbred.
• Stress er en stor faktor – arbejdspresset har været stigende under coachingstilbuddets levetid. Her er supervision en afgørende faktor for, at læringen kan følge med.
• Følelsen af ensomhed i sit arbejdsliv.

Det er vigtigt at komme godt fra start i sit arbejdsliv som ung læge.

Erfaringerne fra gruppecoachingen viser, at det er en lettelse for uddannelseslægerne at se, at andre oplever de samme udfordringer som dem selv.

I forbindelse med overgangen fra medicinstuderende til uddannelseslæge blev det italesat, at det tager tid at lære at overskue/læse det organisatoriske landskab herunder kulturen og de usagte og uskrevne regler. Uddannelseslæger har ofte korte ansættelser i uddannelsesforløbet og relationsdannelsen betyder meget. Gruppecoachingen er tilrettelagt til at hjælpe hermed. Der har i gruppesessionerne været fokus på at arbejde med at lægge arbejdet på hylden efter endt arbejdsdag, hvilket er en svær øvelse.

3. oplæg: Perspektiver fra læger under uddannelse v/Introlæge Sofie Gjessing og Søren Helsø

I oplægget blev det italesat, at det har stor betydning af finde en KBU-afdeling, hvor KBU-lægen føler sig godt tilpas og føler, at kollegaer og ledelse prioriterer god trivsel.

Det er igennem Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse blevet klarlagt, at ensomhed spiller ind i arbejdsvilkårene, både blandt KBU-læger, men også iblandt andre yngre læger. Følgende problematikker gør sig især gældende:

• Ensomheden kan ikke være fagligt fordrende for læringen.
• Ensomheden er steget igennem de seneste år.

Hvad oplever uddannelseslægerne som gavnligt for de faglige og sociale fællesskaber:

• God modtagelse og introduktion samt at der bliver sagt ordentligt farvel ved afslutningen af en uddannelsesstilling.
• God overlevering i vagten
• Faste møder i kredsen af yngre læger, temadage samt sociale arrangementer og lignende.

Uddannelsesmiljøets betydning for det gode arbejdsliv: Trivsel øges af oplevelsen af en god balance imellem arbejds-/privatliv, opgaver og tid.

Uddannelseslægerne har en forpligtigelse i forbindelse med:

• Forventningsafstemning
• At kende uddannelsesprogram
• At italesætte trivsel
• At bruge sit formelle netværk fx vejleder aktivt.

Uddannelsesgiver har et ansvar for at tydeliggøre vigtigheden af et godt uddannelsesmiljø og ikke alene fokusere på produktionen. Det blev italesat som et ledelsesansvar at sikre tilstrækkelig bemanding og at der er en psykologisk sikkerhed på afdelingen.

Opsummering og afrunding af temadrøftelsen i plenum

Der var i Rådet fokus på at drøfte konkrete initiativer til at sikre trivslen:

• Organisering af netværksgrupper allerede under KBU (forebygge ensomhed)
• Genbesøge funktionsbeskrivelsen for vejledere (hente inspiration på hospitalsenhederne)
• Sætte psykologisk sikkerhed på dagsordenen i afdelingerne
• Drøfte i PKL-kredsen på tværs af specialer hvordan vi foretager god klinisk oplæring. Lokalt ved UKO'erne i samarbejde med egne lægefaglige direktører.
• Fokusere på det ledelsesmæssige ansvar for at sikre det gode uddannelsesmiljø
• Overveje andre koncepter end 1:1 vejledning og inddrage andre vejledningsmetoder, især i tilfælde af en skæv ratio imellem speciallæger og uddannelseslæger
• Genoverveje beslutningen om at alle KBU-læger bør ansættes i akutafdelingerne
• Få uddannelse med i planlægningen fx i forbindelse med skemalægning for derved at skabe involvering på tværs og tilrettelægge arbejdet, så der sker relevante uddannelsesmæssige "krydspunkter" fx imellem uddannelseslæge og speciallæge. Derudover evt. tilrettelægge arbejdet, så uddannelseslægerne ikke arbejder alene, afholde fælles time-out eller lignende.
• Fastholde et ledelsesmæssigt fokus på speciallægernes trivsel for at skabe overskud til supervision samt sikre psykologisk sikkerhed blandt special- og uddannelseslæger.

Det blev drøftet, at nogle tiltag kan tages op på hospitalsenhederne eller på tværs af hospitalerne. DRRLV vil have mulighed for at genbesøge emnet på et senere tidspunkt for at drøfte, hvordan det går med tiltagene på de enkelte matrikler. Formanden opfordrede til at huske på, at lægerne ikke lærer alene, men også i samspil med de andre faggrupper på afdelingen.

• dias, 1. oplæg, temadrøftelse
• 2020marts02 LyDIA
• DRRLV 020320 vers 2 Sofie

Sekretariatschef Mads Skipper varetager mødeledelsen af dagsordenspunktet, idet formanden er direkte involveret.

Den 6. september 2019 var der et rutinemæssigt inspektorbesøg på Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers (se bilag 1).

Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporten kan læses sidst i dette punkt.

I rapporten blev angivet 9 utilstrækkelige punkter: introduktion til afdelingen, uddannelsesprogram, medicinsk ekspert - læring i rollen som medicinsk ekspert, akademiker - læring i rollen som akademiker, forskning - uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning, konferencernes læringsværdi, læring og kompetencevurdering, arbejdstilrettelæggelse - tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger og læringsmiljøet på afdelingen.

Sundhedsstyrelsen beder om en status for indsatsen senest den 14. april 2020. Såfremt de aftalte indsatser er gennemført den 14. april 2020, således at læringsmiljøet i afdelingen understøtter den gode lægelige videreuddannelse planlægges næste inspektorbesøg i 2021.

Akutafdelingen har lavet kommentarer til inspektorrapporten samt en handleplan (se bilag 2). Hospitalsledelsen og den uddannelseskoordinerende overlæge på Regionshospitalet Randers bakker op om denne.

På mødet i DRRLV vil Regionshospitalet Randers fremlægge handleplanen og PKL vil afgive sin vurdering af uddannelsesforholdene og mulighederne for forbedring.

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

Det er første gang, denne akutafdeling får inspektorbesøg. Afdelingen har været i gennem en organisationsændring i efteråret 2018 og er besværet af mangel på speciallæger.

Inspektorerne scorer de 16 temaer noget lavere end afdelingens selvevaluering. 9 af 16 temaer vurderer de som utilstrækkeligt, og 7 som tilstrækkeligt opfyldt.

Ledelsen anerkender at strukturændring og øget arbejdspres har påvirket læringsmiljøet. Afdelingen har fokus på bemandingen og speciallægedækning og har udarbejdet en handleplan i starten af året, som endnu ikke er fuldt implementeret.

Inspektorerne finder behov for en hurtig og målrettet indsats for bedre introduktion i afdelingen, herunder følgevagter; bedre brug af formelle uddannelses støttende tiltag, herunder vejledersamtaler, supervision og kompetencevurderinger samt fokus på den formelle undervisning i afdelingen.

Sundhedsstyrelsen støtter disse tiltag og da der allerede er lagt handleplan for flere af emnerne forventes snarlig effektuering. 

PKL for akutområdet i Region Midtjylland Charlotte Green Carlsen deltager under punktet.

Punktet blev indledt med en præsentation af afdelingen og medarbejdere, en kort gennemgang af, hvordan afdelingen er indrettet/organiseret samt baggrund for inspektorbesøget. Afdelingen er organiseret i teams med en normering på i alt 11 speciallæger. Afdelingen forventer alle speciallægestillinger besat til sommeren 2020.

Aftalen med indsatsområder imellem afdeling og inspektorer blev gennemgået.

Afdelingens handleplanen blev gennemgået herunder blandt andet at:

• Afdelingen har udarbejdet skriftligt introduktionshåndbog til udlevering inden start på afdelingen
• Introduktionsprogram er blevet opdateret og afkortet til det absolut nødvendige.
• Alle uddannelseslæger tildeles vejleder, som bliver udmeldt inden start.
• Uddannelseslæger får udleveret en tjekliste vedr. introduktion ved start.
• Alle nystartede yngre læger får tre følgevagter, når de starter på afdelingen.
• Hver torsdag er der undervisning ved speciallægerne, og der er lavet et årshjul for at komme forbi det akutmedicinske pensum.
• Evt. fremtidig særskilt funktion ift. kompetencevurdering
• Indført refleksionsgruppe i afdelingen for at sikre yngre lægers trivsel
• Forskning: Introlæger bliver obligatorisk tilknyttet et forskningsprojekt. Der afholdes månedlig journal club. Der er nyligt ansat ekstern konsulent til at varetage forskningen.

Inspektorrapporten er dagsordenssat på det næste møde i det akutmedicinsk uddannelsesudvalg. PKL er blevet inviteret på besøg i afdelingen med henblik på erfaringsudveksling.

DRRLV takkede for oplægget og anerkendte det store arbejde med handleplanen og udtrykte interesse i at høre nærmere om erfaringerne fra refleksionsgrupperne. Afdelingen blev tilbudt at fremlægge de gode fremskridt for DRRLV, såfremt næste inspektorbesøg udskydes eller aflyses. Rådet anerkendte, at flere af indsatsområderne vil kræve langvarigt fokus og pointerede, at det er muligt at hente hjælp ved PKL til at holde opmærksomheden på fremdriften.

Det blev drøftet at have opmærksomhed på belastningen ved supervision for speciallægerne, så de bliver aflastede andre steder for at kunne frigive til supervision. Der er flere speciallæge-ansættelser på vej og der er opmærksomhed på dette aspekt i det videre arbejde.

• Inspektorrapport-060919
• Handleplan Akutafdeling Randers
• Bilag 1 til handleplan
• Bilag 2 til handleplan
• Bilag 3 til handleplan
• Bilag 4 til handleplan
• Bilag 5 til handleplan
• Bilag 6 til handleplan
• Dias, Inspektorbesøg og handleplan

Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse havde simulationsbaseret træning som emne i oktober 2017. Det affødte drøftelser om forskelle i specialernes anvendelse af simulationsbaseret træning som læringsmetode.

I foråret 2019 blev der igennem Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse nedsat nogle arbejdsgrupper tilknyttet forskellige emner, bl.a. simulationstræning. Der er efterfølgende udarbejdet en rapportering af arbejdsgruppens drøftelser. Rapporten er efterfølgende blevet behandlet på Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Arbejdsgruppens primære formål har været at vurdere i hvilke specialer, simulationsbaseret træning kan anbefales som læringsmetode. Derudover er undersøgt anvendelsen af simulationsbaseret træning med fokus på udnyttelse af kapacitet og brug af simulationsbaseret træning på tværs af landet.

Rapporten giver en status over anvendelsen af simulationsbaseret træning og en beskrivelse af, hvor og hvordan simulationsbaseret træning bliver benyttet i Danmark. I rapporten indgår inspiration til, hvordan simulationsbaseret træning kan implementeres og refleksioner over en fremtidig mere målrettet strategi på området i forbindelse med lægers videreuddannelse.

Anbefalingerne er bygget op omkring fire indsatsområder og 10 initiativer.

På mødet vil rapporten blive præsenteret af Charlotte Paltved på vegne af begge PKL'er i Simulation og Færdighedstræning.

Oplægget blev indledt med en præsentation af rapporten og parterne bagved denne.

Fordele og ulemper ved simulation blev italesat:

• Der er belæg for øget kvalitet i patientbehandling, forbedret patientsikkerhed og reducerede omkostninger.
• Der skelnes imellem tekniske og ikke-tekniske færdigheder og det er muligt at bruge simulation i forskellige rammer.
• Simulation er gavnligt ift. at systematisere og standardisere.
• Der er evidens for at skubbe læringskurven via simulation, så man hurtigere bliver klar til praksis.
• Simulationsbaseret teamtræning lader til at have en positiv effekt på patientsikkerheden og samarbejdet imellem personalet - der er behov for yderligere studier for at underbygge effekten af simulationsbaseret teamtræning.

• Simulationsbaseret træning i den lægelige videreuddannelse
• Dias, punkt 6

Rapporten 'Fra vejlederkursus til daglig uddannelsespraksis' udkom i 2019 og er en forskningsbaseret evalueringsrapport om vejlederkurset for læger i introduktionsuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord - med særligt fokus på projektdagen. Rapporten er udarbejdet af Antropolog, Ph.d. og adjunkt Pernille Andreassen og Ledende Lektor Bente Malling. Undersøgelsen er finansieret af Region Midtjylland og Region Nordjylland i fællesskab.

Undersøgelsens formål har været at belyse intro-lægernes udbytte af kurset og især projektdagen samt handleplaner. Derudover har undersøgelsen haft til formål at belyse, hvordan projektdag og handleplan modtages på intro-lægernes ansættelsessteder og den eventuelle indflydelse, som projektdag og handleplan har på udbredelse af kompetencevurdering de involverede steder.

Punktet består af et oplæg omhandlende rapporten v/Ledende Lektor Bente Malling

Punktet blev udsat pga. tidsmangel.

• Fra_vejledningskursus_til_daglig_uddannelsespraksis_Sept 2019

Den 16. september 2019 var der et rutinemæssigt inspektorbesøg på Neurologi, Aarhus Universitetshospital (se bilag 1).

Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporten kan læses sidst i dette punkt.

I rapporten blev angivet 2 utilstrækkelige punkter: medicinsk ekspert - læring i rollen som medicinsk ekspert og arbejdstilrettelæggelse - tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger. På baggrund af rapporten fremrykkes næste inspektorbesøg til et opfølgende besøg om 2 år eller snarest muligt herefter.

Neurologisk afdeling har lavet kommentarer til inspektorrapporten samt en handleplan (se bilag 2). Hospitalsledelsen og de uddannelseskoordinerende overlæger på AUH bakker op om denne.

På mødet i DRRLV vil AUH fremlægge handleplanen og PKL vil afgive sin vurdering af uddannelsesforholdene og mulighederne for forbedring.

Sundhedsstyrelsen har følgende kommentarer:

Rutinebesøg på en neurologisk afdeling, som varetager uddannelse for seks læger i introduktionsstilling og 11 i hoveduddannelse, hhv. otte i neurologi og tre i psykiatri.

Ved selvevalueringen deltog et bredt udsnit af uddannelseslæger og speciallæger inkl. ledende overlæge. Ved inspektorbesøget deltog ligeledes et bredt udsnit af uddannelseslægerne, samt speciallæger fra afdelingen og repræsentanter fra sygehusledelsen og andre faggrupper fra afdelingen.

Inspektorerne og afdelingen er nogenlunde enige om temascoringen. Inspektorerne vurderer to temaer utilstrækkeligt hhv. medicinsk ekspert og arbejdstilrettelæggelse, ni temaer tilstrækkelige og fem temaer særdeles gode. De særdeles gode temaer er bl.a. introduktion til afdelingen, uddannelsesprogram og læringsmiljøet på afdelingen.

Af særlige initiativer nævnes, at afdelingen opererer med en tjekliste, som uddannelseslægerne skal igennem inden første aften-nattevagt, hvilket inspektorerne mener burde være en del af alle afdelingers introduktion. Derudover bliver der lavet simulationstræning i afdelingen med blandet fagpersonale, hvilket er en god mulighed for at afprøve akutfunktioner under kontrollerede forhold.

Inspektorerne oplever en afdeling, som er præget af team-ånd og med mange gode idéer og en stor vilje til at skabe et godt læringsmiljø. Introduktionsprogrammet fungerer godt med ovenfor nævnte tjekliste og det skaber stor tryghed for de yngre læger, at deres første aften-nattevagt først er efter en måneds ansættelse. Undervisningen fungerer også godt med fast tilrettelagt undervisning hver dag af forskellig varighed. Ligeledes er der lavet lokale retningslinjer, der omhandler, hvad der skal til, for at godkende den enkelte kompetence for uddannelseslægen.

Generelt bliver der udtrykt en bekymring om at uddannelseslægerne ikke har nok tid til det ikke-vaskulære. Således har uddannelseslægerne meget få dage i subspecialeambulatorierne og meget lidt kontakt med den klassiske neurologi. Opholdet på afdelingen under hoveduddannelsen er netop tiltænkt som fokus på subspecialekompetencerne, og inspektorerne finder det problematisk, at det så ikke er tilfældet på afdelingen.

Temascoringen og de tilhørende kommentarer udmønter sig i en række indsatsområder, som bl.a. omhandler at der genindføres superviserede speciallæge ambulatorier, således at uddannelsen fremmes på subspecialeniveau, og der foreslås optimeret kompetencevurdering. Alle fire indsatsområder er nogle, som Sundhedsstyrelsen kan støtte op om.

Punktet blev indledt med et oplæg fra afdelingen, hvor der blev præsenteret et overblik over temaerne i inspektorrapporten. Rapporten havde to utilstrækkelige temaer blandt andet foranlediget af uddannelseslægernes manglende tid til subspecialerne i den klassiske neurologi.

Baggrund for de utilstrækkelige temaer blev fremlagt:

• Afdelingen har i mange år været præget af problemer med rekruttering til specialet/afdelingen, hvilket blandt andet belaster vagtstrukturen. Der er fokus på, at uddannelseslægerne såvel som speciallægerne lander i det rigtige ambulatorium.
• Den akutte behandling af stroke er tiltaget meget igennem årene indenfor neurologien, hvorved arbejdskraften er blevet trukket fra klassisk neurologi til akut stroke igennem de seneste 15 år. Det betyder, at der har været udfordringer med at kunne tilbyde yngre læge ambulatorier indenfor den klassiske del.

Handleplan og indsatsområder blev gennemgået:

• Øge yngre læge kapaciteten for derved at "fortynde" stroke-delen. Hvilket giver bedre dækning af UBR og bedre rekruttering i form af et øget indtag af I-læger. Afdelingen har valgt at ansætte tre ekstra I-læger.
• Sikre at uddannelseslægerne bliver præsenteret for den klassiske neurologi og ikke presses af vagtarbejdet i så stor udstrækning.
• Undervisningsplanlægningen har været et fokusområde, som der er blevet arbejdet med, hvilket har resulteret i nogle omrokeringer i bemandingen.

DRRLV udtrykte ros til afdelingen for at turde at kigge ind i problemstillingerne. Inspektorrapporten roste afdelingen for at have godt styr på de formelle ting.

DRRLV takkede for præsentationen af en god handlingsplan og det blev aftalt, at afdelingen fortsætter det gode arbejde og afventer næste inspektorbesøg.

• Inspektorrapport-160619
• Handleplan Neurologi AUH Inspektorbesøg 16 marts 2019
• Fremlæggelse DRRLV Marika P Trine Tandrup

På mødet den 5. december 2019 godkendte DRRLV udkastet til en kvalitetsmonitoreringsmodel.

Samtidig godkendte DRRLV et årshjul for afrapportering vedrørende kvalitetsdata. På mødet i marts præsenteres DRRLV for kvalitetsdata vedrørende kompetenceudvikling af de uddannelsesgivende.

Afrapporteringen rummer data vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling af vejledere, tutorlæger, UAO’er, UKYL’er og DYNAMU’er,  PKL'er og VUS medarbejdere.

Data vedrørende PKL'er og VUS medarbejdere er baseret på spørgeskemaer, som både PKL'er og VUS medarbejde har besvaret i januar 2020.

Data vedr. den pædagogiske kompetenceudvikling af de øvrige uddannelsesgivere er baseret på evalueringer fra kurserne for UAO, tutorlæger og vejlederkursus for speciallæger i 2019. I det omfang der er sammenlignelige data fra 2018, er disse inkluderet, til sammenligning.

Overordnet får kurserne fortsat flotte evalueringer. Niveauet ligger over middel, hvilket dermed opfylder en af indikatorerne i kvalitetsmonitoreringsmodellen. Desværre er der fortsat udfordringer med at få kursusdeltagerne til at evaluere kurserne. Svarprocenten ligger på mellem 58-100%. Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende arbejder på at nå 100 % for alle.

Overordnet har Udvalget for Udvikling af de Uddannelsesgivende (UUU) arbejdet med transfer fra kursus til praksis. Evalueringerne viser, at deltagerne i begrænset grad drøfter det planlagte udbytte af kurser med ledere og/eller kollegaer. Kursusledelsen fra UAO kurset beretter ligeledes om, at der er udfordringer med at få ledende overlæger tilstrækkeligt inddraget i kurset. Udfordringen vil blive taget op på det næste møde i UUU.

I 2020 planlægges der med to tutorlægekurser, som begge er fyldt op. Der planlægges med 4 vejlederkurser for speciallæger, hvor de to første er fyldt op, mens de øvrige to er ved at blive fyldt op. Der planlægges med ét UAO kursus, hvilket er fyldt op.

I maj og juni løber pilotforsøget med en udviklingsforløb for UKYL'er og DYNAMU'er af stablen. Forløbet er fuldt booket + venteliste.

På mødet præsenterer Bente Malling data og status. De kvantitative data præsenteres endvidere i bilag 1.

Punktet omhandlende den første afrapportering tilknyttet kvalitetsmonitoreringsmodellen af den lægelige videreuddannelse: Faculty development.

Udbud af diverse udviklende kurser blev gennemgået. Der bliver levet op til kvaliteten ift. evaluering af kurserne. Kurserne ligger over fire på en skala på fem.

Det blev drøftet, at afdelingernes udbytte af at sende personalet på kurserne endnu er uafklaret.

Det blev fremlagt, at det er vurderingen, at PKL'erne får meget ud af de fælles PKL-UKO-VUS dage bl.a. ift. fælles referenceramme, sprog og forståelse.

Konklusion: Afrapporteringen viser gode resultater. Til januar 2020 blev der opstartet en måling på, hvorvidt emnerne fra PKL-UKO-VUS dagene efterfølgende behandles i uddannelsesudvalgene.

• Notat til DDRLV vedr faculty development 2019 kvalitesmoni

Medlemmerne i Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende udpeges for 3 år adgangen. Blev senest nedsat og udpeget i 2016, hvorfor det nu er tid til en

ny-udpegning. Kommissoriet er vedhæftet.

Udvalget udpeges af DRRLV efter indstilling fra Videreuddannelsessekretariatet og Ledende lektor.

Af kommissoriet fremgår det, at udvalget består af følgende medlemmer:

- 1 formand (Bente Malling er som følge af sin stilling som postgraduate ledende lektor udpeget som formand for udvalget)

- 1 uddannelsesfaglig kursusleder pr. kursus.

- 1-2 lægefaglige kursusledere pr. kursus

- 4-5 lægefaglige medlemmer (fx PKL, UKO, UAO, UKYL). Disse skal tilsammen repræsentere bred erfaring og interesse for kompetenceudvikling af uddannelsesgivende – samt indsigt i og tæt kontakt med daglig klinisk praksis. Samtidig skal en passende fordeling mellem de to politiske regioner sikres.

Ledende lektor Bente Malling og Sekretariatschef Mads Skipper indstiller at følgende udpeges som medlemmer i Udvalget for Udvikling af uddannelsesgivende for perioden 2020-2022

Formand: ledende lektor Bente Malling

Uddannelsesfaglige kursusledere:

Vejlederkursus for speciallæger: Uddannelseskonsulent Rikke Willemoes, Center for kompetenceudvikling i Region Midtjylland (genudpegning)

Kursus for UAO'er: Uddannelseskonsulent Anne Beltoft, Læring, ledelse og uddannelse i Region Nordjylland (nyudpegning)

Lægefaglige kursusledere:

Vejlederkursus for speciallæger: UKO Susanne Nøhr, Aalborg Universitetshospital (genudpegning)

Kursus for UAO'er: UKO Gitte Eriksen og PKL Anne Braae, Aarhus Universitetshospital (genudpegning)

Tutorkurser: Speciallæge i Almen Medicin og PKL Joachim Frølund Hansen, praktiserende læge, Ikast (nyudpegning)

4-5 lægefaglige medlemmer

PKL og overlæge Anders Husted, Kirurgi, HE Vest (genudpegning)

Afdelingslæge Thomas Greve, Kl. mikrobiologi, AUH (genudpegning)

UAO Bjarke Bruun, Medicinsk Afdeling, RH Randers (nyudpegning)

UAO Marlene Kanstrup, Anæstesi og Intensiv, Aalborg UH (nyudpegning)

UAO Constanze Merkel, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Regionshospital Nordjylland (nyudpegning)

UKO Flemming Knudsen og PKL Søren Prins har ikke ønsket genudpegning.

Siden sidste udpegning er Liselotte Fisker og Rikke Line Jakobsen udtrådt af udvalget.

Med indstillingen af ovenfornævnte kandidater er vurderingen, at der sikres en tilstrækkelig erfaring, såvel som bredde i forhold til specialer og geografi.

Indstillingen blev godkendt.

• Kommissorium for Udvalget for Udvikling af Uddannelsesgivende dec 2015

Anette Schlemmer ønsker at være nyt medlem af UGUP. Anette har særlig pædagogisk viden på baggrund af hendes masteruddannelse i pædagogik, der kan komme i spil i forbindelse med arbejdet i UGUP. Anette Schlemmer vil erstatte tidligere PKL, Carl Uggerhøj, som stoppede i UGUP ved udgangen af 2019.

Øvrig orientering fra UGUP:

Udvalget for godkendelse af uddannelsesprogrammer(UGUP) har afholdt møder den 13. december 2019 og 31. januar 2020.

Ved mødet den 13. december 2019 blev der behandlet otte uddannelsesprogrammer, hvoraf ét  (KBU program 'Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - almen praksis') blev afvist grundet uklar beskrivelse af vagtarbejdet for KBU-lægen under ansættelse på Neurologisk afdeling. De resterende syv uddannelsesprogrammer blev alle godkendt eller betinget godkendt.

Ved mødet den 31. januar 2020 blev der behandlet 6 uddannelsesprogrammer. Tre af dem var uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i kirurgi og de blev alle afvist. Afdelingerne, der indgår i de afviste uddannelsesprogrammer, er Viborg, Aalborg og Hjørring. Årsagen til, at uddannelsesprogrammerne blev afvist, var primært, at skabelonen på flere områder ikke er fulgt tilstrækkeligt. Blandet andet var kompetenceskemaet ikke opdelt svarende til de enkelte delansættelser, der er uklarhed i forhold til, hvilken kompetencevurderingsmetode, der anvendes i forbindelse med opnåelse af de forskellige kompetencer. Derudover manglede der beskrivelse af det fokuserede ophold på mammakirurgisk afdeling.

Et uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i psykiatri på Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien blev også afvist grundet manglende angivelse af i hvilken arbejdsfunktion de forskellige kompetencer opnås i.

De øvrige to programmer blev godkendt

Møder i UGUP i 2020:

3. april 2020

5. juni 2020

4. september 2020

30. oktober 2020

27. november 2020

Afleveringsfrist for uddannelsesprogrammer til vurdering er en måned før mødedato.  

Indstillingen blev godkendt.

Sundhedsstyrelsen har ultimo januar meddelt, at det desværre ikke er muligt for dem at afvikle alle ventede inspektorbesøg i 2020. 

Årsagen er, at Sundhedsstyrelsens samlede budget for 2020 er blevet reduceret, som følge af finansloven 2020. Sundhedsstyrelsen har derfor måtte foretage væsentlige tilpasninger i flere af styrelsens centrale opgaveområder, herunder inspektorordningen. 

Sundhedsstyrelsen meddeler, at de i første omgang vil prioritere at få afviklet de opfølgende og ekstraordinære inspektorbesøg i 2020. Dvs. uddannelsessteder, hvor uddannelsesforholdene har givet anledning til opfølgning. 

Årsmødet for inspektorer er ligeledes aflyst for 2020. Man forventer at afholde to inspektorkurser i 2020 - et i foråret og et i efteråret. 

Det er pt. uvist hvad status for ordningen vil være for 2021 og fremadrettet. Det forventes, at Det Nationale Råd vil blive orienteret på kommende møde. Det Regionale Råd vil blive orienteret, når der er yderligere afklaring og status på ordningen. 

Der blev udtrykt bekymring for Sundhedsstyrelsens beslutning om at reducere antallet af inspektorbesøg. Der var tilslutning til at udsende et signal fra VUR Nord om, at beslutningen findes bekymrende. Det er allerede udsendt skriftlige bemærkninger herom. Der er ligeledes udsendt en skriftlig opfordring til hospitalerne i VUR Nord om at frigive inspektorer til besøgene. DRRLV vil fortsætte med at kommentere vigtigheden af inspektorbesøgene, nationalt og lokalt.

Det blev drøftet, at Sundhedsstyrelsen har overblikket over i hvilke specialer, der mangler inspektorer.

Der lød en opfordring til, at afdelingerne selv rekvirerer besøg, såfremt der lokalt er et akut behov. Der lød også en opfordring til at gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom på muligheden for at bruge følgegruppen for inspektorordningen mere aktivt. Følgegruppen har mulighed for at hjælpe med at optimere ordningen.

• Fra Sundhedsstyrelsen vedr. Inspektorordningen

Chris Bath Søndergaard er ansat som ny PKL i oftalmologi fra 1. februar 2020 til 31. januar 2025

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

På møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 5. marts 2015 godkendte Rådet et revideret administrationsnotat for fleksibilitet i antal I-stillinger. Som opfølgning på denne beslutning skal der på hvert rådsmøde gives en kort status for udviklingen.

Siden seneste møde i DRRLV har Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital fået godkendelse til en midlertidig udvidelse på en I-stilling udover maksimums dimensioneringen i perioden:

• d. 1. februar 2020 - d. 31. januar 2021

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Såfremt medlemmer af Rådet ønsker at drøfte nedenstående inspektorrapporter, bedes dette meddelt Videreuddannelsessekretariatet snarest muligt med henblik på, at afdeling og hospitalsledelse får mulighed for at udtale sig og eventuelt deltage i mødet under dette punkt.

Videreuddannelsessekretariatet har fået tilsendt følgende inspektorrapporter siden seneste møde i DRRLV:

1. Neurologisk afdeling og Neurofysiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - 2 temaer ud af 16 vurderes som 'utilstrækkelig', 3 temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Bemærkning: Rapporten omhandler et opfølgende besøg efter seneste inspektorbesøg i 2017, som blev afholdt efter ønske fra de uddannelsessøgende læger. Ved besøget i 2017 var inspektorrapporten kritisk, men efter det opfølgende besøg i oktober 2018 foreligger der nu en mere positiv inspektorrapport.

2. Gynækologisk-Obsterisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland - 1 tema ud af 16 vurderes som 'utilstrækkelig', 5 temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende 10 temaer vurderes som 'tilstrækkelig'
3. Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital - 3 temaer ud af 16 vurderes som 'utilstrækkelig', 3 temaer vurderes som 'særdeles god' og de resterende temaer vurderes som 'tilstrækkelig'.

Neurologisk afdeling og Neurofysiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital ved besøg d. 4. oktober 2018

Sundhedsstyrelsen havde følgende kommentarer:

• Besøget er et opfølgende besøg efter sidste besøg som var i 2017. Det seneste blev afholdt efter ønske fra de uddannelsessøgende læger. Afdelingen har uddannelses-forpligtelse i neurologi (intro- og hoveduddannelse), psykiatri (hoveduddannelse) og neurokirurgi (hoveduddannelse). Afdelingen har desuden 2 KBU-læger.
• Ifølge inspektorrapporten er alle indsatsområder fra sidst blevet adresseret og i en eller anden grad implementeret. Det er dog fortsat en udfordring at give de uddannelsessøgende mere ambulant funktion.
• Ved selvevalueringen forud for inspektorbesøget deltog relevante parter. Dette var også tilfældet ved inspektorbesøget, herunder deltagelse fra hospitalsledelsen. Inspektorerne ratede samstemmende med selvevalueringen næsten alle temaer positivt på nær temaerne ’Uddannelsesplan’ og ’Læring og kompetencevurdering’, som blev vurderet som utilstrækkeligt grundet manglen på anvendelse af individuelle uddannelsesplaner og etablerede evalueringsredskaber.
• Inspektorerne har bemærket at afdelingen har et stort potentiale som et godt uddannelsessted, men at uddannelsen af læger er udfordret af mangel på lægefaglige ressourcer og et stort patientflow, samt det faktum at afdelingen er fordelt på to matrikler.
• Vi vurderer, at det er positivt at afdelingen har udarbejdet et ambitiøst 14 dages introduktionsprogram for alle nyansatte læger, som skal gennemføres inden første vagt.
• Inspektorerne har bemærket, at ikke alle uddannelseslæger har en individuel uddannelsesplan.
• Individuelle uddannelsesplaner er af stor betydning for de uddannelsessøgendes opnåelse af nødvendige kompetencer og Sundhedsstyrelsen skal derfor bede om tilkendegivelse af, at alle uddannelseslæger har modtaget individuelle uddannelsesplaner senest den 1. maj 2019.
• Inspektorerne har fastlagt 3 indsatsområder med en tidshorisont på 3-6 måneder på områder, der skal sikre uddannelseslægerne systematisk anvendelse af evalueringsredskaber, progression i uddannelsen gennem hele uddannelsesforløbet og sikre at hoveduddannelseslægerne i neurologi på 4. år kan opnå deres kompetencer.
• Sundhedsstyrelsen støtter de fremsatte indsatsområder samt tilhørende tidsrammer.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg om 4 år (ultimo 2022) eller snarest muligt derefter.

Gynækologisk-Obsterisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland ved besøg d. 12. juni 2019

Sundhedsstyrelsen havde følgende kommentarer:

• Rutinebesøg på en Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, som varetager uddannelse for én læge i introduktionsstilling og fire læger i hoveduddannelse i specialerne gynækologi-obstetrik, almen medicin og akut medicin.
• Ved selvevalueringen deltog en stor andel af uddannelseslægerne samt speciallæger. Ved inspektorbesøget deltog samtlige uddannelseslæger, en stor del af speciallægerne, afdelingsledelsen, sygehusledelsen samt andre faggrupper.
• Overordnet er inspektorerne og afdelingen nogenlunde enige om temascoringen. Inspektorerne scorer fem temaer særdeles gode, 10 temaer tilstrækkelige og ét tema utilstrækkeligt. Det utilstrækkelige tema er arbejdstilrettelæggelsen. Nogle af de særdeles gode temaer er uddannelsesprogram, medicinsk ekspert og læringsmiljøet på afdelingen.
• Af særlige initiativer nævner inspektorerne, at sygehuset har tværfaglig fokus på uddannelse (Talenternes Hus). Derudover forsøger afdelingen at planlægge ambulatoriet udfra uddannelseslægens kompetencer, således at supervisor har mere tid afsat ved mindre erfarne læger.
• Inspektorerne bemærker, at afdelingen bærer præg af et rigtig godt tværfagligt samarbejde med stor vilje til uddannelse, og hvor uddannelseslægernes behov imødekommes. Uddannelsesprogrammerne og uddannelsesplanerne beskrives som opdaterede og ambitiøse i forhold til målbeskrivelsen. Vejledersamtaler prioriteres og afholdes månedligt og bliver tilpasset i vagtskemaet.
  Introduktionen til afdelingen fungerer efter hensigten, dog ønskes mere oplæring i vaginal UL, inden man har selvstændig funktion.
• Afdelingen har indtil for nyligt været meget velfungerende og med stort fokus på uddannelse. Dog lider afdelingen aktuelt under, at der er flere ubesatte stillinger både i forvagts- og bagvagtslaget, hvilket desværre går ud over uddannelsesmulighederne. Blandt andet kan man aktuelt ikke imødekomme fokuserede ophold og uddannelsesdage i samme omfang som tidligere. På grund af ubesatte stillinger ændres vagtskema og funktioner ofte med kort varsel, hvilket vanskeliggør planlægning både i drift- og uddannelse på afdelingen. Generelt opleves der, at ledelsen er lydhør over for problemerne og gerne hjælper med at dække ind med vikarer, dette skaber dog imidlertidigt andre udfordringer i dagligdagen.
• Til trods for de udfordringer afdelingen aktuelt står over for, vurderer inspektorerne, at der er et stort potentiale og en stor velvilje fra afdelingen til at få rettet op på problemerne indenfor en overskuelig tidsramme.
• Scoringerne og kommentarerne udmønter sig i en række indsatsområder som bl.a. består af genindførsel af uddannelsesdage, mere systematisk simulationstræning og faste uddannelsesmøder mellem UAO, UKYL og uddannelseslæger. Alle tiltag som Sundhedsstyrelsen kan støtte op om og med en tidshorisont, som vurderes realistisk.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg medio 2023 eller snarest muligt derefter.

Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital ved besøg d. 14. november 2019

Sundhedsstyrelsen havde følgende kommentarer:

• Rutinebesøg på en neurokirurgisk afdeling, som varetager uddannelsesfunktion for både introduktionslæger og hoveduddannelseslæger. Ved udarbejdelse af selvevalueringen er der ikke beskrevet, hvorvidt alle uddannelseslæger har deltaget, det er blot beskrevet, at det blev udarbejdet i plenum. Ved inspektorbesøget deltog seks uddannelseslæger, seks speciallæger og en repræsentant fra sygehusledelsen.
• Inspektorerne og afdelingen er ikke helt enige i temascoringerne, hvor afdelingen scorer sig selv bedre end inspektorerne. Inspektorerne vurderer tre punkter særdeles gode; akademiker, forskning og læringsmiljøet på afdelingen. Ti temaer tilstrækkelige og tre punkter utilstrækkelige, disse er leder/administrator, konferencernes læringsværdi og arbejdstilrettelæggelse.
• Inspektorerne beskriver en afdeling, hvor der gennemgående er tilfredshed med uddannelsen hos de uddannelsessøgende. Der er et imødekommende miljø med gode læringsmuligheder.
• Forskningsmulighederne på afdelingen er gode og uddannelseslægerne oplyser, at der løbende afholdes vejledersamtaler, hvor der også udfærdiges uddannelsesplan.
• Inspektorerne bemærker, at der siden sidste inspektorbesøg er blevet strammet op omkring overarbejde, og dette nu påvirker antallet af operationsdage for uddannelseslægerne, således at der er bekymring omkring, at det ikke er tilstrækkeligt til at opnå relevante operative kompetencer. Der bliver derfor lagt interessetimer på fridage, således at kompetencerne kan opnås. Ligeledes vurderer inspektorerne, at det er svært for uddannelseslægerne at opnå kompetencerne indenfor ledelses- og administratorrollen, idet de ikke visiterer patienter og ej heller præsenterer de patienter, som de har indlagt.
  Inspektorerne bemærker, at indholdet under morgenkonferencen fortsat kunne forbedres, således at læringsudbyttet blev større, ligesom der ikke er blevet implementeret et værktøj til struktureret feedback.
• Temascoringerne og kommentarer udmønter sig i en række indsatsområder som bl.a. omhandler mere involvering af uddannelseslægerne ved visitation af patienter samt præsentation af patienter ved konferencen samt bedring af konferencernes læringsværdi. Begge indsatsområder som Sundhedsstyrelsen kan bakke op om. Derudover omhandler ét af indsatsområderne ændring i arbejdstilrettelæggelsen, som Sundhedsstyrelsen ikke forholder sig til.
• Der planlægges med, at næste inspektorbesøg finder sted som et rutine besøg ultimo 2023 eller snarest muligt derefter.

Ang. inspektorrapporten fra Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital: Det blev italesat som bekymrende, at uddannelseslæger på afdelingen ugentligt bruger interessetimer svarende til en fuld arbejdsdag. Det blev vurderet som problematisk, hvis det ikke er muligt at opnå de nødvendige kompetencer indenfor almindelig arbejdstid. Det blev aftalt, at UKO på Aalborg Universitetshospital undersøger, hvorvidt minimum krævede kompetencer kan opnås/godkendes indenfor arbejdstiden.

• Inspektorrapport-120619
• Inspektorrapport-041018
• Inspektorrapport-141119

Hoveduddannelse foregår som udgangspunkt på fuld tid, men såfremt der er enighed imellem alle relevante parter, kan der planlægges med deltid i en kortere eller længerevarende tidsperiode.

VUS registrerer løbende antallet af HU-læger, som har en deltidsansættelse, enten pga. forskning eller personlige årsager. I den seneste tidsperiode fra 2015-2018 er der sket en mindre men stabil øgning af HU-læger på deltid, hovedsagligt begrundet i personlige årsager. Her har deltid pga. forskning ligget mere stabilt i tidsperioden 2015-2019 med et mindre dyk i årene 2016-2017.

Fra 2018-2019 er der sket en mere markant stigning i deltid pga. personlige årsager fra 57 til 71 personer.

Nedenstående præsenteres udviklingen i deltid (antal personer) fordelt på baggrund (enten forskning og personlige årsager). Personlige årsager kan dække over mange forskellige begrundelser fx delvis tilbagevenden til arbejde efter barsel/sygdom eller deltid begrundet i ønsket om at få hverdagen til at hænge bedre sammen.

Balancen imellem, at der er taget politisk beslutning om, at alle stillinger fremover opslås på fuld tid og at der derudover skal tages særlige hensyn, blev drøftet. Det blev tilkendegivet, at emnet vedr. deltid er stort og tidskrævende, hvilket evt. kræver en særskilt drøftelse i DRRLV. Der blev også udtrykt bekymring for, hvorvidt den uddannelsesmæssige kvalitet svækkes af at tage uddannelsesforløbet på deltid.

Af referatet under punkt 14 fra møde i DRRLV den 30. maj 2018 fremgår det, at der skal følges op på om almen medicin hoveduddannelsesforløbene i Region Nordjylland, der kombinerer Aalborg Universitetshospital og Akutmodtagelsen i Thisted bliver besat.

Rådet udtrykte ved mødet den 30. maj 2018 en bekymring for om forløbene ville blive besat grundet afstanden mellem de to ansættelsessteder.

Tabellen nedenfor viser, hvornår hoveduddannelsesforløbet har været opslået, antal læger, der prioriterede forløbet ved ansøgningen (ikke nødvendigvis 1. prioritet), hvor mange gange forløbet er opslået og blevet besat.

Tabellen viser, at forløbet er opslået 6 gange og er blevet besat 4 gange. Ved hver ansættelsesrunde forløbet har været opslået, har der været minimum 2 ansøgere, der har prioriteret forløbet.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

Regionsrådet for Region Midtjylland har den 29. januar 2020 godkendt udkast til sundheds- og hospitalsplan, som nu sendes i høring med frist den 15. marts 2020.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er høringspart på udkastet.

Sundheds- og hospitalsplanen består af to dele:

• En Politisk del, der beskriver, hvilken retning regionsrådet ønsker at sætte for fremtidens sundhedsvæsen og tilhørende konkrete handlinger.
• Et tilhørende plangrundlag, der beskriver sundhedstilstanden i regionen, organisering af og samarbejde i det nære sundhedsvæsen, plangrundlag for hospitalerne (somatik og psykiatri), forskning og udvikling samt arbejdsstyrkeplanlægning og uddannelse.

Dette er tilsammen det politiske og administrative grundlag for Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplanlægning.

Videreuddannelsessekretariatet har udarbejdet nedenstående udkast til høringssvar, som planlægges indsendt på Rådets vegne:

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) i Videreuddannelsesregion Nord takker for muligheden for at være høringspart på det nye 'Plangrundlag for Region Midtjyllands Sundheds- og Hospitalsplan - Et sundhedsvæsen på patientens præmisser'.

DRRLV finder det positivt, at der er et fortsat fokus på uddannelse- og læring indenfor den lægelige videreuddannelse i plangrundlaget, herunder også den langsigtede rekruttering til videreuddannelsesregionen. Der er fortsat lægelige specialer, som har svært ved at sikre den nødvendige rekruttering til uddannelsesstillinger såvel som speciallægestillinger. DRRLV er ligeledes optaget af at sikre uddannelseskvaliteten samt den nødvendige speciallægedækning, nu og på længere sigt.

DRRLV finder det afgørende, at uddannelsesområdet i fremtiden fortsat understøttes af den nødvendige økonomi. De seneste år er antallet af nyuddannede læger steget, hvilket har betydet en stigning i kliniske basislæger. Dette, sammen med den gældende dimensioneringsplan, herunder øget antal uddannelsesstillinger i almen medicin, har betydet en øget udgift til lægelig videreuddannelse.

DRRLV vil gerne anerkende den gensidigt forpligtende tilgang til uddannelse, som spores i både den politiske del og plangrundlaget. Rådet betragter videreuddannelse af speciallæger som et fælles ansvar imellem uddannelsestager og uddannelsesgiver og finder det vigtigt og relevant med et vedvarende fokus på, hvad parterne hver især kan og skal bidrage med for at styrke kvaliteten af den lægelige videreuddannelse, lokalt og centralt. Region Midtjylland er en stor uddannelsesinstitution, hvor uddannelse og læring er en helt central del af den kliniske dagligdag.

Endeligt anbefaler DRRLV, at Samfundsmedicin tilføjes listen over specialer samt, at Styrelsen for Patientsikkerhed også nævnes som en central samarbejdspartner på uddannelsesområdet på lige fod med andre eksterne samarbejdspartnere som Sundhedsstyrelsen med flere.

Høringssvar fra DRRLV i 2009 til sammenligning:

Det er positivt, at Region Midtjylland i pelemærke 5 fremhæver efter- og videreuddannelse. Rådet understreger vigtigheden af, at prioriteringen følges op af den fornødne økonomi. I forhold til pejlemærke 6 ser man meget positivt på en større sammenhæng mellem psykiatri og somatik. Generelt finder rådet, at specialisering og centralisering er væsentlige faktorer ift. rekruttering ligesom man påpeger, at indslusning af læger med udenlandsk universitets- eller speciallægeuddannelse er en stor udfordring, der kræver væsentlige økonomiske ressourcer. Der foreslås endvidere en korrigering af listen over lægefaglige specialer.

DRRLV tog orienteringen til efterretning. Der var ingen yderligere kommentarer til udkastet til høringssvar.

• Sundheds- og hospitalsplan
• Sundheds-og hospitalsplan_plangrundlag
• Høringsbrev Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
• Liste over høringsparter - RM sundheds- og hospitalsplan

Region Nordjylland, Region Midtjylland, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har indgået en ny 5-årig aftale om den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) i Videreuddannelsesregion Nord jf. vedlagte bilag. Aftalen sikrer, at Aalborg Universitet bliver en del af PUF.

Aftalen betyder, at der i løbet af 2020 vil blive ansat en professor/ledende lektor for PUF på såvel Aalborg Universitet, som Aarhus Universitet. Stillingsopslagene vil komme i foråret 2020.

For PKL’erne vil det betyde, at cirka 1/3 af stillingerne, på sigt, vil blive tilknyttet Aalborg Universitet og 2/3 vil blive knyttet til Aarhus Universitet. Hvordan denne ændring i PKL’ernes ansættelse på de to universiteter vil blive realiseret, er endnu ikke besluttet.

Foreløbig vil alle PKL’er fortsat være ansat på Aarhus Universitet, indtil der er etableret en organisation omkring den kommende professor/ledende lektor på Aalborg universitet.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

• Aftale om den Pædagogisk udviklende funktion 071119

Til Rådets orientering vedlægges de høringssvar, der er afsendt fra henholdsvis Videreuddannelsesregion Nord, Region Nordjylland og Region Midtjylland i forbindelse med Sundhedsstyrelsens høring til dimensionering af speciallægeuddannelsen 2021-2025.

DRRLV tog orienteringen til efterretning.

• Høringssvar fra DRRLV
• Endeligt høringssvar fra Region Nordjylland
• Region Midtjyllands høringssvar til SST

Det blev drøftet, at VUS er i færd med at sagsbehandle en model for evalueringsansættelser, som herefter vil blive fremlagt for rådet. Indtil da benyttes individuelle konkrete vurderinger i forbindelse med hver enkelt evalueringsansættelse.

Der blev sagt tak for tiden i DRRLV til Line Agger Kolstrup, som havde sidste møde i rådet.

Deltagere

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers, formand

Ditte Hughes, afdelingschef, suppleant for den regionale administration, Region Midtjylland

Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Inge Marie Møller, PKL i Gynækologi og obsetetrik, Regionshospitalet Randers, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Line Agger Kolstrup, 1. reservelæge, Hospitalsenheden Vest, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Søren Prins, praktiserende læge, almen praksis, Region Midtjylland

Jonas Bruun Kjærsgaard, reservelæge almen praksis, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Lisbet Hørslev Pedersen, specialkonsulent, suppleant for den regionale administration, Region Nordjylland 

Berit Skjødeberg Toftegaard, uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Anne Ramlov, 1. reservelæge Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Bente Malling, ledende lektor, postgraduat lægelig kompetenceudvikling

Gitte Eriksen, uddannelseskoordinerende overlæge, Aarhus Universitetshospital, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinerende overlæge, Hospitalsenheden Vest, suppleant for hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Sofie Gjessing, reservelæge, almen praksis, suppleant for uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Fra VUS

Mads Skipper, sekretariatschef

Trine Kirkegaard Petersen, sagsbehandler

Maja Bertz Hansen, sagsbehandler

Maria Fournais Langschwager, sagsbehandler og 1. reservelæge

Mette Dahl Jacobsen, sagsbehandler, referent

Gæster

Ina Houmann Jensen, Næstformand i Yngre Læger i Region Nordjylland, på vegne af Lægeforeningen i Region Nordjylland

Britt Lindegaard, på vegne af Lægeforeningen, Region Midtjylland

Charlotte Paltved, PKL i Simulation og Færdighedstræning i Region Midtjylland samt kontorchef i Koncern HR, MidtSim.

Trine Tandrup, Ledende overlæge, Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Marika Poulsen, UAO, Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Lars K. Markvardsen, HU-læger, UKYL, Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Sigrid Vest Arler, organisationskonsulent, Koncern HR Udvikling, Region Midtjylland

Lydia de Lasson, underviser, Region Midtjylland

Søren Helsø, introlæge, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland

Charlotte Green Carlsen, PKL for akutområdet i Region Midtjylland

Christian Skjærbæk, Ledende overlæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland

Dea Kehler, UAO, Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland

Catrin Iversen, UAO, Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland

Carsten Søndergaard Poulsen, UKO, Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland

Afbud 

Sten Rasmussen, vice-institutleder for uddannelse på Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Claus Thomsen, lægefaglig direktør Aarhus Universitetshospital, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Inger Brødsgaard, ledende overlæge Klinik Psykiatri Syd, uddannelsesgivende læger, Region Nordjylland

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Peter Grydehøj, uddannelsesansvarlig overlæge Psykiatrien Region Midtjylland, uddannelsesgivende læger, Region Midtjylland

Tina Gram Larsen, lægefaglig direktør, Psykiatrien, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Thea Heide Faaborg, 1. reservelæge Regionshospital Nordjylland, uddannelsessøgende læger, Region Nordjylland

Gurli Lauridsen, uddannelseschef, den regionale administration, Region Nordjylland

Thomas Larsen, lægefaglig direktør, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Rikke Skou Jensen, vicedirektør, den regionale administration, Region Midtjylland

Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital hospitals- og psykiatriledelserne, Region Nordjylland

Tue Kruse Rasmussen, reservelæge Aarhus Universitetshospital, uddannelsessøgende læger, Region Midtjylland

Per Höllsberg, studieleder for medicin, Health - Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet

Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør Hospitalsenhed Midt, hospitals- og psykiatriledelserne, Region Midtjylland

Gitte Anna Madsen, formand, Lægeforeningen, Region Midtjylland